Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv78

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter

[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver

[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver

[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


accent eller ej?

[rediger kildetekst]

Må man på Wikipedia anvende accent "´" over fx e når det er trykstærkt? I nogle tilfælde mener Bruger:Dipsacus fullonum ikke det er en god idé - derfor dette indlæg. Jeg har flyttet:


Relevant artikel: Diakritiske_tegn#Accenttegn
Citat fra Dansk Sprognævn: "...Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor). Accenttegnet er således et hjælpemiddel som man kan bruge for at lette læsningen...Man kan sætte accenttegn i tilfælde hvor ord, ordformer eller sætninger i den givne sammenhæng ellers ville kunne forveksles med andre ord, ordformer eller sætninger, eller hvor en accent i øvrigt vil kunne lette læsningen..."

Tidligere diskussioner som berører emnet:

Andre eksempler:

--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 21:40 (CEST)[svar]

De titler som Glenn har flyttet, har ord som ender på trykstærkt -er. Om disse siger Retskrivningsreglerne specielt: "Man kan sætte accenttegn i ord der ender på trykstærkt -er, og som ellers falder sammen med andre ubøjede ord: manér, mortér, visér." (§ 5.3).
Der er ikke sammenfald med andre ord for de pågældende titler, og jeg kan ikke se at trykstregen letter læsningen. Når § 5.3 specielt skelner mellem om der er forvekslingsmulig, synes jeg vi skal holde os til den regel frem for subjektiv vurdering om det letter læsningen for nogen. Det er heller ikke mit indtryk at disse ord ofte staves med trykstreg andre steder. Eksemplerne med allé og idé er anderledes og falder under § 5.2. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jul. 2022, 21:41 (CEST)[svar]
Citat fra dsn.dk (også fra Retskrivningsordbogen): "...
(3) Ord på trykstærkt -er
Man kan sætte accenttegn i ord der ender på trykstærkt -er, og som ellers falder sammen med andre ubøjede ord:
manér, mortér, visér.
Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, kan man ligeledes bruge accent: mortérgranat, manérer.
..."

Så kravet er ikke, om der er flertydighed.

--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 21:58 (CEST)[svar]
WP:GENKON, pkt. 5., siger: Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende. Jeg havde aldrig set "polymer", "monomer", "glykogen" eller "elastomér" med accent før i dag, så jeg antager de er rimelig sjældne, hvorfor de bør være uden accent. Så kan også stavet [ord med é] tilføjes i artiklen. — Biscuit‑in‑Chief :-) (DiskussionssideBidrag) 1. jul. 2022, 22:17 (CEST)[svar]
En søgning på "Polymér"&sourceid=opera&ie=UTF-8&oe=UTF-8 "Polymér" giver forresten nogle ret obskure (og polske) resultater. — Biscuit‑in‑Chief :-) (DiskussionssideBidrag) 1. jul. 2022, 22:25 (CEST)[svar]
WP:GENKON, pkt. 5. - den argumentation kan komme i spil her.
Det egentlige problem med det danske sprog er at der mange låneord fra andre sprog med andre udtaler - især fransk og latin.
Søg fx så på - begge giver nyttige danske fund:
Søgemaskinen burde ved søgning på dansk sidestille "e" og "é" osv.
Wikipedia artikel: Musketer kunne flyttes til Musketér ?
--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 22:39 (CEST)[svar]

Jeg flytter disse artikler til navne uden accent:

Jeg er stadig interesseret i mere diskussion. --Glenn (diskussion) 3. jul. 2022, 09:02 (CEST)[svar]

Det er nu ændret. Ydermere er Kategori:Elastomérer ændret til Kategori:Elastomerer. --Glenn (diskussion) 3. jul. 2022, 09:20 (CEST)[svar]

Jeg er firs år gammel og i mine første skoleår oplevede jeg den reaktion på en netop gennemført retskrivningsreform, at nogle lærere var kritiske fordi det store begyndelsesbogstav bortfaldt fra navneord, hvorefter mange ord kunne fejllæses. Eksempel: verbet dør, navneordet en dør. Indførsel af den franske accent aigu er åbenbart en lappeløsning på det problem der opstod dengang. At skrive navneord med lille forbogstav var - formoder jeg - noget der skulle adskille dansk fra tysk. Det forekommer mig, at denne accentløsning især er beregnet til skønlitteratur, hvor det er mest uheldigt at læsningen forkludres eller afbrydes ved en fejllæsning. --Cayrouses (diskussion) 7. jul. 2022, 19:21 (CEST)[svar]


Artikler om politiske partier

[rediger kildetekst]

Hvad er holdningen til at forsøge at holde artiklerne om de politiske partier på et nogenlunde ensartet niveau? De indeholder - eller bør alle indeholde - nogle fælles standard-elementer, men der er i øjeblikket stor spændvidde mellem løsningerne nogle steder - for stor spændvidde, synes jeg. Det er klart, at man ikke kan og bør standardisere fuldstændigt, men et vist ensartet fælles præg ville være en fordel, både af hensyn til læsbarheden af de enkelte artikler og af hensyn til et overordnet neutralitetssynspunkt.

Konkret synes jeg, at Enhedslistens nuværende udseende er for langt og detaljeret på to områder: Beskrivelsen af partiets grundlæggende politik, og af partiets historie. Politikafsnittet går langt mere i detaljer end de øvrige partiers artikler, så Enhedslisten-artiklen er en outlier på dette punkt. Dels kan man anføre, at det ikke giver en helt neutral vægtning i det samlede billede; dels medfører en så stor detaljerigdom i praksis store problemer med recentisme og forældelse, som også er tydeligt i artiklen, hvor der står detaljer om forslag om økologisk mad i børnehaverne ved kommunalvalget i 2009, mens en række nyere beslutninger sikkert ikke er med. Og dels er indhold med en så stor detaljeringsgrad næppe enycklopædisk, hvor et hovedelement er, at oplysningerne bør have en vis tidløshed. Jeg mener, at politikafsnit bør koncentrere sig om de overordnede principper og store linjer, som normalt ikke ændrer sig meget over tid. De tilsvarende afsnit i Liberal Alliance og Socialistisk Folkepartis artikler mener jeg, angiver en passende detaljeringsgrad, og man bør undgå afsnit, der er mere detaljerede end afsnittet i Det Konservative Folkeparti - i hvert fald indtil det tidspunkt, hvor dawp får så mange aktive brugere, at det er en smal sag at holde et mere detaljeret indhold løbende opdateret for alle partier. P.t. har de to største partier slet ikke noget afsnit om politiske hovedpunkter.

Tilsvarende synes jeg, at Enhedslistens historieafsnit er for detaljeret. Igen kan dette dels anses for at stride imod en neutral vægtning, men nok så væsentligt er det også, at afsnittet næppe giver noget særligt godt overblik for læseren, der gerne vil kende de store linjer, men her skal læse en masse detaljer om forhold og diskussioner langt tilbage i tiden, som ikke virker spor væsentlige i dag, og som nogle gange ser ud til at være ret tilfældigt udvalgt. Tilsvarende fremhæves i usædvanlig grad med citatskabelon nogle få udsagn, uden at det på nogen måde virker begrundet, at netop disse tre udsagn skulle være afgørende vendepunkter i partiets historie.

Det er naturligt, at partiernes historieafsnit har forskellig længde, netop fordi partierne har vidt forskellig alder, men jeg synes samtidig, at den detaljeringsgrad, man stræber efter, burde være nogenlunde ensartet på tværs.

Samtidig mener jeg, at selvstændige kritikafsnit som i Kristendemokraterne ikke virker særlig godt. Har et parti været ramt af skandaler eller anden hård kritik, som har haft store parlamentariske, medlems- eller vælgermæssige konsekvenser, vil det være naturligt at skrive det ind i selve partihistorien. Er der tale om mindre væsentlige "sager", som ikke har haft bemærkelsesværdig betydning for partiet, men blot er en del af den almindelige løbende politiske debat, bør de slet ikke stå i artiklen.

Jeg er stemt for at forkorte i de to artikler, men vil gerne først høre, om der er tilslutning til sådanne tanker om en nogenlunde ensartet og ikke for høj detaljeringsgrad i artiklerne?

Jeg synes også, man kunne stryge afsnittene om tidligere ministre i artiklerne om Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Regeringsdeltagelse nævnes naturligt i historieafsnittet, og markante ministre kan også nævnes der, men der findes i forvejen en kategori for radikale ministre, som giver læseren overblikket over navnene, og for LA kan man lave en tilsvarende kategori. Og skulle man have tilsvarende afsnit i artiklerne om Socialdemokratiet og Venstre, ville de blive uoverskueligt lange. --Økonom (diskussion) 7. jul. 2022, 13:42 (CEST)[svar]


Enig i ovenstående. Vi skal ikke have meget firkantede regler, men det vil være fint hvis der lægges en overordnet ramme. Jeg er helt enig i de påpegede problemer, særlig den uheldige tendens til at omdanne artiklerne til nyhedsblogge. Artiklerne bør indeholde de væsentlige og centrale hovedlinjer for emnet, og ikke drukne i tilfældige dagsaktuelle detaljer. --Pugilist (diskussion) 7. jul. 2022, 16:06 (CEST)[svar]
Jeg er stort set enig. Jeg mener dog ikke at forskellige artikler nødvendigvis skal have samme længde. Wikipedia er lavet med frivillige bidrag, og det er efter min opfattelse kun godt hvis nogen vil lave en lang og detaljeret artikel om et parti, hvis ellers artiklen i sig selv lever op til kravene om neutralitet, verificerbarhed mv. Så jeg er stærkt imod at forkorte en god artikel fordi artiklerne om andre partier er dårligere. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 7. jul. 2022, 18:59 (CEST)[svar]
@Dipsacus fullonum: Betyder det, at du konkret er imod at omskrive Enhedslisten-artiklen til noget, der omfangsmæssigt minder om de nævnte andre partiartikler? Økonom (diskussion) 7. jul. 2022, 21:16 (CEST)[svar]
Jeg opfatter ikke Økonomens tanker som udtryk for, at der skal kortes ned i artikler blot for at korte ned, men derimod at rydde ud i ligegyldigheder, der har karakter af tilfældige nedslag i detaljer. Skriver nogen en god detaljeret artikel om et parti, skal vedkommende selvfølgelig have lov til det. Problemet er blot, at en lang, lang artikel om et nyt mindre parti hurtigt bliver præget af noget dagsaktuelt fnidder, der i det lidt længere løb bliver mindre relevant. Konkret om Enhedslistens artikel, så har den alle dage været mindre heldig.
Men det virker da som om, at vi er nogenlunde enige. :-) -Pugilist (diskussion) 7. jul. 2022, 21:24 (CEST)[svar]
Økonom: Ja, det er jeg imod. Hvis de enkelte afsnit i artiklen ikke er vægtet rigtigt i forhold til hinanden, bør det rettes op hvis det er nødvendigt for at få en neutral beskrivelse af partiet. Men ændringer baseret på sammenligninger med andre artikler er jeg klart imod. Jeg kan for eksempel heller ikke se nogen grund til at fjerne lister med ministre fra artikler blot fordi andre artikler ikke har tilsvarende lister. Hvis en liste bliver uforholdsmæssigt lang, kan den flyttes til en anden artikel. Det kan sammenlignes med særskilte artikler for filmografier, diskografier og bibliografier hvor disse er store til kunstnerens hovedartikel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 7. jul. 2022, 21:37 (CEST)[svar]
Jeg synes at afsnit om ordførerskaber med fordel kan stryges; de skal opdateres alt for ofte ift. hvor mange der er på dawiki og kan desuden slås op på ft.dk, hvor man kan være sikker på de (næsten) altid er up to date. Dog finder jeg at de nævnte artikler repræsenterer den øvre 1 % af artikler på dawiki, hvorfor jeg ikke synes eksemplerne er så sindssygt vigtige at diskutere – omend der bestemt er en skæv vægtning i især Enhedslisten. Historieafsnittet er fyldt med fuldstændig irrelevante ting i det store billede, og jeg vil opfordre enhver til at ryde op i den. Detaljeringsgraden skal gerne være nogenlunde den samme, omend jeg synes der af hensyn til læseres søgen efter nuværende viden bør gås mere i dybden i nogle artikler – eksempelvis Danmarksdemokraterne, som ville have en alt for høj detaljeringsgrad hvis det var et 100 år gammelt parti. Om ministerafsnit er jeg lidt splittet. Kritikafsnit synes jeg burde fjernes og inkorporeres i resten af artiklen; det giver også bedre vægtning. Hvis sådanne er kildeløse, bør de i al fald slettes med det samme. Jeg har tilladt mig allerede at fjerne det kildeløse kritikafsnit i Kristendemokraterne. — Biscuit‑in‑Chief :-) (DiskussionssideBidrag) 7. jul. 2022, 23:29 (CEST)[svar]
@Kartebolle: OK - jeg synes, at neutralitet naturligt ikke kun bør omhandle elementerne indenfor den enkelte artikel i forhold til hinanden, men også behandlingen af forskellige, men parallelle artikler på tværs, især på følsomme områder som her, hvor det er naturligt at forsøge at gøre tingene ensartet. Og jeg mener ikke, at mere detaljeret altid er ensbetydende med bedre og mere læsevenligt. Hvad af det, jeg indledningsvis skrev, er det, som du er enig i, jf. starten af din første replik?
@Biscuit-in-Chief: Enig i, at afsnittene med ordførerskaber i praksis ikke virker særlig godt. Ordførerskaber skifter tit, og opdateringen af disse afsnit er ret tilfældig, så de er ofte ukorrekte. Og opremsning af ordførerskaber er efter min mening heller ikke noget, der er kerne-encyklopædisk stof. Som du skriver, kan man få bedre information om det andetsteds. Men samtidig er det noget, der er svært at bremse, når først nogen begynder at skrive sådanne lister ind i artiklerne. Økonom (diskussion) 8. jul. 2022, 09:08 (CEST)[svar]
Jeg er enig eller delvist enig i
  • 1. afsnit: Artiklerne bør alle indeholde nogle fælles standard-elementer. Jeg mener at artikler uden disse ideelt set bør have dem tilført.
  • 2. afsnit: Ja, afsnittet om Enhedslistens politik er klart forældet og bør opdateres. Deres energiplan fra 1996 og omtalen af miljøet i amterne som blev nedlagt i 2007 osv. Jeg er absolut for at rydde op i dette. Men ikke med et mål om at afsnittets længde skal være som i andre artikler.
  • 3. afsnit: Ja, afsnittet om Enhedslistens historie virker noget vilkårligt. Jeg synes dog at afsnittets største problem er mangel på nyere historie.
  • 5. afsnit: Ja, det nu slettede kritikafsnit for kristendemokraterne burde have været forsynet med kilder og indarbejdet i historieafsnittet.
--Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. jul. 2022, 09:58 (CEST)[svar]
Jeg synes, diskussionen bør tages et andet steds fra. Det interesserer mig meget lidt, at artiklerne om de politiske partier er forskellige, sådan er livet - og Wikipedia - det indeholder forskelligheder. Hvad, der kan siges, er, at der er tre partiartikler, der er markeret som LA-artikler, nemlig Det Konservative Folkeparti, DKP og Enhedslisten. Jeg har ikke konstateret det store problem i at vedligeholde standardoplysninger vedrørende disse partier såsom ordførerskaber eller andre væsentlige personer med ledelses- eller tillidsposter i partierne, så jeg synes ikke at vejen frem er at forkorte i allerede gode artikler, men derimod at se på, hvordan man får flere artikler op på den standard. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 13. jul. 2022, 00:27 (CEST)[svar]
Min foreløbige opsummering af diskussionen er, at der vistnok er tilslutning til, at særskilte kritikafsnit i partiartiklerne er problematiske, og at kritikpunkter normalt bør indarbejdes i de almindelige afsnit, hvis kritikken overhovedet er encyklopædisk relevant. Derudover er der ikke entydig opbakning til forslagene om mere standardisering af artiklerne. Konkret om artiklen om Enhedslisten er fire af de fem brugere, der har ytret sig, enige i, at der er behov for oprydning som følge af en del forældet og/eller vilkårligt stof. Oleryhlolsson hæfter sig ved, at artiklen er udpeget som lovende artikel. Brugere har vist forskellige meninger om kvalitetssystemets betydning i praksis. I dette tilfælde ser udnævvnelsen, der skete i 2010, ikke ud til at være i tråd med den almindelige vurdering af indholdet i dag. Økonom (diskussion) 14. jul. 2022, 08:47 (CEST)[svar]


Propose statements for the 2022 Election Compass

[rediger kildetekst]

Hi all,

Community members in the 2022 Board of Trustees election are invited to propose statements to use in the Election Compass.

