Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.
The Wikipedia Library is announcing signups today for free, full-access, accounts to published research as part of our Publisher Donation Program. You can sign up for new accounts and research materials from:
Foreign Affairs - Journal of international relations and U.S. foreign policy
OpenEdition - Journals in the social sciences and humanities
Disse advarsler har god mening, men de må ikke misbruges. At placere dem med bot i alle artikler der ikke har "moderne" kilder er kontraproduktivt. Jeg kan ikke se at dette støttes af den foregående diskussion. Tostarpadius (diskussion) 6. nov 2016, 23:38 (CET)
Tværtimod. Det er kontraproduktivt at lade som om genoptryk af forældede værker giver ny viden. Lad os bare få Salmonsen osv ind i Wikipedia, men lad os også markere tydeligt at det netop er gammel viden. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2016, 00:14 (CET)
Vurderinger skifter, men langt de fleste af vore biografier indeholder få eller inge af den slags. De gengiver kun hvilke stillinger personen har haft og hvilke bøger han har udgivet. Det forandres slet ikke på hundrede år. Tostarpadius (diskussion) 7. nov 2016, 00:18 (CET)
Har du ikke læst artiklerne? Og selv i de få tilfælde, hvor du har ret i at artiklerne kun gengiver "hvilke stillinger personen har haft og hvilke bøger han har udgivet", skal det stadig vurderes hvad der er væsentligt og hvad der ikke er. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2016, 00:28 (CET)
Selvfølgelig har jeg læst artiklerne. Det har botten ikke. Tostarpadius (diskussion) 7. nov 2016, 00:33 (CET)
Aktuelt eksempel: A.C. Evaldsen - hele første sætning i afsnittet "Liv og gerning" er den slags, som det er godt at botten fanger, når du ikke gør. Det er en tekst, som skulle have været omskrevet allerede i april 2012. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2016, 00:41 (CET)
Disse eksempler demonstrerer tydeligt at det ikke er fornuftigt at lade en bot sætte bokse på: Kvindebevægelsen, Martin Andersen Nexø. Og lad os få flyttet snakken om denne serie botrettelser væk fra den generelle skabelonsnak. --Madglad (diskussion) 7. nov 2016, 06:56 (CET)
Ja, gerne for min del, men mit indtryk er desværre at selve hensigten med ovenstående diskussion var disse masseredigeringer ved bot. Tostarpadius (diskussion) 7. nov 2016, 08:58 (CET)
Lad mig starte med at tilstå, at jeg også blev irriteret, da listen over seneste redigeringer pludselig blev spammet af Palnabot. Men ved nøjere eftertanke finder jeg, at det måske lige er en hensigtsmæssig påmindelse om at efterkontrollere en række artikler oprettede på grundlag af Dansk Biografisk Lexikon og Salmonsens Konversationsleksikon og ofte for flere år siden. Jeg har netop indsat en masse manglende noter i en artikel om Johan Ernst Gunnerus. Jeg mener fortsat, at denne i samtiden forfattede artikel står sig, omend der findes en nyere - af mig - tilføjet artikel, som pt. ikke er inddraget i selve beskrivelsen. I mange tilfælde er denne efterkontrol en let overskuelig opgave, i andre kræver den en del arbejde inden, at forældet/eftersyn-skabelonen kan fjernes. Men som helhed ser jeg dette som et kvalitetsløft. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. nov 2016, 09:24 (CET)
Kommentar Der er oprettet en lang række artikler baseret på leksika indeholdende forældet viden og langt fra alle er blevet bragt op til nutidig standard, hverken sprogligt eller informationsmæssigt. Det er efter min opfattelse særdeles tiltrængt, at brugere af Wikipedia på behørig vis orienteres om disse problemer. Det idelle ville naturligvis være, hvis skribenterne gjorde sig den ulejlighed at foretage en opdatering af artiklerne, når de blev lagt på Wikipedia frem for blot at kopiere teksten. Men når det nu er valgt at kopiere tekst, er det også rimeligt, at der markeres et kvalitetsproblem. Så jeg bifalder i høj grad PalnaBots indsættelser. --Pugilist (diskussion) 7. nov 2016, 10:00 (CET)
En del af kritikken går på kriterierne for påsættelsen af advarselsboksen. Se fx Kvindebevægelsen. Det fremgår af boksen: "Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes." Det fremgår ikke hvilket opslagsværk, Kvindebevægelsen skulle være kopieret fra. I sted i artikelteksten henvises til Kvindesagen i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923). Selve artiklen Kvindebevægelsen handler stort set udelukkende om 1970'erne og frem. Der henvises også til leksikon.org, og teksten ser heller ikke ud til at være taget derfra. --Madglad (diskussion) 7. nov 2016, 10:15 (CET)
Konkret har jeg taget udgangspunkt i kategorierne, og Kategori:Salmonsens har beskrivelsen "Kategori af artikler der baseres på Salmonsens konversationsleksikon, 2. udgave. Se også den tilsvarende Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon." Der er åbenbart en eller flere af artiklerne i kategorien, som ikke lever op til beskrivelsen. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2016, 14:37 (CET)
(Redigeringskonflikt) Jeg er med på baggrunden for kritikken, men det giver mig nu ikke anledning til at ændre min opfattelse af, at det er væsentligt at få gennemgået de mange forældede artikler. Hvis en bot i artiklen om Kvindebevægelsen har indsat en skabelon fordi, der har været en henvisning til Salmonsen, er problemet ikke større, end at man kan fjerne skabelonen igen. Værre er det med de rigtig mange mærkværdige artikler, som i et fortidigt sprog beskriver hvad man mente om noget for hundrede år siden. Det ideelle havde naturligvis været, om skribenterne, der har kopieret artikler ind fra bl.a. Salmonsen uden at opdatere artiklerne, havde valgt at opdatere disse artilker både sprogligt og indholdsmæssigt, men når nu de har valgt at gøre det på den måde - og når resten af Wikipedias brugere har valgt at acceptere oprettelsen af sådanne artikler - er det en fin løsning at angive en advarsel. Og det er jo heller ikke værre end at det kan give anledning til, at en mase artikler bliver opdateret med samme iver, som artiklerne oprindeligt blev lagt ind. --Pugilist (diskussion) 7. nov 2016, 14:41 (CET)
Jeg kan se at Skabelon:Runeberg.org indsætter artiklerne, der anvender skabelonen i diverse kategorier, fx Kategori:Salmonsens, hvis det er den man henviser til. Så problemet er at man ikke kan henvise til Salmonsens vha. skabelonen uden at få sat kategorien på. Og det problem manifesterer sig så ved en masse fejlpåsatte advarselsbokse. Derudover må man sige at boksene ikke layout- og placeringsmæssig stemmer overens med ønskerne i den oprindelige debat.
Men helt enig, vi skal bruge et nutidigt sprog, både i de kopierede artikler og andersteds. Ud med ord, hvis eksistens retfærdiggøres med DDO eller Meyers. --Madglad (diskussion) 7. nov 2016, 15:02 (CET)
Faktisk mener jeg, at der er tre selvstændige problemer knyttet til Skabelon:Runeberg.org.
Artiklen er direkte kopieret uden rettelser. I disse tilfælde er sprogbruget forældet, ligesom artiklen er typisk skrevet i en ikke encyklopædisk form med subjektive vurderinger, fx "fremragende indsats", "uovertruffen begavelse" eller "med stort mod og fremsyn" etc. Artiklen Johan Anker (officer) er et godt eksempel.
Artiklen er omskrevet til nutidig sprogbrug og inddelt i afsnit, men der er ingen eller kun få supplerende kilder til den oprindelige tekst. Her er "kilder mangler" mere relevant end "forældet". Måske kunne det løses ved en skabelon, der udtrykker noget i retning af: "Nutidige kilder mangler".
Dele af artiklen bygger på supplerende, nyere kilder, mens andre dele alene er baseret på Runeberg. Her er "afsnit forældet" nok den bedste løsning. Glode du Plat (1809-1864) er et af eksemplerne på en sådan artikel.
Noget andet er så, hvad der kan gøæres for at forbedre disse artikler. Jeg har prøvet at etablere et samarbejde med flere andre brugere om forældede "fremragende" og "gode" artiker, det har ført til nogle gennemsyn med relevante bemærkninger, men kun meget få egentlige forbedringer. Så det løber nok ud i sandet, hvilket et fælles initiativ om Runebergariklerne sikkert også vil.--Ramloser (diskussion) 8. nov 2016, 12:36 (CET)
Vore skabeloner (eller i alt fald en betydelig del af dem) har haft det såkaldte "hønsedesign" i over syv år nu, så måske er det på tide at få en ny designlinje på banen? Er vi så heldige at der er brugere med evner på området, der vil komme med oplæg til en ny designlinje? --Palnatoke (diskussion) 9. nov 2016, 00:12 (CET)
Jeg er personligt tilhænger af en-wikis en:Module:Message box som bliver brugt til blandt andet en:Template:Ambox. Den ligner hønsedesign en del, men den er mere dynamisk, tilpasselig og har bedre spacing mellem kasserne. Jeg har forsøgt at få den til at virke da vi har en verbatum-kopi her på da-wiki, men det virker ikke af en eller anden grund. Mvh. InsaneHacker (💬) 9. nov 2016, 08:17 (CET)
I lyset af at der åbenbart stadig er koncensus om at mange skabeloner skal være i toppen, mener jeg at de bør være lidt mere diskrete - i toppen bliver de set under alle omstændigheder. F.eks. kunne man tage udgangspunkt i skabelonen {{kilder}}. Endvidere var det måske en ide med en foldud funktion, så de som udgangspunkt kun er på en linje, men så kan udfoldes med en mere detaljeret tekst end de nuværende. - Nico (diskussion) 9. nov 2016, 09:59 (CET)
Synes faktisk godt om "fold ud"-ideen. Den kan så have en formulering i stil med "Der kan være problemer med denne artikel - se mere her" (bare et åbningsskud på en sætning). Så bliver det ikke så ødelæggende for artiklen, men vil stadig kunne stå i toppen. Den idé er jeg helt med på. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. nov 2016, 12:12 (CET)
Man bør bare sikre sig, at kritiske skabeloner (som f.eks. dem, der relaterer sig til sletning, pov og kilder) og deres budskab ikke overses af læserne. Det bør fremgå direkte af skabelonerne, hvad problemet er. Så kan detaljerne gemmes væk i "folden". - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2016, 16:37 (CET)
Man behøver vel ikke at skifte design med den begrundelse, at man har haft det nuværende i X år? Er der reelt en anden begrundelse for spørgsmålet? - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2016, 10:32 (CET)
@Sarrus: Når vi taler om visuel identitet på www, er tid faktisk en væsentlig parameter. Men der er naturligvis også den pointe, at hønsedesign gennem en årrække er blevet kritiseret for at være dominerende og grimt. Jeg er generelt uenig i kritikken, men det kunne jo godt ske at jeg tog fejl. --Palnatoke (diskussion) 9. nov 2016, 12:25 (CET)
På hvilken måde? Fordi nogen bliver træt af at se på det samme hele tiden? Eller fordi en mode skifter? - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2016, 16:37 (CET)
Jeg har i flere sammenhænge kritiseret hønsedesign for at være i et vulgært grafisk sprog, især i toppen af en artikel, og mener at det, især på print, diskvalificerer brugen af en artikel, selv om skabelonen måske kun påpeger et mindre problem. Skabelonerne er primært redigeringskommentarer, - er der seriøse problemer som reklame og copyvio bliver de hurtigt slettet. - Nico (diskussion) 9. nov 2016, 16:57 (CET)
PS Oneliners med udfoldning kan måske rette op på problemet, men foretrækker stadig en løsning uden ramme og trafiklys. Nico (diskussion) 9. nov 2016, 16:59 (CET)
Enig. Kan ikke se noget problem med hønsedesign.TorbenTT (diskussion) 10. nov 2016, 11:40 (CET)
Jeg er enig med Nico når nu der skal ligges en masse skabeloner i toppen af en artikel bør de være meget mere diskrete ---Zoizit (diskussion) 10. nov 2016, 11:47 (CET)
Lad mig se om jeg forstår det: Vi skal advare om problemer i artiklerne, men på en måde, så folk ikke opdager det? Eller er det en anden betydning af "diskret", der er på spil? --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2016, 12:29 (CET)
Det er altid lidt problematisk, at argumentere ud fra andres argumenter, når disse forvrides. Ingen har argumenteret for, at skabelonerne skal være usynlige eller at læserne ikke skulle opdage dem. Der er argumenteret for, at de ikke skal være grimme. Skabelonen {{kilder}} vejleder på glimrende vis læseren om, at der mangler kilder, og mon ikke, at en læser er i stand til at forstå skabelonens budskab? --Pugilist (diskussion) 10. nov 2016, 12:45 (CET)
Hvis de opdager den, forstår de nok budskabet, men det kan jo også være, at folk ikke opdager den, fordi den pga. størrelsen drukner i brødtekst, infoboks eller andre skabeloner, der måtte være påsat. - Sarrus (d • b) d. 10. nov 2016, 15:31 (CET)
@Pugilist: Jeg synes ikke, at {{kilder}} er glimerende. Tværtimod finder jeg den dybt problematisk. {{Kilder}} placeres på artikler med en generel, men ikke fuldstændig, mangel på kilder. Det er bestemt ikke noget, der skal skjules – og det er netop, hvad ændringen af skabelonen har bevirket. Hvis det blot er enkelte udsagn i en artikel, som mangler kilder, har vi jo {{km}}, som er mere diskret, men hvis alternativet er, at man sætter {{km}} efter hver anden sætning, så synes jeg det er fint med en stor gul kasse i toppen af artiklen. I øvrigt synes jeg, at hønsedesign er fremragende. --Cgt (diskussion) 14. nov 2016, 18:12 (CET)
Jeg har i den anden diskussion foreslået at vi får strømlinet skabelonerne. Vi har nu fx {{Eftersyn-afsnit}}, som vedrører et afsnit. Vi har {{Eftersyn-forældet-slut}} og {{Eftersyn-forældet-start}}, som kan markere en større eller mindre passage. Jeg ser gerne at vi får strømlinet systemet, så alle skabeloner findes i en artikel-, afsnits- passage- og sætningsversion. Med konsistent navngivning og hermoniserede parametre. Så kan folk finde ud af påsætte skabelonerne lokalt, og det er mere klart, hvor der er kildeproblemer, POV-problemer osv. --Madglad (diskussion) 14. nov 2016, 19:27 (CET)
Den 3. april 2009 blev denne skabelon nomineret og 17. maj 2009 slettet.
Grunden var: folk der f.eks. har hjertestop surfer ikke lige pludselig rundt på Wikipedia for at finde ud af hvad de skal gøre.
Det er jeg ikke enig i. Sådan set er det vigtigt at folk ved at alt hvad Wikipedia beskriver om sundhedsfaglige emner ofte er skrevet af ikke sundhedsfaglige personer. Selvom vi bruger kildematerialer osv. er det nødvendigt at folk ikke stoler på Wikipedia som primær kilde.
Jeg håber på positiv modtagelse. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 10. nov 2016, 10:33 (CET)
Kan godt forholde mig positivt til forslaget :) mvh Tøndemageren (diskussion) 10. nov 2016, 18:57 (CET)
Det er ikke Wikipedias opgave at lære folk at bruge deres sunde fornuft. Den opgave må forældre og skole forventes at løse. --Madglad (diskussion) 10. nov 2016, 19:05 (CET)
@Madglad: Men bliver wiki dårligere af at den er der? Selvom det ikke er vores opgave, så kan vi vel sagtens gøre det alligevel? mvh Tøndemageren (diskussion) 10. nov 2016, 19:22 (CET)
Det er overflødigt og skruen uden ende. På artikler om tobak:
ADVARSEL: RYGNING ER SUNDHEDSSKADELIGT. Forkorter dit liv med 15-20 år. Du får KOL og lungekræft.
Nej, vel? Heller ikke: Sundhedstyrelsen anbefaler maks. 21 genstande... Lad ikke børn lege med... Mikrobølgeovnen må ikke anvendes til tørring af pudler... Et skråplan at åbne for. --Madglad (diskussion) 10. nov 2016, 19:46 (CET)
@Madglad: Du argumenterer ved siden af. Jeg spurgte dig, om den nævnte skabelon, gør wikipedia dårligere? Derudover anbefaler Sundhedstyrelsen maksimalt 14 og syv genstande - måske vi faktisk bør have den skabelon med ;) Men derudover så er rygning og paracetamol bestemt ikke sammenligneligt - det er det faktisk langt fra (de andre ting ligeså). Vil dog godt give dig, at der åbnes for en glidebane - men det vil der gøres med ALLE tiltag. Men hvis du tror vi vedtager sådanne forslag du kommer med her, blot fordi vi har skabelonen denne diskussion handler om, så har du bestemt ikke megen tillid til díne medskribenters evner. Men kort sagt, gør denne skabelon wiki dårligere? mvh Tøndemageren (diskussion) 10. nov 2016, 19:56 (CET)
@Madglad: Og så har jeg svært ved at finde den skabelon du nævner, på Tobak?? Er den frit opfundet, for at gøre dit argument bedre? mvh Tøndemageren (diskussion) 10. nov 2016, 19:58 (CET)
Jeg er ikke ubetinget nogen fan af advarselsskabelonerne, hvor går grænsen for hvad de skal på, hvor prominente skal de være, skal det være en stor i toppen, eller måske en mindre i den infoboks de fleste artikler vil have? Hvor relevante er de, som sagt går nogen næppe ind og tjekker wikipedia for en akut situation, (der kunne en mindre version i infoboksen måske være bedre at bruge den er ikke så påtrængende, og alligevel prominent og samlet med de øvrige egenskaber. Skal vi ha' den røde trekant kendt fra medicinpakkerne? - Vrenak (diskussion) 10. nov 2016, 20:06 (CET)
@Tøndemageren: Ja, det gør Wikipedia image-mæssigt og typografisk dårligere at plastre foreslåede overflødige skabelon på. Vel en af grundene til at en tilsvarende skabelon udgik i sin tid. Mht. skabelonen ovenfor kan du finde den i wikiteksten, du er velkommen til at kopiere den over i skabelon-navnerummet. Den var nu bare ment til eksemplificering. --Madglad (diskussion) 10. nov 2016, 20:12 (CET)
@Tøndemageren: Ja, det gør Wikipedia dårligere. Det er for nylig blevet besluttet, at skabelonen {{kilder}} var for forstyrrende, så den blev ændret fra at være en kasse til blot at være en linje tekst. Det er altså forstyrrende at gøre opmærksom på et reelt og alvorligt problem i en artikel, men det er ikke forstyrrende at alle artikler relateret til sundhed skal have en stor kasse i toppen, som ikke engang indikerer et problem. Som jeg ser det, er det være omvendt. I øvrigt er skabelonen uneutral: Hvad med folk, der synes, at det er bedre at henvende sig til en naturlæge, kiropraktor eller astrolog? Wikipedia skal ikke pådutte disse, at deres syn er forkert – og det gør skabelonen i sin foreslåede form. Mvh. Cgt (diskussion) 10. nov 2016, 20:17 (CET)
@Madglad: Gider du uddybe image-mæssigt? Så det gør wiki dårligere typografisk at vi gør opmærksom på, at hvis der er problemer med helbredet, skal de tilses af en læge, ikke blot læse en artikel? Derudover kan jeg ikke finde hverken tekst eller skabelon i artiklen om tobak (KOL indgår i hvert fald ikke i teksten nogle steder?). Så jeg kan ikke andet end antage, at den viste skabelon kun er med til at fordreje det vi diskuterer - og så er den i øvrigt et ekstremt dårligt eksempel på det vi diskuterer... altså med mindre man bevidste vil bringe dårlige eksempler i spil.
@Cgt: Hvem siger det skal være alle artikler relateret til sundhed. Det skal være artikler, hvor det giver mening. Det giver ikke mening at placerer den på BMI eksempelvis. Men på paracetamol kan den måske være en god idé. Pointen med at artikelproblemerne kan være forstyrrende, er at det ikke er relevant for en person der kun læser på wikipedia. Det vil denne skabelon faktisk være. Og sidst, så er der i bedste tilfælde dårlig evidens for effekten af naturlæger, kiropraktorer og astrologer. Hvorfor skal vi ikke holde os til den generelle holdning om, at hvis du har helbredsproblemer så kontakt lægen? Sjældent at du starter andre steder i hvert fald.
Med alt det sagt, så kan jeg sagtens se en idé i at lægge den ind i infoboksen - faktisk synes jeg det kan være en rigtig god idé. Dog skal vi holde os fra advarselstrekanten - og holde os til det mere neutrale symbol fra det eksempel vi diskuterer. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. nov 2016, 20:47 (CET)
@Tøndemageren: Jeg har forklaret ovenfor at tobaksadvarslen var en eksemplificering. "Hunden i mikrobølgeovnen" og antitobaksreklamerne er eksempel på henholdsvis latterliggørelse og noget folk ryster på hovedet af. Sådan har mange det med advarsler. Jeg fik selv for nyligt en brugsanvisning mellem hænderne, hvor der ikke var brugsanvisning af betydning, men spalte op og spalte ned af advarsler om hvordan børn kunne komme til skade med produktet. Derfor en imagemæssig forringelse. --Madglad (diskussion) 10. nov 2016, 21:03 (CET)
@Tøndemageren: Wikipedia kan sagtens fortælle om manglende evidens for alternativ medicin eller astrologi, men Wikipedia skal ikke bestemme, hvad de skal gøre med den information. Problematikken, om hvem folk skal henvende sig til ved helbredsproblemer, kan helt undgås ved ikke at vejlede.
Mht. {{kilder}}: Selvfølgelig er det relevant for læseren, at en artikel har et generelt problem med manglende kilder. --Cgt (diskussion) 10. nov 2016, 21:05 (CET)
@Madglad: Eksemplet er håbløs for denne diskussion - det har intet med hinanden at gøre. Vi advarer ikke om farerne ved noget som helst, i den nævnte skabelon, og du fordrejer fuldstændigt diskussionen ved at komme med det eksempel. Det hører ingen steder hjemme. Forhold dig til den skabelon der er der, og ikke alt muligt andet, som overhovedet ikke er oppe at vende. Har du andre problemer med den nævnte skabelon, end at du synes det er mega belastende (paraphrasing) at den nævnte skabelon åbner op for latterlige skabeloner? Og dine kommentarer omkring hovedrysten og latterliggørelse kan vi ikke bruge til noget - for det er blot din vurdering, set fra dit verdensperspektiv. Det er uden tvivl ikke sådan alle opfatter det, så lad være med at generalisere, og at kalde det en imagemæssige forringelse. Du har intet objektivt at holde det op på.
@Cgt: Vi fortæller forhåbentligt også om den information i artiklerne om de nævnt ting - ellers bør det fremkomme. Ellers bestemmer vi bestemt heller ikke hvad folk skal gøre med den information vi giver i skabelonen - men vi råder dem til at kontakte læge ved helbredsproblemer. Hvori ligger problemet der? Tager vi stilling til alternativ medicin ved ikke at nævne det i skabelonen? mvh Tøndemageren (diskussion) 11. nov 2016, 07:54 (CET)
Jeg takker Tøndemageren for hans kommentar. Synes at kommentarene fra Madglad skyder vedsiden af. For det første er skabelonen meget lille. Den står derfor ikke i vejen, som den eksempel han kommer med. Desuden er det i en neutral farve. For det anden holder hans pointe ikke stik. Han mener at vi ikke har nogen ansvar, men der er jeg ikke enig i. Wikipedia står ofte øverst i Googlesøgning. Hvis man får konstateret Epilepsi, eller Diabetes 2, så vil mange søge på nettet hvad det egentlig indebærer. Vi beskriver det, men vi er ikke en autoritet på området. Det er kun læger og specialister der er. (Videnskæbeligt) Naturvidenskab, eller astrologisk videnskab er ofte udokumenteret. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 11. nov 2016, 15:09 (CET)
Måske kan vi ændre den nederste sætning: Wikipedia yder ikke medicinsk rådgivning i stedet for Konsulter ved helbredsproblemer en læge. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 11. nov 2016, 15:36 (CET)
Kommentar Jeg vil gerne videre med denne diskussion. Er det muligt at oprette skabelonen og indsatte den på de relevante artikler? Rodejong💬✉️☑ 26. jan 2017, 14:14 (CET)
Der er ikke opnået konsensus om at benytte disse advarselskasser. Og det er stadig ikke nødvendigt med listesyntaks i alm. diskussioner, ej heller {{kommentar}}-skabelonen. --Cgt (diskussion) 26. jan 2017, 14:21 (CET)
Det er netop derfor jeg opstarter diskussionen igen.
En dybt siddende vane glemmer man ikke så hurtigt desværre Rodejong💬✉️☑ 26. jan 2017, 19:32 (CET)
Førend Madglad lukkede afstemningen (så vidt jeg kan se i strid med alle regler) var stillingen 6:2 = 75% til fordel for gendannelse. Det turde være nok til udbredt enighed, og stillingen ville formentlig være forstærket, hvis Madglad ikke havde optrådt så selvrådende. Hvorfor er skabelonen ikke gendannet? Rmir2 (diskussion) 6. maj 2017, 09:33 (CEST)[svar]
Hvilken afstemning har jeg lukket? Der har været et gendannelsesforslag, hvor SorenRK konkluderede at diskussionen fortsætter her på Landsbybrønden. Diskussionen er vel ebbet ud i sandet, fordi folk har indset at Wikipedias artikler ikke skal plastres til med advarsler af den art. --Madglad (diskussion) 6. maj 2017, 09:52 (CEST)[svar]
Der var et gendannelsesforslag, hvor 8 nåede at deltage i meningstilkendegivelse med 75% for gendannelse. Det ville normalt have ført til gendannelse. Det er udtryk for manglende respekt ikke at respektere dette afstemningsudfald. I alle andre sletnings- og genoprettelsesafstemninger respekterer vi det resultat, som afstemninger har resulteret i. Rmir2 (diskussion) 6. maj 2017, 10:22 (CEST)[svar]
Der er ikke tale om "sletnings- og genoprettelsesafstemninger", vi bruger konsensussøgende diskussioner. I det konkrete tilfælde var der konsensus i genoprettelsesdiskussionen om at fortsætte på Landsbybrønden. Normalt lader man forslaget stå i nogle dage, inden det konkluderes, men det er så glemt i dette tilfælde. At noget er glemt i marts, berettiger ikke til at springe frem med store armsving her i maj og at påstå at der er sket et kup.
I Wikipedia:Gendannelsesforslag/Skabelon:Advarsel blev foreslået gendannelse af den skabelon, som var blevet slettet i 2009. Følgende var enige i, at skabelonen skulle gendannes: @Rodejong:, Rmir2, @SimmeD:, @Zoizit:, @Tøndemageren:, @InsaneHacker:. Følgende var imod: @Madglad:, @Cgt:. Dette var status: 75% for gendannelse. Dette var status 10. november 2016. Allerede på dette grundlag burde diskussionen være lukket og skabelonen gendannet. Først den 21. maj 2017 lukker @SorenRK: beslutningsprocessen på Wikipedia:Gendannelsesforslag med begrundelsen "Diskussionen fortsætter på Landsbybrønden, så hermed lukkes forslaget her." Det var en forkert disposition efter min mening. Det om det.
Diskussionen ovenfor har ikke ændret på resultatet fra gendannelsesforslaget. Den 26. januar skrev Rodejong: "Jeg vil gerne videre med denne diskussion. Er det muligt at oprette skabelonen og indsatte den på de relevante artikler?" Hertil svarede Cgt "Der er ikke opnået konsensus om at benytte disse advarselskasser." Efter min mening må Cgts holdning stå for egen regning, men det er urimeligt, at to brugere blokerer for en beslutning, som der ellers har været bred støtte til. Diskussionen bør lukkes og skabelonen gendannes. Skal der tages stilling til, om der skal indføres andre skabeloner, er dette en diskussion helt for sig, som ikke vedrører denne afgørelse. Rmir2 (diskussion) 6. maj 2017, 11:08 (CEST)[svar]
Underligt at Rodejong er "Enig med Rmir. (selvfølgelig)", idet det var Rodejong, der 2016-11-10 (samme dato som Rmir2 opgør status på, flyttede diskussionen af det genoprettelsesforslag, han selv havde oprettet, til Landsbybrønden. Klik på "Se historik" øverst på indeværende diskussion. På denne dato var der altså konsensus altså at diskussionen skulle flyttes. Gendannelsesforslag er ikke en afstemning med en skæringsdato, og på den pågældende dato, var der åbenbart konsensus om at flytte til Landsbybrønden. --Madglad (diskussion) 6. maj 2017, 11:47 (CEST)[svar]
Jeg fortolker Rodejongs handlemåde stik omvendt: meningen var, at skabelon-diskussionen skulle lukkes med det resultat, der forelå, men der skulle åbnes en bredere diskussion om advarselsskabeloner i det hele taget. Rmir2 (diskussion) 6. maj 2017, 11:51 (CEST)[svar]
Nemlig Rmir. Desuden er jeg enig med dig i at det er urimeligt, at to brugere blokerer for en beslutning, som der ellers har været bred støtte til. Mere har jeg ikke at tilføje. • Rodejong💬✉️☑6. maj 2017, 11:53 (CEST)[svar]
Det nytter ikke noget at sidde og efterrationalisere, hvad der faktisk skete. Her er gendannelsesdiskussionen på det tidspunkt, hvor Rodejong flyttede diskussionen til Landsbybrønden. Det er vanskelligt at forstå det som andet end at Rodejong accepterede argumenterne om at diskussionen hører hjemme på Landsbybrønden. Argumenterne drejede sig om at det var en principiel diskussion, om hvilke skabeloner vi ville have, og om at gendannelsesforslaget tilsyneladende ikke var et gendannelsesforslag. Der var på dette tidspunkt ingen tale om nogen konklusion. --Madglad (diskussion) 6. maj 2017, 12:38 (CEST)[svar]
Det er ikke sjældent at vi møder forvirring om artikler, sider og profiler - det er åbenbart et punkt, hvor vi ikke er gode nok til at forklare os. For os er det ellers ret simpelt: Artikler er en type sider, der skal være neutrale, encyklopædiske beskrivelser. Side-begrebet bruger vi om stort set alt, mens vi ikke taler om profiler. Profiler er sådan noget, man har på sociale medier, og den kasse vil vi ikke ned i. Men vi er jo i den alligevel. Éns profil på et socialt medium er en bunke oplysninger, man (stort set) selv styrer. Og på denne måde svarer det faktisk ret godt til vores brugersider. Og det har vi tydeligvis ikke forklaret godt nok.
Når en ny bruger tænker "jeg skal da have en profil", så menes der ofte "jeg er da mindst lige så kendt som X", men nogle gange har brugeren bare ikke opdaget hvad brugersiden er til for. Og så er spørgsmålet: Hvorfor ikke hjælpe brugeren på vej, og flytte artiklen, som vedkommende har oprettet om sig selv, til vedkommendes brugerside? Som hovedregel render vi jo ikke rundt og retter i folks brugersider, men hvis det kan gøre modtagelsen af nye bidragydere mindre konfrontatorisk, er det måske værd at gøre. Vi kan naturligvis oprette nogle procedurer for det, men lad os få vendt det overordnede spørgsmål først. --Palnatoke (diskussion) 12. nov 2016, 19:20 (CET)
Disse problemer opstår især ved unge brugere, der måske har svært ved at se forskellen, og som vi bør tage godt imod. I en aktuel sag har jeg lagt nedenstående tekst på en brugerdiskussionsside:
Profil og artikel
Hej Jonathan. Fin profil, du har. Men den skal kun ligge som Bruger:Jonathan Lunddorph, og ikke som artikel (dvs. ikke som Jonathan Lunddorph). Du kan se reglerne for artikler her: Wikipedia:Kriterier for biografier. Artiklen vil blive fjernet. --Madglad (diskussion) 12. nov 2016, 18:44 (CET)
Jeg tænker at man kan lave en infoboks til at sætte på brugerdiskussionssiden ifm. en flytning fra artikelnavnerummet til brugersiden. I aktuelle tilfælde lå teksten dog begge steder, og der var så tale om en sletning. Reklamer/selvpromovering bør selvfølgelig håndteres som hidtil. --Madglad (diskussion) 12. nov 2016, 19:29 (CET)
Men boksen bør have et mere høfligt, mere vejledende indhold. Meningen er at nye brugere skal forstå den. --Madglad (diskussion) 12. nov 2016, 20:21 (CET)
Du må gerne ændre i det. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 12. nov 2016, 20:22 (CET)
Vi får også brug for en skabelon a la {{hurtigslet|Flyttet til [[Bruger:Burgernavn]]}} --Madglad (diskussion) 12. nov 2016, 20:30 (CET)
Kort sagt så synes jeg godt om den idé der frembringes her - som Palnatoke skriver, så bør det ikke være så konfliktskabende, som ren sletning. Så hvis I kan finde en god løsning på hvordan det kan implementeres, så er jeg all for it. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 09:58 (CET)
Synes overordnet set også det er en god ide, men der skal nok arbejdes mere med hvordan (jvnf. diskussionen om skabeloner i almindelighed), og der skal udarbejdes en vejledning. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 10:05 (CET)
Ja, der bliver behov for at arbejde en del med skabeloner og vejledning. Og så kan man konstatere at budskabet ikke helt er gået igennem i Jonathan Lunddorphs tilfælde, men jeg synes at der bør gøres et forsøg mere. Dels er det måske ikke forklaret godt nok, dels er det nok nemt at blive forvirret, når der ligger alle de andre youtuber-artikler. Måske flytte artiklen over til brugersiden igen, og låse siden mod oprettelse? Med besked på brugerdiskussionen. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 10:21 (CET)
Behøver man en skabelon for at forklare en bruger, at man har flyttet siden til en brugerside? Kan man ikke forklare det med sine egne ord? Hvad angår en sletteskabelon, kan man vel bare bruge {{hurtigslet}} med en passende beskrivelse efter |'en? - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 14:23 (CET)
Ja, Sarrus, det er en standardprocedure til at løse den jævnligt forekommende situation, som Palnatoke beskriver ovenfor. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 18:35 (CET)
Det kan da ikke være en standardprocedure, når skabelonerne ikke findes endnu. - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 19:23 (CET)
Det er jo netop det, at der etableres en standardprocedure, som Palnatoke foreslår. Derfor skal der også diskuteres skabeloner, da der lader til at være opbakning til forslaget. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 19:32 (CET)
En ting er, om der er opbakning til at flytte selvbiografier til brugersider, noget andet er, om man virkelig behøver at oprette nok en sletteskabelon, når man bare kan bruge {{hurtigslet|passende begrundelse}} og om man virkelig behøver at strikke en skabelon til brugerdiskussionen sammen. Til det sidstnævnte må det være tilladt ikke at bruge den skabelon, der måtte blive lavet, men formulere det med sine egne ord, hvis man foretrækker dette. Det handler trods alt bare om at forklare, hvorfor man har flyttet siden. Det er i dag desuden de færreste, der lægger en besked til opretteren, når de sletter en artikel om et unotabelt emne on sight (som ikke er en selvbiografi). Hvad skal man i øvrigt gøre, hvis artiklen er oprettet af en ip-bruger? - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 19:45 (CET)
Vi taler om unge brugere på 12-16 år, der opretter deres "profil" i det forkerte navnerum. De skal ikke mødes af skabelonfest, sletninger, trusler om bål og brand, men guides på rette vej. Vi taler ikke om ip-oprettede utroligt notable og succesfulde forretningsfolk. Prøv at læse Palnatokes indlæg igen. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 19:54 (CET)
Mig bekendt har indlægget ikke ændret sig siden sidst jeg læste det. Jeg taler hverken om bål, brand eller skabelonsfester, men på en eller anden måde skal den fejloprettede side vel markeres til sletning, og der undrer det mig bare, at det skulle være nødvendigt med nok en sletteskabelon, når vi har adskillige i forvejen. Skabelonen {{hurtigslet}} kan som bekendt tage en parameter, hvor man kan forklare, hvorfor siden bør slettes. Det bliver vi ikke pyromaner af. Desuden taler jeg ikke om forretningfolk, men ligesom registrerede brugere kan oprette selvbiografier kan ip-brugere jo også, og dem skal vi vel ikke flytte til Bruger:xxxx.xxxx.xxxx.xxxx? Desuden som en sidebemærkning: Hvis der er nogen, der plejer at holde skabelonsfester, er det dig :-). - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 20:05 (CET)
En hurtigsletteskabelon, som venligt forklarer brugeren, hvad der sker. Administratoren, der skal slette, ved godt hvad skabelonen betyder. Så i stedet for at fortælle det negativt "Denne artikel er foreslået slettet hurtig", så forklare til brugeren "Denne side er flyttet". Og nej, jeg laver som regel kun skabelonfest mod dem, der har brug for det. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 20:38 (CET)
Såfremt den forklarende besked kan gives i en skabelonen vi allerede har, så er der vel egentlig ikke en grund til at vi laver endnu en skabelon. Må erklære mig enig med Sarrusher. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 20:51 (CET)
Prøv at demonstrere på dennes sides diskussionsside, hvordan I ved hjælp af {{hurtigslet}} producerer en tekst, der venligt forklarer den unge at profilen er flyttet fordi den er oprettet forkert. Helst en tekst, der ikke starter med Denne side er foreslået slettet hurtigt og et arrigt rødt ikon. I kan sammenligne med de skabeloner, som RodeJong har foreslået som udkast. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 21:32 (CET)
Jeg troede at NL:WP var meget konservativ mod nye skabeloner. Vi har så mange huskskabeloner, stubskabeloner, sletteskabeloner, osv. på DA:WP at jeg næsten ikke kan fatte den modvilje til skabeloner der erså almindelige på andre wikipediaer. Men okay. Dette er DA:WP.
Jeg synes at vi skal være venlig og i møde kommende overfor nye brugere. Hjælpe dem til at finde sig selv til rette. Ikke jæge dem væk med intetsigende skabeloner. Derfor synes jeg at forslaget på denne side er netop et godt eksempel hvordan man kan hjælpe nye brugere til at få lyst at deltage med mere. Det nytter ikke at jage folk væk bare de gøre noget forkert.
"Asume Good Faith" - eller "gå ud fra god vilje" - Vis så selv god vilje overfor nye brugere! Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 22:15 (CET)
Det er som sådan ligetil at flytte en artikel, der burde være en brugerside på plads, og give brugeren besked om at man har gjort det (sammen med en velkomst). Det behøver vi ingen skabeloner til. Hvis man er administrator, kan man også udføre flytningen uden at der oprettes en redirect. Dét kan man ikke som ikke-administrator, så der skal en administrator efterfølgende forbi og slette redirecten. Skal vi regne med at administratorerne af sig selv opdager det, evt. med hjælp fra andre opmærksomme brugere, eller skal vi bruge teknik? Teknikker kunne være hurtigslet-skabelon, oversigt over redirects fra artikelnavnerum til brugernavnerum, eller måske en helt ny skabelon. --Palnatoke (diskussion) 14. nov 2016, 07:51 (CET)
Jeg hører gerne jeres meninger. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 12:41 (CET)
Har du tænkt sig, at den skal være på artiklen eller på diskussionssiden? Der er tidligere blevet slettet en skabelon, der hed {{oversat fra enwiki}} (diskussion). Man kunne også bare skrive det i redigeringsbeskrivelsen. - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 12:45 (CET)
Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide. En artikel kan let være overvejende oversat fra et andet sprog men efterfølgende være omskrevet eller uddybet. I så fald bliver problemet hvor grænsen går for brug eller ikke-brug af skabelonen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. nov 2016, 12:48 (CET)
Nederst på siden. Men jeg har ikke noget imod at den kommer på diskussionssiden. Jeg mener at når man oversætter en artikel direkte fra et andet sprog, er den artikel man oversætter fra kilden til den artikel der er oversat. Vi er ifølge CC-BY-SA-3.0 forpligtet at nævne det. At gøre det på et bestemt måde er vel ønsket? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 12:51 (CET)
Desuden oversatter man først artiklen i første redigering, og uddybber senere? Men trods det står der:
Denne artikel eller en tidligere version er (til dels) oversatMed venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 12:53 (CET)
Vi skal jo kreditere på en eller anden måde, men jeg bruger som regel også redigeringsbeskrivelsen, da jeg ofte bruger materiale fra 2-3 sprogversioner. Hvis jeg kun bruger én, skriver jeg f.eks. efter no.wiki, ver. 20-05 2016 el. lign. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 13:02 (CET)
Så vidt jeg kunne se har vi slet ikke nogen politikker om det? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 13:09 (CET)
Til orientering så kan man faktisk lave et klikbart link til en bestemt version af en artikel på en anden sprogudgave ved at bruge Speciel:Permalink, ved f.eks. at skrive "oversat fra [[xx:Special:Permalink/yyyy|xxwiki]]" i redigeringsbeskrivelsen - hvor xx er sprogkoden, yyyy er oldid-nummeret og xxwiki er den wiki, man har oversat fra, omend alt indhold mellem |'en og ]]'en er valgfrit. For at virke på en anden sprogudgave skal "special" enten være på engelsk eller på det lokale sprog. Fordelene ved kun at bruge redigeringsbeskrivelserne er, at man kan se hvilken version af artiklen, der stammer fra en oversættelse, samt (hvis de ellers skulle være dér) at vi ikke plastrer diskussionssiderne til med endnu flere skabeloner end der er på visse artiklers diskussionssider i forvejen. Hvad angår en placering i selve artiklerne, så er læserne sikkert ligeglade med, at artiklen er oversat fra en anden sprogudgave. De er sikkert mere interesserede i de eksterne kildehenvisninger. Alternativt kan man bare bruge hele URL'en fra en anden wiki til angivelse af versionen, men den er så ikke klikbar. - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 14:16 (CET)
Tak, den har jeg manglet :-) - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 15:00 (CET)
Jeg vil gerne påminde at vi ikke bruger kildehenvisninger i redigeringskommentar når vi bruger eksterne kilder som The Times, fx. Hvorfor gøre det med Wikipedialinksene? Da man på nl.wikisage.org har den skik at bare plastre hele permalinket i redigeringscommentar, når man flytter en nomineret artikel fra nl.wikipedia til nl.wikisage sørgede det for stor harme hos Wikipedianerne. Jeg mener at man skal bruge den skik man har som man også har på no.wikipedia, sv.wikipedia, en.wikipedia, nl.wikipedia of 64 andre wikipediaer. Man kan skrive det i et mindre skriftstørrelse. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 16:00 (CET)
De andre sprogs wikier er ikke kilder i den forstand. Jeg kan ikke se hvilken information, det giver læseren at artiklen er oversat. Det er en information, der har interesse for skribenter, så den kan fint stå i en redigerings- eller wikitekstkommentar. --13. nov 2016, 16:29 (CET) (Denne usignerede kommentar er skrevet af Madglad (diskussion • bidrag) )
Enig. Jeg har i øvrigt svært ved at se, hvad problemet er i dette? Jeg synes, at vi fint kan klare os med beskrivelsesfeltet - Nicos løsning er måske lidt bedre end min med bare at skrive fx oversat fra engelsk, selvom det typisk ikke kræver større detektivarbejde at finde ud af versionen ved at kigge på datostempler. Jeg er ikke meget for at have sådan en skabelon stående - hvis det endelig skal være, skal den i hvert fald være på diskussionssiden. Og den bør i givet fald hedde noget i retning af "oversat artikel", ikke "kildehenvisning andetsprogende Wikipedia". Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. nov 2016, 16:47 (CET)
Det der kunne være rart, er i redigeringssituationen at have et link den revision til rådighed, der blev oversat fra. Den revision har man jævnligt, som skribent, gavn af, når man skal undersøge en formodet oversættelsesfejl el.lign. En tåbelig boks på siden giver ingenting. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 16:55 (CET)
I glemmer måske at for dem der printer siderne ud, redigeringskomentarer ikke kommer med. Jeg er lidt forbavset over modviljen. Men pyt. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 16:58 (CET)
@Rodejong: En henvisning til en anden sprogudgave af artiklen er ikke en kildeangivelse. Der skal være kilder på en oversat artikel på samme måde som på en artikel, der ikke er oversat fra en anden wiki.
@Generelt: En anden løsning kunne være aktivere den importrettighed man faktisk har som administrator, men som alligevel ikke virker. Udover at administratorer havde rettigheden, kunne man evt. lave en importrettighed, som kunne tildeles og fjernes af enten administratorer eller bureaukrater. Og/eller give rettigheden til patruljanter. Med den funktion kan man importere en hel historik fra en anden sprogudgave, og så burde krediteringen være løst. Hvis det er teknisk muligt kan man importere til en brugerside, som man efter færdigoversættelse flytter ud i artikelnavnerummet. - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 17:02 (CET)
@Rodejong: På hvilken måde er det relevant for læserne, at artiklen er oversat? Den eneste grund til at angive det er pga. licensteknik, som læserne formentlig er bedøvende ligeglade med. - Sarrus (d • b) d. 13. nov 2016, 17:04 (CET)
@Rodejong:Nej, det glemmer vi (pluralis majestatis) ikke. Man har ikke brug for en revisions-id på en fremmed Wiki, når man ligger på stranden og læser i sin udskrift. Man har brug for revisions-id'en, når man som skribent sidder og arbejder ved sin computer. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 17:13 (CET)
Landsbybrønden hører ikke hjemme i den ikke-eksisterende kategori "Wikipedia:Oversatte artikler fra andre Wikipediaer". Lad være med at indlejre skabeloner i diskussionssider for at demonstrere dem. Det nytter heller ikke hvis der kommer kommentarer til indhold og layout af et skabeloner, som efterfølgende ændres. Hvis skabeloner absolut skal demonstreres, skal deres wikitekst indsættes, uden kategorisering. Ingen indlejring. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 17:13 (CET)
Mon ikke der har wæret tale om en der bare ikke ved hvordan man gør, når man skal henvise til en skabelon uden at putte artiklen i den? --Honymand (diskussion) 13. nov 2016, 17:31 (CET)
Jeg ser i øvrigt et antal forskellige problemstillinger i diskussionen ovenover
Brugen af ordet "kilde" har en meget specifik betydning på wikipedia, og i den betydning er en artikel på et andet sprog ikke en kilde. Men på alm. dansk er den selvfølgelig.
Kan det være relevant eller nyttigt at fortælle at en given artikel (hovedsageligt) er en oversættelse? Ja, det vil jeg da selv mene er nyttigt nok
Hvordan skal sådan en skabelon se ud og hvor skal den placeres
Er vi juridisk pr. licensbetingelserne for CC-BY-SA-3.0 forpligtiget til at nævne den artikel vi har oversat fra. Det mener jeg faktisk ikke vi er - her mener jeg roligt man kan betragte alle wikipediaer som en. Desuden vil der vel være interwiki til artikel man har oversat fra, så den er jo nem at finde.
@Honymand - Vi er måske ikke juridisk forpligtigede, men det er under alle omstændigheder rart at kunne se hvor materialet er hentet. Om det så er med et permalink, eller en dato er måske knap så vigtigt. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 17:38 (CET)
Jo vi er Nico. Lisensen siger at teksten fra XX.wi --Honymand (diskussion) 14. nov 2016, 07:19 (CET)kipedia er tilgængelig under cc-by-sa-3.0/gfdl og da vi så skal kreditere for det, er man nødt til at gøre det synligt for alle for at vise at vi respektere lisensen. Ligesom vi ønsker at for eksempel no.wikipedia krediterer artiklen fra da.wp der blev oversat til norsk, som vores norske venner da også gøre, lige som 65 andre wikipediaer allerede gøre.
At gøre det i redigeringskommentarene er ikke godt nok. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 22:19 (CET)
Madglad: Om det er relevant eller ej er ikke til diskussion. Vi er forpligtet til at henvise til artiklen op xx.wikipedia.org, på grund af lisensen. (Historikken kan eventuelt findes på artiklen, men måske ikke hvis den er slettet og ny oprettet for eksempel. Admin kan såaltid finde den rette revision tilbage for os, hvis der ville opstå problemer. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 22:22 (CET)
@Rodejong, Nu var det ikke et statement, men et svar på Honymans indlæg ovenfor, men jeg mener han har en pointe i at betragte Wikipedia som et samlet site, med forskellige sprogversioner, og man skal vel ikke kreditere sig selv? Desuden er alt jo linket sammen, så hvis man er interesseret, behøver man jo blot at vide hvilken sprogversion den er hentet fra, datoen fremgår af redigeringen. - men derfor kan man jo godt som service sætte et versionsnummer ind, men det er mere et spørgsmål om måske at gøre det mere elegant, men som praktisk red´skab ændrer det ikke noget. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 23:23 (CET)
Datoen er ikke obligatorisk, bare man skriver xx+titel+oldid på. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. nov 2016, 23:36 (CET)
* {{Oversættelse|sprog=en|titel=George Washington (inventor)|oldid=123961999}}
Måske kan vi få en anvisning fra "ledelsen" om de mener vi er forpligtigede til at angive den slags henvisninger til andre sprog-wiki'er. For i så fald kan denne diskussion jo reduceres til: Hvordan skal skabelonen se ud. --Honymand (diskussion) 14. nov 2016, 07:19 (CET)
Vi er vel netop IKKE forpligtet til at angive kilde under Creative Commons? Det er vel netop en af pointerne i det system, at det er frit tilgængeligt for alle? Det er helt i orden at man ønsker at kreditere den oprindelige forfatter - men i værste tilfælde vil det vel kunne ende med at jeg skal krediteres for alle de redigeringer jeg laver? (Worst case scenario, I know). Uden at have læst hele diskussionen, så har jeg svært ved at se hvad nytte den foreslået skabelon skal gøre? Yderligere, skal skabelonen bare stå der i tid og evighed når den er påsat - eller kan den fjernes på et tidspunkt? For pointen med skabeloner ala den, er vel netop at den skal fjernes igen hurtigst muligt, eller? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 10:15 (CET)
Kommentar Vi skal handle ved at følge følgende vilkår: Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse. Del På Samme Vilkår — Hvis du remixer, ændrer eller bygger videre på materialet, skal du distribuere dit bidrag under samme licens som originalen.
Så ja vi ER forpligtet til at angive kilde under Creative Commons. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 10:43 (CET)
Hvis jeg ikke tager helt fejl, så er det der henvises til i det du skriver, til allerede ophavsretsbeskyttet materiale, der frigives til Creative Commons - altså ikke materiale der allerede er frigivet til Creative Commons. Det betyder, at lægger jeg et billede op, der tilhører Scanpix, så skal jeg ved billedet, vedhæfte den tilladelse de har givet, og på denne måde give dem kredit for at have taget billedet. Dette gælder ikke tekst der er skrevet under Creative Commons licensen. Så nej, vi er IKKE forpligtet til at angive kilder under Creative Commons. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 11:11 (CET)
Alt tekst på Wikipedia frigives under lisensen ccbysa3.0/gfdl. Så hvis der er skrevet et stykke tekst på en.wp som du oversatter fra, så er du nødt at vidre give det under sammen lisensen. Det er da logisk. Men jeg tror at det ikke nytter at komme i en vel/ej-krig. Hvis du er uenig, så må du henvise til et sted hvor der står at vi ikke er forpligtet. Jeg har henvist til lisensen der netop siger at vi ER forpligtet. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 11:28 (CET)
Jeg vil bestemt heller ikke ud i en ja/nej-diskussion. Da da.wiki og en.wiki er underlagt samme licens hvad angår tekst, så videregivere vi også teksten under samme licens. Men mener stadig du har læst din "reference" helt forkert, og heraf har startet en diskussion på et forkert grundlag. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 11:37 (CET)
Det tror jeg ikke. Men jeg vil gerne høre hvad de andre har at sige om det.Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 12:20 (CET)
"When copying content from one article to another, at a minimum provide a link back to the source page in the edit summary at the destination page and state that content was copied from that source. If substantial, consider posting a note on both talk pages."
Translations of copyrighted text, even from other Wikimedia projects, are derivative works, and attribution must be given to satisfy licensing requirements. When translating material from a Wikimedia project licensed under CC BY-SA, a note identifying the Wikimedia source (such as an interlanguage link) should be provided in an edit summary in the translated page, ideally in its first edit. Where applicable, the template {{Translated page}} can also be added to the talk page to supplement copyright attribution. You may use an edit summary like (using French as an example) Content in this edit is translated from the existing French Wikipedia article at [[:fr:Exact name of French article]]; see its history for attribution.
"Når du kopierer indhold fra én artikel til en anden, bør man mindstens give et link tilbage til kilden i redigeringskommentaret på destinationensside og skrive at indholdet er kopieret fra denne kilde. Hvis betydelige, overveje at skrive et notat på begge diskussionssider."
Oversættelser af ophavsretligt beskyttet tekst, selv fra andre Wikimedia projekter, er afledte værker, og tilskrivning skal gives for at tilfredsstille licenskravet. Når man oversætter materiale fra en Wikimedia projekt som er licenseret under CC BY-SA, en note der identificerer Wikimedia kilden (såsom en intersprog link) bør der gives en resume i den oversatte side, ideelt i den første redigering. Hvor det er relevant, kan skabelonen {{Oversat side}} også tilføjes til diskussionssiden til at supplere copyright tilskrivning. Du kan bruge en resume lignende (ved hjælp af fransk som eksempel) <code>Indhold i denne redigering er oversat fra den eksisterende franske Wikipedia-artikel på [[: fr: Præcis navn fransk artikel]]; se sin historie for tilskrivning. <code>
Din oversættelse er ikke helt nøjagtig, for jeg hæfter mig ved, at der i originalteksten står "in an edit summary", hvor du får det til "i den oversatte side" - det må vel netop være i summeringsfeltet, der henvises til. Med andre ord: Som flere af os allerede har skrevet, hvis bare man i sin beskrivelse af oversættelsen nævner, hvilken sprogversion man har oversat fra. Jeg konkluderer derfor, at selvom man godt kan sætte en skabelon på, så er det tilstrækkeligt med angivelse i opsummeringsfeltet. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. nov 2016, 12:59 (CET)
Enig med Arne (Amjaabc). Pointen i den engelske tekst er: "En henvisning i redigeringskommentaren er nok." Og for egen regning vil jeg sige: Erstat nok med ønskelig, erstat henvisning med link til originalens revision. --Madglad (diskussion) 14. nov 2016, 14:06 (CET)
Dårlig idé. Der er allerede for mange skabeloner på artiklerne, og især på diskussionssiderne. Men man kunne placere en skabelon dér, men så skal projektskabelonerne væk, så man også kan så diskussionssiden. Tendensen i Wikipedia:Landsbybrønden/Placering_af_advarselsskabeloner går som jeg læser det mod færre skabeloner. --Madglad (diskussion) 14. nov 2016, 14:27 (CET)
We are having a problem with attackers taking over wiki accounts with privileged user rights (for example, admins, bureaucrats, oversighters, checkusers). It appears that this may be because of weak or reused passwords.
Community members are working along with members of multiple teams at the Wikimedia Foundation to address this issue.
In the meantime, we ask that everyone takes a look at the passwords they have chosen for their wiki accounts. If you know that you've chosen a weak password, or if you've chosen a password that you are using somewhere else, please change those passwords.
Administatorer, bureaukrater, oversighters og tjekbrugere kan - foranlediget af ovennævnte - nu aktivere two-factor authentication via siden Speciel:OATH (også tilgængelig via Speciel:Indstillinger). FAQ/OSS: Help:Two-factor authentication. Two-factor authentication kræver eksempelvis app'en Google Authenticator, som findes til Android og iOS, men der er mange alternativer, hvoraf en del ikke kræver en smartphone. På et senere tidspunkt skulle funktionaliteten blive aktiveret for alle brugere. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 14. nov 2016, 21:22 (CET)
Der har langtid været tale om at omtale Wikipedia på nederlandsk som Hollandsk Wikipedia. Den blev i dag flyttet til Nederlandsksprogede Wikipedia da Wikipedia ikke modretter sig til Danmark, men til dansklæsende over hele jorden. Derfor har jeg også ændret alle andre xxxxx Wikipedia til xxxxxsprogede Wikipedia. For eksempel siger de fleste Wikipediaer Svenskspråkiga Wikipedia, "Nederlandstalige Wikipedia", Deutschsprachige Wikipedia, o.s.v.
Der er dog tvivl over hvad man synes bedst om.
Nederlandsksprogede Wikipedia
Wikipedia på nederlandsk
noget helt tredje måske?
Hvad synes i? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 12:20 (CET)
Spørgsmål Hvor har denne langvarige diskussion fundet sted? Jeg har ikke været opmærksom på den og kan ikke finde den. --Madglad (diskussion) 17. nov 2016, 12:27 (CET)
Jeg tror der tænkes på følgende 1, 2, 3, 4 og 5 (og formentlig flere andre). mvh Tøndemageren (diskussion) 17. nov 2016, 12:30 (CET)
Generelt ville jeg vælge en titel med de korteste ord (lixtal), så det ville blive Wikipedia på nederlandsk, Nederlandsksprogede bliver langt, og ved andre sprog næsten umuligt.
Jeg forstår ikke hvorfor Madglad efterspørger en lang diskussion. Det er vel indlysende at dette er den "dansksprogede Wikepedia" ikke "Dansk Wikipedia" som titlen var før. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. nov 2016, 12:38 (CET)
@Tøndemageren: Jeg efterspurgte diskussionen af artiklens navn. Jeg kender godt de evindelige diskussioner. Da hollandsk ofte(st?) bruges om vedr. landet, giver det et særligt problem i forhold til netop dén artikel.
@PerV: Ja. Det er det, der er det centrale. Og måske derfor grund til at -sprogede bør fremgå af artikelnavnet. Et modargument. Det er efter min mening langt mere almindeligt at sige færøske end færøsksprogede. Og Wikipedia bør afholde sig fra at bruge sit eget fagsprog. Det er derfor jeg har ønsket at vi får det diskuteret, frem for bare at omdøbe løs. --Madglad (diskussion) 17. nov 2016, 13:07 (CET)
@Madglad: Jeg undskylder for at forsøge at hjælpe. Skal ikke ske en anden gang :) mvh Tøndemageren (diskussion) 17. nov 2016, 13:09 (CET)
@Madglad: "ønsket at vi får det diskuteret": Det bliver det jo også nu, men det er ihvertfald indlysende dette ikke er Dansk Wikipedia, så kan det hedde enten Wikipedia på dansk eller Dansksprogede(t) Wikipedia, det er ikke afgørende for mig. Det er derimod afgørende, at det var forkerte navne, artiklerne var lagt under. De skulle flyttes uden diskussion, som indlysende forkert navngivning. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. nov 2016, 13:18 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Hvordan omtaler vi de andre Wikipedia-versioner? Jeg syntes ikke at længde er vigtigt, men derimod at alle følger det samme format (ergo at alle hedder xsprogede Wikipedia eller Wikipedia på x) Mvh. InsaneHacker (💬) 17. nov 2016, 13:24 (CET)
Er selvfølgelig enig i at alle artikler om wikipediaer skal have enslydende navne. Og som sagt foretrækker jeg Wikipedia på x. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. nov 2016, 13:28 (CET)
Jeg tror også at Wikipedia på X vil passe bedre "stilistisk". Når det kommer til mere esoteriske sprog er det nok bedre at det hedder Wikipedia på Aserbajdsjansk og ikke Aserbajdsjansksproget Wikipedia. Men som sagt er jeg rimeligt ambivalent så længe det er standardiseret. Mvh. InsaneHacker (💬) 17. nov 2016, 13:38 (CET)
Jeg har heller ikke noget imod at de kommer til at hedde Wikipedia på dansk, engelsk, nederlandsk, tysk, etc. Jeg følgede bare den første ændring ;). Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 14:02 (CET)
Med "Dansk Wikipedia" menes sproget dansk, dansk kan have forskellige betydninger, men rent sprogligt er det helt korrekt at kalde det for dansk. Imidlertid er der risiko for misforståelser med denne betegnelse eftersom dansk også kan referere til Danmark, til dansk kultur, osv. Det er derfor helt ok, at der søges en sproglig betegnelse, som ikke kan misforstås. Dansksproget er nok den mest præcise. Wikipedia på dansk kan også betyde danskbygget eller danskejet, men eftersom den ikke er danskejet og ikke 100 % danskbygget, så finder jeg også at denne betegnelse kan misforstås.
Derfor bør det enten være "dansksproget Wikipedia" eller "den dansksprogede Wikipedia", "dansksprogede Wikipedia" er grammatisk forkert. Jeg foretrækker betegnelsen "dansksproget Wikipedia", eftersom der kun er en Wikipedia-platform, som er juridisk er registreret i Florida og som har hovedkvarter i Californien. --Patchfinder (diskussion) 17. nov 2016, 14:09 (CET)
Tak for denne præcisering. Så føles det for mig bedre at holde med "Den dansksprogede Wikipedia" som der allerede står i den indledende tekst. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 14:17 (CET)
Jeg vil foretrække varianten Wikipedia på nederlandsk. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 17. nov 2016, 14:25 (CET)
Samme her, har redegjort for hvorfor længere oppe. Mvh. InsaneHacker (💬) 17. nov 2016, 14:55 (CET)
Jeg vil forslå at lave en afstemning for det. Som for eksempel her. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 15:05 (CET)
Jeg tror man skal prøve at opnå konsensus først før man går direkte til en afstemning. Mvh. InsaneHacker (💬) 17. nov 2016, 15:20 (CET)
@Patchfinder: Jeg kan måske teoretisk følge dig i, at "på dansk" kan have alternative betydninger, men jeg har meget svært ved at tro, at det kan misforstås her. Jeg synes, at vi godt kan være så pragmatiske, at vi ser bort fra denne minimale risiko for misforståelse og bruger "Wikipedia på X". Det er klart at foretrække for "X/Xsproget Wikipedia" - førstnævnte er decideret forkert (allerede fastslået), og sidstnævnte er tungt, hvilket flere eksempler allerede har demonstreret. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. nov 2016, 16:22 (CET)
Dansk Wikipedia er et fint navn. Vi har også engelsk Wikipedia, men det er naturligvis ikke Englands Wikipedia. Har vi ikke bedre ting at tage os til end at lave om på navnene på Wikipedias sprogudgaver? --Cgt (diskussion) 17. nov 2016, 16:30 (CET)
"W. på dansk", "W. på hollandsk" osv. er glimrende og entydigt. --Palnatoke (diskussion) 17. nov 2016, 16:42 (CET)
jeg kan også bedst lide udgaven "W. på dansk", "W. på hollandsk" osv. --Zoizit (diskussion) 17. nov 2016, 16:44 (CET)
(redigeringskonflikt) Har vi overhovedet et problem her? Der er da, efter min mening, rigeligt andet og væsentligere at tage fat på, og en afstemning bør ha' en anledning i et begrundet problem, før man sætter den i værk. - Nico (diskussion) 17. nov 2016, 16:49 (CET)
Nico: Jeg har ikke igangsæt den endnu. Jeg skrev ovenfor: Som for eksempel her. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 17:29 (CET)
At artiklerne hedder f.eks. "Dansk Wikipedia" er ikke sprogligt ukorrekt - se f.eks. dette opslag på ordnet.dk, pkt. 2. Om man så foretrækker andre betegnelser er en anden sag. - Sarrus (d • b) d. 17. nov 2016, 16:53 (CET)
Er der enighed om at benytte betegnelsen "Wikipedia på dansk", osv. for de øvrige sprogudgaver, så bøjer jeg mig gerne. Jeg finder det dog vigtigt, at der er enighed om, at det er den bedste løsning, så vi undgår disse rodede artikelflytninger. --Patchfinder (diskussion) 17. nov 2016, 17:45 (CET)
Jeg så nogle nævne hollandsk. Jeg er ligeglad om det kommer at hedde "Wikipedia på nederlandsk", eller "Den nederlandsksprogede Wikipedia" eller "Nederlandsksproget Wikipedia". Bare det er "nederlandsk". Ikke hollandsk. Sprogsartikelen hedder også nederlandsk (sprog). ;) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 18:20 (CET)
Det ærinde som Rodejong bruger til at ændre Hollands Wikipedia til Nederlandsxxxx Wikipedia er mig noget så inderlig imod. Vi har diskuteret Holland vs Nederland 117. gange og vi har holdt fast i Holland, og det ved Rodejong godt. Denne diskussion er bare et krumspring på at omgå den konsensus vi er kommet frem. Som erfaren wikipedianer burde Rodejong afholde sig fra den slags, og i stedet søge konsensus for sine redigeringer, når han ved de er kontroversielle. I øvrigt er jeg fuldstændig enig med Cgt og Nico og mener som InsaneHacker at en afstemning er alt, alt for tidlig. - Savfisk (diskussion) 17. nov 2016, 19:08 (CET)
Det er urimeligt at beskylde Rodejong for "krumspring i at omgå den konsensus", når det var Bruger:Madglad, der flyttede artiklen se historikken. Så vidt jeg ved har Rodejong undladt at snige diskussionen ind ad bagvejen. Det må være Madglad, der skal fortælle, hvorfor han på trods af 1, 2, 3, 4 og 5 flyttede artiklen. Men det er overhovedet ikke emnet i denne diskussion. Dette er en diskussion om at undgå den flertydige betegnelse Dansk Wikipedia og istedet benytte den i det mindste mere entydige betegnelse Wikipedia på dansk. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. nov 2016, 19:27 (CET)
I har begge ret og jeg undskylder overfor Rodejong mange gange. - Savfisk (diskussion) 17. nov 2016, 19:32 (CET)
Fejlen er nemt lavet hvis man bare hurtigt ser teksten jeg startede ud med. Vi snakker ikke mere om det Savfisk ;) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 19:51 (CET)
Det er pænt af dig Rodejong. Det hører dog med, at jeg som administrator her på dawiki, bør være sikker på at fakta er korrekt inden farer frem. Men det har jeg lært af. - Savfisk (diskussion) 17. nov 2016, 20:08 (CET)
@Rodejong det konkrete eksempel hollandsk Wikipedia har jeg i sin oprettet i formodning om, at den tilhørende sprogartikel var hollandsk, men når den tilhørende sprogartikel er nederlandsk (sprog), så bør nederlandsk selvfølgelig indarbejdes i navnet, så på dette punkt er vi enige. --Patchfinder (diskussion) 17. nov 2016, 20:40 (CET)
Vi skal bare finde ud af hvor konsensussen er hende :D -
Jeg ser at der er flere indtil videre vælger den tredje form.Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 20:58 (CET)
Og jeg tillader mig så at foretrække den gamle løsning med Dansk Wikipedia. Det er som Cgt påpeger et fint navn og dertil både mundret og indarbejdet. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. nov 2016, 21:07 (CET)
dansk kan have forskellige betydninger. Vi skal ikke lade læseren give forkerte indtryk. Dansk Wikipedia er ikke fra Danmark, Ikke for Danmark g heller ikke for danskere. Wikipedia er internationalt, på flere sprog, og en af de Wiki's findes på dansk. Wikipedia er på dansk. Derfor er det bedre at gøre Wikipedia så utvetydig som muligt. (Se også: wikt:da:dansk)Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. nov 2016, 21:18 (CET)
Ikke desto mindre er princippet for navngivning, at det skal være naturligt, og det er Den dansksprogede Wikipedia, Dansksproget Wikipedia og tilsvarende varianter bestemt ikke. De ovenstående argumenter kender jeg i øvrigt godt, men det bliver min mening ikke rykket af. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. nov 2016, 21:32 (CET)
Wikipedia er efterhånden så kendt at de fleste godt ved at dansk wikipedia ikke er ejet af Danmark eller kun omhandlende Dk. En dansk bog heller ikke. Der er pointer i alle forslag hvad korrekthed og flydende sprog angår, men jeg ville til enhver tid foretrække Dansk Wikipedia. Med armen vredet om, hælder jeg til Wikipedia på dansk. Og nu fik vi lige hollandsk/nederlandsk ind på banen igen. Fint med de officielle betegnelser, men jeg vil til enhver tid plædere for anvendelsen af Holland/Hollandsk qua vort sigte på hverdagssprog. Det er bare pudsigt at hollandsk Wikipedia har en artikel, der hedder Griekenland. --Jørgen (diskussion) 17. nov 2016, 22:30 (CET)
Det er meget tæt på, at denne diskussion får mig til at overveje, hvorfor i alverden jeg er en megaaktiv bidragyder til dawiki. Føler mig tvangsanbragt i en børnehave.--Ramloser (diskussion) 18. nov 2016, 00:14 (CET)
Kan vi tage hensyn til hinanden? Hold en god tone, tak! Vi må gerne have vores egen mening, men man kan godt tale pænt. Jeg har nu læst flere kommentar der er gennemsyret (mild sagt) af irritation og vrede mod andre. Af de fleste kan jeg se at de dårligt har læst sig ind i hvad det handler om. Så er jeg desuden ked af at hele diskussionen falder fra hinanden da man igen går i selvforsvar mellem hollandsk/nederlandsk hvad hele denne diskussion ikke skulle handle om. Diskussionen handler om hvordan vi kalder siderne OM Wikipedia. Indtil idag hed de dansk Wikipedia, Tysk Wikipedia, o.s.v. Madglad flyttede siden Hollandsk Wikipedia til nederlandsksprogede Wikipedia. Jeg tog de andre artikler og flytte dem også fra xxxxx Wikipedia til xxxxxsprogede Wikipedia. Herefter var der nogle der ikke syntes om det, og derfor har jeg oprettet denne diskussion i Brønden. Det hele handler ikke om hollandsk eller nederlandsk. Så kan vi nu være rart at snakke om det der hele tiden var emnet? Skal de sider hedde:
"XXXsproget Wikipedia"
"den XXXsprogede Wikipedia"
"Wikipedia på XXX"
XXX Wikipedia er også nævnt (Den hed også sådan) men Wikipedia er ikke dansk, den er på dansk. De fleste der ikke er skribenter her, ved ikke at denne wikipedia ikke er dansk. De tror at vores projekter er separat.
Tak på forhånd. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. nov 2016, 00:51 (CET)
@Rodejong: Hvis du ønsker at undgå diskussionen om Holland/Nederland, så er det en fordel ikke at bruge betegnelsen "Nederland" selv hele tiden - det puster til ilden :) Bare lige et godt råd :) mvh Tøndemageren (diskussion) 18. nov 2016, 08:42 (CET)
@Tøndemageren:: Jeg bruger Nederlandene eller nederlandsk fordi jeg selv syns at det er det rigtige, som også er aftalt at det er tilladt. Det er så lidt dobbelt at konsensussen siger at begge måde er tilladt, men så siger, lad være med at bruge Neder..., ikke? Jeg havde sådanset ikke noget anden vælg da Madglad flyttede Hollandsk Wikipedia til nederlandsksprogede Wikipedia. Det er jo efter hans eksempel at jeg flyttede de øvrige sider. - God weekend ;) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. nov 2016, 12:57 (CET)
Drop diskussionen om Nederlandene/Holland, koncentrer diskussionen om emnet:
Skal artiklerne om de forskellige wikipediaudgaver hedde:
"Xxxsproget Wikipedia", som fx "Dansksproget Wikipedia"
"Den xxxsprogede Wikipedia", som fx "Den dansksprogede Wikipedia"
"Wikipedia på xxx", som fx "Wikipedia på dansk"
"Xxx Wikipedia, som fx "Dansk Wikipedia"
Drop afstemningen, hvis vi overhovedet har et problem, er problemstillingen lige nu mudret totalt til.
Jeg har forsøgt at se hvad der internationalt er valgt. På iw ser det ud til at være fifty/fifty hvad der er valgt. På sv wiki hedder artiklen Danskspråkiga Wikipedia, på no wiki hedder artiklen Wikipedia på dansk, på de wiki hedder artiklen Dänischsprachige Wikipedia, kun på en wiki har de valgt at kalde artiklen Danish Wikipedia. Jeg er sikker på at læsere af "Wikipedia på dansk" hurtigt vil vende sig til et nyt navn, og iøvrigt vil en omdirigering lede fra "Dansk Wikipedia" til hvad vi måtte vælge af navn istedet.
Personligt støtter jeg "Wikipedia på xxx", som fx "Wikipedia på dansk". Jeg er opmærksom på opslaget om adjektivet "dansk", pkt. 2 på ordnet.dk; men netop fordi der er to betydninger af adjektivet, og den betydning vi ønsker er den anden betydning, foretrækker jeg substantivet "dansk", hvor 1. betydning er "det nordiske sprog der tales i Danmark som officielt sprog". mvh Per (PerV) (diskussion) 18. nov 2016, 13:51 (CET)
Støtter #2 alternativt #3 Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. nov 2016, 14:53 (CET)
Støtter #4 alternativt #3. Jeg mener at "Dansk Wikipedia" betyder det samme som "Wikipedia på dansk" (sprog), det betyder ikke "Danmarks Wikipedia", eller sådan ser jeg på det. Mvh. --EileenSanda (diskussion) 18. nov 2016, 15:17 (CET)
Støtter #5 - Nico (diskussion) 18. nov 2016, 15:27 (CET)
Og hvis skyld er det? Ikke opretterens i hvert fald. Desuden skal man ikke sætte kommentar i en indlæg fra en anden. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. nov 2016, 15:57 (CET)
Kommentar - Man har altid kunnet tilføje flere forslag til en afstemning . - Nico (diskussion) 18. nov 2016, 17:02 (CET)
Vi har altid brugt konventionen Xxx Wikipedia, og det er der ingen grund til at ændre, især ikke hvis resultatet bliver lange og bøvlede navne som Wikipedia på dansk eller den dansksprogede Wikipedia. Jeg foreslår, at artikler, der er omdøbt til at bruge en ny navnekonvention, flyttes tilbage samt at diskussionen ophøres. Vi har alle bedre ting at tage os til end det her. --Cgt (diskussion) 18. nov 2016, 16:17 (CET)
Støtter #5 - Enig med Nico (og Cgt). Og så drop afstemningen - vi søger konsensus, og der er tydeligvis ikke konsensus for noget som helst. Det har ikke tidligere været et problem omkring navnet, og er det i og for sig heller ikke nu. Så drop det nu, og lad os komme videre. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. nov 2016, 16:53 (CET)
Støtter #5 men hvis jeg skal vælge bliver det "Wikipedia på dansk" ---Zoizit (diskussion) 18. nov 2016, 17:07 (CET)
Støtter #4, alternativt #5 - Enig med Cgt og Tøndemageren. De problemer der opridses er langt hen ad vejen teoretiske og løses bestemt ikke med konstruerede navne. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. nov 2016, 21:08 (CET)
Kommentar Hvordan adskiller denne form for "konstrueret navn" sig fra andre tilfælde hvor vi har en eller anden form for standardisering af navne til artikler som kan hedde flere forskellige ting? Mvh. InsaneHacker (💬) 18. nov 2016, 21:34 (CET)
Ved at betegnelser som Dansksproget Wikipedia simpelthen ikke bruges. I andre tilfælde hvor der standardiseres benyttes navne folk allerede bruger, eller som på anden måde følger almindelig logik og praksis. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. nov 2016, 21:45 (CET)
Men er det ikke det som denne diskussion handler om? Hvilken navngivning der giver mest mening ifht. sprogstandarder? Hele tråden opstod efter en flytning af én artikel om en bestemt sprogversion af Wikipedia. Er det ikke meget rart at artikler ikke bliver flyttet frem og tilbage og at man kan sige "det har vi allerede snakket om, og vi nåede frem til det her". Selv hvis denne diskussion droppes vil der så vidt jeg kan se være et par brugere som kommer til at diskutere indbyrdes om den nye navneform (efter flytningen) eller den forhenværende navngivning skal bruges. Mvh. InsaneHacker (💬) 18. nov 2016, 21:56 (CET)
Der vil altid være brugere der vil diskutere om man ikke kan gøre tingene anderledes end den nuværende metode. Problemet her er, at der på ingen måde er konsensus for en ændring - og endnu mindre enighed omkring hvad det eventuelt skal ændres til. Ender diskussionen, som den ser ud nu, uden konsensus, så skal ændringerne tilbageføres til forhenværende navngivning - da der netop ikke vil være konsensus for ændring. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. nov 2016, 21:59 (CET)
Modsat Tøndemageren mener jeg, at der tegner sig et ret klart billede. Følgende har støttet varianten "wikipedia på x-sprog": Rodejong, Palnatoke, Rmir2, PerV, Villy Fink Isaksen, Patchfinder, EileenSanda, Zoizit. De, der åbenbart ikke støtter denne variant, er Nico, Tøndemageren, Jørgen, Dannebrog Spy, Cgt. Varianten "xxxxxsprogede Wikipedia" er der vist ingen, der støtter, så den kan vi se bort fra. InsaneHacker, Sarrus, Savfisk og Madglad har vis ikke markeret noget standpunkt. Status pt er vist 8 mod 5 + 4 uden markering. Af stemmemulighederne kan vi fremover se bort fra de to første, som alligevel ikke har tilslutning (hvis jeg har overset nogen, beklager jeg). Så af dem med markeret holdning synes jeg nok, at der er en formulering med klar overvægt. Derfor burde diskussionen vel dreje sig om, om der er er nogle fornuftige argumenter imod den løsning, flertallet støtter. Efter min mening har PerV sagt det bedst: mindretallets forslag er dobbelttydigt og kan misforstås, flertallets forslag har ikke denne ulempe. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 18. nov 2016, 22:30 (CET)
PS til Rodejong: diskussionen om Nederlandene lader vi ligge for denne gang. Jeg er enig med dig og har selv foreslået denne sproglige præcisering, men led nederlag. Så vi kan tage den op igen om et år eller så, ikke nu. Rmir2 (diskussion) 18. nov 2016, 22:34 (CET)
Nu tæller Zoizit og EileenSanda vel begge to med i #5 - fordi den ene har stemt det, og den anden siger at det vi har nu vel er det samme som #3/#4 - med de pågældende brugere må da gerne lige gøre opmærksom på, om de overhovedet synes en ændring er nødvendig, når der nu er tvivl om deres holdning. Dernæst så er konsensus og flertalsafgørelse ikke nødvendigvis det samme. Som det er nu, hvis vi fjerne de to vi er i tvivl om, så hedder det vist 6, 5, 4+2 - det er vist langt fra konsensus. Så nej Rmir2, diskussionen skal ikke handle om det forslag "majoriteten" går ind for - der er IKKE konsensus for en ændring. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. nov 2016, 22:43 (CET)
Enig med Tøndemageren. Man kan ikke bare opgøre konsensus på en måde, der reelt har karakter af at give sig selv ret. Og man kan heller ikke bare nedgøre modpartens synspunkt og behandle sit eget som det eneste rigtige. Tværtimod bliver man af og til nød til at erkende, at der er folk, der har andre holdninger end en selv, hvilket de er i deres fulde ret til. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. nov 2016, 22:51 (CET)
Jeg har holdt mig tilbage fordi jeg fejlagtig beskyldte Rodejong for en handling han ikke havde del i. I såden en situation er det vel passende at holde lav profil. Der skal dog ikke herske tvivl om, jeg synes den gentagne udfordring af konsensus omkring Holland/Nederlandene er trættende. Jeg mener Madglad handlede forkert, da han startede med at ændre formuleringen på Hollands Wikipedia uden at sikre sig konsensus. Når alt er ført tilbage, kan diskussionen for min skyld godt starte igen, men jeg er imod sådan som tingene har udviklet sig. - Savfisk (diskussion) 18. nov 2016, 23:03 (CET)
Selvom jeg godt forstår hvor du kommer fra, er jeg ikke helt enig. At flytte alt tilbage igen, finde ny konsensus, og så eventuelt flytte alle siderne igen er (i min optik) unødvendigt. Desuden behøver du ikke at holde dig tilbage. Fejl begår vi allesammen, jeg ikke mindst.