An Election Compass is a tool to help voters select the candidates that best align with their beliefs and views. The community members will propose statements for the candidates to answer using a Lickert scale (agree/neutral/disagree). The candidates’ answers to the statements will be loaded into the Election Compass tool. Voters will use the tool by entering in their answer to the statements (agree/disagree/neutral). The results will show the candidates that best align with the voter’s beliefs and views.

Here is the timeline for the Election Compass
July 8 - 20: Community members propose statements for the Election Compass

July 21 - 22: Elections Committee reviews statements for clarity and removes off-topic statements

July 23 - August 1: Volunteers vote on the statements

August 2 - 4: Elections Committee selects the top 15 statements

August 5 - 12: candidates align themselves with the statements

August 15: The Election Compass opens for voters to use to help guide their voting decision

The Elections Committee will select the top 15 statements at the beginning of August. The Elections Committee will oversee the process, supported by the Movement Strategy and Governance team. MSG will check that the questions are clear, there are no duplicates, no typos, and so on.

Best,

Movement Strategy and Governance

This message was sent on behalf of the Board Selection Task Force and the Elections Committee

Xeno (WMF) (diskussion) 12. jul. 2022, 17:14 (CEST)[svar]


Kæmpestore navigationsbokse

[rediger kildetekst]

Der er nogle navigationsbokse som er så store og optager så meget skærmplads, at jeg synes at det er blevet problem. Jeg foreslår at vi tilstræber at bokse ikke bliver for store og i stedet opdeler de største i flere og mindre navigationsbokse om mere afgrænsede emner. Den konkrete anledning er Skabelon:Folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti og Skabelon:Folketingsmedlemmer fra Venstre. Jeg synes de er så store at de gør artiklerne uoverskuelige og bør splittes op i nye bokse for hver folketingsperiode. Efter næste folketingsvalg synes jeg også der bør laves nye bokse for alle partier i Folketinget i stedet for at udvide de nu brugte bokse. Tilsvarende er der også for store navigationsbokse inden for andre områder end politik. Hvad siger I til en tommerfingerregel om en øvre størrelse på fx maks. 100 links i en navigationsboks? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. jul. 2022, 13:59 (CEST)[svar]

Kan man ikke indstille navigationsboksene, så de automatisk er skjult/lukkede/kollapset, når man besøger en side?
Umiddelbart kan jeg ikke se pointen i, hverken at begrænse navigationsboksene som sådan, eller automatisk at splitte dem op i flere. Som jeg ser det, er det informationen, der har absolut forrang, ikke formatet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 14:27 (CEST)[svar]

[redigeringskonflikt

I de her tilfælde er det i hvert fald løbet fuldstændig løbsk. Og så mangler der endda alle dem fra før 1932. Men jeg er dog ikke sikker på, at separate navigationsbokse for hver enkelt periode vil være det bedste alternativ. For så vil dem, der har siddet i Folketinget i længere tid, få mange navigationsbokse i deres artikler. Niels Ahlmann-Ohlsen, der sad fra 1981 til 1998, vil for eksempel skulle have seks. Her kunne det måske være et alternativ at samle nogle perioder ad gangen i en given boks.
Hvad angår den øvre størrelse på navigationsbokse, så vil det til en vis grad afhænge af emnet. For hvis man for eksempel droppede idéen med navigationsbokse for hvert enkelt parti og i stedet lavede en med alle medlemmer i Folketinget i en given periode, skulle der jo linkes til alle de 179 valgte, suppleanter og partier. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. jul. 2022, 14:29 (CEST)[svar]
Hvordan "løbet løbsk", den er da fyldt med information, som gør det enkelt at finde frem og tilbage mellem enkelte medlemmer fra partiet gennem historien. Kategoriindelingerne tilbyder ikke samme detaljeringsgrad, da de som udgangspunkt blot viser, hvem der har været med, men ikke noget om perioderne. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 14:35 (CEST)[svar]
Problemerne med dem er, at de er så store, at man mister overblikket, og man ikke kan se det hele på en gang. Hos mig fylder boksen med de konservative for eksempel to skærmbilleder. Derudover kan det være svært at se, hvorfor folketingsmedlemmer fra 1930'erne skal linke til dem fra 1990'erne. For udover partiet vil der jo nærmest ikke være nogen sammenhæng. Og vil man alligevel have dem alle, kan man jo oprette listeartikler, for eksempel Folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti, hvor der så også vil være plads til bemærkninger. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. jul. 2022, 15:00 (CEST)[svar]
Man kan jo også lave navigationsbokse med flere underafsnit, som f.eks. på engelsk Wikipedia Skabelon:Germanic languages som man bl.a. finder, når man besøger Gutnish og her er boksen og alle dens underafsnit såvidt jeg kan se, automatisk 'lukket', men man kan så åbne de enkelte afsnit efter behov. Den fulde boks tager sig således ud. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 15:01 (CEST)[svar]
Har svært ved at se, at et maksimumstal for link, skulle være relevant. Såvel navigationsboksene for Nordisk mytologi og religion og for Paver har langt over 100 link hver for nu bare at nævne to andre end politikerbokse. Hvad ville et 'fornuftigt' maksimum være? Det kan jeg ikke få øje på, det afhænger vel af emnet? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 15:27 (CEST)[svar]
Ja, boksen for Romerske kejsere har naturligvis også langt mere end 100 link. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 15:36 (CEST)[svar]
Er der nogle, der kan svare mig på, om der er en grundlæggende forskel i den måde man viser eller kan vise bokse på på dansk i forhold til på engelsk? På den engelske Wikipedia ser det ud til, at man kan bede hver enkelt individuel boks om at kollapse eller ikke kollapse, mens når jeg er inde at læse på vejledningen for navigationsbokse her på dansk Wikipedia, så forekommer det jeg læser mig at betyde, at det er den enkelte bruger, der på sin profil kan vælge at indsætte en linje, hvorefter boksene kollapser efter valg. Er det korrekt opfattet? Og, hvis ja, hvorfor denne forskel? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 15:33 (CEST)[svar]
Jeg også haft kig på netop de 2 skabeloner. Jeg vil foretrække at der kom en navigationsboks pr. valgperiode og parti. De kunne samles en fælles navigationsboks, som består af flere navigationsbokse. Men jeg synes det er mest relevant at et medlem af folketingen kun har de navigationsbokse, som er relevant for valgperiode.
Ellers er koden hentet fra den engelske Wikipedia, så funktionerne brude være de samme. --Steen Th (diskussion) 16. jul. 2022, 15:46 (CEST)[svar]
Det synes ikke at være tilfældet, jeg forsøgte at sætte Folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti|state=collapsed ind hos Mona Juul, men det ændrede intet på visningen. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 15:53 (CEST)[svar]
Der er mange navigationsbokse, som ikke sættes parameteren status til {{Navboks}}.... Og jeg kan at mange navigationsbokse bruge parametre state - den burde oversættes, når {{navboks}} bruger danske parameternavne... --Steen Th (diskussion) 16. jul. 2022, 16:05 (CEST)[svar]
|status= collapsed virker (hos mig) på Skabelon:Folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti - Nico (diskussion) 16. jul. 2022, 16:34 (CEST)[svar]
@Ole Ryhl Olsson; Du skal ind og redigere i selve navigationsboksen og indsætte |status= collapsed. - Nico (diskussion) 16. jul. 2022, 16:38 (CEST)[svar]
Fint, tak for instruks. Og nu er det grundlæggende problem med, at denne boks fylder "så forfærdeligt", når man besøger en side, hvor den er benyttet, i hvert fald løst - og tilsvarende løsning kan implementeres på andre bokse der måtte være omfangsrige af størrelse. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 16:47 (CEST)[svar]
@Nico: Det var ikke smart. Den skal være parameter styret. På den måde du har gjort det, så er den klappe sammen og man skal selv pakke den ud. Og man ikke styre den udefra, hvis man vil vises navigationsboksen. Men jeg har ændret på en måde, så den opfylder de krav til funktion. --Steen Th (diskussion) 16. jul. 2022, 16:54 (CEST)[svar]
Oho, vi bliver skam klogere og klogere i dag. :-) Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jul. 2022, 17:10 (CEST)[svar]

────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────


Der har siden 2007 eksisteret en skabelon {{Collapsible option}} der bruges på en del sider:

Den kan bruges med en statuslinje som en af disse:

| status = {{{state|collapsed}}}    <!-- fjern ikke klammerne {{{  - Af hensyn til vejledningen --> 
| status = {{{state|uncollapsed}}}  <!-- fjern ikke klammerne {{{  - Af hensyn til vejledningen --> 
| status = {{{state|autocollapse}}} <!-- fjern ikke klammerne {{{  - Af hensyn til vejledningen --> 

Indsat i toppen, fx:

<noinclude>
;Anvendelse

{{Collapsible option}}
{{-}}

</noinclude>{{Navboks
|navn  = Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet
|status = {{{state|collapsed}}} <!-- fjern ikke klammerne {{{  - Af hensyn til vejledningen -->
...

-- Mvh PHansen (diskussion) 17. jul. 2022, 09:43 (CEST)[svar]

Tak for reaktionerne på mit indlæg ovenfor. Som det er gjort opmærksom på af flere, kan navigationsbokse gøres sammenklappelige. Det er fint, men det løser efter min opfattelse ikke problemet. Jeg mener stadig at bokse som boksene med folketingsmedlemmer nævnt i mit første indlæg er for store selv hvis de er klappet sammen når man indlæser artikler med dem. Det skal ikke være sådan at de ved udklapning fylder mere end en typisk skærmside. Det gør dem uhåndterlige og uoverskuelige. Derfor den foreslåede tommelfingerregel med en (omtrentlig) maksimal størrelse.
Men jeg kan heller ikke se relevansen i at have en liste over folketingsmedlemmer fra op til de sidste 90 år i alle artikler om folketingsmedlemmer. Hvis man læser om et folketingsmedlem, kan de samtidige folketingskollegaer være relevante, men ikke hvem der var i Folketinget mange årtier før eller efter vedkommende. Der kan tilsvarende være andre områder end politik hvor indholdet i bokse er for forskelligt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. jul. 2022, 14:56 (CEST)[svar]
@PHansen: Jeg har et par ting. Brug af {{Collapsible option}} vil nok ikke give noget retvisende billede. Status parameter bruges en del steder. Jeg har en tanke om at lave nogle sporingskategorier i {{Navboks}}, så vi kan se om status-parameter er sat i skabelonen og til hvad. Jeg vil gerne fanget dem, hvor skabelonen er sammenklappet. Fx Kategori:Navigationsbokse, der er sammenklappet. Evt også Kategori:Navigationsbokse, der er klappet ud. Men kun bruges til selve skabelonen, og ikke hvor den bruges.
Den kode, som jeg vil foretrække i de enkelte navigationsbokse, er denne:
| status= <includeonly>{{{status|collapsed}}}</includeonly>
Den kode gør, at når man kigger på skabelon, så er den pakket ud, men i brug i artikler, så er den klappet sammen. Parameternavn bør være status istedet for state - jeg vil gerne bruge danske navne... Jeg kan hjælpe med at ensrette det. Derudover jeg har tidligere nævnt at de store navigationsbokse bør opdeles. --Steen Th (diskussion) 17. jul. 2022, 18:16 (CEST)[svar]
Hmm, jeg kan ikke få øje på, at tidsfaktor i denne sammenhæng er "en væsentlig encyklopædisk faktor", jeg kan ikke helt se, på hvilken måde det giver mening eller relevans. Navigationsboksens fokus er partiet og dets folketingsmedlemmer, det finder jeg er et reelt encyklopædisk fokus, den anden tanke med 'tidsfaktoren' kan jeg ikke helt få hold på, hvordan den skulle begrundes som encyklopædisk relevant nok til en selvstændig navigationsboks? Så på den ene eller anden måde, så må jeg erklære mig uenig i synspunktet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 18. jul. 2022, 11:09 (CEST)[svar]

OK. Den version af statuslinjen vil jeg gøre brug af. -- PHansen (diskussion) 18. jul. 2022, 10:34 (CEST)[svar]

@Ole Ryhl Olsson: Navigationsbokse om folketingsmedlemmer indsættes i artikler om personer. Derfor er fokus på personen og ikke på det parti som de har repræsenteret i Folketinget. Formålet med navigationsbokse er at give forslag til artikler om lignende emner som den aktuelle. Brugere der læser om en person i Folketinget i dag, kan ikke formodes at have speciel interesse i at læse om personer som sad i Folketinget i 1930̈́'erne, eller omvendt. Desuden hvis man giver ekstremt mange forslag, udvander det betydningen af forslagene. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. jul. 2022, 18:01 (CEST)[svar]
Jeg er enig det ikke nødvendig at have alle folketingsmedlemmer af et parti i en boks..
Jeg kigge på nogle af de nuværende rapporter for navigationsbokse: Bruger:Steenth/lister/navboks med mange røde links giver en oversigt over bokse med mange udnyttet links og Wikipedia:Mest ønskede artikler fra skabeloner. Det første rapport har jeg kigget på og lavet en efter antal henvisninger fra skabelonen: Bruger:Steenth/sandkasse79. Der er 320 skabeloner med 100 og flere henvisninger. --Steen Th (diskussion) 19. jul. 2022, 11:23 (CEST)[svar]


Offentliggørelse af de seks kandidater til valget til bestyrelsen i 2022

[rediger kildetekst]
You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.

Hi everyone,

The Affiliate Representatives have completed their voting period. The selected 2022 Board of Trustees candidates are:

You may see more information about the Results and Statistics of this Board election.

The Affiliate organizations selected representatives to vote on behalf of the Affiliate organization. The Affiliate Representatives proposed questions for the candidates to answer in mid-June. These answers from candidates and the information provided from the Analysis Committee provided support for the representatives as they made their decision.

Please take a moment to appreciate the Affiliate Representatives and Analysis Committee members for taking part in this process and helping to grow the Board of Trustees in capacity and diversity. These hours of volunteer work connect us across understanding and perspective. Thank you for your participation.

Thank you to the community members who put themselves forward as candidates for the Board of Trustees. Considering joining the Board of Trustees is no small decision. The time and dedication candidates have shown to this point speaks to their commitment to this movement. Congratulations to those candidates who have been selected. A great amount of appreciation and gratitude for those candidates not selected. Please continue to share your leadership with Wikimedia.

What can voters do now?

Review the results of the Affiliate selection process.

Read more here about the next steps in the 2022 Board of Trustee election.

Best,

Movement Strategy and Governance, DBarthel (WMF) (diskussion) 20. jul. 2022, 14:28 (CEST)[svar]


Problemer med ekstern henvisning i kilder

[rediger kildetekst]

Jeg oversætter i høj grad engelske Wiki-artikler til dansk, og her oplever jeg ofte, at engelsk wiki bruger eksterne henvisninger når der oprettes kilder. Desværre har jeg faldet over en teknisk fejl på DA Wiki.

Når man klikker på "Reference" 🡢 markér teskt 🡢 "Link" 🡢 så kommer det nye vindue ligesom "under" den knap der hedder "Indstillinger Brug denne gruppe".

Jeg har prøvet at ændre alt fra ændringer af vinudessørrelse, formindskning af tekststørrelse, men det virker næsten som om at de "Indstillinger"-knap er overlejret.

Er der nogen, der kan hjælpe? På forhånd tak (Skrev Frederik Glerup Christensen (diskussion • bidrag) 27. juli 2022, 12:53. Husk at signere dine indlæg.)


WMF - Board elections 2022 - Vote for Election Compass Statements

[rediger kildetekst]
You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.

Hi all,

With the end of the phase of pre-selection by the affiliates, the preparations for election by the community in the Board Election 2022 are now starting. This includes the Election Compass, a voting advice tool. All community members are invited to participate in voting for the proposed statements for the Election Compass. You can vote on Meta-Wiki for statements you would like to see in it.

The Election Compass is a tool that helps voters choose the candidates who most closely match their opinions and beliefs. To do this, community members previously suggested statements. The candidates will answer the 15 statements rated highest using a Lickert scale (agree/neutral/disagree) and their answers will be uploaded to the Election Compass. Later, voters use the tool by entering their own answers to the statements (agree/disagree/neutral) and the Election Compass then shows those candidates who most closely match the voter's opinions and beliefs.

Voting on the statements is open until 1 August. Here is the link:

Best,
Movement Strategy and Governance, DBarthel (WMF) (diskussion) 27. jul. 2022, 13:30 (CEST)[svar]


Tidløshed

[rediger kildetekst]

På det seneste er der flere gange henvist til en:Wikipedia:Recentism i diverse diskussioner. Jeg har lavet en kladde til en dansksproget side på Bruger:Sarrus/Tidløshed, som I gerne må redigere i. Navnet er inspireret fra svwiki, men kan i sagens natur diskuteres :-). Evt. diskussion om emnet kan enten foregå her på siden eller på forslagets diskussionsside.
- Sarrus (db) d. 19. jul. 2022, 11:44 (CEST)[svar]

Det er god tekst for forklarer tingene fint uden at blive for langtrukken. Jeg er enig med de udtrykte synspunkter. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. jul. 2022, 12:43 (CEST)[svar]
Der kunne måske tilføjes noget om omtale af fremtiden. Det kan være relevant at have med i en del sammenhænge, men hvis en artikel ikke opdateres løbende, risikerer man, at det der engang var fremtid er blevet til fortid. Måske regnede man med, at en bro skulle opføres tre år efter, at artiklen blev skrevet. Men seks år efter står det stadig som forventning, uanset om broen faktisk er opført, er forsinket eller opgivet i mellemtiden. Et andet problem er statistikker og oversigter, der kan have mistet deres brugbarhed, hvis de ikke er blevet opdateret de sidste 8-10 år. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. jul. 2022, 13:34 (CEST)[svar]

Det er rigtigt, at der er en tendens til, at nye begivenheder fylder mere end gamle begivenheder. Men det betyder jo ikke, at vi skal vælge at begrænse omtalen i artiklerne om levende personer. Der er jo gode grunde til, at man skrev mindre for 100, 1.000 eller 10.000 år siden, som ikke er gældende i dag.

Det siger jo sig selv, at man alt andet lige vil fatte sig i korthed, hvis man skal stå med hammer og mejsel og skrive i sten, eller hvis man skal skrive med fjer og pen og det koster en formue. Det kan også godt være, at der var skrevet en masse om "Ridder Hans fra Næstved", men hvis papirerne er brændt eller rådnet op, så er det svært at skriver ret meget i en artikel om "Ridder Hans". Derfor har vi fx en (kort) artikel om Kim Eg Thygesen men ikke om mange andre soldater eller andre personer, som sikkert også har gjort noget interessant.

Wikipedia har ikke problemer med plads, så derfor kan en artikle, der for 100 år siden ville fylde 1 side i et eller andet leksikon sagtens fylde 10 eller 100 sider. Hvis nogen ikke gider læse et afsnit om kontroverser eller skøre citater, så kan de jo bare springe det over. Det er jo fordelen ved et elektronisk medie. Man kan bare klikke på indholdsfortegnelsen og hoppe til det man har interesse i. Eller man kan søge og springe til det relevante sted. Hvis vi har en formodning om, at et afsnit vil blive sprunget over af de fleste, så kan vi enten flytte det til en underside eller skjule det gå de interesserede kan klikke på "Vis afsnit om <et eller andet>".

Jeg synes faktisk vi har alle tiders chance for at skabe en guldgrube af oplysninger, som man om 50 eller 100 år kan sidde og læse, hvis man har lyst. Havde nogen skrevet en masse om H.C. Andersen eller Jesus på Wikipedia (som jeg godt ved ikke fandtes dengang), så havde mange nok været glade i dag. --MGA73 (diskussion) 19. jul. 2022, 13:29 (CEST)[svar]

Jeg synes, at denne lille beskrivelse er fin. Jeg er især glad for forslaget om, at man ofte med fordel kan vente med at skrive grundigt om aktuelle forhold, da der så er bedre chancer for, at man kan få en god balance i beskrivelsen. Det gælder blandt andet inden for politik. Men vi må jo nok leve med, at visse artikler ikke alle er ajourført, for der er jo ikke nogen garanti for, at selv om man i en artikel har lagt op til noget, der kommer, at man får fulgt op på det. Jeg skriver en hel del om sport, og jeg er ofte faldet over artikler, hvor der står at en sportsperson er udtaget til fx OL, men der ikke er noteret, hvordan det gik med vedkommende til OL. Jeg er sikker på, at mange læsere vil have forståelse for dette - ellers må de jo selv opdatere efter behov.
Angående statistikker, så er det jo rigtigt, at de kan blive forældet, men hvis man angiver en kilde (som man jo bør), så er det vigtigt, at der tilføjes en dato (udgivelses- og/eller læsedato). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. jul. 2022, 16:56 (CEST)[svar]
Jeg synes, at det er et fremragende initiativ, og både teksten og navnet er gode!
Jeg har to forslag til uddybninger: Dels synes jeg, at den "tiårstest" som et konkret tankeeksperiment, som er nævnt i den engelske tekst, er en god illustration, og at man med fordel kunne skrive omtrent det samme også på dansk, altså uddybe teksten i forbindelse med eksemplet om folketingsvalgene en anelse. Dels kunne jeg godt tænke mig, at teksten direkte henviste til og motiverede med sammenhængen til dawp's øvrige retningslinjer og politikker. Her tænker jeg især på Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og WP:NPOV#Afbalancering af artiklens forskellige aspekter, hvor det direkte forklares, hvordan manglende fornemmelse for tidløshed kan give neutralitetsproblemer på grund af den skæve vægtning, det medfører. Jeg er lidt tilbageholdende med at redigere i andres udkast og sandkasser, men kan godt forsøge mig med et mere konkret tekstforslag. Økonom (diskussion) 19. jul. 2022, 18:08 (CEST)[svar]
@MGA73: Jeg opfatter ikke Sarrus' tekst som at artikler om rent nutidige ting eller for eksempel nulevende personer skal være korte. Det drejer sig mere om at artikler om emner som har eksisteret i en længere periode, skal have en ensartet dækning af begivenheder i alle tidsperioder. For eksempel bør artiklen om Danmark dække begivenheder i 1500-tallet ligeså godt som de nyeste begivenheder. Men for mig at se forhindrer det ikke interesserede brugere i at lave en stor og grundig artikel om specifikt om Danmark i 2010'erne. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. jul. 2022, 18:19 (CEST)[svar]
@Dipsacus fullonum: Nej, Sarrus' tekst er kun et lille uddrag af en:Recentism. Min kommentar skyldes også diskussionen på Diskussion:Mette_Frederiksen#Kontroverser.
Jeg skrev fx på diskussionssiden om Drabet på Mia Skadhauge Stevn, at hvem siger, at det drab fylder medierne i om 5 år? Allerede nu er omtalen jo begrænset. Kan nogen fx nævne en artikel om sagen fra den seneste måned? Måske hvis man snyder og Googler man kan finde noget. Hvor mange har læst artiklen om Mia i år? Hvor mange har læst en artikel om et 10 år gammelt mord i år? Jeg ved godt, at jeg måske modsiger mig selv nu i forhold til den gang. Folk skriver og læser om det, der interesserer dem. Jeg tror helt seriøst, at nutiden interesserer mere end oldtiden - så de fleste skribenter og læsere på Wikipedia går mere op i fx nulevende fodboldspillere end fodboldspillere, der var aktive for 100 år siden. Derfor bør der være plads til at skrive meget om nutiden.
Så i stedet for at slette oplysninger fra artikler fordi man mener, at nutiden fylder for meget, så burde man i stedet flytte det til nye artikler om "Danmark i 2010'erne" eller "Politiker NN's kontroverser".
Jeg synes i alt fald ikke, at vi skal derhen at begivenhederne i 2000-tallet samlet set ikke må fylde mere end fx 1500-tallet. For vi har ikke så mange kilder om 1500-tallet, så derfor kan det være svært at skrive meget om 1500-tallet. Helt slemt bliver det hvis vi går til fx 500-tallet eller -1500-tallet. --MGA73 (diskussion) 19. jul. 2022, 18:50 (CEST)[svar]
@MGA73: Er vi så ikke enige? Jeg mener at det ville være skævt i artiklen Danmark at skrive 4 sætninger om perioden 1536-1660 men at skrive tilbundsgående om den nyeste tid. Men de uddybende artikler om tidsperioderne kan være lange og grundige. Jeg synes at du giver udtryk for det samme, eller har jeg misforstået dig? Jeg er uforstående overfor din pointe med artiklen Drabet på Mia Skadhauge Stevn. Det mord skete ikke over en længere tidsperiode, så der kan umuligt være problemer med skæv vægtning af tidsperioder i den artikel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. jul. 2022, 19:16 (CEST)[svar]
@Dipsacus fullonum: Det kan godt være, at det er lidt uklart, hvad jeg mente med Mia. Jeg stillede dengang spørgsmål ved om mordet på Mia var mere notabelt end alle andre mord. Jeg nævnte det her fordi der jo netop er en tendens til, at nutidige begivenheder fylder mere end gamle begivenheder gør. Derfor er der større sandsynlighed for, at nogen skriver om et mord der lige er begået end om et der skete for 50 eller 500 år siden. Men efter at have tænkt over det, så må vi vel bare leve med, at sådan er det. Derfor vil nutidige begivenheder fylde mere og der vil blive skrevet flere og længere tekster om dem end om gale begivenheder.
Jeg kan godt se pointen med, at i artikler, der handler om lange tidsperioder, der kan det være en god ide, at tidsperioderne har nogenlunde samme mængde omtale. Men som nævnt synes jeg ikke man skal slette nutidig information af den årsag. Man bør så enten udbygge den gamle periode eller flytte omtalen af den nye periode til en underartikel. --MGA73 (diskussion) 20. jul. 2022, 09:15 (CEST)[svar]
Det handler ikke om at slette information om det senest skete, alene fordi det er det senest skete, men om, at det ikke nødvendigvis er mere relevant at medtage, alene fordi det er det senest skete. At information om en ældre begivenhed kan være mere relevant at medtage, end hvad der lige fylder i medierne i skrivende stund, men som er glemt om et øjeblik igen. Dette er en vurdering, der må foretages artikel for artikel. Begivenhed for begivenhed.
Det handler ej heller om, at alle tidsperioder skal vægtes lige, når det kommer til antallet af ord eller bytes, men om, at det skal vægtes lige i forhold til relevans.
- Sarrus (db) d. 20. jul. 2022, 09:33 (CEST)[svar]
Præcisering: I nogle artikler kan fortiden være mere relevant, mens nyere begivenheder er irrelevant fnidder. I andre artikler kan det være omvendt.
- Sarrus (db) d. 20. jul. 2022, 10:57 (CEST)[svar]

────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────

Det engelske recentism er vel et antonym til "tidløshed", hvilket nok bør forklares. — Biscuit‑in‑Chief :-) (skriv til mig – bidrag) 28. jul. 2022, 00:13 (CEST)[svar]

Tjah, jeg ved ikke, om det er relevant? Ved heller ikke, om det i det hele taget er relevant, hvad det hedder på engelsk...
- Sarrus (db) d. 28. jul. 2022, 16:06 (CEST)[svar]

@MGA73 og Dannebrog Spy: Skal jeres ytringer forstås sådan, at I er mod skabelsen af en sådan norm/regel/vejledning? Jeg oprettede som sagt blot forslaget, fordi en anden bruger flere gange havde henvist til enwikis side om emnet.
- Sarrus (db) d. 28. jul. 2022, 16:06 (CEST)[svar]