Jeg vil hellere forslå at gøre afstemningen godt og grundigt. Tvinge en resultat frem og om et stykke tid se hvad resultatet bliver.
Forslaget at droppe afstemningen og at føre alt tilbage tager jeg ikke med, fordi der ikke er konsensus til som jeg kan se. Desuden er resultatet det sammen som "XXXXX Wikipedia", og derfor dobbelt. Hører gerne om jeg kan aktivere denne afstemning. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 19. nov 2016, 00:11 (CET)
Er ikke for afstemningen - der er ikke konsensus for at der skal laves ændringer, hvorfor afstemning i min optik er tidsspilde. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. nov 2016, 08:48 (CET)
Hvis du mener at det ikke ville nytte noget for os der gerne vil se en ændring, hvorfor så imod? Bange for at ja-stemmerne alligevel er flere end jer der er imod? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 19. nov 2016, 11:47 (CET)
Enig med Tøndemageren, Rodejong spilder folks tid ved at (gen)oprette afstemning på trods af ingen andre end ham selv ser et reelt problem. - Nico (diskussion) 19. nov 2016, 12:11 (CET)
Også enig. Afstemninger bør fungere som sidste udvej, ikke fordi en bruger ikke lige kan få sin vilje. Desuden har indtil flere andre brugere allerede givet udtryk for, at der netop ikke bør stemmes og diskussionen bør stoppe. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. nov 2016, 12:39 (CET)
Støtter #5 - men hvis der skal tage et valg, støtter jeg "Wikipedia på dansk", "Wikipedia på hollandsk" osv., ganske som jeg skriv tidligere --Zoizit (diskussion) 19. nov 2016, 12:46 (CET)
@Tøndemageren:@Nico:@Dannebrog Spy: - giv mig eet godt argument for ikke at vælge "wikipedia på x-sprog". Rodejong har påpeget et sprogligt problem, som går tilbage til wikipedias tidligste dage. Det vil han have løst nu, og det har han en overvægts opbakning til, fordi et mindretal er ved at tabe en diskussion på grund af manglende seriøse argumenter. Den eneste grund til afstemningen er jo, at samme mindretal overhovedet ikke vil diskutere spørgsmålet seriøst. Rmir2 (diskussion) 19. nov 2016, 12:54 (CET)
Nej, det er fordi et par brugere ikke vil anerkende andres synspunkter. Det er allerede blevet påpeget, at navne som Dansk Wikipedia er indarbejdede og har fungeret uden nævneværdige problemer. Men det er måske ikke et seriøst argument? --Dannebrog Spy (diskussion) 19. nov 2016, 13:04 (CET)
@Rmir2.Du beskriver det som om at sproglige problemer absolut skal løses og at en sproglig formulering kun har en løsning som om det var et regnestykke. Men sådan fungerer sproget ikke. Og for det akutelle tilfældes vedkommende vil en formulering løse et sproglig problem men samtidig erstatte det med et andet. Det er årsagen til at jeg anser diskussionen som frugtesløs og ikke ser nogen mening i at argumentere. Desuden har vi et sæt skrevne og uskrevne regler her på Wikipedia som jeg mener er overtrådt og følger man ikke vores regler, hvorfor skal vi så i det hele taget diskutere. - Savfisk (diskussion) 19. nov 2016, 13:21 (CET)
Støtter #5, alternativt #4 - Alle ved at en wiki er knyttet til et sprog, ikke et land. Så "Dansk Wikipedia" kan ikke misforstås, selvom "dansk" har forskellige betydninger. I kan ændre det officielle navn lige så tosset I vil, men i daglig tale vil det stadig hedde "Dansk Wikipedia" fordi det er det korte, mundrette og forlængst indarbejdede navn. Beethoven9 (diskussion) 19. nov 2016, 13:29 (CET)
Efter min mening er det nogle ret specielle argumenter der benyttes i denne diskussion:
Vi har alle bedre ting at tage os til end det her.
Det har ikke tidligere været et problem omkring navnet
Problemet her er, at der på ingen måde er konsensus for en ændring.
ad 1) Så vidt jeg kan vurdere, er deltagerne i denne diskussion nogle af de mest aktive brugere og "tager sig af mange andre ting" på da wiki.
ad 2) Måske har ingen tidligere påpeget et problem med navnet, og jeg kan forstå at nogle stadig mener, der ikke findes noget problem. Det er én mening, andre har en anden.
ad 3) Det kan vel ikke konstateres om der er konsensus eller ej, uden at diskutere spørgsmålet. Jeg anser det for direkte kontraproduktivt, og udemokratisk at afvise at diskutere spørgsmålet når flere brugere har påpeget problemer med navnet "Dansk Wikipedia".
Jeg er iøvrigt enig i at det var uheldigt, at flytningerne gennemførtes uden forudgående diskussion. I løbet af idag flytter jeg derfor samtlige artikler tilbage til formen "Xxxx Wikipedia", hvorefter vi kan afgøre om artiklerne skal hedde "Xxxx Wikipedia" eller "Wikipedia på xxxx", det er, så vidt jeg kan se det valg, der har udkrystalliseret sig. Om "Wikipedia på xxxx" er "konstrueret" er vist en smagssag, eller det vi normalt kalder {{POV}}. Men indvendingen om at navnet er længere korrekt, to bogstaver længere nemlig "på". Men altså, lad os tage diskussionen, efter jeg har flyttet artiklerne tilbage. Og jeg fastholder: Der er reelt kun to forslag:
"Xxxx Wikipedia"
"Wikipedia på xxxx"
Det forslag der tidligere var nummereret som 5, anser jeg som sagt for kontraproduktivt og udemokratisk. Det kan ikke være forbudt for aktive brugere at rejse et problem, de ser i den hidtidig praksis på da wiki, uanset hvor indgroet den måtte være. mvh Per (PerV) (diskussion) 19. nov 2016, 13:59 (CET)
@Beethoven9: - jeg gad vide hvor du har fra, at ""Dansk Wikipedia" .. er det .. forlængst indarbejdede navn." En kontrol af artikler i Pressecenter 2016 kan i hvert fald ikke godtgøre den påstand. hilsen Rmir2 (diskussion) 19. nov 2016, 14:05 (CET)
Ved at følge diskussionerne her har jeg mod forventning skaffet mig en mening; nu er det for mig ikke længere blot en strid om kejserens skæg men om selve grundopfattelsen af Wikipedias opgave og placering. Det er et globalt projekt, som samler viden om verdens mangfoldighed på en måde, så den bliver tilgængelig for flest muligt. F. eks. for folk som mig selv, der føler sig mest hjemme i det danske sprog, men som er optaget af at blive klogere på hele verden. For ikke-wikipedianere signalerer Dansk Wikipedia umiddelbart samling af viden af dansk interesse, mens Wikipedia på dansk alene fortæller, på hvilket sprog al den vidunderlige viden er affattet på. Flere har i debatten plæderet for at beholde den vante form ud fra argumentet, at det er den vante form. Ubestrideligt og bekvemt for os, der er fortrolige med Wikipedia som et globalt projekt. Men for de forhåbentlig mange nye folk, der kommer til, vil W på dansk reducere den nationale vinkel og fremhæve den globale. Så det er ikke kejserens skæg men wikipedias sjæl, der diskuteres, så det er fuldt forståeligt, at så mange meget aktive wikipedianere tager del i denne diskussion (og på samme tid ikke forsømmer at knokle på livet løs for at forbedre indholdet).19. nov 2016, 14:59 (CET)Staunited (diskussion)
Tak til Staunited for en klar formulering af hvad problematikken (måske) handler om. Ud fra det er jeg også klart for Wikipedia på dansk. Problemet der fik mig til at reagere med mit, iflg. PerV, kontraproduktive og udemokratiske forslag er at man gik i gang med flere afstemninger uden at afklare eller formulere problematikken, og i det hele taget uden at forholde sig til normale afstemningsregler med afstemningsperiode mm, og med en løbende undertråd af at det har noget at gøre med vores anstrengte sproglige forhold med hollænderne/nederlænderne. Så @Rmir2 det er ikke fordi jeg er uenig i forslagene, men på grund men med forløbet har jeg har ikke forholdt mig til dem før nu. - Nico (diskussion) 19. nov 2016, 15:40 (CET)
Støtter #4 Hvis man taler om en engelsk retskrivningsordbog eller engelske noveller så forstås det vel også at det er "på engelsk" - ikke "fra England" der menes. --Honymand (diskussion) 19. nov 2016, 17:16 (CET)
Støtter #5 alternativt #3. Var der virkelig et problem? Men skal der endelig ske noget er #3 vel det teknisk mest korrekte, #4 kan vel med god vilje misforstås. Vrenak (diskussion) 20. nov 2016, 18:11 (CET)
De øvrige artikler om de forskellige wikipediaudgaver, fastholder jeg burde navngives efter formen "Wikipedia på xxxx". Jeg er således fuldstændig enig med Staunited når han skriver: "Men for de forhåbentlig mange nye folk, der kommer til, vil W på dansk reducere den nationale vinkel og fremhæve den globale. Så det er ikke kejserens skæg men wikipedias sjæl, der diskuteres". mvh Per (PerV) (diskussion) 20. nov 2016, 19:30 (CET)
Tak for den arbejde. Jeg synes at det er lidt fjollet at der snart måske skal flyttes igen. Men okay.
Jeg er enig i at Wikipedia på XXXXX (Wikipedia på dansk) er det bedste for alle. Det handler trodsalt kun om disse artikler, ikke hvordan vi i vores daglig tale med hinanden bruger det. Vi skal så vidt muligt sørge for at informationerne på Wikipedia ikke er tve- eller flertydigt. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 20. nov 2016, 19:48 (CET)
Jeg synes et par brugere svinger sig for højt op ved at dette navnevalg skal reducere den nationale vinkel og fremhæve den globale. Det har jo ingen sammenhæng med det simple formål, som begge de fremsatte forslag skal tjene: nemlig at fortælle vore læsere, at denne Wikipedia er skrevet på det danske sprog. Nogle af os mener det siger sig selv, at "Dansk Wikipedia" er "Wikipedia på dansk", mens andre mener at det skal skæres ud i pap - det er hele forskellen.
Hvorfor ride den globaliserings-kæphest, når det er irrelevant for diskussionen? Staunited skriver endda at det her handler om Wikipedias sjæl. Den har nu nok flere aspekter. Wikipedia er global, for vi har adgang til wikier på alverdens sprog, men Wikipedia beskytter også alverdens sprog og modvirker den globaliseringsmodel, hvor vi alle taler amerikansk om 30 år. Dansk kan også blive et truet sprog, så det er godt at vide, at selv det mindste sprog i verden kan have sin egen wiki. Det er Wikipedias sjæl! Beethoven9 (diskussion) 21. nov 2016, 18:04 (CET)
Dette indlæg startede på landsbybrønden men er nu flyttet til flytteforslag. Skriv venligst nye indlæg der og ikke her.
Jeg kan se, at der lang tid tilbage var en diskussion her om artiklen, der handler om terrorangrebene i København 2015. Der er nu i offentligheden og retssystemet fuldstændig enighed om, at Omar El-Hussein begik terrorisme omfattet af straffelovens § 114. Hans medsammensvorne/venner blev netop ikke frifundet med den begrundelse, at der ikke var tale om terrorisme, men alene med den begrundelse, at de ikke havde hjulpet Omar El-Hussein i tilstrækkeligt omfang og på tidspunkter, hvor deres hjælp kunne betragtes som medvirken i medfør af straffelovens § 23. Derfor, da den gamle diskussion nu var uden relevans, fordi senere begivenheder havde fastslået, at Omar El-Hussein begik terrorisme, omdømte jeg artiklen til "Terrorangrebene i København 2015". Det har PerV uden videre omgjort og brugt sine rettigheder til at slette den gamle artikel og omgøre flytningen. Der er tale om, at PerV giver en usand begrundelse om konsensus i en diskussion, hvor han selv var særdeles aktiv og selv havde meget stærke følelser imod at kalde hændelserne for terrorisme. Når han selv er så følelsesmæssigt involveret i spørgsmålet, så er det uprofessionelt, at han ændrer navnet, når der er indtrådt efterfølgende begivenheder, der har bevist, at hans opfattelse var 100 % i strid med faktum. Desuden har han i sin "ruller tilbage" fjernet et nyoprettet link til Lars Vilks Komiteen, hvilket også viser, at han ikke er sin opgave voksen. --Jeppesvinet (diskussion) 25. nov 2016, 06:03 (CET)
Personangreb gør ikke din position bedre. --Palnatoke (diskussion) 25. nov 2016, 08:10 (CET)
Flyt - Det gør til gengæld den kendsgerning, at handlingen nu ved domstol er dømt som terrorisme. Jeg støtter flytning til terrorangrebene i København 2015. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. nov 2016, 08:47 (CET)
Så stil et forslag i WP:FLYT, dette er ikke en afstemning om artikelnavnet. --Madglad (diskussion) 25. nov 2016, 09:02 (CET)
Flyt - Jeg støtter, at artiklen flyttes til Terrorangrebene i København 2015, det mente jeg dengang og det mener jeg stadig, og når domstolen har sagt, at der var tale om terrorisme, så skal dansk Wikipedia da ikke mene noget andet, vel? --EileenSanda (diskussion) 25. nov 2016, 10:23 (CET)
I'm Sorry, I don't understand anything about this. What do you want to achieve? What has one file in Speciel:Filer to do with Wikipedia:Fem søjler? You need to elaborate on this a bit further. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 28. nov 2016, 08:12 (CET)
Jeg forstår heller ikke. Men i hvert fald synes jeg at vi bruger vores tid bedst ved at ignorere denne tysk trold. Jeg forstår ikke hvorfor en ikke-indlogget tysker har så stort behov for at polemisere omkring da-wikis valg. --Madglad (diskussion) 28. nov 2016, 08:44 (CET)
How come, you go on Speciel:Filer and all you see is one file, and this file shows the logo of Dansk Samling and next to it, it says "NationalKonservativ". Is that neutral? On general purpose page, linked from different places, there is the logo of one political organisation. Bruger:Amjaabc, what don't you understand? Fem søjler: "Wikipedia har et neutralt synspunkt" - how then, Dansk Samling gets such a prominent place? 77.180.207.140 28. nov 2016, 13:08 (CET)
The page says nothing about Dansk Samling being good or bad. It's just a page that lists uploaded files and the user that uploaded it happened to be named NationalKonservativ. Speciel:Filer is hardly a prominent page. I don't even recall ever visiting the page before, although I probably have at some point. Please stop wasting our time. --Cgt (diskussion) 28. nov 2016, 13:20 (CET)
Cgt "The page says nothing about Dansk Samling being good or bad." - Who is wasting who's time by stating the obvious? And by claiming "is hardly a prominent page" - without anyone have claimed so, nor without providing evidence? 92.226.94.56 29. nov 2016, 03:16 (CET)
I don't know if we have one or two German trolls here, but let's just ignore them. I have deleted the image, btw. Nothing supports the claimed license. I also advised the uploader to upload to Wikimedia Commons next time. --Palnatoke (diskussion) 29. nov 2016, 07:31 (CET)
Palnatoke - thanks for taking care of what the German IP reported! Regarding the advice: How about advising not only that special uploader, one that did it in the past, but to advise all potential future uploaders, in the moment they are watching Special:Upload? Wikipedia:Landsbybrønden/File upload permission shows the solution.
Instead of spreading hatred by attacking several German IPs, maybe apply the proposal? Could even be Danish citizens working from German IP. 78.51.254.112 30. nov 2016, 16:19 (CET)
Hvilke linker snakker vi om? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 28. nov 2016, 10:33 (CET)
På projektsiden findes en oversigt over musikartikler efter klasse. En af disse klasser er liste. Den er oprettet fordi artiklerne om de enkelte musikere bliver alt for lange, hvis/når deres værker skal med (forøvrigt i lighed med andre wikier). På diskussionssiden er en link til "liste". Indtil i går fungere den som link til oversigten over alle liste-artikler. I dag fungerer det ikke mere. Kategorien med artiklerne findes her: Kategori:Klasse liste-musikartikler. Men vælger du en artikel og prøver at linke den modsatte vej, ender du i en blindgyde ("tom side"). Det har åbenbart noget med stort og lille "L" i ordet "liste" at gøre. Rmir2 (diskussion) 28. nov 2016, 10:42 (CET)
@Rmir2: Når jeg klikker nederst på diskussionssiden på Kategori:Klasse liste-musikartikler, kommer jeg på Kategori:Klasse liste-musikartikler med alle artikler. Kan du give mig en eksempel hvor det ikke sker? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 28. nov 2016, 11:16 (CET)
Vælg fx Liste over symfonier af Joseph Haydn. Gå til diskussionssiden. Klik på ikonet "liste", som burde linke tilbage. Det gør det ikke (selvom linket er blåt). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. nov 2016, 11:56 (CET)
Det er fordi du klikker på kategorien nederst, ikke på ikonet i skabelonen. Rmir2 (diskussion) 28. nov 2016, 12:09 (CET)
Kommentar Det er fordi man på alle diskussionerne har følgende stående: {{WPMusik}} i stedet for {{WPMusik}} - du skal rette dem allesammen som jeg har gjort her: diff. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 28. nov 2016, 12:14 (CET)
Nu fungerer det igen. Mange tak for hjælpen! Rmir2 (diskussion) 28. nov 2016, 12:26 (CET)
Det var så lidt. Hvis det skulle være en anden gang, bare spørg på min Disk ;) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 28. nov 2016, 12:27 (CET)
I anledning af de gentagne diskussioner om "youtubere", synes jeg at der er grund til at gennemgå kriterierne og problemstillingerne, så der ikke skal bruges for meget tid på emnet fremover.
Youtubere opfylder som udgangspunkt ikke Wikipedia:Kriterier for biografier. At have en hobby med at lave videoer og lægge dem op på internettet er - en hobby. Hvis en person skal være relevant for Wikipedia, må der være noget mere at skrive om end hobbyen, eller der må være tale om en så interessant hobbyaktivitet, at den er nævnt i flere uafhængige medier, fagtidsskrifter, faglitteratur og lignende.
Youtubere kan sidestilles med (fra "Ikke nok"): "Musikere og forfattere der endnu ikke har fået deres værker udgivet og derfor ikke kan bedømmes.". Youtubere har ikke fået udgivet noget endnu, de har selv lagt deres materiale ud. Antallet af visninger, "likes" og delinger på sociale medier kan man dårligt regne med troværdigheden af, disse kan være opstået som resultat af robotaktivitet, konkurrencer mv.
Så derfor skal artikler om personer, der mener sig kendte på Youtube og tilsvarende medier, som udgangspunkt hurtigslettes, med mindre de på anden måde opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:17 (CEST)
Ikke enig. Youtubere kan sagtens være notable. Antallet af abonnenter kan være retningsvisende. Der har tidligere været diskussioner om emnet. At der så er nogle der ikke er notable, er en helt anden snak. Men de skal som udgangspunkt ikke hurtigtslettes. Hvis vi har en youtuber med 4 abonnenter og 3.000 visninger, så kan de godt hurtigt slettes, men er man det mindste i tvivl, så opret en sletningsdiskussion. Det er vigtigt at vi ikke ekskluderer nyere teknologi og medier. Disse er mindst lige så relevante som ældre udgaver er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 11:35 (CEST)
Så du mener ikke at "youbtubere" skal sidestilles med forfattere og musikere, men have lempeligere kriterier? Hvordan forholder du dig til at man ikke kan regne med tallene? --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:52 (CEST)
Om de er notable må som alle andre personer afhænge af, om de er omtalt i tilstrækkeligt omfang i pålidelige kilder - og i det hele taget, om de er omtalt andre steder end på Youtube. Ligesom man jo heller ikke er notabel som wikipedianer, bare fordi man er en "kendt" bruger på Wikipedia, er man heller ikke notabel, bare fordi man er en kendt bruger på Youtube - og kun er kendt der. Men det må være en vurdering, man må foretage fra gang til gang. Enten on sight (hvis det er tilstrækkeligt oplagt) eller via en sletningsdiskussion (hvis man er i tvivl). - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 11:55 (CEST)
Da der tilsyneladende ikke er nogen særskilte kriterier for Youtubere, vil jeg her komme med et forslag til nogle kriterier, så kan vi jo starte med det og justere efter folks input/smag og behag.
1: Min. 250.000 abonnenter
2: Mindst en video med 500.000 visninger
3: Skal være genstand for interview/artikel i avis/tidsskrift/radio/tv med et dækningsområde der omfatter mindst 1 mio. indbyggere[ikke seere/læsere/lyttere] (dvs. ikke bare være interviewet som forbipasserende, som "ekspert" eller lign.), tidsskrifter bør måske have en mindstegrænse for oplaget?
Vi skal vel ikke have en artikel om en wikipiedianer, bare fordi vedkommende har oprettet en artikel med over et vist antal sidevisninger. Det er ikke notabilitetsgivende. Notabiliteten må tilvejebringes på anden vis. En wikipedianer bliver ikke kendt udenfor Wikipedia af den grund. Men vi har faktisk en kategori med biograferede wikipedianere. F.eks. en artikel om Wikipedias grundlægger. - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 12:24 (CEST)
Inden man kommer for godt i gang med at overfære kriterierne til andre grupper bliver jeg vist nødt til lige at henlede opmærksomheden på at det her er kriterier for Youtubere, ikke for wikipedianere, heste, galopkringler, fodboldbaner, pottemagere eller noget som helst andet, KUN youtubere. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:29 (CEST)
Enig med Sarrus. Men vi skal være opmærksomme på trends. I Nederlandene er der for eksempel en vlogger der gøre illigale ting - at køre på taget af et tog, klatre på den højeste tårn i landet, etc. - De kommer regelmæssigt i nyhederne fordi de bringer skam til Feyenoord da for eksempel til den fodboldkamp mellem Feyenoord og Chelsea de kunne komme ind til VIP-laungen med selv lavede Fox Sport-pas. De er selv relevant for Wikipedia. Men hvor ville man lægge grænsen? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. sep 2016, 12:33 (CEST)
@Vrenak: Jeg sammenligner med Wikipedia, fordi der er tale om brugere på Youtube, lige så vel som der er tale om brugere på Wikipedia. Ligesom det ikke gør en person notabel, at han/hun opretter en artikel på Wikipedia, gør det heller ikke en person notabel, at han/hun lægger en video op på Youtube. Notabiliteten kommer af, at vedkommende har gjort sig så tilstrækkeligt bemærket som youtuber (eller wikipedianer, fodboldspiller....eller galopkringle, for den sags skyld), at et passende antal andre pålidelige medier begynder at interessere sig for vedkommende. Nøjagtigt som alle andre personer, som omtales på Wikipedia. - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 12:43 (CEST)
@Sarrus: Problemet er at man ikke uden videre kan drage en sådan parallel da det er to meget forskellige medier, ligeså vel som man ikke kan sætte de samme kriterier op for hvornår en hjemmeside og en forfatter er notabel. Youtube er et kæmpemedie i vore dage og problemet med det hav af IP-brugere der tror enhver er notabel gør det jo nødvendigt at der sætte kriterier op for hvornår en Youtuber er notabel, derfor det ovenstående forslag, som du kan se er et af kravene i forslaget netop omtale i et større medie udenfor Youtube. Derudover forholdsvis høje krav til antal abonnenter og visninger, netop for at sikre at vedkommende vitterligt er fulgt af en betydelig skare (da flere har mere end en YT konto kan de jo abonnere flere gange, samt antallet af visninger er ikke ikke unikke visninger). Vi kan sagtens sætte kriterier for wikipedianere også, men der er man nødt til at følge nogle helt andre kriterier da YT kriterierne overhovedet ikke finder anvendelse der. Samme ville gælde den anden vej jo. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:52 (CEST)
Det er fint med nogle retningslinjer for notabilitet, men jeg synes at Vrenaks forslag lægger for meget vægt på abonnenter og visninger, og for lidt på omtale i andre medier. Det er uafhængig omtale som for mig at se er det vigtigste. Én uafhængig omtale kan aldrig være nok, mens mange (f.eks. 10+ større artikler/programmer i store medier hvor en person er hovedemnet) burde give notabilitet uanset hvad man ellers har gjort. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 13:24 (CEST)
Som jeg skrev er det et udkast, 10+ er måske lidt vel meget, hvis disse skal opfylde de kriterier for medierne jeg nævnte, disse kriterier udelukker en hel del regionale og vist alle lokale aviser f.eks., dvs. at Aarhus Stiftstidende f.eks. ikke vil tælle med da dens østjyske dækningsområde så vidt jeg kan se ikke dækker 1 mio. indbyggere. har Kartebolle noget feedback på mediekravet? Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 13:33 (CEST)
Jeg er enig med Madglad i, at en "karriere" som youtuber ikke er nok, men det kan være aktuelt at nævne, hvis vedkommende i øvrigt får en karriere. Rmir2 (diskussion) 18. sep 2016, 13:55 (CEST)
PewDiePie og RobinSamse f.eks. er vel notable uanset omtale på andre medier alene fordi der er så mange der ser dem (og utvivlsomt taler om dem, skriver om dem osv.) --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 14:17 (CEST)
Vi skal nok passe på ikke at fremstå som gammeldags og ikke følge med tiden. Jeg har netop opdaget Morten Münster hvis artikel er helt låst for oprettelse så jeg ikke kan oprette ham. Et problem med unge youtubere er at de tiltrækker skribenter der ikke rammer den encyklopædiske tone vi normalt benytter os af her på den danske Wikipedia. Jeg har forsøgt mig med en lille artikle om ham, se her. Efter min vurdering er han notabel da han dels er beskrevet i flere medier, heriblandt Politiken, dels at han dette år er blevet kåret som Årets Youtuber med sin søster. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:44 (CEST)
Hvis en administrator åbner for Morten Münster, vil jeg kopiere min tekst over. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:48 (CEST)
Notabilitet bør ikke være baseret på personens kategoritilhørselsforhold eller identitet, men derimod på antallet af dækning som personen har fået. Antallet af subscribere bør ikke være et kriterium, men det gør derimod antallet af artikler, interviews omtale i medier, artikler og bøger. Man kan have 100,000 subscribere, men hvis ingen ar sat sig ned og skrevet noget om en youtuber så er vedkommende ikke notabel efter min mening.Maunus (diskussion) 18. sep 2016, 15:12 (CEST)
Jeg synes at Vrenaks kriterium 3. er alt for vagt og i øvrigt bør være det centrale kriterium, jeg giver ikke meget for de ikke-verificerbare til fra Youtube. Man bør også overveje om nogle måneders popularitet på et socialt medium gør det relevant at have en artikel om personen om 5 år. Så vil jeg også anføre at der bruges uforholdsmæssig meget tid på at tilrette disse artikler, fordi de personer der skriver dem, ikke forstår forskellen mellem Youtube og Wikipedia. Ping til Pyrros, der ved mere om Youtube end de fleste. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 16:18 (CEST)
Er helt enig med Honymand og Fnielsen - vi skal simpelthen passe på med, at vi ikke bliver for teknologisnobbet. Det er vigtigt at vi følger med tiden. At vi kræver at youtubere skal nævnes andre steder, er for mig helt forkert (er klar over jeg tidligere har haft anden holdningen, inden folk finder det frem). YouTube er et kæmpestort site, som tiltrækker millionvis af mennesker hver dag - hvor især teenagere brugere det. Hvis du som dansker har 100.000 abonnenter på YouTube, ser jeg faktisk ikke et problem i at vi har en artikel om denne YouTuber. Vi er nødt til ikke at fremstå som et gammeldags medie hvis vi skal holde fast - måske det faktisk kan være med til at trække flere teenagere med i projektet, at vi ikke er så rigide til tider (og igen, er jeg også selv)? Det er selvfølgelig en fordel, at de er nævnt andre steder, men som udgangspunkt må det være deres meritter på YouTube der danner grundlag for vurderingen. På samme måde som fodboldspillere, håndboldspillere etc.
Hvis en person er interessant nu, er personen i princippet også om fem år. Så vi skal væk fra tanken "er det relevant om X antal år"...
Dernæst, at sammenligne YouTubere med Wikipedianere er skudt forbi målet - en YouTuber prøver at nå ud til andre gennem sin profil og sine uploads, en wikipedianer prøver ikke at nå ud til andre, men prøver blot at forbedre artikler.
@Madglad: Jeg mener netop at de skal sidestilles - nemlig at de vurderes på deres "arbejde". Forfattere i princippet gennem bogsalg, musikere gennem succesfulde musiske udgivelser, youtubere gennem succesfulde uploads eller succesfuld kanal. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 16:21 (CEST)
Det ville være ønskeligt om nogen ville komme med forslag til kriterierne, hvordan de kan forbedres/udvides/omskrives, i stedet for bare at afvise dem, for ellers kommer den her diskussion jo ikke reelt nogen vegne. Indtil videre har kun Kartebolle gjort dette ved at foreslå pkt. 3 skærpet til 10 stk. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 16:26 (CEST)
Det har ikke noget at gøre med at være "teknologisnobbet", eller -forskrækket, eller at nægte teenagere (eller midaldrende eller pensionister for den sags skyld) adgang til for dem relevant information, der vedrører deres interesser. Det handler om, at det er almen praksis på Wikipedia, at notabilitet etableres gennem omtale i pålidelige kilder. Ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men de bør vel følge de normale principper for notabilitet. Hvis de ikke er omtalt andre steder, er der heller ikke nogle kilder, man kan henvise til, hvilket der bør være i artikler om levende personer. - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 16:36 (CEST)
Abonnement-kravet er for højt sat hvis vi ønsker også at dække de dansktalende youtubere. Jeg synes at kravet skal være under 250.000, men over 100.000. Vi har før talt om at have flere krav, hvor kun nogle af dem skal være opfyldt. Ellers fint forslag vrenak. Pyrros (diskussion) 18. sep 2016, 16:58 (CEST)
Her et mit forslag.
1: Min. 25.000 abonnenter
2: Mindst en video med 100.000 visninger (eller 2 med 50.000 hver)
3: Intet krav om omtale i andre medier. Men bemærk at nogen andre jo skal kender dem godt nok til at kunne skrive om dem da kravene om f.eks. POV og et rimeligt indhold i artiklerne består for youtubere ligesom for alle andre.
Og inden i spørger - nej, jeg opfylder ikke (på nogen måde) selv disse krav. --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 17:17 (CEST)
Jeg kan ikke støtte manglende omtale (tallene forholder jeg mig ikke til). Det er et centralt princip, når det kommer til notabilitet, at man er omtalt andetsteds. Uden omtale andre steder er man et "ukendt blad". Derudover skal der jo også kilder på artiklen. Ikke at alle skal have hørt om vedkommende, men nogle skal. Ellers er der bare tale om en person med interesse i at uploade videoer. . - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 17:31 (CEST)
(redigeringskonflikt) Jeg mener ikke de automatisk skal afvises, men antallet af abonnementer og visninger er for mig at se ikke det vigtigste. Notabiliteten må afgøres af om der er en encyklopædisk relevant historie, eller om de bidrager med relevant indhold af almen interesse. Det besynderlige er man går mere op i visninger end karakteren af indhold. - Nico (diskussion) 18. sep 2016, 17:34 (CEST)
Der er for mange afgreninger i denne diskussion end jeg har tid til at læse, så tilgiv mig hvis jeg gentager en gammel pointe. Efter min mening handler YouTuber-notabilitet ikke om statistik (abonnementer/visninger) men om omtale fra uafhængige kilder. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 18. sep 2016, 17:45 (CEST)
[redigeringskonflikt]
Som et supplement til Nicos kommentar: Hvad angår tal kræver vi jo heller ikke, at en sportsudøver scorer et bestemt antal mål eller points, at en forfatter udgiver et bestemt antal bøger, eller at en journalist skriver et bestemt antal artikler. Nogen grund til at youtubere skal behandles anderledes? - Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 17:45 (CEST)
Det er en misforståelse at jeg foreslog Vrenaks punkt 3 skærpet til 10 stk. Jeg mente at med så mange større uafhængige omtaler vil jeg se bort fra andre krav (så en youtuber med en masse uafhængig omtale vil være notabel om han eller hun så kun har lavet én video med én visning). Generelt vil jeg synes at 4-5 styk uafhængig medieomtale i store medier hvor man er hovedemnet for artiklen/programmet, kombineret med et højt abonnent/view-tal (jeg kender ikke youtube godt nok til sætte præcise tal på dette) vil være et udmærket kriterium. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 18:39 (CEST)
Indledningsvis kan youtubere sagtens være notable som sådan. Det kan godt være, at nogle helst vil afskrive dem som uinteressante døgnfluer, ligesom der utvivlsomt også er en masse bras blandt det de laver. Men de får opmærksomhed og følges for nogles vedkommende i langt større omfang end mange traditionelle kunstnere. Og derfor skal der naturligvis også være plads til at omtale dem. Også selv nogle måske synes, at de ikke er fine nok.
Angående kriterier så bruger vi i forvejen nøgletal ved virksomheder, f.eks. minimum 100 medarbejdere. Det er noget alle kan forholde sig til, ligesom det giver sig selv, at med så mange medarbejdere må en virksomhed i sagens natur have en vis interesse, også selvom de normalt bare laver det de skal. Og tilsvarende for youtubere med et stort antal abonnenter. Uafhængig medieomtale viser tilsvarende interesse, ligesom det giver stof til artiklen. Hvad kriterierne hver især skal være kan så diskuteres. Vrenaks forslag er dog nok sat for højt, ligesom det udelukker elektroniske medier, der nok må siges at have en vis betydning i denne sammenhæng. Honeymands kriterier er så modsat nok for lave. Men måske kunne man så mødes et sted på midten, f.eks. med mindst 100.000 abonnenter og omtale i uafhængige medier. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. sep 2016, 19:45 (CEST)
Støtter – Enig med Dannebrog Spys betragtninger og forslag. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 20:29 (CEST)
@Dannebrog Spy: mit forslag udelukker ingenlunde elektroniske medier, jeg lister bare en stribe eksempler op, de nævnte typer er i øvrigt også alle nogen der helt sikkert er tilstede online, og de har jo også et område geografisk de dækker over, f.eks. vil en hjemmeside for en landsby jo ha' et begrænset område for deres dækning, nemlig lokalområdet, og læserne vil være næsten udelukkende at finde der, plus lidt løse, typisk folk der kommer fra området eller har forbindelse dertil. Pyrros foreslår 100.000 abonnenter som det ene kriterium, det er da ihvertfald en mellemvej. Så nu ville det jo være interessant om folk i første omgang kan støtte det som ihvertfald det ene kriterium? herunder en boks til lige at parkere ens mening i, for at vi kan holde et bedre overblik.
Jeg synes at det er en dårlig idé at smide en afstemning ind midt i debatten, det er set gå galt før. Derudover mener jeg overhovedet ikke at man kan bruge tallene. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 21:54 (CEST)
Det er ikke en afstemning, det er en slags tracker. så vi kan holde øje med hvor folk står/hælder. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 22:05 (CEST)
Kan sagtens følge Dannebrog Spys tanker. Og er i store træk helt enig. Dernæst vil jeg sige, som modsvar til ikke at bruge abonnenter og visninger som en del af kravene. En danks fodboldspiller er notabel qua tidligere diskussion, såfremt han har spillet én kamp i Superligaen (og muligvis også 1. division). Hermed behøver han ikke være nævnt i andre medier, han behøver blot at have udført sit arbejde. En hitsingle skal "bare" have været i top ti på et givent lands officielle hitliste (og en musiker skal "bare" have lavet den ene single). Den skal heller ikke være nævnt andre steder. En virksomhed, som DS nævner skal have så og så mange ansatte - men heller ikke nødvendigvis være nævnt andre steder. Og det synes jeg egentlig også er helt i orden. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se, hvorfor kravet om medieomtale er så vigtigt her, når det ikke er vigtigt andre steder? Jeg medgiver gerne, at det er et KÆMPE plus hvis der er anden medieomtale - men ser det ikke som et krav, da YouTube i sig selv er et stort medie. Så håber at der er en der kan klaregøre dette for mig.