Jeg er ikke imod, at man prøver at lave en balanceret artikel om fx Danmark. Men jeg er bekymret for, at reglen/normen/vejledningen bruges til at slette en masse nye informationer. Hvis en artikel bliver "skæv" så er det måske bedre at flytte indholdet i stedet for at slette det. Fx i artikler om politikere. Eller krigen i Ukraine, hvor den engelske artikel på et tidspunkt var en beskrivelse af hvad der skete dag for dag. Jeg synes det vil være synd, hvis det alt sammen bliver slettet og forkortet til en artikel på 2 sider. Wikipedia har plads nok. Det er blot et spørgsmål om at finde relevante steder til informationerne. --MGA73 (diskussion) 28. jul. 2022, 20:48 (CEST)[svar]
Jeg har noget af den samme bekymring. Et er at man skal passe på med, at enkelte sager ikke kommer til at fylde alt for meget. Men det her oplæg får lidt for meget karakter af, at ny information er uønsket. Men det er jo ofte aktuelle sager, der giver artikler opmærksomhed. Og så vil det jo netop være en fordel, hvis de er eller bliver ført ajour, så læserne kan få den ønskede information. Det kan for eksempel være ved sportsbegivenheder, hvor læserne gerne vil have oplysningerne nu og ikke om en uge. Og at et valg er godt dækket er vel heller ingen skade til. For det er vel ikke meningen, at der skal fjernes information om et nyt valg, bare fordi et gammelt ikke er dækket lige så godt.
Når det er sagt, så kan det dog nogle gange være en fordel at rydde lidt op, når støvet har lagt sig efter en sag. En politikers involvering i en sag kan måske få meget opmærksomhed nu og er derfor naturlig at omtale. Men om et halvt eller helt år kan man måske nok stramme op og rydde ud i de ting, der viste sig at være ligegyldige. Men man man skal bare sørge for, at der er så meget tilbage, at læserne stadig kan få at vide, hvad sagen egentlig handlede om. Og det skal de altså også kunne om ti år, selvom der givetvis vil være kommet andre sager til i mellemtiden. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. aug. 2022, 23:07 (CEST)[svar]
Hvordan vil I så formulere det? Det handler ikke om at slette nutidig information, der vurderes relevant i fremtiden, men om at oplysninger ikke er mere relevante i fremtiden, bare fordi det er det nyeste. Og omvendt med oplysninger af ældre dato. Er det ikke det, "recentism" handler om? Hvis ikke, må andre gerne overtage :-).
- Sarrus (db) d. 2. aug. 2022, 15:57 (CEST)[svar]
Man er selvfølgelig nød til at vurdere, om ting har interesse på længere sigt, eller om det er en bagatel, der er blæst op her og nu. Faren er bare, at man automatisk vælger det sidste. Men her bør man i højere grad se på, om man i stedet kan udbygge de ældre dele af en given historie. Eller om et delemne kan skille ud i sin egen artikel. --Dannebrog Spy (diskussion) 2. aug. 2022, 22:31 (CEST)[svar]
Begge dele er faktisk behandlet i sidste afsnit, men det skal måske omformuleres?
- Sarrus (db) d. 2. aug. 2022, 22:38 (CEST)[svar]
Der kan i hvert fald godt tilføjes en mulighed for at vende tilbage til en sag, når tingene er faldet til ro. Nogle gange skal man lige have tingene nogle på måneder på afstand for at kunne vurdere dem. Så viser det sig måske, at noget var glemt hurtigt, mens andet faktisk stadig får opmærksomhed. Men derudover bør der også tilføjes et selvstændigt afsnit om, at tidsløshed ikke er det samme som, at man skal slette og afvise nye ting. For nye ting kan nemlig også have interesse. Og i med og at vi ikke har nogen deadline, behøver vi jo heller ikke at se bort fra ting, der er sket efter et givent tidspunkt. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. aug. 2022, 21:38 (CEST)[svar]
Prøv at læse, hvad jeg skrev 20. juli. Det handler ikke om at slette oplysninger om nyere begivenheder. Hvis indholdet kan misforstås, må I gerne redigere i kladden. Den er til fri afbenyttelse.
- Sarrus (db) d. 3. aug. 2022, 21:52 (CEST)[svar]
Jeg har skam forstået, at nye oplysninger ikke skal slettes. Men den meget snak om 10 års test og at vente kan godt give et lidt andet indtryk. Men nu har jeg tilføjet et afsnit, hvor det direkte fremgår, at nye ting stadig er velkomne. Desuden har jeg tilføjet lidt om hurtigt glemte kontra længerevarende sager i pressen. Dertil muligheden for at vente med at vurdere aktuelle emner, til det ikke farves af nyhedens interesse og folks holdninger for og imod. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. aug. 2022, 23:51 (CEST)[svar]

Opdatering

[rediger kildetekst]

Jeg har nu udvidet kladden. Hvad angår Bruger:Dannebrog Spys kommentar, har forældede artikler vel ikke noget med sagen at gøre? Teksten handler om den korrekte vægtning af nyere og ældre begivenheder i en artikel i forhold til deres fremtidige relevans.
- Sarrus (db) d. 20. jul. 2022, 17:00 (CEST)[svar]

PS: Bør vi have en skabelon ala en: Template:Recentism?
- Sarrus (db) d. 20. jul. 2022, 17:01 (CEST)[svar]
Min pointe er, at ting og forudsætninger kan gennemgå væsentlige ændringer. Det kan give et dårligt indtryk, hvis en artikel omtaler ting som nutidige, selvom det ikke har været gældende i flere år. Og det skal man tage højde for, hvis man for eksempel anlægger et tiårsperspektiv.
Mere generelt så har vi flere gange haft diskussioner, hvor nutidige emner afvises, selvom de åbenlyst har stor interesse i hele eller dele af offentligheden. Mens andre kan få problemer, fordi de ikke længere har den interesse. Her må tidløshed ikke blive til et endnu et argument for at slette, bare fordi nogen ikke vil have de pågældende emner omtalt. Derudover er det også værd at huske, at det ofte er nemmere at skaffe kilder til nutidige emner. Ved ældre emner kan man være henvist til historiebøger, opslagsværker, festskrifter osv., hvor mange selv nok så relevante ting kan være skrællet fra. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. jul. 2022, 17:34 (CEST)[svar]

Flytter kladden

[rediger kildetekst]

Jeg har flyttet kladden til Wikipedia:Tidløshed/Sandkasse, så den ligger i et "offentligt" navnerum. Det kan måske fjerne en evt. barriere for andre til at foretage evt. justeringer. Det lader dog ikke til at være en underside, trods skråstregen. Der er i hvert fald ikke nogen henvisning tilbage til hovedsiden (der ganske vist ikke er oprettet).
- Sarrus (db) d. 28. jul. 2022, 16:06 (CEST)[svar]

[En teknisk note for at afklare spørgsmålet rejst af Sarrus: Det er en underside teknisk set, men der oprettes kun automatiske links fra undersider til forældresider som er oprettede. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. jul. 2022, 16:27 (CEST)][svar]
Ah, ok :-).
- Sarrus (db) d. 28. jul. 2022, 16:31 (CEST)[svar]

Jeg så Sarrus’ opslag på Opslagstavlen om ønske om konklusion fra neutral bruger. Jeg har fulgt lidt med i debatten fra sidelinjen, og mener, at det nuværende udkast på en fin og velafbalanceret måde afvejer de forskellige hensyn. Så for mit vedkommende kan vi sagtens frigive teksten.

Men det er vel i mindst lige så høj grad dem, der har været aktive i debatten, der bør give et thumbs up på, at deres forslag/indvending i tilstrækkelig grad er afspejlet i udkastet. -Pugilist (diskussion) 27. aug. 2022, 11:35 (CEST)[svar]

Nu hvor jeg ser på udkastet igen, så jeg synes jeg, at der mangler noget om emner, hvor der sker en løbende udvikling. Nulevende personer får nyt arbejde eller bliver fyret, indbyggertal og andre nøgletal ændrer sig osv. Her kan det nogle gange være lidt svært med et ti års perspektiv, fordi tingene kan ændre sig temmelig meget på den tid. Indledningen bør også udvides i almindelighed. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. aug. 2022, 22:50 (CEST)[svar]


Wikimedia Foundation fundraising kampagne i Danmark starter i morgen (2. august)

[rediger kildetekst]

Kære alle,

Dette er blot en kort påmindelse ([tidligere meddelelse]) om at Wikimedia Foundations indsamlingsbannere vil gå live i Danmark på Wikipedia i morgen den 2. august. Kampagnen slutter den 30. august.

Generelt kan du kontakte os før og under kampagnen:

Lad mig vide, hvis du har spørgsmål. Tak og med venlig hilsen, JBrungs (WMF) (diskussion) 1. aug. 2022, 12:24 (CEST)Julia[svar]


Translated with www.DeepL.com/Translator (free version)


Wikimania 2022

[rediger kildetekst]

Som i muligvis har set, så starter årets Wikimania på torsdag og forsætter til søndag. Der er et program på dette sted. Det meste foregå online og man kan deltage ved at registre sig, hvor man så får login-oplysninger tilsendt til sin email..

I år er der også In-person events rundt omkring i verden. Også i København, hvor det holdes i Kvindernes Bygning på fredag fra 14 til 17 - se event på wikimania:In-person events#Denmark, Copenhagen. Hvis i vil med, så lettest at bruge "Deltager" knappen på Facebook-begivenheden. --Steen Th (diskussion) 9. aug. 2022, 15:44 (CEST)[svar]


Historiske registreringer

[rediger kildetekst]

Jeg har haft en lille diskussion med Tdn70 (diskussion • bidrag • e-mail), efter at jeg har set, at han er begyndt at sætte afsnit på forskellige artikler med "Historiske begivenheder" med udsagn på punktform. Efter forespørgsel har jeg forstået, at han vælger punkter fra forsidens "I dag" og sætter på relevante artikler.

Jeg er ikke så begejstret for tiltaget, for jeg synes, at udsagnene nogle gange står lidt umotiveret. Dels er der typisk kun et eller to punkter, som måske kunne indsættes i et historieafsnit som mere flydende tekst (fx Nordirland), dels mangler der ind imellem kilder (fx Helsinge og Frispark (fodbold)).

Der er andre mindre problemer, som nemt kan rettes, fx at punkterne fra "I dag" står i nutid, mens de i artiklerne burde stå i datid, og at der ind imellem kommer "selv-link" til artiklen.

Men jeg vil gerne høre andres mening om indsættelsen af sådanne afsnit i punktform generelt. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. aug. 2022, 10:00 (CEST)[svar]

Det er korrekt. Baggrunden er, at jeg kan se, at der er begivenheder omkring konkrete personer eller andet, der ikke skrevet ind i hovedartiklen. Dette vil naturligvis være at foretrække - men det er et endnu større arbejde...
Historiske registreringer kan trods alt bidrage til overblik og måske endnu inspiration til at få det skrevet ind i hovedartiklen med tiden.
Jeg læser naturligvis artiklen først og tjekker om der blot skal tilføjes en dato til årstallet.
Et eksempel på at listeformen allerede findes og et emne blot er tilføjet, er Sydafrika
Netop Helsinge synes jeg er et godt eksempel på, hvad dette kan give. Anders Fogh Rasmussen er et andet.
Et af de bedste eksempler er nok Beatles - hold da op et overblik man kunne få over registrerede begivenheder. Men jeg forstår konflikten med læsevenlige artikler og listede data.
Jeg forstår også nu/datid problematikken - hvorfor de også helst skal stå i eget afsnit sidst i artiklen.
Jeg er blevet gjort opmærksom på "selv-link" problematikken og skal nok undgå dette. Jeg foretager mig dog ikke mere, før jeg har "mærket" stemningen her. Tdn70 (diskussion) 20. aug. 2022, 11:55 (CEST)[svar]
Min umiddelbare reaktion er refleks, at det er noget rod, men jeg kan nu godt se, at der er en idé med tiltaget. Den nuværende regel for “aktuelle begivenheder” er, at begivenheden skal være omtalt i en eller flere af de nævnte artikler, så det er ikke helt skævt.
Formen er dog lidt problematisk. Vi bør tænke på, om vi kan finde en god model. -Pugilist (diskussion) 20. aug. 2022, 12:06 (CEST)[svar]
Oplysningerne virker meget løsrevne og adskilte fra artikelteksten i øvrigt. Men mit største problem er manglende verificerbarhed. Jeg vil opfordre Tdn70 til at indsætte referencer til de kilder som han/hun bruger (og i øvrigt også sikre sig at kilderne er pålidelige). Det samme gælder i øvrigt også oplysningerne i dato- og årstalsartikler. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. aug. 2022, 13:28 (CEST)[svar]
Spørgsmålet om kilder er et lidt - kildent - spørgsmål. For de nye begivenheder bør det ikke være det store problem, da begivenheden skal være omtalt i en eller flere artikler, og derved kildebelagt, men for den store mængde af begivenheder, der oprindeligt blev taget ind et eller andet sted fra, er det en udfordring. Langt det meste af indholdet i datoartiklerne er uden kilder; hvilket ofte er det helt uproblematisk. Det er også en praksis, der følges på eksempelvis enwp (i den ideelle verden bør der også være kilder på de enkelte begivenheder, men det vil være et enormt arbejde at få på plads, og der er mere presserende opgaver). Men tager vi en oplysning fra år x og sætter ind i en eksisterende artikel, bør der være en kilde. --Pugilist (diskussion) 20. aug. 2022, 13:53 (CEST)[svar]
Jeg er enig i at kilder kan udelades for dato- og årstalsartikler hvis de samme oplysninger findes med kildeangivelser i artilkerne om de relevante emner. Men ved "historiske registreringer" i andre artikler er det absolut påkrævet. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. aug. 2022, 15:17 (CEST)[svar]
Jeg er ikke automatisk imod sådanne lister, som måske kunne fungere som supplement til et meget langt historieafsnit. Men jeg synes ligesom Kartebolle, at de foreliggende eksempler virker ret løsrevne. Tdn70 nævner The Beatles som et eksempel, hvor han mener, listen fungerer godt: Det synes jeg til gengæld ikke; de to første punkter kunne godt være med, hvis listen var en del mere omfattende (fx også første udsendte plade, første dag som nummer ét på hitlisten, filmenes premieredatoer, stop for koncerter, den spontane koncert på toppen af Apple Corps, gruppens opløsning).
Desuden synes jeg stadig, at der bør tænkes grundigt over formen (også et problem i listen ved The Beatles). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 22. aug. 2022, 15:55 (CEST)[svar]


WMF's bestyrelsesvalg er begyndt - 2022 Board of Trustees election Community Voting period is now open

[rediger kildetekst]
You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.

Hi everyone,

The Community Voting period for the 2022 Board of Trustees election is now open. Here are some helpful links to get you the information you need to vote:

If you are ready to vote, you may go to SecurePoll voting page to vote now. You may vote from August 23 at 00:00 UTC to September 6 at 23:59 UTC. To see about your voter eligibility, please visit the voter eligibility page.

Best,

Movement Strategy and Governance

This message was sent on behalf of the Board Selection Task Force and the Elections Committee
DBarthel (WMF) (diskussion) 23. aug. 2022, 14:45 (CEST)[svar]


Wikidag 2022

[rediger kildetekst]

Lørdag den 17. september 2022 indbyder vi, Wikimedia Danmark, til Wikidag 2022 hos PROSA, Vester Farimagsgade 37A, København. Wikidagen dette år vil hovedsageligt foregå på engelsk. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Vi sætte også et online-møde op så det vil være muligt at deltage via Internettet.

10.00 – 11.00 Scholia — a webapplication for science (Finn Årup Nielsen)
Scholia is a webapplication that I started back in 2016. Since then it has been expanded by an international group and supported by the Alfred P. Sloan Foundation. It displays science and related information from Wikidata via the Wikidata Query Service. We can display information about researchers, their publications and their organizations. The rich annotation of Wikidata allows for instance to display a page of machine learning researcher in Copenhagen, most similar scientific conference to a given conference and geographical locations associated with a specific topic.
Finn Årup Nielsen is a long-time Wikipedia and Wikidata editor and chairman of Wikimedia Denmark. In his daytime job he works with data science at a technical university in Denmark.
11.00 – 12.00 Multilingual Wikipedia (Florian Meier)
With more than 50 Mio articles in over 300 language editions, Wikipedia is the biggest multilingual knowledge project on the web. In this talk, I want to briefly highlight why Wikipedia's multilingual nature is both a blessing and a curse and show how multilingualism, i.e., proficiency in multiple languages, affects Wikipedia editing and reading behaviour while focusing on the Nordic countries Denmark, Norway and Sweden.
Florian Meier is an Associate professor (Lektor) for Information Studies at Aalborg University in Copenhagen, where he primarily teaches courses on Human-Centered Design and User Experience. He holds a PhD in Information Science from the University of Regensburg in Germany. His research interests are located in the intersection of Computational Social Science, Digital Humanities and Information Behaviour. His most recent projects include the study of climate change communication in Danish newspaper articles and many Wikipedia related studies.
12.00 – 13.00 Lunch. We plan to buy lunch from a local sandwich venue.
13.00 – 14.00 Wikipedia and Cryptocurrencies. Interplay Between Collective Attention and Market Performance (Laura Alessandretti)
Laura: "I am Assistant Professor in Modelling of Human Dynamics at the Technical University of Denmark. I am interested in Computational Social Science, Data Science and Complex Networks. I research aspects of human behavior combining analysis of large-scale datasets, analytical models and numerical simulations. Previously, I was a PostDoctoral researcher at the Copenhagen Centre for Social Data Science and at DTU Compute. Before that, I got my PhD in Mathematics at City, University of London, and my Master's in Physics of Complex Systems at École normale supérieure de Lyon (France)."
14.00 – 15.00 Notabilitetsmodeller og deres betydning for Wikipedias emnemæssige bredde (Matthias Smed Larsen)
Alle versioner af onlineencyklopædien Wikipedia har en standard for, hvilke emner, der kan bære deres egen artikel frem for at blive inkorporeret i større artikler eller slet ikke blive dækket på encyklopædien. Denne notabilitetspolitik er imidlertid ikke udformet på samme måde på Wikipedias forskellige sprogversioner. Denne præsentation foretager en komparativ analyse af de skandinaviske sprogversioner og den engelske sprogversions notabilitetspolitikker, og overvejer hvilken betydning de har for, hvilke emner der bliver dækket på disse sprogversioner.
Matthias er jurastuderende og administrator på den danske Wikipedia

Efter Wikidagen vil Wikimedia Danmark have sin årlige generalforsamling. Her skal man være medlem af Wikimedia Danmark. Information om indmeldelse står på denne side: https://dk.wikimedia.org/wiki/Indmeldelse Her er der for eksempel MobilePay-nummeret til indbetaling.

Fnielsen (diskussion)

Se også https://dk.wikimedia.org/wiki/Wikidag_2022
Til dem, der ikke har set det, er der mulighed for at se oplæggene live via Google Meet: https://meet.google.com/bcz-icgv-xzn. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 17. sep. 2022, 10:05 (CEST)[svar]
Vi er nu så småt ved at gå gang igen. Om lidt præsenterer Laura Alessandretti sit oplæg "Wikipedia and Cryptocurrencies. Interplay Between Collective Attention and Market Performance", og bagefter præsenterer jeg mit oplæg "Notabilitetsmodeller og deres betydning for Wikipedias emnemæssige bredde". -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 17. sep. 2022, 13:05 (CEST)[svar]


Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år

[rediger kildetekst]
Strategiplanen er uploadet til Wikimedia Commons og kan læses ved at klikke her.

Som Fnielsen har beskrevet ovenfor, er der Wikidag på lørdag d. 17. september, efterfulgt af Wikimedia Danmarks generalforsamling. Wikimedia Danmark er Wikimedia-chapter for Danmark, Færøerne og Grønland og har således til formål at understøtte og promovere Wikimedia-projekterne på dansk, færøsk og grønlandsk, samt at arbejde for udbredelsen af fri viden generelt.

Bestyrelsen i Wikimedia Danmark har i løbet af de seneste par måneder arbejdet på en strategiplan, der vil blive præsenteret på generalforsamlingen. Meningen er, at den skal være vejledende for foreningens arbejde de kommende år. Da både foreningens arbejde og strategiens konkrete indhold har relevans for det bredere Wikimedia-fællesskab, herunder den dansksprogede Wikipedia, vil jeg kort præsentere indholdet af strategien her. Hvis man vil se strategiplanen i sin helhed kan man klikke på billedet tilknyttet dette indlæg.

Strategien er bygget op omkring fem søjler.

  • Søjle I, Understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, omhandler understøttelse af de mange personer der bidrager til Wikimedia-projekternes arbejde. Med svensk forbillede forestiller vi os blandt andet, at foreningen kan hjælpe med adgang til kilder og andre materialer samt udstyr såsom fotografiapparater, scannere mv., der kan bruges til at bidrage med nyt indhold til Wikimedia-projekterne. Herudover vil vi motivere bidrag til projekterne gennem afholdelse af konkurrencer, arrangementer, og ved at understøtte bidragsyderes deltagelse i forskellige sammenkomster.
  • Søjle II, Oplysning og vækst, omhandler udbredelsen af viden om Wikimedia-projekterne, herunder Wikipedia, i den brede offentlighed, samt rekruttering af nye bidragsydere til projekterne. Dette vil ske gennem oplysningsarbejde samt afholdelse af arrangementer hvor folk kan prøve kræfter med redigering (i.e. edit-a-thons, kurser mv.)
  • Søjle III, Mangfoldighed, omhandler styrkelse af Wikimedia-bevægelsens arbejde mod at gøre summen af al menneskelig viden frit tilgængelig, ved at forbedre dækningen af underrepræsenterede emner, styrke Wikimedia-projekter på mindre udbredte sprog (in casu særlig færøsk og grønlandsk) og ved at tiltrække flere bidragsydere fra underrepræsenterede grupper.
  • Søjle IV, Samarbejde, omhandler foreningens samarbejde med andre organisationer. Her vil vi både vedligeholde eksisterende frugtbare samarbejder, såsom Wiki Labs Kultur, etablere nye samarbejder med f.eks. kulturinstitutioner, samt samarbejde med andre organisationer der arbejder for fri viden.
  • Søjle V, Politisk indflydelse, omhandler foreningens lovgivningspolitiske arbejde. Her har foreningen indtil da været forholdsvis aktiv, og vil fortsætte med at afgive høringssvar, bidrage med debatindlæg mv.

Skulle man være interesseret i at støtte foreningens arbejde med disse fokusområder, kan man se, hvordan man melder sig ind, her. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 14. sep. 2022, 12:59 (CEST)[svar]

Under Søjle IV, Samarbejde kunne det være interessant om man kunne få et samarbejde op at stå om at forbedre artiklerne der er nævnt i Wikipedia:WikiProjekt 1000 vigtige artikler om Danmark således at andre landes wiki'er har noget at oversætte og dermed få gode artikler om danske forhold. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 14. sep. 2022, 20:22 (CEST)[svar]


The Vector 2022 skin as the default in two weeks?

[rediger kildetekst]
The slides for our presentation at Wikimania 2022

Hello. I'm writing on behalf of the Wikimedia Foundation Web team. In two weeks, we would like to make the Vector 2022 skin the default on this wiki.

We have been working on it for the past three years. So far, it has been the default on more than 30 wikis, including sister projects, all accounting for more than 1 billion pageviews per month. On average 87% of active logged-in users of those wikis use Vector 2022.

It would become the default for all logged-out users, and also all logged-in users who currently use Vector legacy. Logged-in users can at any time switch to any other skins. No changes are expected for users of these skins.

About the skin

[rediger kildetekst]

[Why is a change necessary] The current default skin meets the needs of the readers and editors as these were 13 years ago. Since then, new users have begun using Wikimedia projects. The old Vector doesn't meet their needs.

[Objective] The objective for the new skin is to make the interface more welcoming and comfortable for readers and useful for advanced users. It draws inspiration from previous requests, the Community Wishlist Surveys, and gadgets and scripts. The work helped our code follow the standards and improve all other skins. We reduced PHP code in Wikimedia deployed skins by 75%. The project has also focused on making it easier to support gadgets and use APIs.

[Changes and test results] The skin introduces a series of changes that improve readability and usability. The new skin does not remove any functionality currently available on the Vector skin.

  • The sticky header makes it easier to find tools that editors use often. It decreases scrolling to the top of the page by 16%.
  • The new table of contents makes it easier to navigate to different sections. Readers and editors jumped to different sections of the page 50% more than with the old table of contents. It also looks a bit different on talk pages.
  • The new search bar is easier to find and makes it easier to find the correct search result from the list. This increased the amount of searches started by 30% on the wikis we tested on.
  • The skin does not negatively affect pageviews, edit rates, or account creation. There is evidence of increases in pageviews and account creation across partner communities.

[Try it out] Try out the new skin by going to the appearance tab in your preferences and selecting Vector 2022 from the list of skins.

How can editors change and customize this skin?

[rediger kildetekst]

It's possible to configure and personalize our changes. We support volunteers who create new gadgets and user scripts. Check out our repository for a list of currently available customizations, or add your own.

If no large concerns are raised, we plan on deploying in the week of October 3, 2022. If your community would like to request more time to discuss the changes, hit the button and write to us. We can adjust the calendar.

Also, if you'd like ask our team anything, if you have questions, concerns, or additional thoughts, please ping me here or write on the talk page of the project. We will also gladly answer! See our FAQ. Thank you! SGrabarczuk (WMF) (diskussion) 22. sep. 2022, 05:00 (CEST)[svar]


Om Kildeangivelser

[rediger kildetekst]

Jeg er Bruger:XoLo921 Jeg er ny her på Wikipedia. Det drejer sig om kildeangivelser. Hvis man går ind på en hjemmeside hvor man skal hente oplysninger, og angive kilden, hvad betyder "Ophavsret 2022 eller år"? eller Copyright 2022 Betyder det at man ikke må bruge kilden? Jeg er helt klar over, at vi i Danmark ikke har "Fair Use" begrebet som man har i USA.

Ophavsret betyder lidt forenklet, at du ikke må kopiere indholdet. Til gengæld må du gerne angive den pågældende hjemmeside som kilde til de artikler, du skriver her på Wikipedia. Men du skal skrive artiklerne med dine egne ord. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. sep. 2022, 23:28 (CEST)[svar]


Artikelkategorier på brugersider

[rediger kildetekst]

Jeg har kigget på de mange kategorier, som er på Ønsket kategorier. Den er oppe over 5000 kategori og min sidste optælling er på 5737 kategorier, som ikke er oprettet, når jeg bruger min egen rapport. Mange af dem kommer fra sandkasse sider fra brugerne. Dem vil jeg i første gøre noget, så antal ikke oprettet kategorier kan komme ned. Min optælling giver at 224 brugersider giver 634 ikke oprettet kategorier.. Så der er noget at hente der. Alle ikke oprettet kategorier er rapporteret på Bruger:Steenth/Kategori ikke oprettet.

Jeg har kigget på nogle andre wiki'er. Den engelske en:Special:WantedCategories har 50 kategorier og den svenske sv:Special:Önskade kategorier og den tyske de:Spezial:Gewünschte Kategorien er så lang nede, at de løbende kan rydde op i samme takst, som rapporterne opdateret - det burde vi også kunne gøre, når vi har fået ryddet op.

For at få et overblik over, hvad der bruges af kategorier på brugersider, så har lavet følgende rapport: Bruger:Steenth/lister/brugersider med artikelkategorier. Jeg har sorteret skjulte kategorier fra, samt de kategorier, som har noget med brugersider at gøre. Og jeg kigger også på, om jeg kan forbedret kategorierne på de kategorier, så det er lettere at holde styr på dem.

Jeg har opret skabelonen {{Kladde kategorier}} til de brugersider, som muligvis skal flyttes over i artikelnavnerummet. Skabelonen sættes omkring de kategorier, som er på siden, således de kun bliver vist. Og når en side flyttes over som artiklen, så bliver de til kategorier. og skabelonen kan derefter fjernes fra artiklen. Det kan også bruges til kladdesider til andre navnerum. Der er del udkast til skabeloner og enkelte udkast til Wikipedia- og Hælpe-sider. Min observation er at der mange dens slags kladder, som strander enten ved de ikke bliver gjort færdig eller ikke bliver fjernet igen efter de er blevet kopieret til artikler i stedet for at blive flyttet. Og kan også se, at der en del af brugere, som ikke har været aktiv længde.

Jeg har kigget på de skjulte kategori på brugersider. Dem, som Mediawiki tilføjer, kan vi ikke gøre noget ved. Jeg tidligere kigget på mange af dem, som sættes af skabeloner. Så der er færre af dem. Men skabeloner til stub-kategorier. (spire og påbegyndte artikler) mangler og jeg har tanker om at ændre alle skabeloner, så der både kommer en automatisk dannet dokumentationsside, hvor kategori både dokumenteres og sættes i de 2 fælles moder-skabeloner.

Det, som jeg vil gøre som det første, er at sætte {{kladde kategorier}} på de brugersider, hvor der er fleste ikke oprettet kategorier. Det vil gøre at der færre kategorier på brugersider, som kommer på ønsket sider.

Der er en del sider, som er blevet flyttet til en sandkasse, hvor kategorier er blevet ændret til henvisninger med at sætte en kolon for Kategori på siden. Jeg har kigget på om det kunne gøres noget ved dem. Men det er en stor opgave… Og mange brugersider bruger netop henvisninger til kategorier til andre gode formål, hvor siden at til hjælp og ikke er en kladde..