Dernæst er jeg enig i, at boksen ovenfor er fejlplaceret og virker for mig forvirrende. Overblik kan laves i separat afsnit herunder. Gerne af en udefrastående (måske Palnatoke?). mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 22:16 (CEST)
Jeg må protestere mod afstemningen. Jeg synes ikke, at youtubere er notable overhovedet, så hvilket felt skal jeg skrive mig ind i? Jeg risikerer at støtte at der ingen grænser skal være for notabilitet. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 07:58 (CEST)
@Rmir2: skal lige pudse brillerne og læse det ikke er en afstemning, men for at danne sig noget overblik i en diskussion der har mange grene. Vrenak (diskussion) 19. sep 2016, 08:01 (CEST)
Fjern boksen, den er misvisende. Derudover er antallet af subscribere irrelevant for notabilitet som mange allerede har nævnt. Det er kilderne der afgør om en person er notabel.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:18 (CEST)
@Maunus: Kan du, qua mit indlæg ovenfor, godtgøre hvorfor abonnenter er irrelevant for notabilitet, men kilderne (går ud fra du mener anden medieomtale) er? mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:28 (CEST)
Jeg ved godt i har en besynderlig tilgang til notabilitet her på da.wiki som du beskriver for eksempel i forhold til fodboldspillere hvor nogle mennesker anses som notable qua deres identitet eller erhverv. Det er en meget dårlig idé synes jeg generelt - netop fordi den fører til denne slags diskussioner. I en.wiki er mediomtale et krav for notabilitet fordi man ikke kan skrive en rimelig artikel uden kilderogfordi kilderne demonstrerer at nogle har noteret emnets eksistens og at det derfor kan objektivt bevises at være notabelt, uden at man skal opstille arbitrære kriterier der uundgåeligt vil gøre personer notabler som rent faktisk ikke er det og udelukke andre som faktisk er det. Da.wiki kan selvfølgelig vælge at sige at youtubere med over 100,000 følgere er ipso facto notable - men det vil være en tåbelig beslutning som kun vil gøre encyklopædien dårligere, fordi den vil lede til artikler om folk hvor der ikke er pålidelige kilder der kan støtte indholdet. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:39 (CEST)
@Maunus: Nu har en.wiki selv kravet for underholdningspersoner at de skal "have en stor fanbase eller et signifikant "kult"-følgeskab" - altså ikke noget om at de skal have omtale i andre medier også. Vi er enige om, at omtale i andre medier er en kæmpe stor fordel - slet ingen tvivl om det. Men der er faktisk ikke et krav som jeg læser det. Derudover har en.wiki følgende beskrivelse af notable fodboldspillere som er meget lig da.wikis "Players who have played in, and managers who have managed in any Tier 1 International Match, as defined by FIFA,[6] (including the Olympics) are notable". Så igen, forstår jeg ikke argumentet om andre medier, da det ikke virker til at være nødvendigt hverken på da.wiki eller en.wiki andre. En kæmpe fordel ja, men ikke nødvendigt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:52 (CEST)
Det er en misforståelse. Det er ikke muligt at være notabel på en.wiki uden at der er omtale i signifikante tredieparts kilder. Der er et krav der går forud for alle notabilitetsdiskussioner. Ingen kilder, ingen ntabilitet. Uanset om du er konge eller youtuber. Kravet om fanbase eller fifa kampe er sekundært - det er nemlig også muligt at være ikke-notabel selvom der er kilder. For eksempel kan lokalaviser dække lokale serie tre fodboldkampe og beskrive spillerne - men derfor er de alligevel ikke notable. I sætter barren alt for lavt her i da.wiki.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:55 (CEST)
Vi er enige om, at kilder ikke gør man er notabel. Men vi er vel også enige om, at skriver FIFA at en eller anden obskur spiller, har spillet for Tahiti, eller viser TV3+ at en spiller har fået debut i Superligaen, så vil det være nok kilde til at godtgøre at personen er notabel? Så kan vi vel også blive enige om, at hvis en person bare smider videoer op på en obskur side, så er de ikke notable, men hvis et kæmpe medie som YouTube godtgøre at en YouTuber har, lad os sige, en million abonnenter, så er det vel i princippet det samme som at FIFA nævner en obskur spiller?
Dernæst påstår ingen af en serie 3-spiller er notabel. Så det skud på da.wiki er skudt helt ved siden af. Det har nærmest ramt hjørneflaget for at blive i fodboldterminologien. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:04 (CEST)
Nej, vi er ikke enige. Ingen er notabel uden kilder. Kilder alene gør ikke notabel, kilderne skal vise at man er blevet noteret for noget der er signifikant. At youtube siger at X har 1000,00000 abonnementer er ikke en kilde, og er ikke noget man kan basere en artikel på. Omtale i en pålidelig kilde er en kilde. Ingen kilder = ingen notabilitet. jeg ville ikke anse Tv3 (eller tv programmer generelt) for en pålidelig kilde, men en udgivelse af Fifa vil være en pålidelig kilde til fodbold emner - selvom det måske ikke er nok til at man kan sktrive en artikel ud fra emnet - dvs. der skal substantielle kilder til for at man kan skrive en artikel, det er ikke nok bare at blive nævnt. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:09 (CEST)
Men hvorfor er et stort medie som YouTube ikke notabilitetsgivende når du når en vis grænse? (går ud fra du mener mere en de 1.000 du skrev). At du ikke anser TV3 eller andre tv-kanaler som pålidelige kilde, må du selv stå for (de viser dog kampene, så at vise at XX får debut i superligaen er vel rimeligt pålideligt??). Jeg er bestemt af den overbevisning, at en person der har eksempelvis 1 mio abonnenter (tallet er bare et eksempel, har ikke nok styr på youtube til at vide om det er meget eller ej) må være notabel, i kraft af mediets størrelse og deraf at være kendt i bredere kredse. Vi er dog enige om, at kilder er en vigtig ting - men youtube er også en kilde - og det er nok der vores uenighed ligger. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:35 (CEST)
YouTube er ikke notabilitetsgivende, fordi et er et ukontrolleret medie. Men en person kan opnå notabilitet via YouTube fx ved at få en musikalsk karriere (Justin Bieber er vel den mest kendte, i fx Japan har man Revo, der startede Sound Horizon). Dette bør være perspektivet. Enhver kan producere "mediestunt", der i en periode måske samler x antal følgere, men intet er sagt om vedvarenhed. Det er det, der gør YouTube til et "uldent" medie og dermed et problem. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 10:43 (CEST)
Ja, netop - som Rmir siger. Fordi youtube slet ikke er et medie, det er en online platform for brugergenereret indhold ligesom wikipedia er det.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:56 (CEST)
Og netop den platform er yderst brugt blandt folk op til 30 år - både som selvpromovering, men også som underholdningsplatform. Her har enkelte kanaler/youtubere formået at samle en ekstremt stor flok af følgere. At undsige sig at YouTube er et medie, er efter min mening en gammeldaws holdning, som egentlig kun tjener at promovere holdningen om at alt nyt er skidt. Vi bliver nødt til at forholde os til, at YT er stort blandt en stor gruppe mennesker. Dette betyder også, at der er flere og flere der vil søge information om disse personer, og her kan netop wikipedia være med til at hjælpe. Yderligere er sammenligningen mellem YT og WP helt skudt ved siden af, som jeg også skrev længere oppe. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)
Alderen af brugerne er irrelevant. Det er skrevne medier der etablerer notabilitet fordi de kan verificeres.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)
Det er på ingen måde KUN de skrevne medier der etablerer notabilitet. De skrevne medier er lige så valide som de ikke-skrevne medier. TV2 Nyhederne er ikke valide fordi de skriver artikler på deres hjemmeside - de var også valide som tv-program. TV-Avisen var valide før de begyndte at skrive på internettet også. Og dernæst, så er de skrevne medier mindst lige så utroværdige som alle andre medier. Du kan stadig verificere påstande der fremkommer i tale. Igen mener jeg den holdning der vises her, viser en manglende forståelse af at verdens udvikler sig, og kommunikerer på andre måder end tidligere. Derudover er alderen irrelevant - men det er målgruppen ikke. Det er vigtigt at have for øje, at bare fordi man er vokset op uden brug af cd'er, pc'ere, tv eller YT, så gør det ikke disse til dårligere kilder en bøger - det gør dem til andre kilder, men ikke dårligere kildere (heller ikke bedre). mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)
En kilde skal være verificerbar. Andre skal kunne tjekke at det du siger kilden siger rent faktisk også er det den siger. Det er tv til en hvis grad hvis man kan se videoen åp nettet. Men en del tvprogrammer koimmer aldrig på nettet og er derfor ikke verificerbare. Derudover er en pålidelig kilde en kilde som er udgivet af en autoritet der blåstempler kvaliteten af kildens indhold - altså kilder underlagt en form for redaktionelt ansvar. Der er typisk ikke på tv redaktionelt ansvar for informationer i tv (bortset fra journalistiske programmer hvor der er en del), og information i tv-programmer er ofte direkte upålidelig (det gælder naturligvis også skreven nyhedsjournalistik som dog i det mindste er mere verificerbar som kilde). Derudover er tv programmer ofte førstehåndskilder. Encyklopædiske artikler skal ikke bygge på førstehåndskilder, men på anden eller trediehåndskilder. Når man bruger førstehåndskilder bedreiver man original forskning. youtube er en førstehåndskilde for youtubere.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:28 (CEST)
Vi kan kun være enige om, at YouTube ikke er nemt at sætte en grænse ved. Men at sige det ikke er notabilitetsgivende synes jeg er forkert. Hvis en YouTuber bliver meget stor (det vil sige eksempelvis "Årets Youtuber", eller et globalt fænomen som PewDiePie, eller lignende), så synes jeg bestemt de er notable. Fordi YouTube ikke er et lige så brugt kommunikationsfora for den ældre generation, behøver det ikke at udelukke dem der bruger det. Det behøver ikke kun være Justin Bieber eller Revo, der slår igennem udenfor YouTube også - men også fordi man reelt set slår igennem på YouTube. Og så vil jeg igen opfordre til at vi kommer væk fra tanken "men holder det i længden" eller "det skal være vedvarende". Hvis det er relevant nu, så vil der formentlig også være nogle der finder det relevant om tyve år. Der vil være markant flere lige, men ændrer ikke på at det stadig kan være notabelt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:51 (CEST)
PewdiePie er notabel. men det er ikke antallet af følgere der gør ham notabel, men derimod de mange mange uanfhængige pålidelige kilder der omtaler ham.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:57 (CEST)
Han er netop notabel grundet de mange følgere - som deraf afledet har givet ham omtale i andre kilder. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)
Nej. Selvom han kun havde to følgere ville han være notabel hvis han var blevet beskrevt i hundredevis af uafhængige kilder.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)
Ja, hvis han kun havde to følgere, ville der skulle andre ting til, for at han var notabel. Det er nu ikke tilfældet. I denne sammenhæng er han blevet notabel grundet hans mange følgere, hvilket så har afledt omtale andre steder. Det vil sige, han var ikke blevet beskrevet andre steder, hvis han ikke havde været på youtube. At vende argumentet om, er fejlagtig retorik. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)
Det er dig der vender argumentet om. Hvis man har en milliard følgere på youtube men ingen har skrevet om det så er det per definition ikke notablet (for ingen har noteret det).En encyklopædisk artikel bygger på kilder. Ingen kilder, ingen artikel. Derfor må og skal det være kilderne der afgør notabilitet ikke emnet selv. I dit argument bygger notabilitet på original forskning - sådan er en rigtig encyklopædi ikke, den repræsenterer forskning som andre allerede har lavet og udgivet.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:21 (CEST)
Behøver det ene virkelig at udelukke det andet? Når en youtuber når op på et stort antal abonnenter, har vedkommende i sagens natur også interesse i en større kreds, og da Youtube selv offentliggør antallet af abonnenter og andre nøgletal er kilden til dem på plads. Og tilsvarende vil omtale i uafhængige medier også vidne om interesse, ligesom de fungerer som kilder. Altså lidt ligesom med f.eks. virksomheder hvor et vist antal medarbejdere giver notabilitet, men hvor bemærkelsesværdige forhold også kan uanset antallet af medarbejdere.
Angående alder og aktualitet: selvfølgelig skal vi passe på med det dagsaktuelle, men der skal altså også være plads til andet end personer fra aldrende leksika, som de færreste kan huske. Men som en mellemvej kunne man måske kræve, at en given youtuber skal have lagt videoer ud i mindst et år. Så har vedkommende haft tid til at vise, at han eller hun er mere end en døgnflue. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. sep 2016, 12:12 (CEST)
Disse er bare 10 tilfældige film, jeg hurtigt stødte på ved at klikke rundt. De er altså ikke fremsøgt systematisk, kun sorteret efter visningstal. Der kan sagtens være mange flere i størrelsesordenen eller større. En evt. grænse bør mindst sættes ved 1 mio., men egentlig mener jeg slet ikke at disse tal skal indgå i vurderingen. --Madglad (diskussion) 20. sep 2016, 00:32 (CEST)
For mig at se viser Madglads undersøgelse kernen i problemstillingen. I vor medietid bliver antal af visninger eller personer som markerer sig som følgere en meningsløs størrelse. Kriteriet for notabilitet bør derfor være betydning udenfor YouTube. Derved opnår vi to ting: det ene er, at en arbitrær størrelse ikke bruges som notabilitetskriterium. Det andet og vigtigste er, at listen af notable youtubere ikke kan blive meningsløs omfattende men kun omfatter de ret få, som faktisk får betydning udenfor denne lukkede medieverden. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2016, 06:49 (CEST)
Bemærk dog at antallet af abonnenter er langt lavere end de foreslåede grænser. F.eks. har den første 1033 abonnenter. Selv i forhold til min lave grænse på 25.000 er det langt under. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:15 (CEST)
Undskyld. Af disse er der 3 over min grænse på 25,000, 1 over 100,000 og ingen over 250,000 abonnenter. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:22 (CEST)
For mig at se viser Madglads stikprøve ingenting ift problemstillingen. Honymand har i stedet en pointe. Dog vil jeg medgive, at antallet af visninger selvfølgelig er problematisk, hvorfor grænsen her skal være signifikant højere end antallet af abonnenter. Antallet af abonnenter er dog med til at godtgøre hvor populær/kendt en given YT'er er. Ingen vil jeg sige, at Youtube er så stort et medie, at der ikke bør være behov for at vurderer betydningen udenfor YT. Vi vurderer ikke dirigenter på deres betydningen uden for den klassiske musiks verden. Vi vurderer ikke maleren på betydningen uden for kunstens verden. Vi vurderer deres betydning på baggrund af det arbejde de har lavet i deres verden. Det samme bør gøre sig gældende inden for YT. Men selvfølgelig er det et KÆMPE plus at kunne tilføje kilder fra andre steder også :) mvh Tøndemageren (diskussion) 20. sep 2016, 11:42 (CEST)
Enig med Tøndemageren. Youtube benyttes af millioner af mennesker hver dag, mange etablerede medier jævnligt henviser til videoer der, og mange der i forvejen er kendt i anden sammenhæng lægger videoer ud. Det er ikke en lukket verden, men noget der er kendt vidt og bredt. Selvfølgelig er der så mange der bruger det, men det er jo også derfor, der bør sættes nogle grænser, f.eks. med minimumskrav til antallet af abonnenter. Altså ligesom vi heller ikke har artikler om hver eneste person, der har udgivet i en bog, men kun om dem der faktisk har fået en karriere som forfatter. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. sep 2016, 12:46 (CEST)
Meget enig. Vil bare lige gentage at jeg anbefaler vi sætter abonnentkravet mellem 100.000 og 200.000.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:03 (CEST)
Også enig i det par foregående indlæg, selvfølgelig skal der være omtale andetsteds, men ligesom med virksomheder skal ha' en vis størrelse på enten omsætning, medarbejdere, vækst eller markedsandel, så er det naivt at tro at man bare kan ignorere tal for YT'ere, vidoerne skal jo selvfølgelig også være deres eget indhold, dvs. det tæller ikke at man har lagt en musikvideo med ABBA's Dancing Queen op, fordi den jo nok skal blive set et hav af gange. Hvor grænserne skal gå skal vi jo så finde ud af. Vrenak (diskussion) 22. sep 2016, 17:14 (CEST)
Vrenaks indlæg siger jo klart hvorfor tallene er uinteressante. Originalt kvalitetsindhold kan give notabilitet, klikfiskeri er uinteressant. - Nico (diskussion) 22. sep 2016, 17:25 (CEST)
Der er mig bekendt heller ikke nogen større kanaler på youtube som går ud på at dele uoriginale video, i modsætning til facebook.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:37 (CEST)
Problemet er nok mere, at der er rigtig mange der lægger ting ud, der er beskyttet af ophavsret. Dem skal vi selvfølgelig hverken linke til eller have artikler om. Hvad der derimod er relevant er de ærlige personer, der når op på store antal abonnenter. For hvor mange youtubere nok skal være taknemlige for nogle få hundrede abonnenter, så er det væsentligt færre, der kan mønstre 100.000 eller flere. Selv personer, institutioner m.fl., der i forvejen er kendt i anden sammenhæng, kan have svært ved at nå op i de højder. Hvilket jo så alt andet lige gør det så meget mere bemærkelsesværdigt, når nogen faktisk gør det, uden at have noget andet til at trække op med. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. sep 2016, 23:38 (CEST)
Er helt enig med Nico i, at vi bestemt ikke skal have klikfiskere. Men har du, lad os sige 500.000 abonnenter, så vil jeg også påstå det er begrænset hvor meget klikfisker du egentlig er. Det er også sjældent, at det er disse YT'ere der ikke lægger originalt materiale op. Tror dog at et abonnenmentskrav på under 200.000 er for lidt. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 10:55 (CEST)
Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor der bliver talt så meget om "klikfiskeri" da Youtube aktivt tjekker (specielt større og voksende kanaler) for om de manipulerer med deres abonnenttal og visningstal. Så når det kommer til større youtubere er det altså ikke noget vi skal bekymre os om. Hvis vi ønsker at medtage danske youtubere her på Wikipedia må vi gå med til et abonnentkrav på UNDER 200.000. Pyrros (diskussion) 25. sep 2016, 16:43 (CEST)
Jeg har et spørgsmål, i snakker om abonnentkrav på 500.000, helt ærligt det er totalt "ikke særligt pænt ord", hvis man kigger på hvem det er vundet Guldtuben 2016, så hænger det slet ikke sammen med de tal i har på bordet, så som Pyrros skriver skal i lige have nogle andre tal på bordet, hvis vi skal have de danske youtubere her på wikipedia.
Og ja jeg synes vi skal have de danske youtubere på wikiedia og en pris burde være med til at give dem en artikel ---Zoizit (diskussion) 25. sep 2016, 17:21 (CEST)
Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skal kunne have begge krav - hvor et skal været opfyldt? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 23:50 (CEST)
Tøndemageren skal det forstås sådan at du mener at der skal være et abonnentkrav på 500.000 og at youtuberen skal have vundet Guldtuben for at det er muligt for personen at få en artikel på wikipedia? eller mener du at hvis en person har vundet Guldtuben så er det muligt for personen at have en artikel på wikipedia? ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 10:58 (CEST)
Det skal forstås sådan, at hvis du enten har eksempelvis 500.000 abonnenter ELLER hvis du har vundet en signifikant pris, så kan du få en artikel. Altså der kan være flere krav som kan opfyldes. Et tredje muligt krav, kan være at man er nævnt i andre medier. Jo flere du opfylder, jo bedre. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 11:29 (CEST)
500.000 abonnenter er alt alt for mange, husk lige der er tale om danske youtubere, og at deres youtubekanal er på dansk, og jeg synes at vi burde have artikler om danske youtubere, de er og bliver en del at den udvikling der sker i det danske samfund ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 17:17 (CEST)
Vi skal huske på, at vi ikke skal promovere danskere på youtube. Vi er en international encyklopædi, der skriver på dansk. Derfor skal vores krav kunne bruges på ALLE nationaliteter, ikke kun danske. Derfor ser jeg ikke 500.000 som et umiddelbart problem (med mindre man ønsker at promovere selvfølgelig). Dernæst var de 500.000 også kun et eksempel - ikke et umiddelbart bud. Dog ser jeg ikke 500.000 som et urealistisk bud - i hvert fald bedre end 100.000 eller 200.000. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 18:45 (CEST)
I artiklen om Præstø står der: Præstø er en gammel købstad og havneby på Sydsjælland med 3.835 indbyggere. Det er nu min opfattelse at Præstø udenfor enhver tvivl er notabel og relevant, og en artikel folk udefra vil forvente at kunne finde på da:Wiki. Men dels har den altså kun 3835 indbyggere, bare for at sætte kravet om 500.000 eller lignende i relief. Dels vil jeg vove den påstand at der er ganske mange andre småbyer i verden med 3-5000 indbyggere, som vi ikke umiddelbart kunne finde på at skrive om. --Honymand (diskussion) 26. sep 2016, 20:26 (CEST)
En by i den størrelsesorden burde nu nok have en vis interesse og betydning uanset dens placering. Men kravene til geografiske lokaliteter er sandt at sige også meget lave. Så langt skal vi så selvfølgelig ikke ned med youtubere, men vi skal heller ikke over i den modsatte vejgrøft, hvor kravene bliver noget nær astronomiske. For det vil reelt udelukke en række lande og sprog, hvis repræsentanter ikke vil have en jordisk chance for at leve op til kravene. De danske youtubere det er på tale at have artikler om har mellem 100.000 og 200.000 abonnenter. Det er tal der viser åbenlys interesse og er langt over hvad de fleste kan præstere, men som dog stadig er til at opnå. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. sep 2016, 21:14 (CEST)
Men er vi så over i den grænse den hedder % af en nations indbyggere? Og hvordan skal vi finde ud af hvilken nation de er fra? Bliver nationen bedømt ud fra sproget der tales? Og skal det så i stedet for "% af nations indbyggere" være "% af sprogets brugere"? Hvis vi går over i "% af" definitionen, vil vi være forbi den absolutte grænse, som kan være svær at sætte - men det kræver at vi holder os opdateret på antal indbyggere/antal der taler sproget - hvilket bør være en overkommelig opgave. Mit bud på tre krav, hvoraf et skal være opfyldt:
Abonnenter svarende til tre procent af landets befolkning (i DK er det 171.510 abonnenter, i USA er det 9.722.988). Nation kan fastslås ud fra sproget der tales i videoerne.
Vinder af anderkendt pris for sin YT-kanal
Omtalt i andre medier.
Det er selvfølgelig et udgangsbud, men er det ikke meget reelt? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 09:51 (CEST)
For det første er det almindeligvis et centralt princip/krav for at opnå notabilitet, at man omtales i pålidelige kilder. Hvorfor skal dette ikke være et krav for youtubere? For det andet skal der jo kilder på artikler om youtubere, ligesom der skal på alle andre artikler. Især når det handler om levende personer. Hvilke kilder skal anvendes, hvis personen ikke er omtalt i pålidelige kilder? Desuden: Hvis man har vundet en anerkendt pris, er man sandsynligvis også omtalt i en pålidelig kilde, og så er omtalen jo sikret. De to første kriterier kan således kun være noget, der gør vedkommende mere notabel, ikke noget, der sikrer notabiliteten. - Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 10:36 (CEST)
YT i sig selv er en pålidelig kilde - hvorfor antallet af abonnenter er med til at sikre notabilitet, uafhængigt om du er nævnt andre steder. Dette svarer også på din spørgsmål om manglende krav. Du kan være omtalt i pålidelige kilder, når du vinder en pris - men er det ikke per definition - hvorfor det også kan være med til at sikre notabilitet at du vinder en sådan pris. Såvidt svar på dine spørgsmål - hermed kommer et modspørgsmål. Hvad er pålidelige kilder for dig i denne sammenhæng? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 10:55 (CEST)
Hvad der er pålideligt må vurderes fra gang til gang, men lad os så tilføje uafhængig og neutral. Altså en uafhængig, neutral og pålidelig kilde. En medarbejder i en virksomhed er ikke notabel, alene fordi han/hun er omtalt på virksomhedens hjemmeside. Andre skal skrive om medarbejderen, før denne er notabl. - Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 11:00 (CEST)
Svaret i er Wikipedia:Pålidelige kilder. Jeg er enig med Sarrus. En definition af notabilitet som ikke inkluderer eksistensen af pålidelige kilder vil være meningsløs, da man alligevel ikke vil kunne skrive en artikel uden sådanne. Youtube kan fortælle antal afspilninger og abonnenter, men mig bekendt ikke andet. Det vil blive en kort artikel hvis man ikke har andet. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 11:06 (CEST)
Den pågældende liste er meget lidt brugbar i denne sammenhæng, da jeg tvivler stærkt på at vi vil se mange YT'ere i enten "Publicerede akademiske afhandlinger, Opslagsværk, ordbøger og lignende referenceværk, Undervisningslitteratur, Offentlige myndigheders netsteder og publikationer, Fagtidsskrifter" - der er simpelthen ikke tænkt online-notabilitet ind i den artikel (som også er hentet fra no.wiki. Husker ikke den har været diskuteret nogle steder - ret mig gerne). Den er derfor ikke tidssvarende. Derfor kunne jeg stadig godt tænke mig at vide, når vi snakker YT'ere, hvad er så en pålidelig kilde? Kom gerne med et konkret eksempel.
Dernæst så er YT netop uafhængig, neutral og pålidelig, når det kommer til at fastslå abonnenter. YT har ingen interesse i at booste abonnementstallene for de forskellige kanaler.
Og så er artiklens længde ikke spørgsmålet her - spørgsmålet går KUN på notabilitet. Hvis vi ønsker at diskutere hvor lang en artikel skal være, før den er godkendt, skal vi have en helt anden diskussion. Som det er nu, er der ingen krav for længde af artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 11:28 (CEST)
(redigeringskonflikt)
Tøndemageren, kl. 09.51: Antal abonnenter set i forhold til indbyggertal er bestemt en mulighed og svarer vel nærmest til det, vi kræver ved medlemstal af foreninger. Ulempen er så at hjemland for nogle kan være svært at bedømme, ikke mindst engelsksprogede. Personligt vil jeg dog nok sætte grænsen ved 2 %, men det er en smagssag.
Sarrus, kl. 10.36: Aktuelle nøgletal for hver eneste bruger på Youtube offentliggøres automatisk der, så den grundlæggende kilde til antal abonnenter mv. er på plads. F.eks. har Morten Münster pt. 194.365 abonnenter, mens Lasse Vestergaard har 106.682 abonnenter. Dernæst gælder at vi i forvejen har tilsvarende krav til foreninger og virksomheder. En virksomhed er f.eks. notabel, når den har over 100 medarbejdere, også selvom den måske i princippet ikke er omtalt andre steder end i CVR-registret. Simpelthen fordi at når der er så mange, der beskæftiger sig med et givet emne, så har det også interesse for en bredere kreds. Også selvom etablerede medier ikke rigtig har fået øje på det. Og når de endelig får øje på det, rækker interessen typisk ikke længere end til en artikel om, at NN er blevet populær. Resultatet er at den samlede omtale bliver en brøkdel af den for mange sportsfok og politikere, uanset hvor mange der faktisk kender dem.
Jo, selvfølgelig bør der være kilder, og ekstern omtale er altid en fordel. Men man skal bare huske, at mængden at den ikke altid står mål med den faktiske interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 11:35 (CEST)
Noget andet er, at man ikke kan "fremelske" sin egen, sine pårørendes, sine medarbejderes, sine venners eller (for f.eks. Youtubes vedkommende) sine brugeres notabilitet ved selv at publicere indhold om eller af vedkommende. Jeg er med på, at Youtube ikke producerer indholdet, men det er dem, der lægger serverplads til. Det vil sige, at Youtube ikke er en neutral, uafhængig og pålidelig kilde til vurdering af youtuberes notabilitet, ligesom en virksomheds, forenings eller enkeltpersons hjemmeside ikke er det. Alt efter, hvem man snakker om kan de være pålidelige i forhold til konkrete nøgletal (såsom omsætning eller antal abonnenter), men man bliver ikke notabel af, at være omtalt på sin egen platform/hjemmeside, da andre således ikke har forholdt sig til en.
Forskellen på en udgivet bog og en youtubevideo er blandt andet, at når man udgiver et værk via et forlag, så har nogen andre end en selv foretaget en vurdering af værket. Det har man ikke på Youtube. Der ligger det der, når man har lagt det op. Jeg har ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men at de bør følge det almindelige notabilitetsprincip.
@Tøndemageren: Det vil være en komplet umulighed at opliste alskens pålidelige kilder. Det skal tælles i flere hundrede milliarder, hvis man medregner såvel online- som offlinekilder om alskens emner. Vi bliver nødt til tage det fra sag til sag. - Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 12:01 (CEST)
@Sarrus: At "fremelske sin egen..." er en påstand, der for mig vidner om manglende kendskab til platformen YT. De YT'ere der er tale om her, producerer indhold der tiltaler en store skare af mennesker, som bruger YT på samme måde som tidligere generationer har brugt bøger, film, lp'er, tv etc. YT lægger serverplads til, men som du selv siger, så producerer de ikke indholdet. De har nogle få regler til indholdet, men generelt blander de sig ikke i indholdet i videoerne, hvorfor de bestemt er neutrale, uafhængige og pålidelige kilder til vurdering af YT'eres notabilitet. Når der er eksempelvis 100.000 abonnenter, så er der altså 100.000 mennesker der godkender det. Samlet set blev der solgt 1.940.900 fysiske bøger i Danmark sidste år - fordelt over en stor mængde bøger - altså skal der noget til, hvis der skal sælges samme mængde af en Jussi Adler-Olsen-bog, som for at nå 100.000 abonnenter. Det almindelige notabilitetsprincip har både jeg og Dannebrog Spy desuden allerede berørt, senest i indlægget herover fra DS. Det er stadig helt indtakt ved brugen af de krav jeg foreslog længere oppe. Og så beder jeg ikke om en komplet liste over pålidelige kilder - jeg beder om ét konkret eksempel på en pålidelig kilde du kan bruge i forhold til YT'ere?
@Dipsacus fullonum: Det er også meget fint - men nu er det altså en.wiki du henviser til - ikke da.wiki. Har dog set på et af dine links beskrivelser af YouTube. Her kigger de på youtube-videoerne som kilde - ikke YouTubes data som kilde - virker slet ikke til at være nævnt. Så har svært ved at se hvad det giver til denne debat? Og så synes jeg faktisk ikke at linket til da.wiki er en god start - det er i bedste fald en dårlig start imo. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 12:41 (CEST)
Jeg henviste enwiki for at svare på spørgsmålet om hvad der kan udgøre pålidelige kilder. For youtubere vil det sikkert ofte være omtaler i avisartikler og andre nyhedsmedier med redaktionel kontrol (hvis de er enten trykte eller arkiverede så indholdet kan verificeres). Brugstal fra Youtube kan ikke være nok, da de ikke siger noget om indholdet, herunder om det er originalt materiale produceret af uploaderen. Det må man nødvendigvis have andre kilder til at afgøre. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 13:52 (CEST)
Hvorfor skal indholdet på kanalen være relevant nu? Skal vi til at bedømme indhold er godt nok til Wikipedia? Vi snakker om hvor populær en given kanal er - hvilket kan afgøres ved det blotte abonnementstal fra YT, ikke ud fra det indhold der er på kanalen. Vi er stadig enige om, at det er rigtigt fint med, og bestemt at foretrække, at have sekundære kilder også, men den primære kilde bør være nok - er den ikke det, mener jeg bestemt at vi er teknologiforskrækket og/eller ikke forstår teknologien. Yderligere er jeg bestemt ikke enig den redaktionelle kontrol - der kan sagtens være pålidelige kilder uden redaktionel kontrol. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:11 (CEST)
Vrenak og Nico har ovenfor argumenteret for at kun originalt materiale på Youtube bør give notabilitet. Ingen sagde dem imod. Mener du at man kan blive notabel af at uploade kendte musikeres musikvideoer? Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 14:21 (CEST)
Såfremt kanalen når så højt et abonnementstal at det er relevant, så ja, i princippet. Men vi er dog i den situation, at sker det, vil kanalen enten allerede tilhøre ejerne af musikvideoerne (pladeselskaber, kunstnere etc.), eller så vil kanalen være fjernet pga brud på ophavsret. Kan du finde en kanal hvor det ikke er tilfældet, sig da endelig til. Det er derfor en mere end hypotetisk situation. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen på nuværende tidspunkt. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:42 (CEST)
What: .. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen .. Indholdet må da være det eneste der har betydning i notabilitetsdiskussionen. Jeg har set et par indslag med højtratede YT-ere som helt klart primært handlede om selvpromovering, og det mener jeg ikke giver notabilitet uanset div. tællere. Jeg er ellers inklusionist, men selvpromovering (og reklame, som jeg også har indtryk af der er meget af på YT) er noget af det eneste der kan få mig til at slå bremserne i . Lad os i stedet vurdere de enkelte kanaler ud fra samme kvalitetskriterier som andre websites, og produktioner i det hele taget. - Nico (diskussion) 27. sep 2016, 15:40 (CEST)
Jeg er enig med Nico, og af samme grund mener jeg, at YT aldrig må være eneste grundlag for notabilitet. Som jeg tidligere har nævnt, er der folk, som via YT får et bredere mediegennembrud, og i sådanne tilfælde kan det være relevant at nævne, at YT var medvirkende årsag. Til gengæld tror jeg, at kriterier så som vinder af en hæderspris eller kvalitet af YT-hjemmeside bliver ret umulige at håndtere. En hæderspris skal som mindstemål være international for at komme i betragtning, og kvalitet bliver for let et individuelt bedømmelsesgrundlag. Rmir2 (diskussion) 27. sep 2016, 16:03 (CEST)
Kvalitet kan ikke rigtig bruges kriterium, for dels er det som Rmir2 påpeger en individuel bedømmelse, og dels siger det ikke noget om interessen for emnet. Ja, der er en række selviscenesatte stjerner på Youtube, og adskilligt flere der tror de er det, men her er det så tallene viser, hvem der faktisk er. Derudover gælder at nogle reklamer faktisk er notable i sig selv, f.eks. Polle fra Snave og Harry og Bahnsen. Men det reklamerene skal selvfølgelig ikke følge med over i artiklerne. Her står normerne om neutralitet og selvbiografier fast.
Angående originalt materiale så vil det nok være rimeligt at have som krav, dels fordi det viser at vedkommende faktisk har gjort noget selv, og dels fordi vi ikke skal eksponere brud på ophavsretten. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 16:45 (CEST)
Er der en der kan lave en opsummering af holdningerne som der er lige nu, så vi kan nærme os en konklusion? mvh Tøndemageren (diskussion) 8. okt 2016, 14:27 (CEST)
Så vidt jeg kan skønne, mener de fleste godt, at youtubere kan være notable, men der er uenighed om flere af kravene. De fleste støtter således at omtale i andre medier kan give notabilitet, men enkelte brugere er uenige om hvad der skal kræves af disse medier. Derudover mener nogle brugere at priser kan give notabilitet. Videre mener en del brugere at en vist antal abonnenter kan give notabilitet, mens en del andre ikke mener, at det er relevant. I forlængelse at dette har der været flere bud på hvor højt antallet af abonnenter eventuelt skal være, idet 100.000 vist er det der finder mest bifald blandt dem der finder tallene relevante. Endelig er der så selve indholdet, hvor der vist er flertal for, at det skal være originalt, ligesom der er et overlappende flertal for, at der ikke skal stilles krav om kvalitet. Derudover har der været forskellige andre emner i debatten, blandt andet om pålidelige kilder. En debat som bestemt er relevant, men som bør tages særskilt, da den har en mere generel karakter. Antallet af visninger har også været nævnt, men det har dog ikke fundet støtte som kriterium.
Alt i alt kan det dog vist godt konkluderes, at youtubere kan være notable, hvis de er omtalt flere steder udenfor de sociale medier. Priser kan også give notabilitet, men her skal der nok kigges nærmere på hvilke priser, det i givet fald skal være. Derimod kan der næppe skabes konsensus om, hvor vidt et vist antal abonnenter kan give notabilitet. Her kunne et kompromisforslag være ønskeligt. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. okt 2016, 23:04 (CEST)
Altså kan vi konkludere at YouTubere ikke pr definition skal hurtigtslettes. Der skal tages diskussion hvis man er i tvivl, er det rigtigt forstået? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 12:12 (CEST)
Det lader til at der er modvilje mod de numeriske værdier, men alligevel ønskes objektive kriterier så som presseomtale. Et rimeligt kompromis vil vel være at sættes et minumumsniveau, og hvis ikke dette mødes, skal der hurtigslettes, og artiklen må oprettes gennem et genoprettelsesforslag, hvor der argumenteres for at artiklen skal oprettes selv om youtuberen ikke opfylder de objektive kriterier. --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:39 (CEST)
Når jeg ser på debatten kunne jeg foreslå minimumsværdier som 100.000 abonnenter, samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag (ud over notitsniveau) i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier (altså ikke Nørre Udbys Ugeavis eller Splays Nyhedsbrev). --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:47 (CEST)
Større anerkendte landsdækkende medier er for smalt efter min mening. Hvis vi siger 100.000 abonnenter (kan jeg i princippet godt leve med, men ville selv gå højere), så skal vi se på hvilke medier vi vil godkende. Bruger vi Madglads definition ovenfor, så skal vi finde ud af hvor stor "større" er og vi skal definere hvad "anerkendt" betyder i denne sammenhæng. Finder vi ud af disse ting, tænker jeg, at landsdækkende medier bliver uoverflødigt. Er omtale i Nordjyske Stiftstidende eller Århus Stiftstidende ikke godt nok? Og er det ikke også afhængigt at omtalen - en notits kan vel ret set også være fyldelstgørende nok? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 13:08 (CEST)
For at give et eksempel på hvad jeg ikke synes skal tælles med. Nordjyske Stiftstidendes jounalistelev sidder lige før deadline og mangler at fylde 5x5 cm² papir ud, finder pressemeddelelsen fra Splay frem og skriver notitsen Gyda Yttesen fra Vrå fik i lørdags bronze i Splays Venneprisen. - og notits, der så også ryger ud på nettet og kan linkes til som "bevis" på Gyda Yttesens "notabilitet". Nej, vel - ikke efter min mening. --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 13:24 (CEST)
Kan også tilslutte mig 100.000 abonnenter som minimum, samt omtale som et, omend ikke nødvendigvis eneste person, hovedemne i en artikel i et tidsskrift med større udbredelse, man kan f.eks. sige at tidsskriftets målgruppe skal omfatte min. 5 kommuner? på den måde undgår man Nørre Udbys Ugeavis, samtidig skal "fag"-tiddsskrifter som Splays Nyhedsbrev IKKE kunne tælle med, de kan selvfølgelig bruges som kilder, men vægtes ikke i notabilitetsafgørelsen. Prisvindere synes jeg godt kan være et løsstående kriterium, dog skal interne priser som Splays priser ikke være gangbare som notabilitetsgiver, men bredere priser som zulu awards, eller P3 f.eks. som ikke begrænser sig til sine egne være gangbare. -- Vrenak (diskussion) 15. okt 2016, 13:34 (CEST)
(redigeringskonflikt)
Der må vel gælde det almindelig princip om, at man skal vinde prisen, og at prisen skal være af en vis betydning, før det er relevant. Nøjagtig ligesom det heller ikke er nok at være nomineret til en eller anden filmpris. Forskellen er så selvfølgelig bare, at vindere af Youtube-priser ikke omtales nær så meget i traditionelle medier som filmpriser, uanset at der måske er flere der ser Youtube-videoerne end spillefilmene. Derudover gælder at en del af de egentlige artikler om youtubere har karakter af "eksempel på en X", hvor X her er youtubere, som en journalist tilfældigvis har opdaget kan blive populære. Men den form for tilfældig omtale kan godt give et noget skævt indtryk af den faktiske interesse og betydning for emnet. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2016, 13:54 (CEST)
Journalister opdager nok ikke helt så tilfældigt random youtubere som dit indlæg antyder Dannebrog Spy, men det problem løses jo af at der samtidigt kræves et minimum af abonnenter, altså folk som fandt en af YT'erens videoer så interessante at de vil have at vide når der kommer mere fra vedkommende. Selvfølgelig skal det være vindere af priser, tror vist de fleste her ikke har anset nomineringer til at være på bordet som et krav? (nogen der er uenige i den opfattelse?) (Skrev Vrenak (diskussion • bidrag) 15. oktober 2016 14.02. Husk at signere dine indlæg.)