Til sidst. Jeg har en tanke om at skrive noget hvordan kategorisystemet bør udvikle sig. Fx har jeg set kategorier, som er blevet opdelt i underkategorier, hvor der er meget få sider i kategorierne. Som medfører istedet for overblik over et emne, som er blevet fordelt en masse tynde kategorier. --Steen Th (diskussion) 27. sep. 2022, 16:26 (CEST)[svar]

Først og fremmest; GODT arbejde! Er det muligt at sortere Ønsket kategorier efter kategori frem for antallet af sider, der linker til dem? Det kunne måske være godt til at skabe overblik over kategori-grupper, som kan oprettes. Jeg forestiler mig, at en meget stor del af kategorierne vil kunne botoprettes (f.eks. de mange sportsklub-kategorier som "fodboldspillere fra XXXX"). Angående dine tanker med meget små kategorier, så er der selvfølgelig en nedre grænse, men nogle gange er det også en hjælp, hvis der bliver oprettet en artikel med måske 2-3 artikler, hvor andre brugere så kan få lagt en masse artikler ind efterfølgende. Jeg tænker bl.a. på den store mængde komponistartikler fra hele verden, som er blevet oprettet løbend af en bruger, hvoraf mange blot har fået kategorien "pianister" eller "violinister" uden et specifikt land tilknyttet kategorien. Mvh. Toxophilus (diskussion) 27. sep. 2022, 20:09 (CEST)[svar]
Jeg har nævnt rapporten Bruger:Steenth/Kategori ikke oprettet, som netop opretter kategorier.... Den har alle ikke oprettet kategorier med.
Det er svært at automatisere kategori-oprettelsen. Det er kun kategorier med årstal, som er kan gøres. Sportskategorier for spillere på klubber kræver mere data. Men de fleste kategorier for spillere i klubber, er det klubber lang nede i rækkerne. Og der er også tit fejl i kategori-navn. Og for nogle klubber, er der meget få spillere, som er på vores wiki. Spørgsmålet er om at få nogle udtræk, hvor der tælles via Wikidata. Men det kræver at Wikidata er blevet opdateret med hvad for nogle klubber, en spiller har spillet for. Generelt - så hænger oprettelsen af nye kategorier meget sammen med nogle kriterier for hvad vi skal have. Som vi skal have udarbejdet. --Steen Th (diskussion) 27. sep. 2022, 23:43 (CEST)[svar]


Preview Wikitext edits in real time from the Editor toolbar

[rediger kildetekst]
Screenshot with button highlighted

Hjælp venligst med at oversætte til dit sprog

Hej

"⧼wikieditor-realtimepreview-beta-label⧽" is now available in beta. This feature allows editors to see a live preview at the side of the wikitext editor while they edit.

Realtime Preview is a Community Wishlist Survey 2021 proposal.

How to use it

In the 2010 wikitext editor toolbar, a new button appears with the label "Preview". Clicking the button enables a side-by-side comparison showing what the published content would look like. Check out the screenshot.

Try out this feature

Go to the Beta features section of your Preferences. Ensure "⧼wikieditor-realtimepreview-beta-label⧽ " is turned on while "⧼visualeditor-preference-newwikitexteditor-label⧽" is turned off.

If you have any feedback after using it, please share it with us at the project talkpage, or below (and @ping me please!).

Tak! Community Tech, STei (WMF) 12. okt. 2022, 21:25 (CEST)[svar]


I artiklen Demi Lovato er stedordene "hun" og "hende" blevet erstat med "de" og "deres", da Demi er stået frem med at det er hvad de ønsker. Kilde indsat i biografi. Men nu er jeg blevet usikker på om, når stedordene bruges på denne måde, og ikke som beskrevet i artiklen Dus og Des, skal det så skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav?

På en-wiki har de skabelonen en:Template:Article pronouns. Har vi brug for noget tilsvarende på da-wiki?--Kjeldjoh (diskussion) 19. maj 2021, 16:42 (CEST)[svar]

De stedord vi har på dansk, er kønnede. (Svenskerne har vistnok opfundet nogle mellemformer.) Hvis I som skribenter gerne vil respektere de omtaltes ønske om ikke at tilhøre et bestemt køn, er den gramatisk korrekte løsning at omformulere til ikke at bruge disse stedord. Fx "Hun havde da ..." ændres til "Lovato havde da ..." og tilsvarende. De, Dem og Deres skrives med stort, når man høfligt henvender sig i 3. person og altså skriver direkte til en person; det er der vist ikke meget brug for her. -- Poul G disk. 19. maj 2021, 18:36 (CEST)[svar]
Jeg antager, at "de" og "deres" kommer af det engelske "they" og "them", der er almindeligt anvendte blandt ikke-cis-kønnede i især USA. Jeg er ikke bevidst om, at vi har en tilsvarende praksis på dansk, hvor "de" vist konsekvent omhandler mere end ét menneske, og "De" som nævnt ovenfor er høflig tiltale. Poul G's løsning herover er lidt omstændelig, men anvendelig. --Medic (diskussion) 20. maj 2021, 20:49 (CEST)[svar]
Ja, brug af de/deres kommer fra engelsk, men er udbredt blandt non-binære i Danmark, se f.eks. lingoblog.dk eller lgbt-ordbogen.--Kjeldjoh (diskussion) 21. maj 2021, 08:20 (CEST)[svar]
Alle steder, jeg har set stedordene brugt i denne nyere betydning på dansk, har de været med lille begyndelsesbogstav, så det er vel svaret på det oprindelige første spørgsmål. Jeg kan ikke gennemskue spørgsmålet om skabelonen, men hvis sprogbrugen bliver endeligt knæsat på dawp, bør der nok være klarhed om brugen. Brugen er allerede indført i en del artikler her på dawp, og på enwp ser den ud til at være standard i de relevante tilfælde. Jeg har set Dansk Sprognævn kommentere sagen i denne avisartikel, hvor de på den ene side er positive overfor, at den nyere anvendelse på et tidspunkt kan blive kanoniseret i de officielle ordbøger, men på den anden side ikke mener, at tiden er inde til at tage dette skridt endnu. Så måske er det tid til en principbeslutning, om vi vil acceptere at anvende denne sprogbrug i dawp's artikler? Økonom (diskussion) 21. maj 2021, 09:41 (CEST)[svar]
Er tilhænger af Poul Gs løsningsforslag (bortset fra de store bogstaver). At indføre den omdiskuterede sprogbrug vil medføre et forståelsestab på alle artikler der bliver udsat for det. Det vil indebære at alle læsere der ikke er inde i de nyeste kønspolitiske strømninger bliver hægtet af, og at artiklerne, som det så tydeligt ses i artiklen om Demi Lovato, af ikke indforståede (formentlig de fleste), vil læses som sprogligt håbløse. - Nico (diskussion) 21. maj 2021, 10:06 (CEST)[svar]
Nu har jeg endelig kigget på omtalte artikel, og jeg må blankt erkende, at den krøller min hjerne lidt. Jeg tænker godt, vi kan tage en principbeslutning om konsekvens i anvendelse af stedord; til eksempel er sætningen "Udover skuespil er de også en soloartist og udgav sit debut album Don’t Forget..." ganske meningsforstyrrende, men desværre ret typisk for artiklens indledning. Min tanke er, at hvis der skal være konsekvens i skriften, burde "sit" vel udskiftes med "deres", og så fremdeles: "Udover skuespil er de også en soloartist og udgav deres debut album Don’t Forget" ...ikk'? --Medic (diskussion) 21. maj 2021, 11:45 (CEST)[svar]
Et overfladisk kig på en: og de: viser at den tyske er meget ovre i at skrive Lovato hver gang, mens den engelske benytter Lovato mere end i normal tekst, og dernæst benytter they. Jeg er fristet til at benytte det gode danske ord vedkommende, men det virker lidt afstandstagende. Mon man kan få hele artiklen rettet ind med Levato, kunstneren og andet, uden at komme ud i de/deres, som er meningsforstyrrende i mine øjne? --87.54.11.22 21. maj 2021, 12:11 (CEST) Jeg skal huske at logge ind. --Jørgen (diskussion) 21. maj 2021, 12:13 (CEST)[svar]
Vi forsøger at holde neutrale standpunkter. En artikel omhandlende en person må rettelig angive personens køn, ikke hvad den pågældende mener om kønnethed. Det er rent knæfald for særstandpunkter at gøre andet. Vi er ikke talerør for såkaldte identitetspolitiske bevægelser. Vores normer og politikker tillader ikke. at biografier tilpasses den biograferedes ønsker. Medmindre pgl har skiftet køn officielt må vi fastholde, det køn pgl er født som(Skrev Ramloser (diskussion • bidrag) 28. jun 2021, 21:23. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg faldt i dag over Lil Uzi Vert (i denne version), der anvendte "de/dem" til at beskrive biograferede. Teksten er følgeligt så nært uforståelig, at min første indskydelse var at slette den som maskinoversat. Ikke desto mindre har flere gennemlæsninger overbevist mig om, at problemet snarere er de anvendte stedord... Selv om det er fristende at at følge Ramlosers foreslåede traditionelle forståelse af køn, ikke mindst fordi det letter hvervet som skribent (og dermed også læseligheden (og dermed oftest også tekstens kvalitet)), så har lidt research på feltet gjort mig mindre overbevist om, at verden kan tolkes så enkelt; f.eks. findes der på engelsk hhv. "sex", der er det biologiske køn der primært afgøres af kromosomer, og "gender", der er det... sociologiske?... køn, der afhænger af hvordan individet opfatter sig selv, og dé to behøver ingenlunde hænge sammen, grundet meget andet og mere end blot personlige præferencer eller modefænomener. Jeg er ikke bevidst om, at vi på dansk har helt sammen skelnen, hvilket kunne være en årsag til nærværende problem. Vi har derfor fortsat en konflikt mellem at betegne biograferede korrekt og respektfuldt, og at skrive læsbare tekster - en konflikt, jeg ikke tænker bliver mindre eller forsvinder i nærmeste fremtid. Kan vi formulere en fælles holdning til stedord i disse sammenhænge? --Medic (diskussion) 13. okt. 2022, 12:28 (CEST)[svar]

Jeg kan (som ciskønnet) også have lidt vanskeligt ved læsningen af artikler med andet end traditionelle stedord, men respekterer ønsket om at bruge disse. Kan en løsning være, at være at bruge de alternative stedord og indføre en skabelon med info om dette til at placere øverst i relevante artikler samt en passende hjælpeside med uddybning af problematikken? (Jeg er ikke nok inde i problematikken til at tilbyde at gøre dette) —Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. okt. 2022, 22:10 (CEST)[svar]
Jeg mener at Ramlosers argumentation er forfejlet. Det er ikke Wikipedias formål at beskrive en eller anden ontologisk virkelighed, men at beskrive, hvad pålidelige kilder siger om denne virkelighed, jf. WP:Ingen førstehåndsforskning. Ligesom WP:GENKON foreskriver, at navngivning af artikler skal bruge det almindelige (læs: det navn der bruges i pålidelige kilder) navn for et emne, således bør betegnelsen af en artikels emne følge den, der anvendes i pålidelige kilder. At kendte skifter pronomener er ikke et så hyppigt forekommende fænomen i dansk sammenhæng, men anekdotisk mener jeg at have observeret, at engelsksprogede medier generelt vælger at anvende de pronomener der anvendes af personen selv. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 15. okt. 2022, 22:46 (CEST)[svar]
Jeg er overordnet enig med InsaneHacker. Pålidelige kilder rapporterer at disse personer har ikke-binær kønsidentitet, og bruger kønsneutrale pronomener om dem. Vores udfordring er nu, at der ikke er et alment accepteret sæt af sådanne pronomener på dansk. Se fx denne artikel fra information for en forholdsvis ny gennemgang af status quo, inklusiv udtalelse fra Eva Skafte Jensen fra DSN. Da mange af de omhandlede personer ikke taler dansk, kan vi heller ikke bare bruge "hvad de selv anvender". Vores kilder til deres eget ønske er ofte udenlandske, som oftest engelske. Vi kan selvfølgelig oversætte "they" til "de" og "ze/ey" til "hen", men det bliver hurtigt lidt OR-agtigt. Og hvad gør vi med sprog der slet ikke har kønnede pronomener, og hvor personen derfor ikke umiddelbart har brug for at vælge andre? Vi kan selvfølgelig bruge Lovato-modellen (brug navnet hver gang), men det bliver hurtigt meget tungt, særligt hvis personen optræder flere gange i en sætning.
Kort sagt: Vi har brug for en løsning, og der er ikke umiddelbart nogen simpel løsning der byder sig til. Nis Jørgensen (diskussion) 16. okt. 2022, 11:34 (CEST)[svar]
Hvad angår personer, der anvender pronominerne "de/dem", vil jeg mene, at det indtil videre ikke er gængs dansk sprogbrug at følge dette ønske. Politiken er vist det eneste større medie, der anvender den utraditionelle betegnelse, og Dansk Sprognævn anerkender indtil videre ikke pronominerne som gældende i ental. Så jeg vil mene, at Lil Uzi Vert skal omtales som han/sin osv., når det skønnes nødvendigt overhovedet at bruge et pronomen. Det er i overensstemmelse med vores hovedprincip, som vi også her bør følge, at anvende den mest udbredte sprogbrug snarere end den, genstandspersonerne selv bedst kan lide. Parallelt med, at vi, i hvert fald indtil videre, skriver Hviderusland i stedet for Belarus, som landets beboere vist foretrækker. Jeg vil dog foreslå, at vi forsøger i sådanne artikler konsekvent at gøre de følgende to ting for at formindske problemet: 1) Så vidt muligt omskriver ved hjælp af egennavne, gerne ordet "vedkommende" osv., som foreslået ovenfor; dog enig i, at denne løsning nogle gange vil blive for kunstig, og så bør man bruge det traditionelle pronomen. 2) Angive problemstillingen direkte i teksten, og gerne som en af de første sætninger i artiklen. Dels fordi et kønsskifte er et helt centralt element i en persons identitet og dermed encyklopædisk relevant at gøre opmærksom på, og dels fordi det er en relevant læseroplysning, som kan forebygge undren og evt. gentagne omredigeringsønsker.
Drejer det sig i stedet om personer, der f.eks. ønsker at blive betegnet som "han" i stedet for tidligere "hun" i forbindelse med et (evt. kun mentalt) kønsskifte, vil det være mere naturligt at følge personens ønske. Her giver det ikke anledning til de samme sproglige forståelsesproblemer, og uden at have set en statistik over det er det mit indtryk, at dette princip også generelt følges i de danske medier, hvis de er opmærksomme på ønsket. Et eksempel er Elliot Page (tidligere Ellen). --Økonom (diskussion) 16. okt. 2022, 21:10 (CEST)[svar]
Et par pointer:
  • Jeg har ikke argumenteret for at bruge "det som personerne selv bedst kan lide" - men at vi bliver enige om, hvordan vi vil omtale personer, som pålidelige kilder angiver som værende ikke-binære.
  • Der er ikke noget åbenlyst "traditionelt pronomen" som man kan bruge til at henvise til ikke-binære personer. Hvis man bruger "han" eller "hun", identificerer man personen med det medfølgende binære køn.
  • Det er en holdning, at "et kønsskifte er et helt centralt element i en persons identitet og dermed encyklopædisk relevant at gøre opmærksom på ". Hvis ikke kilderne behandler det som et centralt element, er denne holdning irrelevant.
  • Det er derudover mit indtryk, at mange transkønnede, herunder ikke-binære, vil bestride at de har gennemgået et "kønsskifte". De mener at de har haft det samme køn hele tiden, det er bare deres egen og omgivelsernes bevidsthed om det - og i nogle tilfælde deres krop og udseende - der har ændret sig.
Som sagt mener jeg ikke at der er nogen åbenlyst rigtig løsning på denne udfordring. Nis Jørgensen (diskussion) 16. okt. 2022, 23:42 (CEST)[svar]
@NisJørgensen:
  1. Min foregående kommentar var ikke specifikt målrettet dit indlæg, men den generelle diskussion. Det er mit indtryk, at når pålidelige kilder angiver en person som ikkebinær med tilhørende pronominer "de/dem", sker det altid på baggrund af, at den pågældende selv har udbedt sig at blive omtalt på denne måde.
  2. Det er også mit indtryk, at ikkebinære personer som f.eks. Lil Uzi Vert indtil deres annoncering af det modsatte altid er blevet omtalt som han eller hun, og et af disse pronominer vil dermed være det "traditionelle" pronomen i hvert enkelt konkret personlige tilfælde. Selvom vedkommende selv og også en del andre personer vil opfatte den fortsatte brug af det hidtidige pronomen som ukorrekt, vil det formodentlig være umisforståeligt fortsat at anvende det om vedkommende. Det minder om problemstillingen Holland/Nederland, hvor mange med stor ret vil anføre, at sprogbrugen hollænder om personer, der kommer fra de ikke-hollandske dele af landet, ikke er korrekt - men det fungerer alligevel normalt umisforståeligt på dansk.
  3. Jeg forstår ikke helt, hvordan denne bemærkning skal forstås. Der skal selvsagt kun skrives noget ind om pronominer og ikkebinær kønsidentitet i en artikel, hvis der er pålidelige kilder til det. Men er du uenig i, at en oplysning om problemstillingen, som kan fungere som en læsevejledning til pronomenbrugen i den efterfølgende konkrete wp-artikel, vil være en god ide i de relevante tilfælde?
  4. Enig - det var det, jeg forsøgte at udtrykke med det måske ikke så præcise "mentalt kønsskifte", altså en ændret selvbevidsthed om personens køn, uden at det nødvendigvis er ledsaget af nogen fysiske ændringer. --Økonom (diskussion) 18. okt. 2022, 11:16 (CEST)[svar]


Skabeloner på Dansk Wikipedia

[rediger kildetekst]

Jeg har bemærket, at skabelonerne, som bruges underneden afsnittene på artikler på engelsk Wikipedia er meget simplere end de danske. De står i kursiv og har ingen billeder, hvor den danske "Se også" f.eks. har et billede af en lup eller "Hovedartikel", der har et hus. Jeg vil gerne efterspørge af de danske indrettes meget enklere ligesom de engelsk? Her tænker jeg særligt på nedestående skabeloner: 1. "Hovedartikel" 2. "Se også" 3. "Også relateret" 4. "Yderligere information"--Marginataen (diskussion) 21. okt. 2022, 17:29 (CEST)[svar]

Bare så det er klart, hvilke skabeloner der henvises til ovenfor, da de ikke nødvendigvis er navngivet på samme måde som den tekst de viser:
  1. {{Hovedartikler}}
  2. {{Se også}}
  3. Kan ikke finde nogen side i skabelonnavnerummet med denne tekst.
  4. {{Yderligere}} (som dog allerede er uden ikon)
Jeg tror tilstedeværelsen af ikoner er ret historisk betinget. F.eks. blev både {{Hovedartikler}} og {{Se også}} lavet på et tidspunkt, hvor standardtemaet for Wikipedia var MonoBook, og de passer måske mindre godt til det nuværende Vector-tema, og den kommende opdatering hertil.
Et andet sted, hvor man kunne overveje simplificering er stubskabelonerne, der fremstår meget simplere på den engelske Wikipedia, hvor ækvivalenten til {{Hønsedesign}} (en:Template:Ambox) ikke anvendes, men i stedet en mere afdæmpet skabelon (en:Template:Asbox)
Jeg vil ikke modsætte mig en simplificering, af de nævnte 4 skabeloner, men det bør undersøges, om der findes andre såkaldte "hatnote"-skabeloner, og gennemføres konsekvent for dem alle, såfremt der er konsensus – ellers bliver præsentationen af indhold rodet. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 21. okt. 2022, 18:06 (CEST)[svar]

Den sidste, du ikke kunne finde "Også relateret" er en skabelon jeg gerne vil oprette, men jeg ved kun hvordan man opretter artikler, ikke skabeloner. Så man kan ikke bare gå ind i koden og fjerne huset og sætte teksten i kursiv? I øvrigt er jeg bestemt enig i, at det bør være sådan for alle skabeloner ligesom på WikiEng.--Marginataen (diskussion) 21. okt. 2022, 20:37 (CEST)[svar]


Community Tech i København

[rediger kildetekst]

Hej!

Nästa vecka kommer Community Tech-teamet från Wikimedia Foundation att vara i Köpenhamn. De skulle gärna träffa några ur den danska Wikipediagemenskapen och diskutera sitt arbete med er, om några skulle ha lust att dyka upp. De kommer att vara i restaurangen på Babette Guldsmeden, Bredgade 78, (det kommer att finns snacks att äta), och alla är välkomna mellan 16:30 och 19:30 på tisdag 25 oktober. Hör av er till KSiebert (WMF) om ni vill komma, så att de vet hur många som dyker upp. /Johan (WMF) (diskussion) 23. okt. 2022, 04:23 (CEST)[svar]


Læseforstyrrelser ved det nye artikelformat

[rediger kildetekst]

OPDATERING: PROBLEMET SER IKKE UD TIL AT FOREKOMME AKTUELT LÆNGERE

Det nyligt introducerede visningsformat af artiklerne her på dansk Wikipedia har nogle gevaldige problemer med læsbarheden. Jeg har tidligere oplevet dette artikelformat på f.eks. fransk Wikipedia uden at opleve disse læsbarhedsproblemer. Hovedproblemet, som jeg er stødt på, er, at når man kommer ned mod bunden af en længere artikel, så bliver det meste af den resterende tekst (dog ikke teksten i tilknytning til indsatte illustrationer) fuldstændig 'udtværet' (i en eller anden form for 'fed-skrift'-format) og så godt som ulæselig (måske med undtagelse af ét eller to ord eller en enkelt overskrift). Problemet 'forsvinder' almindeligvis igen, når man kommer helt ned i bunden af artiklen, men der er altså et (varierende) antal afsnit ovenover den absolutte artikelbund, som ikke er umiddelbart læselige uanset om man forsøger at tilgå denne del af artiklen oppefra eller nedefra. --Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. okt. 2022, 10:45 (CEST)[svar]

Jeg har ikke set problemet, så jeg ved ikke hvad jeg skal kigge efter. Det er bedre at få det dokumenteret og sendt videre til dem, som arbejder brugergrænsefladen. Der er et indlæg i landsbybrønden, når du kan finde et sted hvor det diskutteres. --Steen Th (diskussion) 29. okt. 2022, 11:00 (CEST)[svar]
Nå, nu oplevede jeg en lille snært af problemet på en anden hjemmeside tillige, så jeg måtte derfor antage, at det var min computer, der var kommet i et forkert 'mode'. Efter at have genstartet den oplever jeg ikke disse problemer. Undskylder ulejligheden. :-) Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. okt. 2022, 12:21 (CEST)[svar]

Har wikipedia fået nyt udseende eller hvad er der sket? Syntes det er blevet svært at finde rundt herinde og læse artikler. Kunne meget bedre lide det gamle. (Skrev 87.49.45.2 (diskussion • bidrag) 31. okt. 2022, 15:00. Husk at signere dine indlæg.)

Har heller ikke bemærket ændringer, men det skyldes nok at jeg bruger det gamle MonoBook skin. Hvis du registrerer dig som bruger er der i indstillingerne 5 forskellige skins man kan vælge imellem. - Nico (diskussion) 31. okt. 2022, 17:26 (CET)[svar]
@87.49.45.2: Standard-designet for Wikipedia er blevet ændret fra det tidligere tema, kaldet "Vector (2010)", til et nyt tema ved navn "Vector (2022)". Du kan læse mere om det nye tema på mw:Skin:Vector/2022 og mw:Reading/Web/Desktop Improvements. Hvis du bedre kunne lide det gamle tema, kan du ved at oprette en brugerkonto få muligheden for at skifte tilbage. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 31. okt. 2022, 17:39 (CET)[svar]


i dagens anledning

[rediger kildetekst]

Kunne vi ikke prøve at elimenere de røde link i skabelonen "Valg" se evt Folketingsvalg nederst på siden. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. nov. 2022, 10:34 (CET)[svar]

Går ud fra, at du taler om Skabelon:Valg. Er der forskel på "afstemningssted" og "valgsted". Og hvad med "stemmeboks" og "stemmerum"? Og så mangler der måske "valgurne" i skabelonen - hvis det kan bære en artikel.
- Sarrus (db) d. 2. nov. 2022, 12:44 (CET)[svar]
Der er artikler om stemmeurner på flere sprogudgaver: stemmeurne (Q577947).
- Sarrus (db) d. 2. nov. 2022, 12:47 (CET)[svar]
Ja, det er Skabelon:Valg, der er lidt problemer med hvad er hvad. Men en stemmeboks kan også være en valgurne. Og "afstemningssted" og "valgsted" eller vel det samme. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. nov. 2022, 13:29 (CET)[svar]
Ah, ja. Læste "stemmeboks" som værende det rum, man stemmer i :-).
- Sarrus (db) d. 2. nov. 2022, 13:44 (CET)[svar]

Måske mangler skabelonen også noget om den danske Valgloven (valgregelen i fordelingsregel i folketingsvalglovens § 77, stk. 4 ). --Villy Fink Isaksen (diskussion) 3. nov. 2022, 21:58 (CET)[svar]


"Ikke et forum"?

[rediger kildetekst]

I løbet af den forudgående uge har 80.62.116.125 (bidrag) to gange (1, 2) tilbagerullet kommentarer efterladt af brugere på artiklers diskussionssider med begrundelsen at diskussionssiderne ikke er et forum, jf. WP:Politik for diskussionssider#Formål med diskussionssider. KnudW har ligeledes slettet en diskussionsside der ikke var tilknyttet en egentlig artikel og derfor pure tjente som forum. I sidstnævnte tilfælde synes jeg sletningen giver mening, da diskussionssiders formål at dokumentere arbejdet på den tilknyttede artikel (eller dokumentere historikken for et slettet artikel), men jeg er mere betænkelig ved de to første. Sådan som jeg læser WP:Politik for diskussionssider#Redigering af andres indlæg, kan jeg ikke se at der er grundlag for at slette indlæg blot fordi de ikke overholder politikken om at diskussionssiderne ikke er et forum. Andre brud på politikker, f.eks. WP:IPA slettes i udgangspunktet ikke, så medmindre WP:Politik for diskussionssider ændres, mener jeg at disse indlæg bør imødegås ved at informere personen der oprettede afsnittet om, at Wikipedia ikke er det rigtige sted at diskutere emner, men ellers lade indlægget stå. Såfremt folk mener at dette er problematisk, kan man selvfølgelig ændre politikken for diskussionssider. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 13. nov. 2022, 23:06 (CET)[svar]

Det har så vidt jeg ved, hvilket er grunden til jeg foretog de to ændringer, været normen indtil videre at fjerne sådanne indlæg samtidigt med at forklare i redigeringsopsummeringen hvad grunden er. Hvis man har lyst til at gemme sådanne indlæg fremover, skal man være velkommen for mit vedkommende. 80.62.116.125 13. nov. 2022, 23:25 (CET)[svar]
Hvis der er tale om en udbredt praksis er det måske bare politikken der skal opdateres. Jeg er generelt tilhænger af at politikker og normer justeres når der reelt er en konsensus om noget andet via praksisændring. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 14. nov. 2022, 00:11 (CET)[svar]
Man kunne i den sammenhæng overveje, hvorvidt det virkelig kan være rigtigt at personangreb skal være på chikaneniveau før det kan komme på tale at fjerne dem fra liveversionen af en diskussionsside, men det er en anden ting. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 14. nov. 2022, 00:17 (CET)[svar]
Jeg har ikke nogen helt afklaret holdning til det principielle spørgsmål. Hvis nogen skriver et langt indlæg med en skarp kritik af en eller anden organisation på diskussionssiden, som ikke relaterer sig til artikelteksten overhovedet, kan jeg godt se en pointe i at fjerne det, fordi det vil virke forstyrrende for det, som er sidens formål. Man kan muligvis fortolke det som hørende under begrebet "nonsens" i den specifikke kontekst. Men man bør vel give ret vide rammer for, hvad folk kan skrive. I de to konkrete eksempler, der er nævnt, tænker jeg, at de begge kan opfattes som kommentarer til artikelteksten - i det ene tilfælde som en opfordring til nogen om at skrive det manglende fødested ind i artiklen, i det andet tilfælde skepsis overfor, om artikelteksten er korrekt mht. begrænsningen af romkuglers størrelse. Så begge er sådan set relevante bemærkninger i mine øjne. Økonom (diskussion) 14. nov. 2022, 08:35 (CET)[svar]
Indlæggene om manglende fødested og romkuglers størrelse er bestemt relevante, om end det sidste kunne være formuleret på en noget pænere måde. Sletningen af Lindhardt-siderne skal til gengæld ses i lyset af, at en bruger bliver ved med at rode rundt i noget familiehistorie, der ikke har noget at gøre her.
Mere generelt så blev forbuddet mod sletning af diskussionsindlæg indført for at forhindre folk i at fjerne indlæg, de ikke brød sig om. Folk kan for eksempel være meget tilbøjelige til at betragte kritik og uvelkomne sandheder som personangreb. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. nov. 2022, 13:35 (CET)[svar]
Spørgsmålet om Britta er vel på sin plads, selv om jeg finder det ret irrelevant. Indlæg som romkuglejoken tror jeg de fleste ville tilbagerulle, hvis det var sat i selve artiklen. Skribenten har tydeligvis (og bevidst) fejlfortolket artikelteksten, idet faktummet at romkugler fås op til 15 cm i diameter ikke udelukker at større romkugler stadig er romkugler - de kan bare ikke fås i detailhandlen. Jeg ville selv være fristet til at slette begge indlæg, og vil give Dannebrog Spy ret i betragtningen om sletninger pga bias. --Jørgen (diskussion) 17. nov. 2022, 22:38 (CET)[svar]


Snart tid til julequiz

[rediger kildetekst]

Jeg har det sidste års tid haft perioder, hvor det er lykkedes min browser at glemme mit password, fordi jeg havde ret få redigeringer. Til gengæld har jeg gennem året samlet en del billeder og lavet noter til en bunke spørgsmål, der kunne være interessante, så der kommer julequiz igen i år. Første adventsopgaver kommer op om halvanden uges tid. --Palnatoke (diskussion) 16. nov. 2022, 17:45 (CET)[svar]

Juhuuu, så bliver det også jul i år. :-) -Santac (diskussion) 16. nov. 2022, 18:50 (CET)[svar]
Og så blev det årle søndag morgen, og artikeludvidelsessporet er i gang. --Palnatoke (diskussion) 27. nov. 2022, 05:06 (CET)[svar]


Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?