Anerkendte priser er vel reelt set de priser der kan opnå sin egen artikel også, ikke? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 20:58 (CEST)
Det er en meget lang diskussion, der er udfoldet her, og mange nytilkomne orker næppe at læse den i detaljer. Blot for at gøre det endnu længere kan henvises til den tilsvarende diskussion på engelsk wikipedia. Konklusionen på enwp er, at notabilitetskriterierne også gælder for Youtubere. --Pugilist (diskussion) 1. nov 2016, 20:47 (CET)
Det gør sig vel også gældende hos os? Spørgsmålet er bare, hvordan det afklares. --Madglad (diskussion) 1. nov 2016, 22:39 (CET)
Der er forskel på, om man automatisk sikrer sig notabilitet alene ved at have mere end x abonnenter og y sidevisninger (altså uden omtale i neutrale, uafhængige og pålidelige kilder), eller om man skal opfylde de normale notabilitetskriterier, hvor notabilitet opnås ved tilstrækkelig omtale i neutrale, uafhængige og pålidelige kilder. - Sarrus (d • b) d. 2. nov 2016, 10:30 (CET)
Det er derfor at vi skal finde nogle gode objektive kriterier. Tal kan kun bruges ifm. vejledende tommelfingerregler. Når jeg siger objektive kriterier taler jeg blandt andet om afklaring af relevansen af "selviscenesættelsen" Guldtuben, som diskuteres nedenfor. --Madglad (diskussion) 2. nov 2016, 12:11 (CET)
Guldtuben er IKKE selviscenesættelse. mvh Tøndemageren (diskussion) 3. nov 2016, 12:25 (CET)
At kilderne skal være neutrale, uafhængige og pålidelige er naturligvis altid at foretrække. Problemet opstår ved kravet om tilstrækkelig omtale, for den slags følges ikke nødvendigvis med interessen for emnet. Populære emner kan blive overset af journalister, der ikke interesserer sig for det, men som til gengæld kan skrive alenlange artikler om bagateller. Her har nøgletal den fordel, at de fortæller klart og kynisk om de faktiske forhold. De kan selvfølgelig ikke stå alene, for så bliver artiklerne jo indholdsløse, men de kan heller ikke ignoreres.
Hvad angår kriterier på andre sprog, så kan man jo også skelne til norsk og svensk. I no:Wikipedia:Relevanskriterier er der f.eks. udover de generelle kriterier angivet følgende om hjemmesider (inkl. net-tv, blogge, fora etc.): "Følgende er i seg selv god nok grunn for inklusjon: * Svært høye besøkstall * Stort antall unike brukere * Alment godt kjent gjennom andre medier * Unik tjeneste * Nettside registrert som avis hos Nasjonalbiblioteket". Modsat skal almindelige blogge, rene reklamesider og sider for en lille lukket kreds normalt ikke med. I sv:Wikipedia:Relevanskriterier hedder det tilsvarende: "En webbplats eller webbinnehåll (...) är relevanta om ett av följande kriterier möts * Har exceptionellt hög trafik * Har hög Alexaranking (låg Alexaranking innebär dock inte automatiskt att en webbplats inte duger) * Har uppmärksammats av flera etablerade massmedier utanför Internet". Modsat er officielle sider så ikke relevante i sig selv men skal omtales sammen med dem der står bag, hvis de ellers er relevante. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. nov 2016, 13:29 (CET)
@Tøndemageren: Hvordan der skal ses på Guldtuben er så et helt centralt spørgsmål, som vi må se at få afklaret. Jeg tror ikke vi er helt enige nedenunder, men jeg skal da gerne komme med indspark, problemet er at de floromvunde vendinger om netværket Splay gør det lidt svært at gennemskue. --Madglad (diskussion) 3. nov 2016, 20:20 (CET)
@Dannebrog Spy: Supergodt indlæg. Måske en anledning til generelt at få støvet kriterierne (altså [[Wikipedia:Kriterier for ...]]) af, så vi ikke altid får disse notabilitetsdiskussioner. --Madglad (diskussion) 3. nov 2016, 20:20 (CET)
Vi skal være enige om, om Guldtuben er notabel ja - men den er bestemt ikke selviscenesættende... på samme måde som Danish Music Awards eller Dansk Fodbold Award ikke er det. Hvis brancherne ikke "må hylde sig selv", så er der reelt ingen priser der kan bruges. Glæder mig til at se dit indspark, der formentlig skal fortælle mig hvorfor Guldtuben IKKE er notabel. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. nov 2016, 07:57 (CET)
Guldtuben har da en del omtale på andre medier, f.eks. DR og Ekstrabladet --Honymand (diskussion) 4. nov 2016, 17:14 (CET)
Ovenstående debat virker lidt uoverskuelig og som om synspunkterne står langt fra hinanden. Jeg tror nu godt at det kan lade sig gøre at nå en rimelig konsensus, hvis man læser argumenterne grundigt igennem. Først synes jeg dog at der er et centralt spørgsmål, som ikke er belyst: De youtubere, som der opstår diskussion om, synes at være tilknyttet "netværket" Splay, som synes at være identisk med anpartsselskabet SPLAY DANMARK", CVR 36201398. Firmaet arbejder med promoveringer på de sociale medier. Dette anpartsselskab står også bag uddelingen af "Guldtuben", som er en pris, der i diskussionerne er brugt som argument for youtubernes notabilitet. Eller kort sagt, denne gruppe/dette firma "uddeler notabilitet" til sig selv. Det synes jeg er et spørgsmål, som har fyldt alt for lidt i debatten. Hvordan stiller folk sig til det? --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 17:31 (CEST)
Hvis priser skal tælle i notabilitetsdiskussioner bør der være tale om en pris, der er uddelt af en uafhængig instans. Derudover bør prisen nok også i sig selv være notabel, før den kan gøre modtagere af prisen notabel. - Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 18:10 (CEST)
Hvis prisen skal tælle med, så skal den være mere anderkendt, end blot et firmas egen pris. Uafhængigheden er underordnet, for så vil Danish Music Awards ej heller kunne bruges, da IFPI står bag denne kåring OG bag de kunstnere der modtager priserne. Enig i at vi skal vurdere om prisen "Guldtuben" i sig selv er notabel. Er den ikke det, så kan den heller ikke bruges som notabilitetskriterie. Men hvad kender vi til den? Er SPlay notable? Nævnes Guldtuben uden for SPlays "verden" også? mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 19:07 (CEST)
Har lige hurtigt læst op på Guldtuben. Det er rigtigt nok SPlay der er arrangør, men det virker til at være et meget acceptabelt awardshow. Alle kan nominere YT'ere, og alle kan stemme. Så det virker ikke til at være forbeholdt SPlays "klienter", men faktisk alle. Yderligere har awardshowet både Faxe Kondi og Xbox som hovedsponsorere (ikke at det gør dem notable, men store firmaere er inde over, hvilket alt andet lige styrke deres "kandidatur"). Derudover ejes SPlay af MTG, så helt lille medievirksomhed tror jeg ikke de er, hvilket jeg også mener taler for awardshowets notabilitet. Så tvivl er på at de faktisk "uddelere notabilitet" som Madglad skriver. Men de store spillere inden for en branche, vil naturligt nok have indflydelse på mange ting i branchen, her altså "kunstnere", awardshow og meget andet. Jeg ser derfor ikke der er nogen grund til at Guldtuben IKKE er notabel - ud fra de oplysninger i hvert fald. Lytter dog gerne til andre argumenter også. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 19:15 (CEST)
Underligt nok ser det ud til at vi aldrig har diskuteret om Splay opfylder kriterierne for virksomheder. Umiddelbart gør de ikke i følge deres regnskab (frit efter hukommelsen). Men ja, Guldtuben er omtalt andetsteds end hos Splay, Splay er et markedsføringsfirma, som godt kan finde ud af at plante deres aktiviteter hos journalisterne. --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 19:23 (CEST)
Hmm, angående uafhængighed kan der måske være noget om det, men det skal i hvert fald ikke være sådan, at man bare kan opfinde en pris til sine egne brugere/kunder/ansatte mv., for derefter at kunne hævde, at brugerne/kunderne/de ansatte er notable, fordi de nu har fået en pris. Prisen bør være anerkendt som en pris, der kun gives fordi modtageren har fortjent det rent fagligt og ikke fordi det giver modtageren eller den uddelende organisation en fordel. Foruden som nævnt, at prisen i sig selv er notabel. - Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 19:24 (CEST)
@Madglad: Vi kan ikke begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om SPlay har betalt for markedsføringen andre steder, end hos dem selv. Hvis journalister begynder at skrive om det, hvis det dukker op flere steder, hvis de har store nationale og internationale sponsorere, så må der være mere i det. Desuden kan der vel argumenteres for at er brancheførende i deres branche i Danmark, eller tager jeg fejl?
@Sarrus: De i princippet sagtens opfinde en pris til egne brugere, så længe prisen anderkendes bredt. Det har de så heller ikke gjort, men det kan de godt, uden at det nødvendigvis er et problem. Prisen henvender sig til alle danske YT'ere som jeg lige kan læse mig frem til. Men vi er enige om, at prisen selvfølgelig også skal være notabel. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 20:28 (CEST)
@Tøndemageren: Jeg har ikke antydet at Splay har betalt for markedsføringen andre steder. Jeg har skrevet: "Splay er et markedsføringsfirma, som godt kan finde ud af at plante deres aktiviteter hos journalisterne." --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 20:40 (CEST)
@Tøndemageren: Det lader slet ikke til til, at vi er uenige om, hvad der grundlæggende skal kræves af en pris, for at den kan give modtagerne af den notabilitet. Nemlig at den er anerkendt og notabel. Hvis den er anerkendt, opfylder den vel også, hvad jeg skrev efterfølgende, nemlig at den ikke bare uddeles (...) for derefter at kunne hævde, at brugerne/kunderne/de ansatte er notable, fordi de nu har fået en pris. Prisen bør være anerkendt som en pris, der kun gives fordi modtageren har fortjent det rent fagligt (...). - Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 20:45 (CEST)
@Madglad: Fair nok, så antydningen er at de får markedsføringen gratis. Vi skal stadig ikke spekulere i det. Med mindre du kan påvise at de har gjort det, så er det diskussionen uvedkommende.
@Sarrus: Det tror jeg også vi er - ville bare pointere at de godt kunne have startet prisen af den grund du nævner, men hvis den udvikler sig til mere, vil den stadig være relevant. Men ja, tror vi er helt enige der. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 20:54 (CEST)
Spørgsmål Jeg forsøger at undersøge Guldtubens relevans for notabiliteten. I den forbindelse vil jeg gerne se lidt på Guldtuben 2015. Den er ikke mere interessant, en at Guldtuben selv ikke har den på deres webside. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at finde de påståede nomineringer, de er hverken til at finde for 2015 eller 2016. --Madglad (diskussion) 8. nov 2016, 10:08 (CET)
Her har du de nominerede for 2016 - det tog cirka tre sekunder at finde dem ved en søgning på Google :) Årsagen til at de ikke længere reklamerer med Guldtuben 2015, er nok at Guldtuben 2016 er løbet af stablen - det er bare en tanke ;) Derudover har jeg fundet følgende 1, 2, 3, mens nomineringer for både 2015 og 2016 kan findes her (som forresten er på Youtube - men også underligt hvis de ikke fandtes der). Dernæst så er det et awardshow, der ikke bare finder sted i Danmark, men også Sverige. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. nov 2016, 11:17 (CET)
Tak til Tøndemageren for googling. Jeg søgte i stedet information på guldtuben.dk og splay.tv, da jeg antog at det var da var det mest relevant steder at finde information om sagen. Linket til xponering.nu er fint nok. Mht. dokumentationen i form af op til 81 minutter lange videoer på youtube, må jeg sig at jeg forholder mig til hvad der ligger af skriftlig dokumentation, med mindre der skulle ligge noget konkret i videoerne. Jeg har dog også selv fundet mere om emnet, som jeg tror kan bringe os videre mod en konklusion om notabilitetsniveauet. Jeg er ved at skrive om det, poster senere. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 10:12 (CET)
Den liste af videoer jeg henviste til, er maksimalt omkring 1 minut og 20 sekunder lang - bare lige så det er på det rene. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 10:54 (CET)
Ja, men det nytter ikke meget at den enkelte video kun er 1:20 lang. Der er 11 af dem for 2015, som skal afspilles og skrives ned med pause undervejs, hvis man vil trække alle nomineringerne ud af dem. Det er noget der tager et par timer. Og det er ikke rigtigt værd at spille for reklamefirmaet. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 11:15 (CET)
Det er bestemt praktisk muligt (og kan faktisk skrives ned MENS man ser videoerne) - at du finder det besværligt, gør bestemt ikke kilderne dårlige. Du kan ikke forvente at alt bliver serveret for dig. Du manglede nomineringer fra 2015 og 2016 - dem har du fået, i korte videoer på YouTube. Så lad være med at antyde at det ikke er brugbart, fordi du ikke gider se alle videoerne igennem. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 12:56 (CET)
Forslag til konklusion: Firmaet Splays medarbejdere bør samles i én artikel
Min oprindelige overskrift Youtubere opfylder ikke biografikriterierne var nok lige lovlig bombastisk, men præget af de mange problemer med youtubere med ringe relevans. Jeg har i øbet af diskussionen opdaget at problemerne koncentrerer sig omkring 11, personer som promoverer sig selv og hinanden gennem firmaet Splay Danmark Aps, og dettes promotionarrangement Guldtuben (hvor de i 10 af 11 kategorier er oppe mod hinanden). Øvrige youtubere har ikke givet anledning til debat (fx Chili Klaus), eller de er blevet hurtigslettet.
Det er fælles for Splay-youtuberne at deres notabilitet søges retfærdiggjort gennem deres promotionarrangement Guldtuben, og ved deres samarbejder med hinanden. En eller flere har desuden lagt videoer på Youtube, hvor deres seere instrueres i, hvordan man opretter artikler om dem på Wikipedia. Fælles træk ud ud over diverse dårlige ip-opretteser og -redigeringer er til lejligheden oprettede konti.
Firmaet Splay bekæftiger sig bl.a. med reklame skjult rettet mod børn http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/13550856 ), hvilket bl.a. de blandt andet gør på Youtube. Dette firmas personale bør kunne omtales i én samlet artikel, Dvs. i Splay Danmark.
at Splays youtubere/personale omtales samlet i én artikel Splay Danmark.
at der derudover vedtages et vejledende notabilitetsniveau, som er angivet ved tal, selv om det som tidligere anført ikke er en optimal løsning er det godt med tommelfingerregler for at undgå for mange diskussioner.
Det skal siges at jeg ikke har nogensomhelst viden om at det sker, men man kan måske endda forestille sig af afspilningstallene er manipuleret ved hjælp af klikworkers.
Det kan være udmærket i første omgang at redirekte til en side om splay.
Morten Münster har været featuret i flere artikler (se Bruger:Fnielsen/sandkasse#Morten_M.C3.BCnster her) og derudover vundet Årets YouTube ved Zulu Awards, — som vil er nogenlunde uafhængig af splay. Han burde nok kunne bære en artikel.
Kan generelt tilslutte mig Madglads kompromisforslag, dog at disse medarbejdere hos Splay kan opnå en særskilt artikel hvis de som nævnt f.eks. vinder en særskilt pris der ikke er forbeholdt deres egne, med egne skal forstås dem der er med i Splay, da de åbenbart er de eneste der kan nomineres til deres priser (guldtuben svarer dermed ret meget til "månedens medarbejder". Hvorimod zulu awards er mere åben da man bare skal være i branchen, men ikke være tilknyttet TV2, hvilket jeg finder er en himmelvid forskel nu der et par gange er blevet snakket om at det ville ugyldiggøre alle priser, det argument mener jeg falder helt igennem.
Abonnementstallene kan man ikke bare sådan manipulere med, visningstallene er en smule nemmere, men google (dem der ejer YT), bekæmper selv den slags udefrakommende manipulation. Så usikkerheden på de tal er langt fra så stor som adskillige antyder, US census bureau hvis tal bruges i vidt omfang har ca. samme usikkerhed. 100.000 abonnenter er et tal jeg kan tilslutte mig som et af kravene (og det er stadig ikke et alenestående krav som flere personer gentagne gange tror der menes med det).
Vedrørende Splays youtubere: Ingen har modsat sig at disse kan skrives ind i Splay Danmark, hvis man skønner dette fornuftigt. For Morten Münsters vedkommende ligger der et separat gendannelsesforslag.--Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 20:37 (CET)
Jeg forslår at vi vedtager nogle "tommelfingerregler", som youtubere skal opfylde for ikke at blive hurtigslettet. Hvis de så ønskes oprettet alligevel, må de oprettes gennem et genoprettelsesforslag. Jeg plukker lige tre indlæg fra debatten:
Abonnement-kravet er for højt sat hvis vi ønsker også at dække de dansktalende youtubere. Jeg synes at kravet skal være under 250.000, men over 100.000. Vi har før talt om at have flere krav, hvor kun nogle af dem skal være opfyldt. Ellers fint forslag vrenak. Pyrros (diskussion) 18. sep 2016, 16:58 (CEST)
Når jeg ser på debatten kunne jeg foreslå minimumsværdier som 100.000 abonnenter, samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag (ud over notitsniveau) i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier (altså ikke Nørre Udbys Ugeavis eller Splays Nyhedsbrev). --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:47 (CEST)
Større anerkendte landsdækkende medier er for smalt efter min mening. Hvis vi siger 100.000 abonnenter (kan jeg i princippet godt leve med, men ville selv gå højere), så skal vi se på hvilke medier vi vil godkende. Bruger vi Madglads definition ovenfor, så skal vi finde ud af hvor stor "større" er og vi skal definere hvad "anerkendt" betyder i denne sammenhæng. Finder vi ud af disse ting, tænker jeg, at landsdækkende medier bliver uoverflødigt. Er omtale i Nordjyske Stiftstidende eller Århus Stiftstidende ikke godt nok? Og er det ikke også afhængigt at omtalen - en notits kan vel ret set også være fyldelstgørende nok? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 13:08 (CEST)
Her angives 100.000 abonnenter som for lidt, men jeg kan godt gå med til et højere tal. Der er også argumenteret for et lavere. Skal vi ikke bare prøve at vedtage 100.000, og så se om det går godt?
Og så er der blevet stillet spørgsmålstegn til forståelse af "i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier", hvorfor jeg i stedet vil foreslå "i mindst to dagblade eller i mindst ét dagblad og et anerkendt, ikke-kommercielt, landsdækkende elektronisk medium".
Er dette noget, der kan bruges til en forsøgsordning? --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 20:34 (CET)
Kan godt tilslutte mig dette, hvis det på sigt viser sig at være uholdbart, kan vi jo altid genoptage debatten med de givne erfaringer og se om krav skal skærpes, slækkes, helt omskrives eller hvad der skal ske, men vi SKAL se at komme til et resultat her. -- Vrenak (diskussion) 4. dec 2016, 20:44 (CET)
Er der nogen der har en idë om hvor mange danske Youtubere der faktisk har over 100.000 abonenter? --Honymand (diskussion) 4. dec 2016, 21:04 (CET)
70, inklusive danske brands kanaler og engelsktalende danskere. Pyrros (diskussion) 4. dec 2016, 21:22 (CET)
Jeg personligt vil sige 300.000+ samt være omtalt rundt omkring på nettet, mere end bare deres YouTube da nemt købe subskriberes. --SimmeD(diskussion, bidrag) 4. dec 2016, 21:30 (CET)
Så er tallet måske, som tidlige anført af nogle, for lavt. Hvordan ser du de 70, Pyrros? Og har du et bedre minimumstal? --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 21:33 (CET)
Tallet skal heller ikke så højt op at vi ender med måske kun 5, tænk på hvilke andre personer der er notable, f.eks. fodboldspillere og klubber med meget lav rangering, det er vel ikke rimelige at en forening kan være temmelig obskur og være notabel, mens en YT'er nærmest skal være et dagligt samtaleemne i halvdelen af danske hjem for at nå det niveu, evt. kan man lave tallet om til en procentsats af folk der taler YT'erens sprog som modersmål. -- Vrenak (diskussion) 4. dec 2016, 21:42 (CET)
INGEN dansktalende youtubere vil kunne leve op til Simmes forslag. Min kilde er desuden Socialblade. Pyrros (diskussion) 4. dec 2016, 21:46 (CET)
Jeg vil måske godt kunne gå lidt ned i abonnenter krævet men omtalen mener jeg helt bestemt bør være der. --SimmeD(diskussion, bidrag) 4. dec 2016, 21:50 (CET)
Jeg citerer lige fra mit oprindelige indlæg: "samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag" ... "i mindst to dagblade eller i mindst ét dagblad og et anerkendt, ikke-kommercielt, landsdækkende elektronisk medium" --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 22:00 (CET)
Sorry for at brase ind uden at have været en del af diskussionen ovenfor (jeg skriver ikke specielt meget om YouTubere så det går nok). Men er det ikke lidt en glidebane at gå ud på abonnementsnumre? Hvad er der galt med at sige "så længe et emne er dækket af en række pålidelige og betydelige tredjepartskilder er det notabelt"? En YouTuber med en meget lille subscriber-base kan sagtens være notabel hvis de bliver eksponeret på grund af noget andet. Mvh. InsaneHacker (💬) 4. dec 2016, 22:04 (CET)
Svaret er ikke enkelt, men du finder det ved at læse diskussionen. --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 22:10 (CET)
InsaneHacker: Problemet er at youtubere generelt ikke fylder ret meget i traditionelle medier. Og en hel del af omtalen har mere at gøre med begrebet "populær youtuber" end almindelig løbende omtale. Så der er simpelthen ikke ret mange, der vil kunne leve op til kravet om omtale i "en række pålidelige og betydelige tredjepartskilder". Abonnentstallene og antallet af visninger fortæller derimod klart og kynisk om, hvor mange der faktisk er interesserede. Noget der nemlig ikke nødvendigvis følges ad med interessen hos f.eks. journalister.
I øvrigt tak til Pyrros til fremskaffelsen af kilden. Hvis det kun er 70 danske kanaler, der kan leve op til kravet om 100.000 abonnenter, burde der ikke være nogle problemer ved at sætte grænsen der. Ved de fleste andre fagområder er der adskilligt flere, der kan lave op til kravene, så der er ingen grund til, at det skal gøre urimeligt svært for lige youtubere. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. dec 2016, 22:23 (CET)
Jeg vil gerne tilslutte mig InsaneHacker og vil gerne uddybe: abonnenttal siger ikke rigtigt noget. Det svarer omtrent til at se hvor ofte en bestemt spilleautomat bliver brugt og så sætte en norm for mindste antal brugere. Hvis YouTubere skal være notable, skal de have præsteret noget som skaber medieomtale udenfor den lukkede klub. Her ser jeg også problemet ved at lægge priser, som den lukkede kreds uddeler til hinanden, til grund for notabilitet. I det mindste burde en pris være international. Netop fordi underholdningsindustrien er eksploderet skal vi være varsomme med at sætte barren for notabilitet for lavt, for så drukner vi i her-og-nu-fænomener. Med hensyn til afledt virkning har jeg tidligere brugt eksemplet med Sound Horizon. Lederen Revo startede med at lægge sine præstationer op på YouTube. Det førte til dannelsen af en (ret stor) musikgruppe, som i flere år har præsteret at være en del af den samlede underholdningsindustri også udenfor YouTube. Justin Bieber er et andet eksempel. Efter min mening er det denne type af resultater, der bør veje tungest, når vi afgør notabilitet. Jeg er godt klar over, at vi lever i en medietid, og at YouTube vejer tungt i denne i sig selv, men jeg så gerne, at denne side af problemstillingen inddrages mere i notabilitetsdiskussionen. Rmir2 (diskussion) 4. dec 2016, 22:27 (CET)
Ja, vi lever i en medietid, men det er også det, der interesserer folk. Interessen omfatter ikke kun de få, der lige har været heldige at blive verdensstjerner, eller som har gjort karriere i musikindustrien. Der er også mange andre, der har interesse, blandt andet på sociale medier. Og nej, det er ikke nogen lukket klub. Det er personer som rigtig mange andre har valgt at følge, resultater eller ej. At hverken du eller jeg kunne drømme om at følge dem er så en anden side af sagen. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. dec 2016, 22:43 (CET)
Kort indskudt bemærkning (som jeg har gjort opmærksom på før): Jeg ved det kræver en ændring for mange at tænke sådan, men YouTube er i sig selv sit eget medie, på linje med tv, dagblade og andre netmedier - og det er det hvad enten I anser det for det eller ej. Tænk derfor over det, når I diskuterer dette emne. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 09:14 (CET)
Spørgsmål Ja, men jeg forstår ikke hvorfor du bringer det op i forbindelse med den aktuelle del af diskussionen? --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 09:19 (CET)
Fordi det er relevant i forbindelse med diskussion af abonnementstal, når der nævnes at det ikke siger noget. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 09:23 (CET)
Jeg ser der meget gerne at nogen, der kender mere til dette emne, abonnementstal, smider ind i debatten, hvad de ved. Ellers må vi fastsætte en regel ud fra hvad vi kan se nu. Men som jeg forstår det er disse abonnementstal til dels fiktive. Bruger:SimmeD, Bruger:Pyrros, Bruger:Vrenak? --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 09:47 (CET)
De kan være fiktive, men så længe vi ikke har beviser for at de er fiktive, kan vi ikke antage at de er. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 10:22 (CET)
De tre nævnte kender formodentligt noget til emnet, da de har snakket om det på chatten. --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 10:27 (CET)
@Madglad: Jeg er glad for at du antager jeg intet aner om YouTube. Jeg kan så kort oplyse dig om, at det bestemt er et område jeg er vidende på - også selvom jeg ikke er på chatten. Er ked af at briste din boble. Overvej til en anden gang hvad du skriver :) mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 10:47 (CET)
Jeg ved ikke andet end hvad man kan udlede af de urealistisk høje abonnementstal. Hvis du ved noget om emnet, er der ingen grund til at holde det for dig selv, lad os da få det med i debatten. --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 10:54 (CET)
100.000 abonnenter svarer til mindre end 2 % af den danske befolkning, så det er vel ikke noget fuldstændigt urealistisk at opnå. Det er selvfølgelig stadig svært, men det er jo også derfor, det kun er lykkedes for 70 og ikke for de tusindvis af andre, der også lægger videoer ud. Derudover kunne jeg godt tænke mig at se en seriøs kilde til, at tallene skulle være delvist fiktive, for lige nu er påstanden altså ikke mere værd end så mange andre fordomme. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. dec 2016, 11:16 (CET)
Det som jeg personligt mener er at vi skal finde på noget andet at bedømme YouTubers notabilitet på end abonnementstal, hvad det ved jeg ikke da det er nemt at købe abonnementstal. Hvis du smider nogle penge til abonnementstal gennem nogle år så kan nå langt op. Men Tøndemageren også ret i at vi ikke kan antage med det samme at abonnementstal er falske, men det er også derfor at jeg mener at for at man er notabel, så skal man have en god del abonnementstal samt omtale rundt på nettet udover YouTube. Det vil f.eks. sige på forskellige danske nyhedssider (hvis det er danske YouTuber vi snakker om. Selv hvis det ikke er danske så skal de også have noget omtale rundt på nettet. --SimmeD(diskussion, bidrag) 11. dec 2016, 01:53 (CET)
Når der er noget galt med en artikel, indsætter vi skabeloner, der gør det klart at vi godt ved at der skal gøres noget ved artiklen. Disse skabeloner bør, mener jeg, placeres synligt og fremtrædende. Dette har flere fordele:
Læseren ved med det samme, hvad han/hun kan forvente.
Vi er (næsten) sikre på at læseren ser skabelonen.
Som skribenter kan vi også hurtigt se behovet og gøre noget ved det.
Skabeloner, der angiver kritiske mangler (såsom ingen kilder), bør placeres, så de kan ses på første skærmbillede. Ellers ser læserne dem måske ikke. Hvis det ikke er så kritiske mangler (f.eks. manglende kategori), bør de placeres nederst. - Sarrus (d • b) d. 5. nov 2016, 10:13 (CET)
Ja tak – de skal stå i toppen. Problemerne skal løses, ikke gemmes væk ved at smide skabelonerne ned i bunden. I øvrigt mener jeg, af samme årsag, at {{Kilder}}} bør gendannes til hønsedesign. Vi kunne evt. overveje at bruge samme system som på enwiki, hvor flere advarselsskabeloner kan kombineres i én boks. --Cgt (diskussion) 5. nov 2016, 10:19 (CET)
Som Sarrus, skal de alvorlige, sletningstruende skabeloner (fx.notabilitet, reklame, copyvio) stå i toppen, men redigeringskommentarer som fx. den (formentlig) aktuelle årsag til denne diskussion, {{henvisninger}}, {{kategori}} ol. bør stå i bunden. Hvis det er en seriøs tekst er den det primære, og ikke en, i mine øjne, grim skabelon, som måske nok kan have relevans, men ikke primær betydning. - Nico (diskussion) 5. nov 2016, 10:27 (CET)
PS: ... og skån os venligst fra at gendanne kilder til hønsedesign. - Lad os heller få fjernet det fra alle ikke sletningtruende skabeloner!. - Nico (diskussion) 5. nov 2016, 10:29 (CET)
Citat fra Hjælp:Skabeloner: "Kvalitetsskabeloner - Fortrinsvis bokse der indsættes øverst i artikler, hvor der er problemer." Men jeg synes godt at vi kunne trænge til en diskussion af layout og placering af forskellige advarselsskabeloner, som Nico her lægger op til. --Madglad (diskussion) 5. nov 2016, 10:31 (CET)
Jeg synes at ethvert kildeproblem er så rigeligt stort et problem det bør stå øverst, og ikke gemmes væk i bunden, uanset hvor uskønt det er med skabelonerne, den forsvinder jo også når problemet er løst, alternativt vil de fleste aldrig opdage den når den står nederst. Vrenak (diskussion) 5. nov 2016, 10:33 (CET)
@Nico: Betragter du ikke manglende kilder og lign. kildeproblematikker som noget, der er relevant for læserne? De bør vel vide, at der kan være problemer med kildeangivelserne. Hvis de oplysninger gemmer sig i bunden, er der mindre sandsynlighed for, at de opdager den. Jeg sagde, at de kritiske bør være i toppen. Jeg sagde ikke noget med de skulle true med sletning. Manglende kilder er også kritisk på en hjemmeside som alle kan redigere og som alle dermed at skrive hvad som helst på. Du kan ikke sammenligne kilderelaterede problemer med manglende kategorier. Kategorier kan undværes. Det kan kilder ikke. - Sarrus (d • b) d. 5. nov 2016, 10:39 (CET)
I den aktuelle (Gorm den Gamle) er der ikke tale om manglende kilder, men om at de ikke er indsat ved de konkrete sætninger i teksten, - der er masser af kilder. Jeg mener forøvrigt nok at ses i bunden også, men hønsedesign i toppen anser jeg for tæt på grafisk vold, der kun bør anvendes i nødstilfælde. Så hvis vi fastholder at skabelonerne skal være i toppen, bør de laves i en mindre vulgær udformning. - Nico (diskussion) 5. nov 2016, 10:46 (CET)
Jeg er enig i at advarselsskabeloner placeres øverst. Ellers risikerer vi at overse dem. Ligeledes bør en læser vide, at der er problemer med teksten. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. nov 2016, 10:55 (CET)
Efter min mening bør skabeloner der har med kvaliteten af artiklen at gøre, placeres i toppen. Hvis det omhandler ikke-akutte problemer (såsom "få kilder"), mener jeg ikke de skal være ekstremt fremtrædende, men dog stadig nævnes i toppen. Er det et akut problem, såsom at de er i fare for sletning, ser jeg intet problem i, at skabelonen er meget fremtrædende. Men eksempelvis {{kilder}}, {{eftersyn}} og lign., behøver i min optik kun at stå i toppen - ikke være fremtrædende. Er dog helt imod store skabeloner i bunden, som den på Gorm den Gamle. Problemet kan adresseres anderledes i min optik. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. nov 2016, 12:09 (CET)
På linje med Nico (og vist flere andre). Alvorlige mangler i toppen, mindre væsentlige i bunden, og udfase hønsedesign, bortset fra de allermest alvorlige. --Pugilist (diskussion) 7. nov 2016, 09:29 (CET)
Jeg synes at man skal lave en samlet strategi. Hvilke skabeloner skal være bokse, hvilke skal være enkeltlinjer. Én, ikke to (eller er der flere?) bredder på bokse. Finde et bedre navn til parameteren SDBS, der er forståeligt for begyndere. Nyt navn til {{notabilitet}}, jf. en anden diskussion. Strategi for af hvilke parametre skabelonerne tager, SDBS/tekst/dato. Om dato angives ved ugenummer eller måned. Som skabelonerne fremstår nu er det et miskmask af adhoc-løsninger. Så når vi næste gang laver om i dem, bør der foreligge en samlet plan. --Madglad (diskussion) 5. nov 2016, 12:44 (CET)
Man kunne overveje at lave stubskabelonerne om til "onelinere", men det er vist diskuteret før. - Sarrus (d • b) d. 5. nov 2016, 12:51 (CET)
Tilføjelse: Det samme med de ligeledes ukritiske {{ukategoriseret}}, {{blindgyde}} og {{billede mangler}}. Måske i det hele taget alle andre end dem, der truer med sletning, eller handler om kilder, pov, {{tætpå}} og lign. Har muligvis glemt andre kritiske. - Sarrus (d • b) d. 5. nov 2016, 13:00 (CET)
Ja. Vi må have et overblik. Nu vi er ved det: Det kunne også være rart med lidt harmonisering ift. hvilke niveauer skabelonerne findes på, og ikke mindst, hvad de hedder på niveauerne. Når vi fx har {{kilder}} bør der tilsvarende {{kilder-afsnit}}, {{kilder-sætning}} Ikke dermed være sagt at {{km}} skal udgår til fordel for {{kilder-sætning}}, begge bør findes, men det dur ikke at en skabelonvariant hedder {{kilder mangler}}, mens en tilsvarende hedder {{POV-påstand}}. De gamle navne bør selvfølgelig stadig findes, så kanfolk lade dem udgå i et passende tempo. Men tit mangler men en skabelon på et ikke-eksisterende niveau, og så bliver det op til den enkelte, hvad skabelonen kommer til at hedde, og andre skal så rode rundt for at finde den. --Madglad (diskussion) 5. nov 2016, 13:06 (CET)
Vi er helt enige om at vi skal have mere specifikt rettet skabeloner til tider. Samtidig skal vi sørge for at skabelonerne ikke overlapper hinanden, som eksempelvis {{kilder}} og {{ingen kilder}} gør. Det er ikke hensigtsmæssigt. Hvad angår {{km}} og {{POV-påstand}}, så gør de to skabeloner opmærksom på to vidt forskellige ting, så forstår ikke ideen omkring {{km}}? Måske det kan uddybes, da jeg ikke er afvisende for at der tages en kærlig hånd om alle skabelonerne. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. nov 2016, 13:39 (CET)
Problemet med de to skabeloner er at de ikke hedder {{kilder-sætning}} og {{POV-sætning}} eller lignende. De gamle navne skal selvfølgeligstadig kunne bruges. Der findes også forskellige navne til forskellige skabeloner,der vedrører afsnit.
Forskellen på {{kilder}} og {{ingen kilder}} er, at førstnævnte kan bruges til artikler, der har kilder, men stadig mangler nogen. Sidstnævnte er til artikler, der slet ikke har kilder. - Sarrus (d • b) d. 5. nov 2016, 14:24 (CET)
Jeg er af den overbevisning, at har en artikel ingen kilder så mangler den også kilder, og dermed er skabelonen {{ingen kilder}} overflødig. Jeg har tidligere foreslået at den skulle slettes. Dette var der dog ikke enighed om. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 5. nov 2016, 16:56 (CET)
@Sarrus: Den del er jeg klar over, men som teksten er lige nu i {{kilder}} så står der "få eller ingen kilder". Den kan derfor bruges både hvis der er kilder, men der ønskes flere, men også hvis der ingen er. Den anden kan KUN bruges når der ingen er. Så de overlapper hinanden i deres brug lige nu, hvilket er uhensigtsmæssigt. Enten skal teksten rettes, eller så skal den anden slettes - og rette i teksten er det nemmeste tænker jeg? mvh Tøndemageren (diskussion) 5. nov 2016, 17:12 (CET)
Jeg mener at det rigtige er at sætte {{km}} på hver sætning, der trænger til det. For nogle artiklers vedkommende er det et så generelt problem ved artiklen at det er problematisk for artiklen som helhed og/eller at det er uoverskueligt at indsætte {{km}}. De forskellige varianter {{kilder}}/{{ingen kilder}}/{{henvisninger}} er så en nem måde yderligere at beskrive problemet på, og det er vel fint som det er. Men vi mangler vist noget tidsvarende på afsnitsniveau. --Madglad (diskussion) 5. nov 2016, 17:26 (CET)
"Forslaget" som Palnatoke her stiller er vel bare status quo - eller er der noget jeg har misforstået? Problemet som jeg ser det er snarere følgende:
Almindelig tekst i en artikel er omfattet af wikipedias almindelige bestemmelser. Hvem som helst kan skrive hvad som helst, og hvem som helst kan også fjerne eller ændre noget andre har skrevet - omend i invasive tilfælde omfattes det som god kotyme at man lige forklarer, enten ved at skrive til en tidligere skribent på artiklen eller ved at skrive på diskussionsiden. Desuden er der nogle spilleregler vedr. "redigeringskrige"
Men sådan er det ikke helt med skabelober. Har nogen sat en skabelon på anses det ikke for i orden hvis jeg bare fjerner den igen fordi jeg er uenig. I hvert fald synes det at være sådan folk agerer.
Og jeg er bare nødt til at sige at der er ingen garanti for at en skabelon overhovedet er berettiget - i hvert fald ikke større garanti end der er for at en artikel i øvrigt er i orden. Dette gælder selvfølgelig i højere grad for nogen skabeloner end andre - f.eks. "kilde mangler" er nok ikke en folk sætter på en artikel der tydeligt har mange kilder. Men når det gælder "uencyclopædisk", "notabilitet" og "slettes" - og enddog "hurtigslet" så ser jeg dem sat på masser af steder hvor der efter min mening ikke har nogen åbenlys berettigelse - faktisk i nogle tilfælde er åbenlyst uberettigede. Og det er et problem for ligesom dårlige artikler der står for længe, så er fejlplacerede skabeloner også med til at forringe kvaliteten af dansk wikipedia. Man kan komme ind på artikler der er rimelige og se en hel skov af skabeloner der uværgeligt må få læseren til at tro at denne artikel er helt ude i hampen. Det kan dog løses på flere måder. Jeg synes skabeloner burde flyttes til diskussionssiden i det øjeblik det står klart at der ikke er konsensus, og så blive der indtil der er opnået enighed. Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. I praksis vil det næppe betyde ret meget for pov, hærværk og andet hurtigslet der som oftest effektueres hurtigt og helt uden behov for nogen diskussion.
Jeg kan godt li' ideen om at flytte skabelonerne til diskussionssiden, evt. afløse dm med en oneliner om at artiklen har problemer, og så en henvisning til diskussionssiden. <surt opstød>Det vil også revitalisere diskussionssiderne som nærmest er blevet ubrugelige efter at de er blevet spammet af ligegyldige projektskabeloner. <surt opstød /> - Nico (diskussion) 5. nov 2016, 23:40 (CET)
Kommentar Det er mange og relevante problemstillinger der er rejst nu - jeg prøver lige at opsummere
Placering af advarselsskabeloner - det oprindelige emne
Visuel udformning af advarselsskabeloner - skal nogle andre/flere være "oneliners" og andre måske forhold
Skabeloner til flere niveauer - artikel, afsnit, sætning
Standardisering af skabeloner
Skabelonernes navne og andre tiltag der gør det nemmere at finde den rette skabelon, og gør det nemmere for skribenter at vælge et godt navn til nye skabeloner
Standardisering af skabeloners parametre
Alle disse kunne fortjene deres egen diskussion her på brønden. --Honymand (diskussion) 6. nov 2016, 08:44 (CET)
Der er bragt tre placeringer i spil for de større skabeloner: top, bund og diskussionsside.
Desuden er diskussionsider "spammet af ligegyldige projektskabeloner" mv. bragt i spil.
At opsplitte diskussionerne i forskellige emner på Landsbybrønden tror jeg bliver svært, da problemstillingerne er sammenhængende, men måske. Hvad med at klare os med underafsnitsinddeling her på undersiden? Projektskabeloner og layout af diskussionssider kan vel skilles ud?
Disse advarsler har god mening, men de må ikke misbruges. At placere dem med bot i alle artikler der ikke har "moderne" kilder er kontraproduktivt. Jeg kan ikke se at dette støttes af den foregående diskussion. Tostarpadius (diskussion) 6. nov 2016, 23:38 (CET)
En strøtanke: Måske behøver ubetydelige problemer ikke altid vises diskret. Fx er det et "luksusønske" at få tilføjet et foto af en given person. Men det kan være ganske godt at gøre opmærksom på det, så læserne kan overveje om de selv skulle ligge inde med et foto, de kan stille til rådighed. Se fx denne artikel, nederst. --Madglad (diskussion) 9. nov 2016, 08:32 (CET)
Tænker du på størrelse eller placering? Hvis det er placering: Hvad så, hvis en artikel både mangler billede, koordinater og kategori? Skal de så ligge øverst, så man skal scrolle et eller flere skærmbillede(r) ned (an på om man sidder med en pc eller en telefon), for at læse artiklen? Lad endelig sådanne skabeloner ligge nederst. - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2016, 16:46 (CET)
Så har jeg nok ikke formuleret mig klart nok. Jeg synes at den meddelelsesboks i eksemplet er fin. Når man kommer ned til bunden af artiklen, man har interesseret sig nok for til at læse til ende, får man tydeligt præsenteret, at man kan være med til at gøre den bedre. Ikke noget med at skulle læse det med små bogstaver. --Madglad (diskussion) 9. nov 2016, 17:05 (CET)
Det kan også gøres per kategori (fx Husk)
På den er det måske også fordelagtigt ved at spare på plads, men stadig tydeligt?
Jeg vil gerne lave det til jer.Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 14:45 (CET)
Jeg har lavet denne eksempel {{Husk samlet}}, som har alle Huske skabeloner samlet. (Det eneste er at bredten skal rettes fra 65% til 85%) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 15:49 (CET)
jeg synes det ville være skøn, dejligt og pænt, med en skabelon som samler alle de mange skabeloner som nogle ynder at ligge i toppen af artiklerne ---Zoizit (diskussion) 14. nov 2016, 14:50 (CET)
@Rodejong: Jeg synes at forslaget er overflødigt, man har sjældent brug for at give mere end én af disse meddelelser ad gangen. Det kunne give mere mening for projektskabeloner (som jeg hellere så udgå). --Madglad (diskussion) 14. nov 2016, 16:11 (CET)
Hvis du siger hvilke, så laver jeg det ;) Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 16:16 (CET)
Kan man ikke lave en skabelon der hedder noget i stil med {{Projektskabelon|Frankrig|Fodbold|Tømrer}}, hvor hvert entry giver den pågældende projektskabelon, og så udforme den, så den kan klappes sammen? Så har vi stadig alle projektskabelonerne, men vi kan ikke se dem. Så bliver de kun relevant for dem der arbejder med projekterne? (giver det mening overhovedet??) mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 16:37 (CET)
Hmm, ikke rigtigt nej. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 17:53 (CET)
@Rodejong: Kan godt være jeg misforstod det, men var det ikke nogenlunde det du foreslog selv ovenfor i en anden sammenhæng, bare uden parameteren "collapse"? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 18:40 (CET)
Jeg kan godt klappe den sammen. Se: {{Husk samlet}}
Min eksempel var mere at samle skabeloner, så du kun engang behøver at kopiere og klistre skabelonen, og så udfylde det der en gang. Det sparer plads da man kun har et frame omkring det. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 19:12 (CET)
Men det er vel det samme i mit forslag? :) så vi har multiparametre som i {{main}} - men hvor alle parametrene giver en projektskabelon. Giver det mening overhovedet? :) mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 19:23 (CET)
Hvor mange projekter er der egentlig?
Skal hvert tema have et eget skabelon?Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. nov 2016, 19:36 (CET)
Puha, der er vist utroligt mange - men tvivler på at en artikel tilhøre mere end højst 3-4 stykker. Så multiparameteren fra førnævnte vil muligvis nok kunne bruges? Det vil sige at der ikke skal være fastlagt hvilke projekter der skal være i skabelonen, men at man ved at skrive {{Projektskabelon|Frankrig|Fodbold}} skal kunne få {{WPFR}} og {{WPFodbold}} ind i skabelonen. Det kræver selvfølgelig at den kender parametrene, og det tager måske nok noget tid at få på plads - men bør det ikke kunne lade sig gøre? (og igen, håber det giver mening). mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 20:21 (CET)
Projektskabelonerne udfylder ingen relevant funktion, der ikke bedre kan udfyldes på projektsiden. Projektskabelonerne bør udgå. Kategorierne kan træde i stedet. --Madglad (diskussion) 14. nov 2016, 20:51 (CET)
Enig. Tusindvis af diskussionssider er blevet tilplastret med projektskabeloner, som ingen har efterspurgt og stort set ingen har glæde af. Ja faktisk er det tydeligt, at mange projekter reelt ikke har anden funktion end netop at indsætte projektskabeloner. Så nej, hvis der skal ryddes op i bunken af skabeloner, vil projektskabelonerne være et særdeles godt sted at starte. Så kunne diskussionssiderne samtidig også komme til at tjene deres egentlig formål igen, i stedet for at fungere som reklamer for projekter, der alligevel ikke tiltrækker nogen. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. nov 2016, 21:06 (CET)
Projektskabelonerne på diskussionssiderne må kunne erstattes af skjulte kategorier på selve artiklen. Skabelonernes eneste funktion er alligevel at kategorisere artiklerne, så deltagere i projekter kan finde dem via kategorisystemet. Så vidt jeg husker blev de indført af én person (med bot) uden nogen form for indledende diskussion. På diskussionssiderne tjener skabelonerne intet formål, men skubber blot diskussionerne (som er diskussionssidernes formål) længere ned på siden. Hvis de absolut skal være der, må de gerne klappes sammen, så de fylder mindst muligt, da deres eneste formål er kategoriseringen. Ikke at man skal lægge mærke til dem. - Sarrus (d • b) d. 14. nov 2016, 21:10 (CET)
For min skyld ingen alarm i at slette dem - havde bare forstået det sådan at mange var glade for dem. Hvis ikke, så kan vi bare fjerne dem - har ingen større tilhørsforhold til dem. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 22:43 (CET)
For mig at se er der nærmere nogle få brugere, der er meget glade for at indsætte dem, mens en del andre brugere helst var fri for dem. Nogle forestiller sig, at skabelonerne kan trække folk til projekterne, men faktum er at mange at de projekter der henvises til har ligget døde i flere år eller aldrig er kommet i gang til at begynde med. Resultatet er at skabelonerne ikke tjener noget reelt formål men bare står og fylder op. Dertil kommer at der er så mange af dem, at folk hurtigt ender med at miste interessen og forståelsen for dem, for de er jo alligevel overalt. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. nov 2016, 23:18 (CET)
Meget enig med Dannebrog Spy. De har tilmed den negative effekt at man efter at have tjekket en vis mænge artikeldiskussioner, for blot at finde en ligegyldig projektskabelon, ofte springer diskussionssider over,selv om der en enkelte steder stadig er relevante diskussioner. For mig at se har de ødelagt vores artikeldiskussionssystem. - Nico (diskussion) 14. nov 2016, 23:52 (CET)
Helt enig med Nico. Jeg oplever, når jeg vil forbedre artikler: Jeg klikker på det ikke-røde link til diskussionen for at undersøge den først, blot for at finde ud af at jeg spilder tiden med at se på en spam-side. Har da også flere gange oplevet at folk har rettet på en måde, som ikke var hensigtsmæssig i forhold til en igangværende eller afsluttet diskussion. --Madglad (diskussion) 15. nov 2016, 00:19 (CET)
Jeg kan også finde mig i det. Som sagt ligger de fleste død. Jeg startede projektet Nederlandene, men har mistet interesse i det, da jeg nu koncentrere mig på Bornholm osv. For min skyld må i sagtens begynde at slette skabelonerne fra diskussionssiderne. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 15. nov 2016, 00:58 (CET)
Der er vist ingen, der har talt om at stoppe igangværende projekter. Der er talt om at fjerne projektskabelonerne fra diskussionssiderne, da de kun er til ulempe. --Madglad (diskussion) 15. nov 2016, 01:22 (CET)
Kan vi så ikke nærmest konkludere at der er konsensus omkring sletning af projektskabelonerne fra diskussionssiderne? Hvordan får vi så slettet disse mest hensigtsmæssigt, så vi stadig bibeholder kategoriseringen? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. nov 2016, 09:45 (CET)
Fjernelse af skabelonerne vil nok kræve, at en eller flere administratorer går de pågældende diskussionssider igennem manuelt og sletter alle de sider, hvor der ikke er andet. For selve fjernelse af skabelonerne kan givetvis foretages af en bot, men det vil bare efterlade en masse tomme diskussionssider. Hvad kategorisering angår så kan der måske som Sarrus peger på indsættes skjulte kategorier i selve artiklerne, hvilket en bot nok kan klare. Det kræver dog, at det kun sker ved de projekter, der faktisk er aktive. For hvis kategorierne indsættes konsekvent, ender de bare med at blive lige så ubrugelige som skabelonerne er nu. Og bortset fra det så er mange projekter jo allerede klart afgrænsede i sig selv, sådan at det for det meste burde være nok at henvise fra en given projektside til kategorien for det pågældende emne. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. nov 2016, 13:29 (CET)
Et nemt punkt at blive enige om, for at komme lidt videre: Kan vi ikke blive enige om at alle disse bokse skal have samme bredde? Som eksempel på problemet, se denne revision af Diftong. Det er ikke pænt. --Madglad (diskussion) 19. nov 2016, 10:58 (CET)
Jeg synes best om at de har allesammen bredten af Stubberne. Altså 100% bred. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 19. nov 2016, 11:45 (CET)
Jeg tænker at skabelonerne har to formål: Et er at gøre læseren opmærksom på fx at en påstand mangler en kilde, et andet er at gøre wikipedianerne opmærksomme på at her må man gerne forsøge at finde en kilde til indsættelse. Eller at gøre wikipedianeren opmærksom på at en artikel ligner et ordbogsopslag. Denne oplysning behøver den almindelige læser slet ikke at få, skabelonen er primært påsat på at putte artiklen i en kategori for kvalitetstjek.
Er det teknisk muligt at vise skabelonerne forskelligt, afhængigt af om man er logget ind? Og er det ønskeligt? --Madglad (diskussion) 18. dec 2016, 21:34 (CET)
Hvis der er skabeloner, der giver oplysninger, der ikke er relevante for læserne, kunne man jo overveje kun at bruge kategorierne, men det er jo knap så synligt. Hvis de ikke er det i forvejen, kunne man overveje at skjule dem. Så kan interesserede wikipedianere slå visning af skjulte kategorier til. - Sarrus (d • b) d. 18. dec 2016, 21:43 (CET)
Det er jo ikke nødvendigvis kategorisering, det kan lige så godt være inline-skabeloner, man kun ønsker vist til skribenter. --Madglad (diskussion) 18. dec 2016, 21:53 (CET)
Mig bekendt kan det ikke lade sig gøre, men skabelonerne efterlader jo typisk også en kategori på artiklen, så hvis læserne ikke må se skabelonen og teknikken forhindrer en udvalgt skjulning, kunne man måske nøjes med kategorien, men den er jo ikke så synlig. Slet ikke, hvis den er skjult :-). Men hvis man lavede dem om til "onelinere", ville de jo være knap så synlige. - Sarrus (d • b) d. 18. dec 2016, 22:02 (CET)
Vi kunne begynde med at fjerne baggrundsfarverne og boksen som jeg har gort ved {{WPNL}}. {{WPNL}}
PÅ denne måde er de stadig synligt, men ikke alt for iøjespringende. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 18. dec 2016, 22:09 (CET)
Diskussion her er om advarselsskabelonerne på artiklerne, ikke om projektskabelonerne på diskussionssiderne. --Madglad (diskussion) 18. dec 2016, 23:29 (CET)
Jeg viser bare et eksempel på en skabelon der ikke har baggrundsfarve heller ej en boks omkring sig. Jeg ved godt at det ikke handler om diskussions skabeloner. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 19. dec 2016, 00:05 (CET)
I mange år har da-wiki brugt {{Hønsedesign}} som basis til forskellige skabeloner, fra artikelskabeloner såsom {{NPOV}} til skabeloner til brug i sletningsdiskussioner såsom {{Nulevende person diskussion}}. Dette design er ikke synderligt anderledes end hønsedesignet, det bruger mange af de samme parametre, men er blevet ændret så det er en smule mere dynamisk. Her er en forsimplet oversigt af ændringerne, for at se dem i aktion, kig da venligst længere nede på siden.
Stilmæssige ændringer
Der er nu forskellige varianter af designet alt efter hvilket navnerum skabelonen befinder sig i. Så hvis en skabelon som {{Kategoriomdirigering}} er beregnet til et bestemt navnerum (Kategori:), kan man bruge designet beregnet til kategorier.
Farverne på visse af skabelonerne er blevet ændret en smule, men det er ikke noget man vil ligge synderligt meget mærke til. F.eks. er den grønne bar på {{Stub}} gået fra at være farven #66bb77 til #25B142, og baren på {{Wikify}} er gået fra #ff901e til #f4c430.
Skabelonen har nu et særskilt design til "immanente problemer" som har et meget mere tydeligt design. Den er primært møntet på {{Hurtigslet}} men kan bruges til andre skabeloner hvor man har brug for at gøre opmærksom på noget.
Nogle af ikonerne er blevet ændret. F.eks. er default-billedet ændret til Information_icon4.svg, sletningsbilledet er ændret til Ambox_warning_pn.svg, og billedet til {{Søsterlinks}} er ændret til Wikimedia-logoet. Det er selvfølgeligt stadigvæk muligt at bruge et andet billede.
Ikonerne er også blevet gjort en smule større.
Tekniske ændringer
I tråd med pkt. 1 i stilmæssige ændringer findes der nu en "intelligent" version af skabelonen som tilpasser sig efter hvilket navnerum det er i. Det er ikke meningen at skabelonen skal bruges til alting, men er nyttig til ting som {{Slet}} som bruges på mange forskellige typer sider.
Størrelse er ikke længere baseret på hvilket 'id' man oplyser (før skulle skabelonen enten være 'stub','tip' eller 'søster' for at være en anden størrelse). Nu afgøres det af en separat parameter. Dette gør det muligt at lave små versioner af eksisterende skabeloner.
type=fuld får skabelonen til at fylde hele skærmbilledet som i {{stub}}.
type=smal gør skabelonen smallere end normalt som i {{husk}}.
type=lille gør skabelonen lille, men den forbliver i midten af skærmen.
type=højre/venste gør skabelonen lille og sætter den i henholdsvis højre og venstre side som i {{søsterlinks}}.
Ikonerne linker ikke længere til deres billedside.
Parametre med * er nye parametre. Skabeloner som {{stub}} er blevet justeret med nye parametre i "efter"-eksemplet så de ser ud som de ville gøre hvis de erstattede originalen.
Udseendet i Wikipedia-navnerummet bruges også i alle andre navnerum der ikke er artikler, diskussionssider eller kategorisider (f.eks. Hjælp-navnerummet). Bemærk venligst at skabelonerne kan se mærkelige ud hvis ens browservindue er meget småt.
Klik for at se hvordan skabelonen ser ud i andre navnerum
ID-Parameter
Udseende i artikelnavnerum
Udseende i diskussion, kategori, og Wikipedia-navnerummet
Intet ID (uden blå bar)
info*
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
slet
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
hurtig
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
standard
stil*
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
npov
indhold*
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
sammenskriv
flyt
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Alle andre fastsatte skabeloner, i dette tilfælde brugerdiskussion
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Lorem Ipsum Dolor sit amet.
Brugerdefineret farve og billede. Denne type bør ikke bruges i skabeloner beregnet til forskellige navnerum, men kan sagtens bruges til andre skabeloner.
Hvad er alt det pladder om en "dynamisk" skabelon?
Jeg forestiller mig at man opretter 5 skabeloner (Navnene er ikke fastsatte).
ABoks - Designet til artikelsider
DBoks - Designet til diskussionssider
KBoks - Designet til kategorisider.
EtcBoks - Boks til alle andre navnerum.
MultiBoks - Skabelon som tjekker hvilket navnerum den befinder sig i og anvender den passende skabelon.
Skabeloner som ikke behøver tilpasning skal anvende 1-4, og utility-skabeloner såsom {{Slet}} kan anvende nr.5
Der er allerede alt for mange skabeloner på Wikipedia-artikler!
Der har været en del diskussioner om skabeloners fremtrædenhed på den dansksprogede Wikipedia, så det er muligt at dette spørgsmål opstår. Denne skabelon vil ikke ændre i mængden af skabeloner der bliver sat på Wikipedia-sider, det er en separat debat. Denne skabelon vil bare gøre skabelonerne mere dynamiske så man f.eks. kan indsætte en lille version af en stilskabelon eller indsætte en påmindelse på en diskussionside som automatisk ligner resten af skabelonerne på siden.
Hvordan har du tænkt dig at denne skabelon skal implementeres?
Hvis der er stemning for at bruge dette design skal hønsedesignet ikke afskaffes eller laves om til et redirect med det samme. Selv om kodestrukturen er stort set identisk ville det være bedre at udfase hønsedesignet ved at udskifte alle henvisninger til det med henvisninger til det nye design. På den måde kan eventuelle quirks opdages uden at påvirke andre skabeloner. Hvis man laver en søgning på Speciel:Hvad linker hertil/Skabelon:Hønsedesign ser det ud som om at der er en astronomisk stor mængde skabeloner, men mange af dem er henvisninger til en basisskabelon som f.eks. {{stub}} som derefter linker tilbage til hønsedesignet, så nummeret er ikke så stort som det ser ud til.
Undlad venligst Støtter og Støtter ikke til at starte med. Lad os snakke om eventuelle spørgsmål og bekymringer først.
Jeg ser frem til jeres feedback. Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 14:18 (CET)
Kommentar 1. Jeg ville gerne se at flere skabeloner kunne samles i et frame. At Alle skabeloner har samme bredde. 2. Jeg tvivler enormt om det er godt at beholde Hønserne. Jeg ville hellere se et lidt mere modernet udseende. Der findes flere eksempler på andre wikimediaprojekter. Jeg kommer senere med flere tanker. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 28. nov 2016, 14:53 (CET)
Jeg har ikke nået at gå i dybden med forslagets detaljer endnu, men vil bare lige hurtigt indskyde at Bruger:InsaneHacker fortjener respekt for den meget systematiske præsentation ovenfor - den slags godt overblik kunne flere diskussioner her på Landsbybrønden godt bruge. Så, anyway, tak for det! --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. nov 2016, 15:03 (CET)
@Metalindustrien - Tak, jeg tænkte at det ville reducere tvivl eller tid brugt på småting. Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 15:29 (CET)
@Rodejong - Skabelonerne er samme bredde så længe de er til det samme formål (alle advarsels/stilskabeloner er samme bredde, alle stubskabeloner er samme bredde, etc.). Hvis de ser lidt skæve ud i eksemplerne er det pga. tabellen. Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 15:29 (CET)
Med al respekt for det foreliggende arbejde, mener jeg at vi går fra slemt til værre med dette forslag. Skabelonerne er endnu mere dominerende end de nuværende. Jeg ville absolut foretrække en designlinje a'la den der står i toppen af diskussionen her, gerne med et lidt mindre ikon, men lad os frem for alt komme væk fra de voldsomme fuldfarvestreger i venstre side. Endvidere vil det være en fordel hvis de kunne autoskalere så de kan evt. kan placeres ved siden af infobokse, uden at lave et stort whitespace, - jeg ved ikke om det kan lade sig gøre? - Nico (diskussion) 28. nov 2016, 15:44 (CET)
Boksen i toppen af denne skabelon er en del af dette forslag. Man kan sagtes vælge at droppe den farvede linje og bruge "Etcboks"-stilen i stedet for. Jeg vil ikke være Moses der kommer ned fra bjerget med de 10 bud, jeg kan sagtens forstå at den farvede bar er forstyrrende. Grunden til at jeg gjorde ikonerne lidt større var fordi jeg synes skaleringen så lidt mærkelig ud i 35px. Når du snakker om dominerende skabeloner gælder det så alle skabeloner? Jeg tænker at advarselsskabeloner som {{slet}} og {{NPOV}} bør være dominerende så læsere ser at der er problemer med artiklen. Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 16:55 (CET)
Man må jo gå ud fra at folk der kan læse en tekst, også kan se en skabelon i toppen af en artikel uden at den er udstyret med signallys, en svag toning som i den ovenstående er rigeligt til at adskille det fra den almindelige tekst. - Nico (diskussion) 28. nov 2016, 17:13 (CET)
Nu er det selvfølgeligt ikke kun op til os to, men hvis du skulle vælge ville du altså foretrække den boks som i fremvisningen er lavet til Wikipedia-navnerummet til artikler? Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 17:18 (CET)
Jeg foretrækker mindre ikoner og uden signalstriber i siden. - Nico (diskussion) 28. nov 2016, 17:37 (CET)
Jeg tager det til efterretning. Lad os se hvad andre har at sige. Mvh. InsaneHacker (💬) 28. nov 2016, 17:44 (CET)
Jeg foretrækker lige som Nico mindre ikoner og uden signalstriber --Zoizit (diskussion) 28. nov 2016, 17:50 (CET)
Som forholdsvis ny omkring det mere tekniske omkring at redigere på Wikipedia, så som skabeloner, må jeg sige at jeg er næsten helt uvidenheden omkring dette "Hønsedesign". Jeg kan se at skabelonsiden for {{Hønsedesign}} ikke engang har nogen dokumentation. Så hvis I ønsker at nye brugere også skal få en indsigt i denne skabelon, dens brug mv., så vil jeg opfordre til at skrive lidt dokumentation. (Note: Jeg kan se nu at det står lidt på diskussionssiden, men jeg mener ikke man skal være nødt til at gå derind for at finde dokumentation og information om en skabelon, og det er også fra 2008). Ellers er det da fint med modernisering og jeg kommer gerne med lidt input, uanset om det kommer nogen dokumentation nu eller først senere. /Patrik Näsfors (diskussion) 28. nov 2016, 22:57 (CET)
@InsaneHacker:, kan du ikke komme med nogle "live" eksempler, dvs. en eller flere undersider hvor man lidt tydeligere kan se forskellene, i stedet for den tabel du har lavet? Hvis man lavede det som afsnit under hinanden, kan man bedre se effekten af bredde-ændringer. Det behøver ikke være alle, men en 3-4 stykker tænker jeg. / (Skrev PatrikN (diskussion • bidrag) 28. november 2016 23.02. Husk at signere dine indlæg.)
Det var faktisk da jeg overvejede at skrive en dokumentation for det gamle Hønsedesign at jeg fik ideen til en ny version. Hvis den bliver implementeret (eller hvis vi vælger at beholde den gamle) skal jeg nok sørge for dokumentation. Jeg kan godt lave nogen liveeksempler, men det bliver først senere idag eller imorgen da jeg er i skole. Tak for din feedback :) Mvh. InsaneHacker (💬) 29. nov 2016, 10:59 (CET)
Jeg er ikke sikker på om dette allerede er dækket, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at 'problemskabelonerne' ({{Nonsens}}, {{Forældet}}, {{Sprog}} og hvad der ellers er) alle får en parameter hvorved man kan knytte en ekstra linje til skabelonen - f.eks. en |begrundelse=. Flere af dem siger lige nu 'tjek diskussionssiden eller historikken' og i 8 ud af 10 tilfælde står der ikke begrundelse nogle af de to steder. Flere af dem har allerede mulighed for at skrive en tilpasset linje (jeg ved at {{forældet}} har, måske har de andre også?), men jeg er ikke sikker på om det er tilfældet med dem alle... --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 29. nov 2016, 13:13 (CET)
@Metalindustrien: Det er noget der skal kodes ind i de individuelle skabeloner. Jeg kan godt prøve at gøre det på et tidspunkt. Mvh. InsaneHacker (💬) 29. nov 2016, 14:22 (CET)
@PatrikN: Jeg har lavet livesider for ABoks-stilen som kan bruges til sammenligning. Når du klikker på linket bliver du taget til en version med den "nye" skabelon, hvis du trykker på "artikel" bliver du taget til det nuværende hønsedesign. Jeg laver sammenligninger til de andre typer senere.
@PatrikN: - Her er en sammenligning af DBoks-stilen og det nuværende hønsedesign. Læg mærke til hvordan Dboks passer med de andre diskussionsskabeloner. Mvh. InsaneHacker (💬) 29. nov 2016, 18:34 (CET)
Et nemt punkt at blive enige om, for at komme lidt videre: Kan vi ikke blive enige om at alle disse bokse skal have samme bredde? Som eksempel på problemet, se denne revision af Diftong. Det er ikke pænt. --Madglad (diskussion) 19. nov 2016, 10:58 (CET)
Jeg synes best om at de har allesammen bredten af Stubberne. Altså 100% bred. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 19. nov 2016, 11:45 (CET)
Men stub-skabelonerne er jo ikke advarselsskabeloner, men bare et element i artikler. Grunden til at revisionen ovenfor ser dårlig ud er at advarselsskabelonen er placeret det forkerte sted. Mvh. InsaneHacker (💬) 30. nov 2016, 10:40 (CET)
Det er ligegyldigt hvor de står. Det ser pænere ud når de bruger hele længden, eller længden mellem venstre side og infoboxen.Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 30. nov 2016, 11:36 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Der er rigtigt mange der har ønsket at skabelonenerne bliver mindre dominerende. Det bliver de ikke af at fylde hele skærmen. Mvh. InsaneHacker (💬) 30. nov 2016, 17:25 (CET)
Det er vist en smags sag. Når de bliver bredere, bliver de potentielt mindre høje. --Madglad (diskussion) 30. nov 2016, 21:34 (CET)
@Nico:,@Zoizit: Jeg har eksperimenteret med en ultralille version af skabelonen uden signalstreg. Hvad syntes i?
Denne side er foreslået slettet hurtigt – da den er oprettet som følge af hærværk eller redigeringsfejl.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. – Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Denne artikels neutralitet er omstridt – Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Flytteforslag – Denne side er foreslået flyttet til [[:{{{1}}}|{{{1}}}]]. Klik her for at se flytteforslaget.
Min eneste bekymring er at ikonerne bliver lidt for utydelige, selv SVG-filer kan ikke skaleres nedad i evighed. Mvh. InsaneHacker (💬) 1. dec 2016, 18:24 (CET)
Jeg synes at det er ikke dårligt at de bliver lidt smaller! Og iconerne er tydeligt nok. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 1. dec 2016, 19:25 (CET)
Jeg synes ikke at de er for små. Hvad betyder 'signalstreg'? --Madglad (diskussion) 1. dec 2016, 19:35 (CET)
Jeg synes heller ikke de er for små, måske kunne kanten være lidt tyndere.
@Madglad, signalstregen er den tykke fuldfarvestreg i venstre side af de nuværende hønseskabeloner - Nico (diskussion) 1. dec 2016, 20:13 (CET)
Kanten er 1 pixel på alle undtagen hurtigsletskabelonen hvor den er 2 pixels, og den syntes jeg trods alt stadigvæk godt må være iøjetagende da den typisk kun bruges på åbenlyst hærværk. Den normale sletteskabelon regner jeg med bliver 1 pixel også. Mvh. InsaneHacker (💬) 1. dec 2016, 20:24 (CET)
Det er ok ved sletteskabelonerne, men måske en ½px ku' gøre det på de andre? - Nico (diskussion) 1. dec 2016, 20:30 (CET)
Så vidt jeg ved er det ikke muligt at gå under 1 pixel. Mvh. InsaneHacker (💬) 1. dec 2016, 20:57 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Hvad siger i til denne model?
En stil til "advarsels- og artikelskabeloner" som er meget lille (se lidt ovenfor) og ikke fylder for meget.
En stil til diskussionsider som beholder det design der står øverst i forslaget.
En stil til kategorisider som beholder det design der står øverst i forslaget.
En etc-stil som bruges til alle andre navnerum, samt {{stub}} og {{søsterlinks}}.
Jeg kan personligt også godt lide den lille version lige over. --SimmeD(diskussion, bidrag) 2. dec 2016, 13:04 (CET)
Jeg tror de fleste er med på den lille version (så vidt jeg kan se), mit spørgsmål er om de andre typer også skal gøres små eller om de gerne må fylde lidt mere siden de ikke skal være på artikler og bruges sjældnere. Mvh. InsaneHacker (💬) 2. dec 2016, 15:25 (CET)
Behøves de at være større en her? her med billedstørrelse 20px - Nico (diskussion) 2. dec 2016, 15:56 (CET)
Eksemplet ovenfor er med 25px, og det er så vidt jeg kan se så langt ned jeg kan komme uden at nogen af standardikonerne bliver rigtigt grimme. Mvh. InsaneHacker (💬) 2. dec 2016, 16:02 (CET)
Ud fra første runde af feedback har jeg lavet følgende ændringer:
Default-størrelsen på ikonerne er blevet reduceret. På artikelskabeloner er den nu 25px, og på de andre er den 35px. Det er et fald på henholdsvis 15px og 5px fra det første forslag hvor jeg ville forstørre ikonerne fra 35px til 40px. Der var dog bekymringer om skabelonens dominans og størrelsen er derfor blevet reduceret.
Skabelonen til brug på artikler, {{ABoks}}, er blevet gjort meget mindre, så den gør opmærksom på problemer, men uden at være forstyrrende.
Ikonet er blevet skaleret ned til 25px
Den store farvede stribe som findes på det nuværende hønsedesign er blevet fjernet til fordel for udvalgte rammefarver på standard, npov, slet og flyt.
Overskriften er nu på samme linje som resten af teksten, jeg var ikke sikker på denne ændring i starten, men det ser faktisk ret godt ud efter min mening.
For at få et bedre overblik kan du sammenligne det første forslag ovenover med dokumentationssiderne for det ændrede design, her kan du også se hvordan de forskellige id-typer ændrer skabelonen.
Jeg synes det er et rigtigt flot stykke arbejde du har lavet med hønsene, og jeg kan godt lide de eksempler du har linket til her ---Zoizit (diskussion) 4. dec 2016, 18:19 (CET)
@InsaneHacker: Vi skal vel ikke tilbage til at have gule velkomstskabeloner? - Sarrus (d • b) d. 4. dec 2016, 18:38 (CET)
Ikke hvis det er op til mig. DBoks-designet er ment til de skabeloner man ser i toppen af diskussionsider. Velkomster og advarsler ville nok skifte over til WBoks-designet. Egentligt ville jeg foretrække at velkomstskabelonerne var mere i retning af plaintekst, men det er en helt separat diskussion. Mvh. InsaneHacker (💬) 4. dec 2016, 18:43 (CET)
Absolut et stort fremskridt, meget mere velafballanceret end de nuværende. (Vi kan jo kalde dem duer/duedesign, og komme væk fra hønsene ;-) - Nico (diskussion) 4. dec 2016, 23:47 (CET)
Jeg synes at det er dejligt at du har lavet dette store arbejde. Dog vil jeg gerne foreslå at bruge denne KBoks design på alle navnerum. I stedet for at dele op i navnerum, synes jeg at dele op i farve/tema/emne er en bedre ide, og synes bedst om denne udseende. De andre designer frafalder derfor. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 5. dec 2016, 03:07 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Jeg kan godt se hvad du mener, grunden til de er lavet som de er er for at akkomodere eksisterende designs på f.eks. diskussionsider. Hvis man brugte KBoks til altting ville det enten betyde at der ville være et design-clash på f.eks. diskussionsider, eller at alle designs skulle laves om, hvilket er langt mere arbejde. Dog kan jeg godt se hvad du mener, lad os vente lidt og se andres feedback. Mvh. InsaneHacker (💬) 5. dec 2016, 10:48 (CET)
Projektet sættes i bero indtil projektskabelonafstemningen er slut/efter nytår. Mvh. InsaneHacker (💬) 11. dec 2016, 20:02 (CET)
Wikipedia:Fokusmåned/November 2016/Wikidata/Kirker i Danmark opdateres automatisk via en bot. Desværre "fanger" boten ikke alle artikler, fx mangler Mørdrup Kirke til trods for, at artiklen er oprettet for længst, at der er billede, koordinater, infoboks og Q-kode. Hvormange andre kirker, det gælder, ved jeg ikke, men det er et problem. Manuelle tilføjelser slettes af boten. Mit spørgsmål: bør dette ikke laves om således, at det også er muligt manuelt at rette det, som boten åbenbart ikke kan finde ud af? (Skrev Rmir2 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Når Mørdrup Kirke i Wikidata alene har oplysningerne "land: Danmark", "beliggende i det administrative område: Helsingør Kommune" og "billede:Mørdrup Kirke 2014.jpg", er der ikke meget for botten at arbejde med. Den kan jo ikke gætte at det er en kirke. --Palnatoke (diskussion) 3. dec 2016, 09:15 (CET)
Hej, hvis det er besluttet at der ikke må stå fast størrelse på billeder - hvorfor bliver det så ikke implementeret med en bot? --Honymand (diskussion) 4. dec 2016, 17:14 (CET)
Der kan jo godt være særtilfælde hvor det er nødvendigt at justere billedstørrelsen, og botter er rimeligt sort/hvide i deres handlinger. Mvh. InsaneHacker (💬) 4. dec 2016, 17:21 (CET)
Det kræver, at der nogen, der driver en bot, der regelmæssigt afsøger Wikipedia for brugen af fast billedstørrelse og derefter retter det. Men der kan vel opstå situationer, hvor det kan være relevant og som en bot ikke kan afgøre? Er der et problem i, at det rettes manuelt, når man støder på det? Til orientering blev det vedtaget her: Wikipedia:Landsbybrønden/Fixed-size parameter i thumbs. - Sarrus (d • b) d. 4. dec 2016, 17:22 (CET)
Enig med InsaneHacker, jeg retter tit billedstørrelser, men træffer også tilfælde hvor jeg finder det i orden med store billeder, som jeg så ikke retter. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. dec 2016, 17:42 (CET)
Jeg kan ikke se hvad det har at gøre på en brugerside, hvem den "anonyme" bruger mener har sex med hvem, uanset at brugeren hævder at være en af de navngivne involverede. Generelt kan jeg ikke se noget behov for at omtale tredjepersoner på brugersider. Måske på tide at opdate Wikipedia:Normer for brugersider? --Madglad (diskussion) 6. dec 2016, 13:34 (CET)
Det behøver vi vist ikke at diskutere. Misbrug af brugerside bør medføre blokering. Rmir2 (diskussion) 6. dec 2016, 13:41 (CET)
Det er vi for så vidt enige i, men hvad udgør "misbrug"? Er dette misbrug? Er dette? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 6. dec 2016, 14:34 (CET)
Med hensyn til det første eksempel kan man også kigge på første version. Mht. det andet eksempel vil jeg sige at det er så atypisk et eksempel, at det nok er svært at generalisere beskrivelsen af useriøsiteten. Men jo, efter min mening kunne man godt fjerne useriøst indhold fra sådan en brugerside. Joke og meninger i et vist omfang er fint, så lange det ikke er det dominerende. --Madglad (diskussion) 6. dec 2016, 14:43 (CET)
Nu kan jeg ikke vores politikker foran og bagfra, men vi har en paraplypolitik om at brugersiden skal bruges til information der er relevant for encyklopædien. Ud fra det kan man vel sige at information om interesse og vidensområder er fine nok, men ens promiskuitet er ikke relevant for projektet. Hvis man skriver sin brugerside som en biografi må vores regler om nulevende biografier også gælde. Mon ikke indholdet på brugersiden må som hovedregel forventes at være projektrelevant. er grund nok til at slette hans brugerside. Mvh. InsaneHacker (💬) 6. dec 2016, 15:24 (CET)
Blot til orientering har jeg slettet det ene eksempel, der blev henvist til herover. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 6. dec 2016, 19:28 (CET)
Den kan også slettes under WP:BLP. Jeg tror ikke der er et decideret behov for nye regler. Man kunne lave normerne for brugersider om til en konkret politik. Mvh. InsaneHacker (💬) 11. dec 2016, 22:39 (CET)
Ja, men den slags kan man så også henvise til teksten til sin {{hurtigslet}}, det gårdet nemmere for administratoren at forholde sig til. Det hjælper også på {{hurtigslet}} på ip-oprettede artikler. --Madglad (diskussion) 11. dec 2016, 22:44 (CET)
Wikipedia:Flytteforslag/Oscar for bedste udenlandske film
til
Wikipedia:Flytteforslag/Oscar for bedste fremmedsprogede film
når der er konkluderet en flytning.
Hvad tænker I andre, og håber at det giver mening det jeg siger. --SimmeD(diskussion, bidrag) 12. dec 2016, 08:53 (CET)
Man angiver blot {{fs|"rigtigt link"}}, så skulle det virke (hvis ellers man husker det). --Pugilist (diskussion) 12. dec 2016, 09:02 (CET)
Jeg har været her i snart 5 år og det vidste jeg ikke engang vi havde. Så vidt jeg ved så står det ikke på Wikipedia:Flytteforslag. Det ville nu være smart hvis det stod som en af de ting det skulle gøres ved en flytning. --SimmeD(diskussion, bidrag) 12. dec 2016, 09:11 (CET)
Jeg synes at du skal skrive det på. Der mangler også noget om flytning under sletteforslag. --Madglad (diskussion) 12. dec 2016, 09:16 (CET)
Man kan nemlig nemt give flere argumenter bag hinanden. FX:
|FA |fa |Fremragende |fremragende |Frem |frem |Fr |fr =[[Kategori:Klasse FA-EU-artikler|{{PAGENAME}}]]
Men du kan ikke skrive dem dobbelt som FX:
|FA |fa |Fremragende |fremragende |fremragende
Det betyder at I skal rette op på alle disse skabeloner (ca 65 styks)
så må du jo rette det til hvis dem som har lavet projektskabelonerne har lavet dem sådan i sin tid --Zoizit (diskussion) 13. dec 2016, 13:43 (CET)
Det der lyder alt for teknisk for mig. Jeg forstår slet ikke, hvad der er som skal rettes. Kunne du mon gøre det? Eller kan du sige mig hvilke 65 og hvordan det skal rettes? Evt. vise et eksempel på hvordan det skal gøres? Mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 13:49 (CET)
EileenSanda det er i "koden" på de forskelige skabeloner, der skal rettes så vidt jeg kan se og forstå --Zoizit (diskussion) 13. dec 2016, 13:59 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Hvem er "I". Hvorfor er det EileenSandas opgave at ordne dette, og hvilke 65 skabeloner er der tale om? (Der er over 223 skabeloner i projektskabelonkategorien). Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:06 (CET)
Jeg har ikke oprettet alle disse skabeloner. Det har Palnatoke tror jeg.
Det er alle de skabeloner i spammer på disk-siderne
De funker ikke som de skal da de har dobbelte argumenter, og dermed placerer de artikler i visse tilfælde i forkerte klasse-kategorier.
I er dem der arbejder med at klistre de spammelonerne på disk-siderne.
Redigeringskonflikt x2 Hvorfor skal folk der bruger et værktøj lavet af en anden person sættes til at rode med koden når det ikke er dem der har lavet den? Hvis du ved hvem der har lavet skabelonerne så kontakt pågældende. Hvis det er alle projektskabelonerne så har vi altså at gøre med 200+ stk. medmindre du allerede har rettet nogen af dem. Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:18 (CET)
Når man bruger noget skal man da også forstå hvad den gøre? Når man laver klasse ændringer, skal man da vide hvorfor den gøre det? Når man kører bil skal man da også lærer hvordan de forskellige underdeler funker? Desuden er det jer fire der heletiden har forkæmpet for behold på disk-siderne :P Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 14:21 (CET)
Det svarer til at ingen må indsætte {{Hurtigslet}} eller {{Infoboks}} på artikler med mindre de kan finde ud af skabelonsyntaks. Det er kun en meget lille del af vores bidragsydere der kan det. Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:23 (CET)
Jeg synes jeres indstilling, Zoizits og InsaneHackers, er ukonstruktiv. Vi er vel alle interesseret i at få systemet til at fungere. Jeg kan se, at det er Palnatoke, der har oprettet Skabelon:WPEU; men uanset hvem det er, tager jeg gerne femten skabeloner og retter, blot jeg kan få at vide, hvilke de er. Og, hvad der skal rettes, fremgår jo tydeligt af EU-artikler WPEU. Så lav en liste Rodejong, og lad os få det løst. mvh Per (PerV) (diskussion) 13. dec 2016, 14:27 (CET)
Hvad er der ukonstruktivt ved indstillingen? Ud fra hvad jeg ved om EileenSanda er hun ikke ligefrem skabelonekspert så det er ikke rimeligt at skrive på hendes diskussionside om det. Hvis du læser hvad jeg skrev vil du se at jeg sådan set bare efterspørger konkrete skabeloner da jeg ikke gider at gennemgå over 200 skabeloner hvis nogen af dem allerede er blevet fikset. Du må da vel være enige i at jeg ikke kan bede en person om at fikse en skabelon blot fordi de har brugt den på et eller andet tidspunkt? Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:30 (CET)
WP er også et frivilligt projekt, og man kan ikke sætte folk til at gøre ting de ikke har valgt at deltage i. Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:32 (CET)
PS: Bla, bla, bla Jeg gider simpelthen ikke at svare! Er det virkeligt nødvendigt at kaste sig ud i endnu en lang hidsig argumentering, det er kun 65 skabeloner, lad os løse dem! mvh Per (PerV) (diskussion) 13. dec 2016, 14:34 (CET)
4 gange redigeringsconflict
Når man har ansvar for et projekt, skal man vide at den funker. I har åbenbart aldrig kontrolleret om det passer. Bare i tilfæde af stubberne! Der stod: Stub under ca. 3000 bytes 392 og efter jeg korrigerede det, stod der: Stub under ca. 3000 bytes 173 - Det betyder at over 200 artikler stod registreret i den forkerte kategori, uden at i nogensinde har opdaget det. Og det er kun 1 skabelon!
Nej, når man opfører sig sådan, har jeg ikke løst til at hjælpe dem mere. Jeg har kæmpet mod en væg af nægtelse selvom jeg hele tiden har arbejdet for at få et kompromis der kunne få dem til at beholde deres projekter. Jeg kunne bare have hold min mund og lade som om jeg ikke ved noget og anføre at argumenterne ikke holder stik da resultaterne jo ikke stemmer. Jeg har forsøgt i stedet for at sige hvad der er forkert så de kan rette op på det. Men igen får jeg en væg af manglende forståelse/nægtelse til at finde en kompromis. Fra nu af er det klart at jeg hellere ser alle skabelonerne 100% fjernet. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 14:34 (CET)
@PerV og Rodejong:Jeg bad blot, ligesom dig selv, at få en liste af de skabeloner det drejer sig om. Har du overhovedet læst det jeg skrev :'(? Jeg vil gerne hjælpe med at fikse det, men jeg er åbenbart en stædig person der aldrig vil samarbejde (på trods af at jeg mere eller mindre meldte mig ud af projektskabelondiskussionen for lang tid siden). Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:37 (CET)
Der er ikke nogen der har ansvaret for projekter. Man melder sig ind i dem hvis man er interesseret i at redigere det emne. Hvis Sir48 havde lavet en syntaksfejl da han oprettede {{Infoboks}} skulle alle der havde brugt den så stå til ansvar? Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:39 (CET)
Jeg tænkte også, at det måske var bedre, at denne diskussion blev taget på landsbybrønden hellere end på min diskussionsside. Men jeg orker ikke at diskutere med Rodejong, han hidser sig bare op, som i går, da det endte med, at han ville have Rmir2 blokeret. Så i morges havde jeg besluttet, at jeg ikke ville i en diskussion med ham og at jeg ville lade ham forsøge at løse det han havde gang i. Men jeg ved stadig ikke, om det er en god og bedre løsning har taler om og arbejder med. Jeg forstår ikke helt, hvad det er det går ud på. Men vi får se. InsaneHacker, det forstår jeg godt, at du forlængst havde meldt dig ud af den laaaange diskussion, og jeg forstår også godt, at du ikke er så glad for at blive nævnt som "en af de fire", det lyder som om vi har en eller anden skjult agenda eller aftale, hvilket vi naturligvis ikke har. Mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 14:50 (CET)
I vil bruge de skabeloner. De skabeloner virker ikke. Så find selv den der har oprettet dem, eller dem der har indsat de argumenter dobbelt. Jeg gider ikke mere, for I har selv ikke læst hvad jeg her ovenpå MEGET TYDELIGT har beskrevet! Det er det sidste jeg har at sige om det. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 14:52 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘@PerV: Hvilke skabeloner tager du? Skal vi tage nogle bestemte alfabetiske blokke i Kategori:WikiProjekt-skabeloner hver? Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:53 (CET)
Så vidt jeg kan se er du startet fra "A", så jeg tager den modsatte ende af alfabetet og arbejder hen mod dig. Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 14:56 (CET)
@InsaneHacker: OK - fint, det er jo supernemt, at fjerne fire linjer, det behøver man vist ikke at være professor for. Jeg kører videre med b, c, d ... så mødes vi nok engang! mvh Per (PerV) (diskussion) 13. dec 2016, 15:02 (CET)
Jeg har korrigeret Skabelon:WPKG, kan du sige til mig med det samme, hvis det var forkert? Altså vi skal bare fjerne de linjer som starter med småt bogstav og er en kopi af ovenstående linje, ikke sandt? Således som du har vist i starten her. Mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 15:06 (CET)
Ja, det er sådan det gøres EileenSanda. Jeg er nu færdig med bogstav S og holder lige en pause (har en eksamen om 2 dage så jeg skal også bruge tid på studier). Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 15:16 (CET)
Ok, fint :) Jeg har rettet K og L. Ja, der er andet i livet end Wikipedia, heldigvis da :) Mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 15:22 (CET)
@Rodejong: gælder det også denne linje |kategori|kategori=[[Kategori:Klasse Kategori-Mellemamerikaartikler|{{PAGENAME}}]] mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 15:38 (CET)
Det gælder alle argumenter der er dobbelt opført @EileenSanda:. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 15:49 (CET)
@Rodejong: Når vi nu retter, skal vi så indsætte |Skabelon|skabelon=[[Kategori:Klasse Skabelon-Canadaartikler|{{PAGENAME}}]] |Skabel on|skabelon=[[Kategori:Klasse Skabelon-Canadaartikler|{{PAGENAME}}]] og evt. liste, eller kan vi gøre det med bot, eller noget andet automatisk? mvh Per (PerV) (diskussion) 13. dec 2016, 15:56 (CET)
Nej ikke specialt @PerV:. Det kommer helt an på om kategorierne er oprettet, og om man overhovedet har brug for det. Tror at det ikke er nødvendigt. Men hvis du har lyst til det... FDFOGI! Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 16:03 (CET)
N, O og P er rettet, bortset fra WPPakistan, som blev tilbagestillet. Mvh. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 16:22 (CET)
I og J er også rettet. Nu holder jeg pause. EileenSanda (diskussion) 13. dec 2016, 16:50 (CET)
Flot stykke arbejde @EileenSanda:. Jeg har rettet WPPakistan igen så den nu skal være. Tak for det. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 17:13 (CET)
@EileenSanda:For tykke tommelfingre, da jeg prøvede at logge ind og det viste sig at det var jeg alligevel. Meget pardon. Knud Winckelmann (diskussion) 13. dec 2016, 18:32 (CET)
Hmmm, Rmir2 har lige tilbagestillet min redigering af Skabelon:WPKristendom, jeg ved ikke hvorfor? Jeg troede, at vi skulle give Rodejong en chance at vise, hvad det er han mener, og han mente at det gav fejl, at der var dobbelte argumenter i projektskabelonerne. Er du uenig Rmir2? Mvh. EileenSanda (diskussion) 14. dec 2016, 13:12 (CET)
Det sker ikke mere. Det er lykkedes at totalsabotere projekterne. Intet fungerer længere som det burde. Jeg opgiver at arbejde med projekter i fremtiden. Det er håbløst. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 13:14 (CET)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
Ud fra hvad jeg ved om skabelonsyntaks og #switches vil disse ændringer ikke forstyrre noget. Det er bare noget kode som ikke behøver at være der da det allerede bliver håndteret af linjerne ovenover. Projektskabelonerne burde virke som de altid har gjort. Mvh. InsaneHacker (💬) 14. dec 2016, 13:17 (CET)
Rodejong fik en hel dag til at få sit system til at fungere, men det fungerer ikke. Hvis man fx går til Wikipedia:WikiProjekt Nederlandene og ser på statistk "landeartikler", så er alle felter undtagen "Stub" tomme til trods for, at der naturligvis findes Start-, B- og Lovende artikler. Endvidere hvis man går ned under afsnittet "Kategorier" og trykker på Kategori:Klasse Start-Nederlandene-artikler, så kommer man til en side med følgende tekst: "Denne kategori indeholder for øjeblikket hverken artikler eller medie-filer", hvilket ikke er korrekt.
Ind imellem havde Rodejong usynliggjort NL-skabelonen. Det betød at ca. 50 sider ikke linkede til NL-projektet uden, at nogen vidste det. Nu kan skabelonen ses igen, og det er en enorm fordel. Tak for det!
I går var der problemer med Landbrugsstatistik-oversigten. Det tog tid for mig at finde og løse fejlen. Nu er statistikken korrekt, og hvis man trykker på de "blå" ikoner, kommer man til kategorisiden, hvor artiklerne i en bestemt klasse er samlede. Tilsvarende gælder for andre projektstatistikker.
I øjeblikket har Rodejong fået en aldeles ekseptionel tilladelse til at eksperimentere med "Projekt Nederlandene". Principielt er jeg imod men har accepteret det af hensyn til borgfreden. Jeg vil meget anmode Rodejong om at koncentrere sig om at prøve at få sit system til at fungere frem for at føre redigeringskrig mod alt, hvad jeg prøver at rette op på af problemer.
Til sidst et spørgsmål (det burde nok stå i en anden - alt for lang - diskussion: jeg kan forstå, at Rodejong og andre er indstillet på at lave et nyt system til erstatning for det nuværende. Derfor spørgsmål til fanebæreren @Madglad:: hvis det ender med, at det "gamle" system bliver afskaffet, vil du så acceptere, at det ikke bliver afviklet før der er enighed om et nyt system til afløsning? Dette af hensyn til kontinuiteten i kvalitetsarbejdet på projekterne. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 07:44 (CET)
I gårfandt jeg ud af at en god veninde døde så jeg havde ikke hjernen til at koncentrere på systemet.
's-Hertogenbosch figurer både i Kategori:Ikke-vurderede Nederlandene-relaterede artikler og i Kategori:Klasse Stub-Nederlandene-artikler. Forklaringen er enkelt: Din skabelon på diskussionsiden er ikke vurderet endnu. og indgår ikke testen. Mit skabelon "Klasse=stub" virker udmærket på forsiden. Systemet virker altså udmærket, men jeg må jo ikke fjerne jeres skabelon fra diskussionerne. Derfor forekommer den nu dobbelt. Så snart diskskabelon fjernes, er den ikke dobbelt mere.
...usynliggjort NL-skabelonen. Tja. Jeg var nødt til at teste det og så snart jeg var færdig rulle jeg den tilbage igen. (no biggy)
..."redigeringskrig mod alt, hvad jeg prøver at rette op på af problemer." Tja Rmir. At rette "Klasse=Stub" til "Klasse=stubs" retter jo slet ikke noget. Jeg ved ikke hvad den skulle rettes? Kan du forklare mig det? Systemet virker nemlig fint. Det eneste du gøre igen og igen er at spamme min overvågningsliste med intetsigende redigeringer. Så her er der heller ikke fejl fra min side.
Systemet fungerer stort set allerede godt. Tage Stubberne. Der er i alt 175 og ikke de 392 som der først blev registreret, pga af ovennævnte dobbeltregistrering.
Hvad gør du egentlig for at finde en alternativ? Eller venter du på resultatet d. 29. december 2016 kl. 11? Og river du dig så i håret når du taber afstemningen? Er det ikke bedre til at komme det i forkøbet som jeg nu er i gang med?
Kære Rodejong, jeg synes ikke at vi skal bruge for megen tid på at diskutere. Det er galt nok som det er. Blot eet svar: Hvad gør du egentlig for at finde en alternativ? Svaret er: jeg foreslog alternativet at oprette en særlig projektside, hvortil skabelonerne kunne flyttes. Åbenbart kan det klares med en henvendelse til centralt hold. Jeg håber fortsat på, at denne løsning, der tilgodeser begge "lejre", vil vinde flertal. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 08:23 (CET)
NEJ Rmir! Du fyrer en stor klage af mod mig og min system. Og når jeg nu modbeviser dig at den faktisk virker, så siger du jeg synes ikke at vi skal bruge for megen tid på at diskutere. Sådan virker det ikke! Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. dec 2016, 08:35 (CET)
Fald ned. Jeg prøver i al stilfærdighed at påpege problemerne ved dit system. Jeg må bedrøve dig med, at det fortsat er fuld af fejl. Fx er antallet at artikler i kategori Start forkert, fordi systemet linker både til en skabelon på diskussionssiden og til en usynlig skabelon på artikelsiden, så der er et stort antal "dobbelte link". Et godt råd: i stedet for at blive ophidset over de problemer, jeg påpeger, burde du være taknemmelig over, at jeg påpeger de fejl, som du selv åbenbart ikke kan få øje på. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 09:04 (CET)
Hvordan kan jeg vise at min system fungerer hvis jeg ikke kan bruge skabelonen på artikelsiden? Ja så derfor er der lige nu dobbelte registrering, og det er også i orden. Det har jeg styr på. Jeg kan nemt vise det ved at gøre jeres skabelon ubrugelige, men det gøre jeg ikke. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. dec 2016, 09:14 (CET)
Det vil jeg sandelig heller ikke håbe, for det vil blive betragtet som hærværk. Men det er et problem, at du er ved at lave et system, som åbenbart ikke kan samarbejde med det eksisterende. Det vil skabe kaotiske tilstande, hvis samtlige systemer skal laves om. Vi vil med ret stor sikkerhed miste overblikket over rettede og ikke-rettede artikler, projekter osv. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 09:21 (CET)
Kommentar Svar til Rmir2: Nej til dit spørgsmål: "vil du så acceptere, at det ikke bliver afviklet før der er enighed om et nyt system til afløsning?". Naturligvis ikke. Afstemningen er blevet oprettet, fordi folk var trætte af, at du i tre uger havde forhindret enhver konstruktiv snak om at finde et alternativ. Der er ingen grund til at tro at dette vil ændre sig, da du stadig er modstander af at finde et alternativ. Hvis du vil finde et alternativ er der god tid endnu. --Madglad (diskussion) 14. dec 2016, 13:19 (CET)
Du er da i det mindste ærligt. Tak for det. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 13:22 (CET)
Funktionen tager imod {{{klasse}}} og sammenligner det med hver af mulighederne, og når den finder et match, går den videre til næste lighedstegn, giver os resultatet og ignorerer resten af funktionen.
Vi kan til sammenligning tage eksemplet fra hjælpesiden og rette lidt i det, så vi giver "case2" som input og har "case2" flere steder i listen:
Resultatet bliver:
result234
- ikke noget dobbelt, så fejlen er et andet sted. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2016, 09:06 (CET)
Fejlen ligger i Rodejongs eget system. Det fungerer nemlig fejlfrit med det hidtidige system. Jeg har arbejdet med mindst en snes projekter uden nogensinde at være stødt ind i det problem, Rodejong nu påpeger. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 09:09 (CET)
Når der anføres samme argumenter flere gange, standser systemet ved første argumentet og ser ikke videre. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. dec 2016, 09:20 (CET)
Rodejong, jeg kan hilse og sige, at jeg har helt styr på hvilke systemer, der fungere, og hvilke, der ikke gør. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 09:23 (CET)
@Rodejong: Lad os prøve igen: Lad os tage dit eksempel og erstatte {{{klasse}}} med en kendt værdi, navngive de forskellige output simplere og nøjes med det relevante:
Med "Ost" som input får vi "Ikke-vurderede":
Ikke-vurderede
Med "b" som input får vi "B":
B
Prøv selv videre. Det er ikke i switch-funktionen, fejlen findes. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2016, 09:33 (CET)
Det er da fantastisk, Rmir2 har taget en bil ud af Fords samlebånd, lige når dørene er sat på, og prøver at køre i den. Han ved ikke at kaburatoren først bliver installeret på næste station, men finder så ud af at bilen ikke kan køre. Konklussion, Fords samlebånd virker ikke. Og han begynder at skille bilen ad. Det er virkeligt konstruktivt. Jeg bliver nødt til at oplyse Rmir2 om, at der er ca. 2/3 af de brugere, der har deltaget i diskussionen, for et andet system end det eksisterende. Og venlig som han er, forsøger Rodejong at etablere et væsentligt mere sofistikeret system, der kan tilfredsstille dit ønske om at tilgå artiklerne efter kvalitet på en smidig måde. Giv ham dog arbejdsro, og lad ham bevise, at på næste station installeres kaburatoren. Stop venligst maskinstormeriet, gå ud og køb julegaver, og lad julefreden sænke sig over diskussionen, mens ingeniøren arbejder. Det kan vel ikke være et krav at alt skal fungere på 5 minutter. mvh Per (PerV) (diskussion) 14. dec 2016, 09:45 (CET)
Da jeg fjernede alle dobbelte, kunne jeg se at flere hundrede artikler flyttede sig til en anden kategori. Jeg kunne kun konstatere at det gav fejl hvis der var anført dobbelte argumenter. Men dit eksempel virkede faktisk. Så hvad er det der gøre at den slog fejl i netop denne skabelon?
Det var Rmir der tilføj denne redigering hvormed han så tilføjede 2 linjer med samme argumenter men forskællige resultater:
Jeg accepterer at 2 samme argumenter godt kan fungere, men ikke 2 forskellige resultater. At jeg ikke havde set det er meget beklageligt. Derfor undskyld at jeg tog fejl med de andre skabeloner. Jeg er dog overbevist om at det er bedre at de dobbelte linjer er fjernet. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. dec 2016, 09:56 (CET)
Til PerV: Hjertelig tak for bekymringen om mine juleindkøb. Jeg kan berolige med, at dem er der styr på. Med hensyn til problemer har jeg det sådan, at jeg forsøger at påpege dem og få dem løst, når jeg støder på dem. Et halvt hundrede sider, der ikke linker til det projekt, de hører hjemme i, er ikke ligegyldigt. Efterhånden har Rodejong fået ryddet op i de værste problemer, så det går i den rigtige retning, og det burde alle glæde sig over. Men man kan også så meget med en fix ide, at man overser det åbenlyse eller ser problemer, hvor der ingen er. Rmir2 (diskussion) 14. dec 2016, 10:16 (CET)
I et indlæg på Rmir2's brugerdiskussion skriver Rodejong: "Jeres system virkede ikke korrekt da den placeres artikler i forkerte kategorier. Jeg fandt ud af ved at fjerne de dobbelte argumenter at over 200 artikler flyttede sig til den rette kategori". Er dette korrekt, eller en misforståelse? Og kan der gives en kort, ikke-teknisk forklaring af problemet? --Madglad (diskussion) 14. dec 2016, 13:37 (CET)
I alle disse skabeloner står der noget i retning af:
A| a| = A
a| a| = A
Normalt ville det virke fint, men det gjorde den ikke. For mig er det bare at a tre gange referer til A, så de nederste to er overflødigt. I skabelonen {{WPNL}} viste det at efter min fjernelse af de dobbelte de nævnte artikler flyttede sig til den rette kategori. MEN, MEN, MEN. Det jeg ikke havde set er at Rmir på et tidspunkt havde sat følgende ind:
A| a| = A
a| a| = A
A| a| = a
a| a| = a
Så gjorde det at systemet fik to resultater som den skulle vælge af. Og det kunne den ikke. Så derfor blev disse artikler placeret forkert.
Da jeg ikke kunne formode at der på kun den jeg arbejdede med var dette fejl, antog jeg så at det var på alle disse skabeloner. Det var det så ikke. Men arbejdet er ikke forgæves, fordi den 2. regel er stadig overflødigt. Rmir siger nu at ingenting virker, men det tror jeg på, passer ikke.
Da der er så mange der havde dobbelte argumenter, blev fejlen ikke set. Nu skulle alle skabeloner kun have et argument at vælge fra og kan der ikke opstå fejlen. Den kan nu vælge mellem A og a i stedet for A, a, a og a. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 14. dec 2016, 13:50 (CET)
Du tager fejl, Rodejong - det er ikke sådan, en switch-funktion virker. Funktionen vælger den første værdi, der matcher input. Jeg medgiver at det er langt pænere, når hver værdi kun er der én gang, men det gør altså ingen forskel for funktionen. --Palnatoke (diskussion) 17. dec 2016, 00:36 (CET)
Så du siger at det ikke er rigtigt at over 200 artikler flyttede sig efter skabelonen blev ryddet af dobbelte argumenter? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 17. dec 2016, 01:34 (CET)
Jeg har oversat en artikel fra den engelske Wikipedia vha. oversættelsesværktøjet[1], men når jeg forsøger at udgive oversættelsen får jeg en fejlmeddelelse om at jeg har ramt filteret AbuseFilter: Content Translation Edits.
Fejlmeddelelsens fulde tekst er "Denne handling er automatisk blevet identificeret som skadelig, og er derfor ikke tilladt. Hvis du mener at din redigering var konstruktiv, så kontakt venligst en administrator, og informer denne om hvad du forsøgte at gøre. Her er en kortfattet beskrivelse af misbrugsreglen som din handling udløste: Content Translation Edits".
Er oversættelsesværktøjet med vilje slået fra på den danske Wikipedia, er det slet ikke blevet slået til eller er jeg bare ikke i den rette brugergruppe? Kan det slås til? Hvis ikke kunne det give mening at se, om man kan få en advarsel med i MediaWiki, så andre ikke bruger tid på at oversætte sider vha. værktøjet, som derefter manuelt skal skrives ind på en almindelig redigeringsside. --Kimsey0 (diskussion) 13. dec 2016, 15:51 (CET)
Du gøre ikke noget forkert. Jeg bruger den ofte her på dawiki. Jeg tror at det kan være en link der er tilladt på en:wp men ikke på da:wp. Eller et bestemt ord måske der blev filtreret fra. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 15:54 (CET)
OK. Jeg må prøve at rode lidt med oversættelsen og se, om jeg kan få den gennem filteret. --Kimsey0 (diskussion) 13. dec 2016, 16:02 (CET)
@Kimsey0: - Hvilken artikel oversætter du? Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 16:05 (CET)
Jeg kan desværre ikke finde noget der kan give problemer. Du kunne prøve om du lige kan oversatte en stub fra en:wp. se om dus stadig har det problem.
Du kan eventuelt kopiere hele den oversatte tekst og derefter Wikificere teksten så den er et godt artikel. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 13. dec 2016, 16:21 (CET)
Off Topic: Mit værktøj forsvand for et par måneder siden. Gælder både Chrome og Firefox. Det er aktiveret som en udvidelse i Beta, men kommer ikke frem mere. Nogen der har en idé om, hvordan det kan trylles frem igen ? --Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 17:42 (CET)
Tak, Kåre. Værktøjet står til at oversætte fra engelsk til dansk, men forsøger åbenbart alligevel at gemme på den engelske wiki. Til gengæld indeholder den log, du linkede, hele kildeteksten, så den kunne jeg bare kopiere over på Bagning. --Kimsey0 (diskussion) 13. dec 2016, 18:43 (CET)
We in the Wikimedia Foundation's Editing department are responsible for making editing better for all our editors, new and experienced alike. We've been slowly improving the visual editor based on feedback, user tests, and feature requests. However, that doesn't work for all our user needs: whether you need to edit a wikitext talk page, create a template, or fix some broken reference syntax, sometimes you need to use wikitext, and many experienced editors prefer it.
Consequently, we've planned a "wikitext mode" for the visual editor for a long time. It provides as much of the visual editor's features as possible, for those times that you need or want wikitext. It has the same user interface as the visual editor, including the same toolbar across the top with the same buttons. It provides access to the citoid service for formatting citations, integrated search options for inserting images, and the ability to add new templates in a simple dialog. Like in the visual editor, if you paste in formatted text copied from another page, then formatting (such as bolding) will automatically be converted into wikitext.
All wikis now have access to this mode as a Beta Feature. When enabled, it replaces your existing wikitext editor everywhere. If you don't like it, you can reverse this at any time by turning off the Beta Feature in your preferences. We don't want to surprise anyone, so it's strictly an opt-in-only Beta Feature. It won't switch on automatically for anyone, even if you have previously checked the box to "Aktivér automatisk de fleste betafunktioner".
The new wikitext edit mode is based on the visual editor, so it requires JavaScript (as does the current wikitext editor). It doesn't work with gadgets that have only been designed for the older one (and vice versa), so some users will miss gadgets they find important. We're happy to work with gadget authors to help them update their code to work with both editors. We're not planning to get rid of the current main wikitext editor on desktop in the foreseeable future. We're also not going to remove the existing ability to edit plain wikitext without JavaScript. Finally, though it should go without saying, if you prefer to continue using the current wikitext editor, then you may so do.
This is an early version, and we'd love to know what you think so we can make it better. Please leave feedback about the new mode on the feedback page. You may write comments in any language. Thank you.
James Forrester (Product Manager, Editing department, Wikimedia Foundation) --14. dec 2016, 20:33 (CET)
Hello, could someone help with the annotations on this picture? I am not totally sure about the environment of the center. Ziko (diskussion) 15. dec 2016, 21:10 (CET)
Jeg efterlyser en mere nuanceret fremstilling af anvendelsen af tortur i Danmark. Som ny bruger er jeg i tvivl om, hvordan dette bedst kan gøres. Der er efter min vurdering behov for at ændre på teksten i de danske artikler om tortur og Johann Friedrich Struensee (måske også andre steder?)
I artiklen om tortur beskrives anvendelsen af tortur i Frankrig på denne måde (med henvisning til Lynn Hunts "Inventing Human Rights"):
I Frankrig blev tortur som redskab til at fremkalde tilståelser afskaffet i 1780, mens den systematiske praksis med at anvende tortur mod dømte forbrydere for at få dem til at afsløre medsammensvorne først blev afskaffet i 1788.[1]
Herefter beskrives forholdene i Danmark således (med henvisninger til Amdisen, Holm og Jensen):
Den første officielle afskaffelse af tortur i Danmark skete under Struensees styre i 1771, dog imod Kancelliets ønske,[2] og torturen, eller "den skarpe Examination" som den blev kaldt, blev også genindført af de nye magthavere efter Struensees fald i 1772.[3] Torturen som redskab i retsplejen blev derefter først afskaffet i Danmark ved plakat af 6. december 1837.[4]
Det er en vigtig pointe, at Danske Lov af 1683 faktisk forbyder tortur:
Første Bog. Kapitel 20.
Om pinlig Forhør.
[Ingen skal pinligen forhøris, uden han tilforn er dømt til Døde for nogen Ugierning, med mindre det er in crimine Majestatis i højeste Grad, hvor Sagens Beskaffenhed ikke lider, at den almindelige Lands Proces kand følgis.]'
Kapitel 20 bortfalder 6. december 1837, hvilket må betyde, at det er undtagelsen fra det generelle forbud mod tortur (i forbindelse med majestætsforbrydelser), der afskaffes på dette tidspunkt.
Tortur var dog tilladt ved den militære ret, men det blev sjældent anvendt. Praksis beskrives på denne måde i Tyge Kroghs afhandling om henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallet, "Oplysningstiden og det magiske", side 78:
Tortur var tilladt i den militære ret, men kun efter kongelig resolution. Kongerne afviste imidlertid regimentsretternes ønsker om at benytte torturen til at fremtvinge tilståelser. De tillod kun tortur i større tyverisager, hvor tyven ikke tilfredsstillende kunne gøre rede for, hvad der var blevet af de stjålne varer. Torturen skulle så tvinge ham til at røbe, hvor han havde gemt tyvekosterne eller angive medsammensvorne eller hælere. Kongen tillod tortur benyttet fem gange i tyverisager ved regimentsretterne på Sjælland uden for København. Alle fem tilfælde var fra 1730'erne.
Tyge Krogh har undersøgt retspraksis på Sjælland i første halvdel af århundredet frem til 1756. I 1714 blev en dødsdom mod en soldat omstødt, fordi tilståelsen var opnået ved tortur (Krogh, s. 528). I tvivlssager var det frem til midten af århundredet Det teologiske fakultet, som kongen spurgte til råds. I en sag fra 1733 mod en rytter, som var stærkt mistænkt for drab, men nægtede sig skyldig, blev fakultetet spurgt, om han kunne benådes på livet eller pålægges tortur for at sige sandheden. Fakultetet frarådede bestemt tortur og henviste til Danske Lov 1-20-1, som forbyder tortur, og at "Erfarenheden haver lært, at een paa Piinebænken ofte haver bekiendt det om sig selv, hvorfor hand er blevet henrettet, endskiønt Tiden siden har forklaret, at han ..... var uskyldig" (Krogh, s. 553). En musketer blev i København i 1744 truet med den polske buk, og gik på den baggrund til bekendelse (Krogh, s. 485). Dette forløb gentog sig med en anden musketer i 1745 (Krogh, s. 488).
Tortur var altså ikke tilladt ved den civile ret i Danmark og Norge, og Tyge Kroghs forskning viser, at tortur sjældent blev anvendt ved den militære ret, at det kun skete efter kongelig resolution, kun i særlige sager og kun efter, at skyldsspørgsmålet var afklaret (jf. den tilsvarende skelnen i lovgivningen i Frankrig).
I artiklen om Struensee beskrives forbuddet mod tortur sådan: "anvendelsen af tortur forbydes i forbindelse med at få mistænkte til at tilstå (16. november 1770)."
Der er ingen kildehenvisninger til denne oplysning, men den ser ud til at stamme fra Asser Amdisens "Struensee - Til nytte og fornøjelse":
Også i den danske helstat var tortur i den civile retspleje et ret sjældent fænomen i 1700-tallet; det var ikke noget, man bare kunne bruge mod alle og enhver for at fremtvinge en tilståelse. Faktisk brugtes tortur kun over for forbrydere, som man var fuldstændig sikre op havde begået grov forbrydelse, men som vægrede sig ved at tilstå forbrydelsen eller afsløre deres medsammensvorne. Den 16. november 1770 spurgte kongen Tyske Kancelli, om torturen stadig var i brug i de tyske provinser.[270] Dette bekræftede Kancelliet, hvilket førte til en resolution med følgende ordlyd:
"Torturen [skal] ganske afskaffes, og i sager, hvor sagen kan klarlægges gennem andre beviser, skal straffen eksekveres uden forudgående tilståelse. i sager, hvor der kun kan bevises sandsynlighed, skal man hellere sætte den anklagede på fri fod end løbe risikoen for at pine en uskyldig." [271]
Trods modstand fra centraladministrationen blev dette senere udvidet til at gælde hele riget. [272]
Ifølge Amdisens noter stammer citatet fra en kabinetsordre fra 16. november 1770, som har fået nummer 288. Uden at have adgang til alle Struensees kabinetsordrer er det svært opklare, præcis hvad der er blevet forordnet hvornår. Men det er en imponerende sagsbehandling, hvis Struensee har stillet et spørgsmålet til Tyske Kancelli 16. november 1770, har fået et svar samme dag, og på baggrund af dette har udfærdiget en ny kabinetsordre, som er blevet trykt med samme dato. Under alle omstændigheder ser det ud til, at kabinetsordren omhandler Slesvig og Holsten.
Jeg undrer mig over Amdisens udsagn om, at "tortur i den civile retspleje [var] et ret sjældent fænomen i 1700-tallet". Det var ikke bare et sjældent fænomen, det var som nævnt ikke tilladt efter Danske Lov. Det ville også være interessant at få kvalificeret Amdisens udsagn om, at "dette senere [blev] udvidet til at gælde hele riget".
— Det andet vigtige, igjennem Kanselliet udfærdigede, Lovbud, var Forordningen af 30 December, angaaende at Inqvisisionskommissionen i Kjøbenhavn skulde føjes til Hof- og Stads-Retten. Denne Kommission skulde bestaae af en Hof- og Stads-Rets-Assessor, en Stabskaptein, to Lieutenanter af Søetaten og en Lieutenant af hvert Garnisonens Regiment, hvorhos der og skulde være en Inqvisisionsskriver, som besad Færdighed i at skrive baade Dansk og Tysk, og var i Stand til at give en Rotulus Attestationum beskreven. Efter at den Anklagedes Værneting havde foranstaltet den første Undersøgning, samt Forbryderens Anholdelse og Arrest, skulde den anbefale Klagerens Begjering til Hof- og Stads-Retten, som da, efter Omstændighederne, henviste Sagen til Undersøgelse i Kommissionen. Denne skulde derpaa have Frihed, at lade tilsige Enhver, som enten kunde give Oplysning eller formodedes indviklet i Sagen, og, om fornødent, lade ham afhente med Vagt. Den maatte lade i Stokhuusarresten anholde alle, imod hvem fandtes store og velgrundede Formodninger, at de vare Medskyldige, da der forhen undertiden ved Undersøgning i Kommissionen havde, som der sagdes, efter Omstændighederne været brugt Tvangsmiddel, ved nogle Slag af en Tamp eller deslige, for at faae den rette Sandhed udledet og de Medskyldige opdagede; men Kongen vilde hellere, at i slige Tilfælde en Skyldig gik fri, end at en Uskyldig saaledes skulde lide. Sligt blev desaarsag for Eftertiden aldeles ophævet og forbudet, da, hedd det, en Delinqvents Overbevisning alene burde skee ved Vidner og Omstændighedernes Rimelighed, hvorimod den, som angav sine Medskyldige, maatte enten befries for den fortjente Straf eller idetmindste ansees med en mildere. —
Citatet er interessant, fordi det indikerer, at det netop var i forbindelse med Inkvisitionskommissionens efterforskning af militære sager, at Struensee afskaffede muligheden for brug af tortur i Danmark og Norge. Det bliver også nævnt, hvad torturen bestod i - "nogle slag af en tamp eller deslige". Denne forordning ser altså ud til at stamme fra 30. december 1771 og ikke 16. november 1770. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Viggo Degnbol (disk. • bidrag) 16. dec 2016, 23:13 )
I forlængelse af flere diskussioner på Diskussion:Jan Ullrich, bringer jeg den her i spil, så vi en gang for alle, kan blive enige om, om oplysninger om privatliv er relevant at have med i biografiske artikler om kendte personer, det være sig en cykelrytter som i tilfældet, det kunne også være en fodboldspiller, politiker, forretningsmand, violinspiller, sanger eller lignende. Et underspørgsmål her, kan også være, hvad er relevant at have med, og hvad er ikke. Er det, som i nævnte eksempel, relevant at have en trafikulykke med, der er sket otte år efter karrierestop? Eller er det kun relevant at have et med, der skete mens han stadig var aktiv? Et tænkt eksempel kunne være om det er relevant at have en skilsmisse med for en politiker, hvis denne har trukket sig ud af politik når det sker? Jeg ved at JBM har en mening om dette - men hvor sætter vi egentlig grænsen for hvad der er relevant? mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 09:51 (CET)
Det er en virkelig god og relevant problemstilling, som indeholder nogle gråzoner. Uanset erhverv er det min opfattelse, at "privatlivet" har relevans i det omfang, hvor det belyser pågældendes professionelle virke. Mht. forfattere er der den særlige vinkel på spørgsmålet, at denne muligvis har selvbiografiske vinkler i sine værker. Derfor skal man være forsigtig med at vurdere "private forhold" som irrelevante. Et eksempel kunne være Erik Valeur, hvis opvækst efter hans egne udsagn er central for plottene i hans bøger. Mht. sportsudøvere o. lign er det vel irrelevant, hvad disse har bedrevet efter karrierestop, med mindre det direkte kan belyse karrieren. Under alle omstændigheder vil jeg være forsigtig med at slette oplysninger i biografier uden forudgående diskussion med andre brugere.--Ramloser (diskussion) 13. nov 2016, 10:57 (CET)
Når man først er blevet berømt må man jo affinde sig med at man er genstand for folks interesse for ens person, også udenfor ens felt, det være sig cykelrytteri, politik, eller hvad det er, artiklerne omhandler personerne, ikke deres stilling, de har som regel jo opnået notabiliteten via deres virke i en stilling, men det er altså personerne artiklerne handler om, det vil være at tegne et ukomplet billede ikke at skrive om det hele, selvfølgelig skal der være en vis distance omkring privatlivets fred, og vi skal nok ikke skrive om Lars Løkke Rasmussens private grillfester eller Jan Ullrichs indkøb i Lidl, men når man er en offentlig person følger der altså med at man får noget spotlys på sig. Mht. det specifikke tilfælde med en trafikulykke kan det sagtens være relevant, uden at have læst om ulykken, er der flere punkter den kan være passende at ha' med på og omvendt, langt de fleste scenarier jeg kan komme på vil være relevant. -- Vrenak (diskussion) 13. nov 2016, 18:21 (CET)
En anden privatlivsproblematik jeg ofte støder på, er en ildhu med at indsætte folks børn i biografier. Jeg mener kun børn er relevante i det omfang de selv bliver encyklopædisk relevante, og at børn af nulevende kendisser har ret til anonymitet, og ikke bør medtages her, - uanset at ugebladene har en anden politik; - at de har været i billedbladet som barn af en encyklopædisk relevant person, bør ikke gøre dem relevante her. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 11:08 (CET)
Enig. Generelt kan jeg heller ikke se at familieforhold har stor relevans. Det kan have god relevans, hvis et ægtepar udøver kunst sammen, eller har et familiefirma, men generelt er det uinteressant. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 11:19 (CET)
Det har relevans at folk har børn, hvor mange børn, og hvornår i livet, de har fået dem, for det er forhold, der er vigtige for deres øvrige aktiviteter, men børnenes navne er irrelevante. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2016, 11:43 (CET)
Årsagen til at jeg skrev et afsnit om privatlivet i artiklen om Jan Ullrich var den, at det efterlystes på artiklens diskussionsside af Tøndemageren, dette i forbindelse med, at artiklen er nomineret til "Lovende artikel" (afventer stadig), Tøndemageren skrev: "Mere om Jan Ullrich end blot hans løbsresultater. Der bør være meget andet at skrive om ham også (privatliv, skader, doping, karantæner, træning) mvh Tøndemageren", og dette forsøgte jeg at gøre noget ved, bl.a. at skrive en smule om privatlivet. Jeg har ikke noget imod, at I sletter børnenes navne, vi kan evt. rette det til at han har fået 3 børn eller 3 sønner og ikke have deres navne og fødselsår med, hvis det er problematisk, og hvis man mener, at det er irrelevant at have med i artiklen, at han 8 år efter karrierens slut, var involveret i en trafikulykke, hvor andre kom til skade og han havde for høj promille, så slet det endelig. Det var ikke et ugeblad som var kilden men avisen Politiken, og der var skrevet meget mere om det på tysk Wikipedia også. EileenSanda (diskussion) 13. nov 2016, 12:02 (CET)
Børn er en gråzone, som både kan være relevant. At nævne dem ved navns nævnelse ser jeg intet umiddelbart problem i. Det vil formentlig oftest være kendt alligevel, uden at vi hermed trække børnene ind i rampelyset. Så eksempelvis "Søren har to børn, Isabella (f. 2009) og Gotfred (f. 2012)", ser jeg ikke som problematisk (og bestemt ikke ugebladsjournalistisk - en genre der bestemt heller ikke behøver være dårlig). Men at gå mere i dybden med dem, kan sagtens vise sig at være irrelevant.
En persons gøre og laden efter karrierens slutpunkt kan både være relevant og irrelevant. Hvis det nævnes i flere store nationale medier, anser jeg det for meget relevant (herunder falder eksemplet med Jan Ullrich, som EileenSanda nævner). mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 13:04 (CET)
På linje med Nico og Palnatoke (og Madglad). Det er inderligt ligeglydigt, hvilke navne en biograferet persons børn har. Har børnene bedrevet noget selvstændigt, der gør dem "kendt" kan navnene nævnes. Den biograferede har på godt og ondt gjort sig bemærket, og må finde sig i at blive biograferet, men børnene har ikke selv valgt deres forældre. Børn har også krav på et privatliv, og langt fra alle børn af kendte synes om at blive gjort til offentlige personer. Tiderne skifter, og flere og flere børn og familiemedlemmer skriver egne nane ind i artiklerne om de "kendte", men det bør ikke få udslagsgivende for de børn, der ikke ønsker at blive gjort til halehæng til forældrene. --Pugilist (diskussion) 13. nov 2016, 14:47 (CET)
Det helt store spørgsmål er, synes jeg, hvis børnenes navne allerede er almen kendt (dette kunne være Kanye Wests og Kim Kardashians søn North West), vil vi så udøve censur hvis vi sletter navnet fra de to nævntes artikel. Det er helt forståeligt at vi ikke ønsker at promovere børnene - men gør vi egentlig det ved at nævne navnene? Hvis navnene allerede er kendt, vil vi så ikke udøve censur, fremfor at beskytte børnene, ved at navnene ikke står der? For mig vil et "navneforbud" (nok ikke det rigtige ordvalg), være på linje med ideen om grænsekontrol i Danmark, når de ydre grænser i EU allerede har lukket ned for en større indvandring. Hvilken reel effekt vil det have, og vil det ikke blot være forfejlet symbolpolitik? mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 15:59 (CET)
Ordet "censur" har en grim klang, men det har heldigvis intet at gøre med censur. Så svaret på det store spørgsmål er heldigvis nej: Det har ikke noget at gøre med censur. Det har heller ikke noget at gøre med grænsekontrol. Som beskrevet ovenfor, kan der være situationer, hvor børnene, eller deres navne, kan være encyklopædisk relevante. Om Kim Kardashians børn (eller børnenes navne) er encyklopædisk relevante, véd jeg ikke, men det må man konkret tage stilling til. Kim Kardashian og hendes familie er helt abnormt kendt og eksponeret, hvorfor eksemplet næppe er hensigtsmæssigt. Langt de fleste børn af biograferede er ganske almindelige børn, hvor medieinteressen er begrænset. Der vil være grænsetilfælde, men det må man tage hen ad vejen. --Pugilist (diskussion) 13. nov 2016, 18:00 (CET)
Min pointe er blot, gør vi børnene mere berømte ved at nævne deres navne? Jeg argumenterer ikke for at de skal være der - men de argumenter der er blevet brugt hidtil, er at tage et hensyn til børnene, som de reelt set ikke har bedt om at vi gør. At vi blot nævner deres navne, gør dem hverken mere eller mindre berømte. Jeg anderkender at der er flere der opfatter denne del som "sladderbladsjournalistik", men spørgsmålet er om det ikke at overfortolke? Hvad er det helt præcis man er bange for sker, ved at nævne børnenes navne? Vi kan jo af gode grunde ikke nævne navnene, med mindre de allerede er nævnt andetsteds. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 18:13 (CET)
Tak til Tøndemageren for at oprette en relevant debat om afgrænsning i biografier. Eksemplet er godt at debattere ud fra. JBM 13. nov 2016, 18:51 (CET)
Jeg kan på ingen måde se hvorfor børn navne ikke må nævnes i deres forældres artikel, og jeg synes personligt at det er skønt at det står i artiklen, ligesom andre mere personlige ting, ud over hvilke film eller sportsbegivenhed personen har deltaget i. ---Zoizit (diskussion) 13. nov 2016, 18:55 (CET)
Efter min mening, i eksemplet "Jan Ullrich" er det fint at nævne familieliv og børn. Folk, der interesser sig for personen, vil spørge sig selv "hvad blev der egentlig af Jan Ullrich". Derfor fint at nævne, at han har sit familieliv, er blevet skilt fra den første kone/kæreste, hvor han bor og, at han er flyttet til Mallorca. Men uanset, at Politiken skrev om en færdselsulykke otte år efter cykelkarrieren, mener jeg Wikipedia-artikler kan gøre det lidt bedre og holde sig til det interessante og det artiklen handler om. En cykelrytters karriere og det af privatlivet, som kan tænkes at have haft betydning for de sportslige præstationer. Jan Ullrichs privatliv er ikke interessant, blot fordi han var en kendt person i kraft af hans mange deltagelser i store cykelløb gennem mange år. Det hører hjemme i en biografi og er sikkert nævnt i den eller de bøger, der er skrevet om ham. Jeg mener dog, det er vigtigt at begrænse sig i en Wiki-artikel. Folk regner ikke med at skulle læse en meget lang artikel, når de går på Wiki for at læse om et emne. Det skal være en kort introduktion til emne - ikke en udtømmende beskrivelse eller forklaring af et emne. Eller det skal være skrevet, så man kan læse dele af en artikel, hvor artiklen fungerer som et opslagsværk. Det er godt at skrive lidt om, at Jan Ullrich tager gæster (cykelmotionister) med på store bjergrige ruter i Rocky Mountains - fordi spørgsmålet mange vil have stillet sig selv er: Hvad blev der egentlig af Jan Ullrich? Men en Wiki skal være bedre end en avisartikel. Mediet Wiki stræber højere en dagspressen, så jeg mener ikke, det er relevant at nævne et færdselsuheld 8 år efter, han var en kendt person (til og med cykelrytterkarrieren sluttede i 2006) uanset Politiken har bragt en artikel om episoden. Hvad er historien? En talentfuld cykelrytter har dummet sig - igen. And so what. Det er meget menneskeligt. JBM (diskussion) 13. nov 2016, 22:03 (CET)
JBM Det du glemmer i hele din argumentation, det er, at du ikke sidder i en position, hvor du kan vurdere hvad andre mennesker gerne vil have. Du argumentere ud fra en forestilling om, hvad der får folk ind på en artikel - uden faktisk at have den fjerneste idé om denne tanke- og beslutningsproces. Det er helt fint at sige at du ikke synes det - det er faktisk helt fair. Men at skrive "folk regner ikke med at skulle læse en meget lang artikel" eller "fordi spørgsmålet mange vil have stillet sig selv er" har du intet belæg for. Med det sagt, så skal den korte introduktion til emnet være indledningen - så den skal gerne være i alle artikler (se evt. WP:Stilmanual). Herefter kommer en udtømmende og forklarende beskrivelse af det emne det handler om. Dette variere så alt efter grundigheden i artiklen. Dernæst, så blev trafikuheldet dækket i flere nationale medier i Tyskland, hvorfor det må have relevans for en artikel om Jan Ullrich - det er ikke wikis opgave at differentiere mellem positive og negative historier om en person. Sidst, så forstår jeg ikke hvorfor det er okay at nævne at han leger "turistguide", men ikke at han er med i et stort trafikuheld - et trafikuheld hvor han ovenikøbet var spirituspåvirket? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 10:07 (CET)
Kære JBM. Det er legitimt at have forskellige opfattelser af, hvor lang en biografi bør være; under alle omstændigheder bør mindre betydende detaljer, herunder privatlivet, ikke stå i indledningen. Så længe indholdet er neutralt formidlet og ikke indeholder fx injurierende påstande, er der ikke nogen klar "regel" for, hvornår der er tale om trivia. Mht. børn kunne flg. eksempel måske afklare lidt: Clint Eastwood har fire børn, der er selvstændigt notable, hvorfor der er ind- og udgående links mellem dem og faderen. Hertil kommer to, der ikke har gjort sig selvstændigt bemærket (endnu). De er blot nævnt ved navn - og det ville da være besynderligt med 4 navngivne og 2 unavngivne. Det er i øvrigt et karakteristisk træk ved Wikipedia, at der inden for rammerne af stilmanualen er mange variationsmuligheder i tekstudarbejdelsen, netop fordi indholdet er udarbejdet af brugerne uden censur "oppefra". Vrøvl, hærværk og "hønsedesign" etc. slår vi ned på i "fællesskab", gråzoner diskuterer vi -som her- og på et eller andet tidspunkt finder vi som regel en konsensus om de ømtålelige forhold. Det lyder måske lidt højstemt, men "moralen" er min drivkraft og årsagen til, at jeg har brugt uger, måneder, måske år på at skrive, diskutere og rette.--Ramloser (diskussion) 14. nov 2016, 17:06 (CET)
@Tøndemageren: Jeg begynder mit indlæg med at skrive "efter min mening ..." Omvendt kan man sige, at det er for let og ikke praktisk anvendeligt at argumentere med at sige, at "du kan ikke vide, hvad der interesser folk". "Man ved ikke, hvad der måtte motivere en potentiel læser for at slå op på et emne, en artikel på Wiki - så derfor kan vi ikke sætte en afgrænsning". Og hvorfor så oprette debatten her - hvis ikke der kan trækkes en streg i sandet? Det ser da ud til, der er forskellige meninger om emnet. Og som jeg har skrevet før, så mener jeg Wiki skal stræbe lidt højere end hvad aviser skriver. Ved aviser, hvad der interesser folk - nogen vil sige ja andre vil sige nej, men de er nødt til af begrænse sig, da brevsprækker har en vis højde :-) Forskellen mellem det du kalder at lege turistguide og så et biluheld, er, at førstnævnte besvarer spørgsmålet "Hvad blev der egentlig af Jan Ullrich - hvad går han og laver i dag" A ha - han cykler fortsat og nogen cykelmotionister har glæde af det. A ha - han deltager i styrkeprøveløb som La Marmotte, fordi folk, der deltager i det, synes det er skægt at have en pensioneret toprytter med i sådan et løb. Men at nævne, at der skete et biluheld, det er ikke det, der interesser folk. Sig lidt om, hvad læseren får ud af den oplysning? Begrund det bedre end, at det var der nogle aviser, der skrev. Og så til aller sidst - hvis ambitionen med Wiki er at samle al viden om et emne, så tror jeg det er tid til at revurdere, hvad "projektet" går ud på. Efter min mening går projektet ud på at gøre relevant, sandfærdig viden om emner af mange slags tilgængelig gratis for offentligheden og gøre det muligt for folk (lægfolk) at udveksle viden og syn på en sag med andre lægfolk, der interesser sig for et emne en periode. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 17:21 (CET)
JBM der kunne jo også være nogen som tænker "hvornår var det nu det var at Jan Ullrich var i den der ulykke?" og gerne ville kunne finde det i wilipedia artiklen om Jan Ullrich --Zoizit (diskussion) 14. nov 2016, 17:32 (CET)
Det er fuldstændig spekulativt at skrive artikler ud fra et kriterium, der hedder "hvad der interesserer folk" (wikis læsere). Ingen har patent på "folkets interesser", den eneste strømpil er besøgstallene på artiklerne, men da et leksikon ikke er et udvalg af populære, men af relevante artikler, kan besøgstal, meningsmålinger og lignende ikke benyttes som kriterier.--Ramloser (diskussion) 14. nov 2016, 17:49 (CET)
Det kunne der være Zoizit - men der kunne også være mange, der ikke finder det relevant at nævne bilulykken, når den er sket 8 år efter cykelrytterkarrieren. Det spillede ingen rolle for det, den person biografien omhandler, havde som profession. Ulykken i 2002 kan have spillet ind i en dårlig sæson eller omvendt. Til Ramloser: Det argument, du fremfører er gangbar i en teoretisk, ideel verden. Ikke i praktisk virkelighed. Når et leksikon udarbejdes, sker der nogle valg - de foretages af en redaktion ud fra nogle kriterier. Mine indlæg handler om, nu da Tændemageren har oprettet debatten, at der her er et eksempel på, at der må kunne opstilles nogle kriterier. Som nogle brugere ovenfor kommer med indspark til. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 18:01 (CET)
Er helt enig med Ramloser omkring det spekulative - for vi har ingen idé om hvad der interessere andre end os selv som individer. Så bare fordi man selv synes noget ikke er relevant, så kan andre jo godt synes det. Nu siger JBM at det ikke er relevant, hvad Jan Ullrich har bedrevet efter sit karrierestop - altså med mindre det er motionsløb har han deltaget i, så er det relevant, for det påvirker også andre. Når han så kører spritkørsel er det pludselig ikke relevant, fordi det ikke påvirker hans karriere på nogen måde? Jeg undskylder mange gange, men jeg ser altså ingen konsekvens i den linje der ønskes at blive trukket.
Formålet med at oprette denne diskussion, er netop at se hvor folk mener der skal trækkes en streg. Den streg der pt. nævnes, er omkring navns nævnelse af børn - og faktisk ikke så meget andet som jeg lige læser det. Derudover så tror jeg at du, JBM, lidt har misforstået konceptet "den fri encyklopædi", for du nævner tit og ofte noget omkring en redaktion? Hvad er pointen i dette - det er ikke noget der arbejds med på wikipedia? Der er ingen redaktion og dermed ingen direkte valg. Det er helt i orden at foreslået noget slettet fra en artikel. Men er der uenig om at slette noget, så plejer det at forholde sig sådan, at det bliver stående, såfremt oplysningen faktisk er korrekt, og endnu bedre korrekt og kildebelagt. Hvis vi havde at gøre med noget decideret krænkende for personen, som ikke kunne kildebelægges, var det en anden situation, og så tror jeg ikke der ville være tvivl om det skulle slettes. Men i det konkrete tilfælde har vi at gøre med noget som hovedpersonen selv offentligt har undskyldt også - altså har han været i offentligheden med netop dette selv. Når så samtidigt en stor del af de nationale medier i Tyskland har fokus på det, så må det netop være relevant for artiklen, og det kan formodes at nogle ønsker at finde oplysninger om dette også - hvorfor det er relevant at have på wikipedia... for det er noget der beskriver hvad Jan Ullrich lavede efter hans karrierestop. Så kan man altid diskutere hvor meget det skal fylde og hvordan det skal formuleres - men kan slet ikke se hvordan det ikke er relevant for personen Jan Ullrich (husk igen på, artiklen handler om personen, ikke KUN cykelrytteren).
Sidst vil jeg sige, at jeg er helt enig med JBM i at projektet går "ud på at gøre relevant, sandfærdig viden om emner af mange slags tilgængelig gratis for offentligheden og gøre det muligt for folk (lægfolk) at udveksle viden og syn på en sag med andre lægfolk" - jeg tror dog vi har divergerende syn på hvad "relevant" er, ligesom vi har divergerende syn på hvad der er forbeholdt tabloidpressen og hvad der er forbeholdt Wikipedia som jeg forstår det (ret mig gerne hvis jeg tager fejl her).
Med lad os komme tilbage til sagen, og lad os tage udgangspunkt i det konkrete eksempel... Er det relevant at have information om at Jan Ullrich kørte spritkørsel i 2014? Og hvori består den fundamentale forskel i relevansen mellem deltagelse i motionsløb og spritkørsel? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 18:36 (CET)
Forskellen består i, at deltagelse i cykelmotionsløb har sammenhæng til den tidligere profession: At tage på strabadserende, bjergrige cykelture med cykelmotionister har sammenhæng med den tidligere (kald det fortsatte) profession. At nævne spritkørslen 8 år efter har ingen sammenhæng med den tidligere profession. Konsekvensen er, at der er en sammenhæng til det, der gør personen relevant at beskrive på et sagligt medie. Jan Ullrich som celebrity er relevant at beskrive i Tyskland - ikke i Danmark, hvor langt de fleste alene vil huske manden som tidligere cykelrytter. At beskrive familieliv og børn er fint. Der er en gruppe af administratorer, der har specielle rettigheder til at redigere. Og det er nødvendigt på en åben hjemmeside. Det er det, jeg kalder redaktionen. Det er nogle gode principper, der er på Wiki, men der er nogle så tåler lidt udfordring udefra. Det er vanskeligt at fastsætte generelle retningslinjer. Også derfor er det venligt af Tøndemageren at tage eksemplet op. Jeg husker på, at artiklen handler om personen, men savner så en begrundelse for, hvad det er den nævnte bilulykke fortæller om personen? JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:01 (CET)
Denne formulering af Ramloser beskriver meget fint mit standpunkt i denne debat: "Uanset erhverv er det min opfattelse, at "privatlivet" har relevans i det omfang, hvor det belyser pågældendes professionelle virke. Mht. forfattere er der den særlige vinkel på spørgsmålet, at denne muligvis har selvbiografiske vinkler i sine værker. Derfor skal man være forsigtig med at vurdere "private forhold" som irrelevante. Et eksempel kunne være Erik Valeur, hvis opvækst efter hans egne udsagn er central for plottene i hans bøger. Mht. sportsudøvere o. lign er det vel irrelevant, hvad disse har bedrevet efter karrierestop, med mindre det direkte kan belyse karrieren". JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:17 (CET)
Godt, nu siger du selv at Jan Ullrich er relevant at beskrive som kendt person i Tyskland. Så hænger wikipedia sådan sammen, at det er sproget der er forskellen - ikke landet. Det vil sige at da.wiki ikke er Danmarks wikipedia, det er wikipedia på dansk. Der er en stor forskel. Der er helt sikkert en stor del artikler der har en dansk vinkel - men er noget relevant for de.wiki, en.wiki eller sv.wiki, så er det også relevant for da.wiki kort sagt. Derudover så vil jeg gribe fat i din argumentation. Det vil sige, at hvis Kevin Magnussen om tyve år deltager i et motionscykelløb er det ikke relevant, men det er relevant hvis han kører galt i bil, fordi det hænger sammen med hans profession? Hvad nu hvis vi havde diskuteret Brian Holm, som både er kendt for cykel OG køre bil (sportsdirektør) - ville det så være relevant hos ham med begge dele? Jeg spørger af ren nysgerrig, for at forstå din argumention.
Der er stor stor forskel på at være en redaktion og så være administrator - vi har som administratorer ikke mere at skulle have sagt, end dig. Men vi er enige om, at de principper man arbejder efter skal udfordres, ellers sker der ingen fremgang (stilstand kan også tolkes som tilbagegang). mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 19:20 (CET)
Senere i tråden skriver Ramloser dog, at det er spekulativt at forestille sig, hvad der interesserer folk. Men den ovenfor citerede formulering beskriver meget fint mit standpunkt. Som jeg også har argumenteret for ved at sige, at 2002 bilulykken kan være relevant at nævne, selvom det er spekulation (fiktion) i forhold til at påstå, at der er sammenhæng mellem 2002-ulykken og en dårlig 2002-sæson. Hvad der sker senere hen for en tidligere professionel sportsmand hører hjemme i sladderbladsgenren. Som også finder vej til aviser og TV-aviser af og til. Men det bør ikke findes i et sagligt medie, når det ikke kan relateres til den tidligere karriere som sportsmand. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:26 (CET)
Som du selv har gjort opmærksom på nogle gange - Tændemager - så er vores hoveder skruet sammen på forskellig måde. Jeg tror derfor ikke det er muligt at debattere sig frem til en fælles forståelse ved at skrive frem og tilbage. Jeg henviser til indlægget af Ramloser i går aftes jf. det citerede ovenfor. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:35 (CET)
Tit løber diskussioner lidt ud i sandet, bliver ikke rigtigt konkluderet og går i glemmebogen. Kan man lokke diskussionens deltagere til at forsøge at lave en konsis formulering af hvad man er nået frem til? Så kan vi evt. indsætte det i en vejledning eller norm. --Madglad (diskussion) 23. dec 2016, 15:59 (CET)
En af de mest aktive deltagere, JBM, har ikke været aktiv i en hel måned nu, måske var det derfor, at diskussionen løb ud i sandet? Han var meget imod, at vi skrev om cykelrytteres privatliv, når det var om noget der skete efter at karrieren som cykelrytter var overstået. Jeg ved ikke, om der var enighed om noget. Jeg mener, at folk er enige om, at man godt kan nævne f.eks. antal børn men ikke nødvendigvis børnenes navne, de har ret til et privatliv. Men jeg tror, at det nok kan ske, at børnene selv tilføjer deres navne til artilen, uden at det er noget jeg ved. Det som JBM specielt reagerede på var at jeg havde skrevet om en tidligere cykelrytters bilulykke, hvor han var påvirket af alkohol. Det mente JBM var uvedkommende og sladder. Det var ikke fordi jeg ville løbe med sladder, at jeg skrev det, og vi kan godt fjerne det, det var bare det, at artiklen var nomineret til Lovende artikel, og et kritikpunkt var, at der ikke stod noget om hans privatliv, derfor søgte jeg på nettet og fandt noget om hans familie og skrev om det, og så fandt jeg flere kilder der skrev om bilulykken. Jeg ved ikke, blev vi enige om noget? Mvh. --EileenSanda (diskussion) 23. dec 2016, 16:37 (CET)
Jeg havde ikke set diskussionen endnu. Men er enig at vi skal lade børn udenfor biografien. Man må godt skrive hvor mange børn det er, men hvis de selv ikke er E (encyklopædisk relevant) så burde vi ikke nævne dem ved navn.
Om noget der sker med en person selv er E afhænger af hvad betydningen er for personen. En bilulykke 8 år efter han hold op med fodbold, kan stadig være E. Så jeg synes at det skal besluttes for hver biografi separat om noget er E eller ej. Med venlig hilsen, Rodejongdiskussion 23. dec 2016, 23:12 (CET)
Jeg mener stadig, der skal være en begrundelse for at medtage en oplysning i en biografi. Der mangler en begrundelse for, at det er relevant for artiklen om Jan Ullrichs cykelrytterkarriere, at han otte år senere køre spritkørsel. Hvad er det, det fortæller om cykelrytterkarrieren? Hvorfor er det relevant at nævne - bare fordi manden var berømt for 10 år siden? Hvad er det, det giver læseren? Man kan fra artikel til artikel vurdere, hvad der er relevant at have med. Relevans er ofte noget, der kan begrundes. Her endte debatten - som jeg ser det. Der kom ingen begrundelse for, at spritkørslen otte år senere skal med i artiklen om en cykelrytters karriere. JBM (diskussion) 25. dec 2016, 12:18 (CET)
OBS! Der har på dette sted været en diskussion om projektskabelonerne og hvorvidt de skal slettes. Diskussionen blev meget lang og resulterer derfor i et henvisnings-overflow som gør at andre indlæg ikke kan vises på Landsbybrønden. Derfor er denne skabelon indsat som en omdirigering. Denne post skal ikke arkiveres da den udelukkende er her pga. tekniske årsager. Mvh. InsaneHacker (💬) 9. dec 2016, 16:29 (CET)
Jeg blev opmærksom på en selvbiografi - som så ofte før - fordi personen viste sig i medierne, og jeg googlede personen, fordi han/hun er totalt ukendt for mig.
Henrik Marstal kan være notabel ud fra en konkret vurdering (ikke "født notabel") af følgende to grunde, som bare er min vurdering: 1) Han var med i den ret kendte popgruppe ibens, 2) Han har skrevet nogle få bøger.
Han kan også være "født notabel" (pr. definition notabel), fordi Marie Frank har modtaget Danish Music Awards. Der står at han "indtrådte i bandet" sammen med Marie Frank, men der står ikke hvilken rolle han havde. Jeg læser det som om gruppen enten ikke havde andet navn end Marie Frank, eller også at han muligvis reelt ikke var musiker i gruppen, men f.eks. var tekstforfatter.
Hvis jeg har forstået det rigtigt, at der ikke er klare regler om notabilitet for forfattere? - så vil jeg undersøge om de bøger han har skrevet er grund til notabilitet.
Under alle omstændigheder virker artiklen dog alt for lang og med upræcise selv-anprisninger som f.eks. at han skrev en bog, "som bidrog til at Marstal konsoliderede sin position på området". Brugernavnet bag artiklen har kun bidraget til denne artikel, så enten er det en selvbiografi eller en stor fan af ham. Min første tanke var at indstille til sletning, men han er nok alligevel notabel. Jeg har sat {{autobiografi}} på, men findes der også en skabelon om at "artiklen er for lang, forkortelse ønskes"?
--Sasper (diskussion) 17. dec 2016, 18:35 (CET)
Der findes ikke en sådan, men {{uencyklopædisk}} er nok relevant hvis der bliver for meget snik snak, og irrelevant information. -- Vrenak (diskussion) 17. dec 2016, 18:40 (CET)
Jeg har sat {{eftersyn}} på også. Det må være nok indtil videre. Jeg synes det er rimeligt at markere både selvbiografien og at selvbiografien ikke er godt nok skrevet, så man advares om begge dele. Man skulle jo nødig belønnes for det. Især når man er folketingskandidat. Men indtil videre opfatter jeg ham som notabel, da han har skrevet en del bøger ifølge bibliotek.dk. --Sasper (diskussion) 17. dec 2016, 18:59 (CET)
Marie Frank fik Danish Music Award i 2000 og 2002 som årets danske sangerinde; dette må kun gælde hende personligt, men hun fik også pris i 2000 som årets nye danske navn, der måske gælder hele bandet, og for årets danske popudgivelse for cd'en Ancient Pleasures. Ifølge bibliotek.dk var Hensik Marstal bassist. Spørgsmålet er om alle personer der medvirkede på en prisbelønnet udgivelse også er personligt notable. Men jeg vurderer at han som helhed er notabel, også som som forfatter og som en del af ibens. --Sasper (diskussion) 17. dec 2016, 19:09 (CET)
*Jeg forstår ikke at denne diskussion skal rejses i Landsbybrønden og kopierer den til Diskussion:Henrik Marstal. --Madglad (diskussion) 17. dec 2016, 19:02 (CET)
:Det skulle den fordi jeg ville spørge om der fandtes en skabelon "bør forkortes", og hvis jeg havde spurgt på diskussionessiden til artiklen, ville ikke ret mange se spørgsmålet. Men det lyder fornuftigt at fortsætte emnet på Diskussion:Henrik Marstal. --Sasper (diskussion) 17. dec 2016, 19:09 (CET)
"Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet."
Hvis du vil spørge om hjælp findes Hjælp:Nybegynderforum og IRC-kanalen. Prøv at se de øvrige indlæg i Landsbybrønden, det er principielle diskussioner, der når de er afsluttet omhyggeligt arkiveres for senere reference. --Madglad (diskussion) 17. dec 2016, 19:49 (CET)
Det er ikke verdens undergang, "og meget andet." må også betyde noget. Brønden har været brugt til hjælp, også efter nybegynderforummet blev dannet uden at det har været et problem (1, 2) Mvh. InsaneHacker (💬) 20. dec 2016, 22:16 (CET)
Kunne vi ikke få et forum til at diskutere forhold om specifikke artikler, hvor man gerne vil sikre sig at de aktive wikipedianere læser indlægget, snarere end artikel-læserne. Det kunne være til spørgsmål om en procedure er anvendt korrekt, eller bare få andres vurdering, men hvor det altså er fremgangsmåden eller andet "wiki teknisk" der diskuteres. Diskussion af emner i artiklen hører selvfølgelig til på diskussions-siden. --Honymand (diskussion) 9. jan 2017, 18:59 (CET)
Efter at have skrevet et kritisk indlæg om diskussionen og afstemningen har jeg muligvis pådraget mig en moralsk forpligtelse til at forsøge at gøre det bedre. Som et delmål er det foreslået, at projektskabeloner for projekter, der ikke udviser nogen væsentlig aktivitet, fjernes fra diskussionssiderne. Uanset udfaldet af afstemningen vil nogle spørgsmål rejse sig, når dens resultat skal implementeres, hvorfor jeg beder alle, der er interesserede i en konsensusdiskussion herom at overveje og kommentere følgende spørgsmål (og naturligvis eventuelle andre spørgsmål, der måtte dukke op):
Er der vigtige argumenter for, at inaktive projekter skal have projektskabeloner stående på de tilhørende artiklers diskussionsside, når det tages i betragtning, at en del skribenter anser dem for uhensigtsmæssige/generende?
Hvilke projekter er inaktive? Der skal være enighed om en operationel definition - eller enighed om en liste.
Hvilken bot kan fjerne projektskabeloner fra projekterne under pkt. 1, og er der problemer, der skal tages hensyn til i forbindelse med fjernelsen?
Er der oplysninger, som bør bevares i forbindelse med sletningen (som f.eks opsamles og tilføjes til projektsiden, der forudsættes bevaret) til brug for en fremtidig genoplivning af projektet?
Skal og/eller bør det forbydes, at projektskabeloner (og vel også andre kvalitetsskabeloner) indsættes af bot fremover? Hvis de skal kunne indsættes af bot, hvilke krav skal så opfyldes af det projekt, som ønsker det?
Kan der indføres en facilitet omkring skabeloner, som betyder, at de ikke nødvendigvis gør en rød diskussionsside blå, når de indsættes, eller er det f.eks. muligt at lade en bot løbe diskussionssider igennem og rødmarkere dem, der kun indeholder skabelon(er)?
Der er et par relaterede emner, som efter min mening bør behandles i en selvstændig tråd og altså ikke her:
Skal der være regler for, hvad et inaktivt projekt skal opfylde for at blive aktivt igen, og i så fald hvilke?
Under afstemningen er der fremkommet forskellige løsningsforslag til sammenklapning af de skabeloner, der vil blive tilbage (på aktive projekter). Kan der skabes konsensus om en løsning om dette emne? (Skrev Sir48 (diskussion • bidrag) 21. dec 2016, 23:57. Husk at signere dine indlæg.)
Der er allerede oprettet en prøveballon for afvikling af inaktive projekter: Wikipedia:Sletningsforslag/Skabelon:WPØl. Derudover Har Rmir2 på opfordring fra undertegnede lavet en liste med et halvt hundrede inaktive projekter i Wikipedia:Landsbybrønden/Projektskabelonerne. Princippet vi begge er gået ud fra er, at hvis der ikke har været nævneværdig aktivitet i to år, må et projekt anses for at være dødt. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 00:05 (CET)
Tak for bemærkningerne, Dannebrog Spy. Jeg vil mene, at sletningsforslag ikke er så hensigtsmæssige til at afklare, hvordan og på hvilke betingelser en sletning skal foregå, hvilket jeg opfordrer til at diskutere her. Det er glædeligt, at der allerede er udarbejdet en liste over inaktive projekter - så står kun tilbage at udvide den eller strege i den afhængigt af, hvilke kriterier, man vil lægge til grund :). --Sir48 (Thyge) (diskussion) 22. dec 2016, 00:21 (CET)
Helt præcise kriterier er det nok ikke muligt at fastsætte, men man kan blandt andet se på, om der er sket noget på projektsiden og diskussionssiden de sidste to år, eller om nogen har beskæftiget sig med projektskabelonerne. I nogle tilfælde kan det også være relevant at se på, om deltagerne overhoved er aktive længere. Hvad den rent praktiske side af sagen angår, så er tanken, at man kan lave en årlig gennemgang af projekterne. Derefter offentliggøres en liste med de projekter, der ikke skønnes at være aktive længere, hvorefter folk så kan komme med kommentarer, protester eller tilføjelser. Efterfølgende afvikles så de projekter, ingen vil arbejde med. En tilsvarende proces kunne i øvrigt nok også være relevant for portalerne, hvor der er også en del inaktive imellem.
Angående fjernelse af projektskabeloner så skal der nok en eller flere administratorer indover. For hvis en bot bare fjerner projektskabelonerne, vil det efterlade en masse tomme diskussionssider, som ingen har glæde af, men som bare skal slettes. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 12:59 (CET)
Mine umiddelbare svar:
(Skabeloner for inaktive projekter?) Nej
(Hvilke projekter er inaktive?) Hvis projekter er "noget, man melder sig ind i", må dette komme an på deltagerne. Hvis projekter er rammer, som alle forventes at forholde sig til, må vi finde nogle (nogenlunde) objektive kriterier.
(Hvilken bot?) Det kan enhver - vi skal "bare" have en liste.
(Oplysninger, som bør bevares?) Hvis først et projekt er dødt, er der næppe grund til at bevare ret meget decentralt.
(Forbud mod bot-påsatte skabeloner?) Det synes jeg ikke, men det er tydeligt at der ikke var opbakning til min praksis, så fremover skal det med sikkerhed ikke være "alle artikler i kategori X", der skal meldes ind i et projekt.
(Rød eller blå) Man kan delvis styre dette i sine indstillinger - på fanebladet 'Udseende' kan man vælge "Grænse før formatering af stublink", der styrer om linket er rødt eller blåt, alt efter antal bytes.
Det burde i øvrigt være muligt at lave en liste over sider på 0 bytes. Med en sådan liste kan man slette manuelt temmeligt hurtigt. --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 15:41 (CET)
@Palnatoke:: Jeg forstår ikke hvad du mener med: Man kan delvis styre dette i sine indstillinger - på fanebladet 'Udseende' kan man vælge "Grænse før formatering af stublink", der styrer om linket er rødt eller blåt, alt efter antal bytes. Jeg har lige prøvet at indstille "Grænse før formatering af stublink" til 1000 bytes alligevel vises diskussionssiden for Pašilaičiai som blåt link, selvom den kun indeholder 37 bytes, præcist {{WikiProjekt Litauen|klasse=stub}}. Er du sikker på det virker? mvh Per (PerV) (diskussion) 28. dec 2016, 16:47 (CET)
Ja, det virker. Huskede du at klikke på "Gem"? --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 23:11 (CET)
Nej, sorry. Det virker åbenbart ikke der, men kun på artikler? Øvosse. --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 23:13 (CET)
Ja ærgerligt, det havde været det columbusæg vi søger efter. mvh Per (PerV) (diskussion) 28. dec 2016, 23:56 (CET)
Det drejer sig om mit pkt. 6, hvor jeg stadig synes, det ville være smart, hvis det var en konfigurerbar egenskab for en skabelon, om den skulle farve en side blå. Jeg har noteret, at en af indvendingerne mod projektskabelonerne er, at de giver f.eks. Nico ekstra og unødigt arbejde ved patruljering. Men jeg ved ikke, om mediawiki-softwaren giver mulighed for en sådan løsning. --Sir48 (Thyge) (diskussion) 29. dec 2016, 00:09 (CET)
Kommentar Der er oprettet en lang række artikler baseret på leksika indeholdende forældet viden og langt fra alle er blevet bragt op til nutidig standard, hverken sprogligt eller informationsmæssigt. Det er efter min opfattelse særdeles tiltrængt, at brugere af Wikipedia på behørig vis orienteres om disse problemer. Det idelle ville naturligvis være, hvis skribenterne gjorde sig den ulejlighed at foretage en opdatering af artiklerne, når de blev lagt på Wikipedia frem for blot at kopiere teksten. Men når det nu er valgt at kopiere tekst, er det også rimeligt, at der markeres et kvalitetsproblem. Så jeg bifalder i høj grad PalnaBots indsættelser. --Pugilist (diskussion) 7. nov 2016, 10:00 (CET)
Kommentar Jeg vil gerne videre med denne diskussion. Er det muligt at oprette skabelonen og indsatte den på de relevante artikler? 
Spørgsmål Hvor har denne langvarige diskussion fundet sted? Jeg har ikke været opmærksom på den og kan ikke finde den. --Madglad (diskussion) 17. nov 2016, 12:27 (CET)
Støtter #2 alternativt #3 Med venlig hilsen, Rodejong diskussion 18. nov 2016, 14:53 (CET)
Støtter #5, alternativt #4 - Alle ved at en wiki er knyttet til et sprog, ikke et land. Så "Dansk Wikipedia" kan ikke misforstås, selvom "dansk" har forskellige betydninger. I kan ændre det officielle navn lige så tosset I vil, men i daglig tale vil det stadig hedde "Dansk Wikipedia" fordi det er det korte, mundrette og forlængst indarbejdede navn. Beethoven9 (diskussion) 19. nov 2016, 13:29 (CET)
Udført