[rediger kildetekst]

Wikimedia Danmark er det danske Wikimedia-chapter og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikipedia – og fri viden generelt. Som jeg tidligere har berettet om på Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. Søjle I i den strategiplan omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne.

Som inspiration har jeg særligt kigget på Wikimedia Sverige, der har de to umiddelbare tiltag wmse:Teknikpool og wmse:Tillgång till referenslitteratur. Førstnævnte er en pulje af forskellige former for udstyr – fotografiapperater, scannere mv. – som udlånes til Wikimedianere mhp. skabelse af frit indhold. Sidstnævnte er en ordning hvor Wikimedia Sverige betaler for indkøb af kilder til brug for artikelskrivning på Wikipedia, mod at den bruger der er i besiddelse af kilden vil sende den videre når der er andre der skal bruge kilden.

Jeg synes oprindeligt at særligt indkøb af kildelitteratur var interessant, men som påpeget af et af de andre bestyrelsesmedlemmer skal ordningen nok ses i lyset af Sveriges mindre effektive facilitering af bibliotekslån på tværs af folke- og universitetsbiblioteker. I Danmark er det forholdsvis nemmere at få adgang til også forskningslitteratur via bibliotek.dk.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til, hvilke tiltag der kunne være gavnlige for jer som bidragsydere. Det behøver ikke kun være med afsæt i de ovenstående eksempler. Vi er pt. på et meget tidligt og uformelt stadie af processen, så skøre og finurlige ideer er også meget velkomne. Jeg kommer også til at henvise folk fra de andre projekter til denne diskussion, så forslag behøver ikke at være begrænset til Wikipedia, men kan også angå de andre projekter. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 20. nov. 2022, 16:21 (CET)[svar]

Jeg kan godt efterlyse støtte til https://vragwiki.dk både økonomisk og moralsk.
Til oplysning har jeg tidligere ydet et stort arbejde med dansk oversættelse af brugermanualen til mediawiki-softwaren uden at få tak for det, men jeg håber da de mange brugere har kunnet få lidt hjælp der. Listen over danske mediawiki-hjemmesider ses her. Ribewiki (diskussion) 4. dec. 2022, 01:28 (CET)[svar]


Ugens artikel(er)

[rediger kildetekst]

Ugens artikel(er) er ved lide en langsom død, der er næsten ingen aktivitet omkring valget af ugens artikel(er). Skal bare lade den dø ud? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 26. nov. 2022, 16:20 (CET)[svar]

Jeg har overvejet lidt, om interessen var 'kølnet', men indtil videre vælger jeg nu at se på det med en positiv bevidsthed, med en antagelse om, at der nok bare er en del, der er optaget af så meget andet, så ugens artikel derved ikke lige får hverken første eller anden prioritet. Jeg tolker også ofte, det stemmeafgivningsmønster, jeg ser, som udtryk for snusfornuft (eller noget i den retning), at når forskellige af stedets mere eller mindre 'faste' brugere kan se, at der allerede for en periode for to eller tre uger ud ind fremtiden ligger et afstemningsmønster, der tilsiger, hvilke artikler der allerede 'ser ud til' at blive valgt for de kommende uger, så er der muligvis(?) en del, der ikke føler behov for, at deltage yderligere i processen en tid med deres stemme? Selv har jeg nu et længere perspektiv på 'ugens artikel' end blot to-tre uger frem; jeg har således samlet en liste på en 20-30 (eller mere) artikler, som fremadrettet kan bruges som nogle af de næste 'ugens artikler, samt yderligere nogle artikler, som måske har behov for lidt bearbejdning, førend de er 'oplagte' som kandidater til ugens artikel. Selv har jeg det dog også ofte, som jeg skrev lidt tidligere, at jeg er i gang med "så meget andet", så nogle uger er jeg måske ikke så aktiv som andre, men jeg forsøger dog alligevel altid at holde et lille halv-vågent øje på, om afstemningslisten på et givent tidspunkt er ved at 'løbe tør' for relevante emner/kandidater til kommende 'ugens artikler'. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 26. nov. 2022, 16:37 (CET)[svar]
Nu hører det jo med, at mange oplagte artikler allerede har været valgt en gang. Mens mange andre ikke duer, fordi de er for korte, forældede, mangler kilder eller har andre problemer. Derudover skal der jo også gerne være en vis variation mellem emnerne. Men en mulighed kunne måske være at vælge emner for nogle uger ad gangen, sådan som der allerede er tendens til nu. Alternativt kunne man droppe afstemningerne og så i stedet lade de særligt interesserede som Oleryhlolsson vælge ud, for eksempel på baggrund af forslag. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. nov. 2022, 17:17 (CET)[svar]
Ugens artikel har en god effekt på forsiden, så den bør absolut fortsætte. Hvis der er mangel på aktivitet i udvælgelsen, er der vel ikke noget til hinder for at indsætte artikler der tidligere har været vist, og ikke er gået i forfald siden. - Hvem husker ugens artikel for 5-10 år siden? Ser heller ikke noget problem med at slække på udvælgelses/afstemnings-systemet. - Nico (diskussion) 26. nov. 2022, 17:38 (CET)[svar]
Jeg tror ikke, vi lige her og nu og ej heller det første halve eller hele år er dér, hvor vi direkte må sige, at vi ikke kan finde flere ugens artikler, men en 'tematisk' genbrug af tidligere artikler, kan jeg ikke se noget forgjort ved - altså lige som nu, at man beder om at få en bestemt artikel valgt til en bestemt uge. Der kunne man jo måske godt åbne op for, at tidligere ugens artikler, såfremt de lever op til 2020'ernes standard for en 'ugens artikel', kan bruges mere end én gang. Man kunne måske også fra tid til anden have behov for at vise, at en artikel har "udviklet sig væsentligt", siden den (sidst) blev bragt som ugens artikel? Jeg synes dog på den anden side også godt, at vi fremadrettet stadig kan holde kvaliteten for øje, og f.eks. indføre en regel om, at artikler under en vis længde eller med færre end et bestemt antal kildehenvisninger i selve teksten, ikke kan deltage i afstemningen, andet end for den person, der måtte have nomineret en sådan artikel, førend artiklen er blevet redigeret derhen, hvor den opfylder disse 'minimumsgrænser'? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 26. nov. 2022, 18:19 (CET)[svar]
Vi kunne jo også lave noget så simpelt som en diskussionstråd knyttet til "Ugens artikel" siden, hvor man kan opliste forslag - sådan i et større antal og uden noget særligt hensyn til orden og emne - til fremtidige ugens artikler, så man har en lille 'pulje' at tage af, når selve afstemningsforummet er ved at løbe tom. Der er jo flere gode bidragsydere her på dansk Wikipedia, der hver uge sidder og oversætter nye artikler fra forskellige sprog til dansk, og nogle af disse nye/nyoversatte artikler er absolut af en sådan længden og/eller kvalitet at de snildt ville kunne bruges som ugens artikler, men selv orker jeg f.eks. ikke til dagligt at have "fingeren på pulsen" med hensyn til, hvad der bliver skabt af nye artikler, så der kunne det måske være gavnligt, hvis et større antal brugere ville påtage sig at få nævnt nogle af de bedre af disse nye artikler i en sådan 'pulje' for kommende muligheder til 'ugens artikel'? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 26. nov. 2022, 18:27 (CET)[svar]
Enig i, at det er vigtigt at lade præsentationen af Ugens Artikel på forsiden fortsætte, men at dette ikke behøver at involvere mange brugere, hvis overskuddet hertil er svindende. Jeg har også tillid til, at det ville fungere udmærket, selv hvis det endte med kun at være en enkelt erfaren bruger, der foretog valget hver uge, som det i praksis stort set er tilfældet med "Vidste du at ...", selvom alle her fortsat kan blande sig, hvis de ønsker det. Jeg ser intet problem i at vælge artikler, som allerede har været UA tidligere, hvis det ligger nogle år tilbage. Et andet sted at kigge, jf. Oles forslag, kunne være i artikler, der har været nævnt i "Vidste du at ..." eksempelvis for to-tre år siden. De vil typisk også udgøre en pulje med en vis minimumskvalitet og -størrelse.
Jeg tolker dog også spørgsmålet i tråden som et udslag af, at vi godt kunne blive flere kræfter på wikipedia, og at dette er den egentlige grundlæggende og potentielt alvorlige problemstilling. Der er andre tidligere fælles community-traditioner, der er blevet opgivet, vel reelt på grund af mangel på kræfter, som månedens fokus, forårskonkurrence mm. En mere langsigtet løsning på disse rekrutteringsproblemer ville være at involvere flere potentielle bidragydere i arbejdet. Det er ikke så simpelt, hvordan man skal gøre det, men opsøgende arbejde på forskellig vis kunne godt give et afkast. Et simpelt lille skridt er dette forslag. --Økonom (diskussion) 26. nov. 2022, 21:03 (CET)[svar]
Ugens artikel må helst ikke dø. Jeg har ikke selv været for god til at bidrage i det seneste års tid, men jeg mener, at det er en god ide, at fortsætte med at fremvise nogle af vores bedste artikler på forsiden. Eventuelt så kan man jo, som det tidligere er foreslået, bringe nogle af de gamle artikler igen. Man kunne evt. starte med de fremragende artikler eller noget lign., hvis der mangler forslag. Toxophilus (diskussion) 16. dec. 2022, 11:06 (CET)[svar]
Men en betingelse for genbrug af tidligere viste artikler må vel være, at der er gået nogle år siden sidst. For vi skulle jo nødigt ende i den modsatte vejgrøft, hvor det er de samme ti eller tyve artikler, der hele tiden dukker op. Derudover skal de selvfølgelig også været opdateret i det omfang, det er relevant. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. dec. 2022, 12:57 (CET)[svar]


Brug sitenotice til at efterlyse flere bidragsydere - 2. runde

[rediger kildetekst]

Inspireret af denne diskussion vil jeg gerne genfremsætte et forslag, som Kartebolle (Dipsacus fullonum) kom med for godt et års tid siden (link til det oprindelige forslag her): Lad os udnytte sitenotices fremtrædende placering til en direkte opfordring til dawp's mange daglige læsere i stil med "Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!" med link til en underside med mere nøjagtige instrukser til, hvordan nye brugere kan hjælpe. Vi kan gøre god brug af flere faste bidragydere, og formodentlig er der ganske mange personer, der både kan og vil bidrage positivt til encyklopædien, men ikke er opmærksomme på, at flere bidragydere faktisk er efterspurgt.

Jeg foreslår, at vi prøver ideen af, foreløbig i en 3-måneders periode, for at se, hvordan det virker. Da Kartebolle fremsatte forslaget sidste år, var det mit indtryk, at der ikke var nogen egentlig modstand mod ideen, men den strandede alligevel, dels efter nogle detailspørgsmål om, hvordan siden bag efterlysningen optimalt kunne formuleres, og dels nok som følge af manglende respons fra andre brugere. Jeg håber, at det samme ikke vil ske igen. Jeg vil derfor bede brugere, der direkte måtte synes, at det er en dårlig idé, tilkendegive dette, men tillade mig at tolke manglende respons som en generel accept af princippet bag ideen. Mht. spørgsmålet om den helt nøjagtige formulering af undersiden vil det være fint med forbedringsforslag hertil, ligesom Kartebolle også efterspurgte i første runde. Således mangler der fortsat direkte henvisninger til de politikker, som teksten indirekte hentyder til. Men forhåbentlig vil der også være tilslutning til, at det bedste ikke skal være det godes fjende, så holdninger om, at man kan formulere det endnu bedre, ikke ender med at bremse eksperimentet helt. --Økonom (diskussion) 26. nov. 2022, 20:49 (CET)[svar]

Kartebolles introside virker ret god. Nogle af de gamle introsider har været lidt skæve ifht at inddrage nye brugere. --Santac (diskussion) 28. nov. 2022, 14:49 (CET)[svar]
Jeg har nu flyttet Kartebolles introside til Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre! og oprettet en sitenotice. Økonom (diskussion) 21. dec. 2022, 09:37 (CET)[svar]


Community Wishlist Survey 2023 opens in January!

[rediger kildetekst]

Hjælp venligst med at oversætte til dit sprog

Hej

The Community Wishlist Survey (CWS) 2023, which lets contributors propose and vote for tools and improvements, starts next month on Monday, 23 January 2023, at 18:00 UTC and will continue annually.

We are inviting you to share your ideas for technical improvements to our tools and platforms. Long experience in editing or technical skills is not required. If you have ever used our software and thought of an idea to improve it, this is the place to come share those ideas!

The dates for the phases of the Survey will be as follows:

  • Phase 1: Submit, discuss, and revise proposals – Monday, Jan 23, 2023 to Sunday, Feb 6, 2023
  • Phase 2: WMF/Community Tech reviews and organizes proposals – Monday, Jan 30, 2023 to Friday, Feb 10, 2023
  • Phase 3: Vote on proposals – Friday, Feb 10, 2023 to Friday, Feb 24, 2023
  • Phase 4: Results posted – Tuesday, Feb 28, 2023

If you want to start writing out your ideas ahead of the Survey, you can start thinking about your proposals and draft them in the CWS sandbox.

We are grateful to all who participated last year. See you in January 2023!

Tak! Community Tech, STei (WMF) 13. dec. 2022, 13:32 (CET)[svar]


[rediger kildetekst]

Hjælp venligst med at oversætte til dit sprog
We are really sorry for posting in English

Voting in the Wikimedia sound logo contest has started. From December 6 to 19, 2022, please play a part and help chose the sound that will identify Wikimedia content on audio devices. Learn more on Diff.

The sound logo team is grateful to everyone who participated in this global contest. We received 3,235 submissions from 2,094 participants in 135 countries. We are incredibly grateful to the team of volunteer screeners and the selection committee who, among others, helped bring us to where we are today. It is now up to Wikimedia to choose the Sound Of All Human Knowledge.

Best wishes,Arupako-WMF (diskussion) 16. dec. 2022, 10:40 (CET)[svar]

Stem på dit foretrukne Wikimedia-lydlogo.
Afstemningen i Wikimedias lydlogokonkurrence er begyndt. I bedes i perioden fra 6. til 19. december 2022 spille et stykke og hjælpe med at vælge den lyd, der skal identificere Wikimedia-indhold på lydenheder. Se mere om Diff.
Lydlogoholdet er taknemmelig overfor alle, der deltager i denne globale konkurrence. Vi har modtaget 3.235 bidrag fra 2.094 deltagere i 135 lande. Vi er utroligt taknemmelige overfor holdet af frivillige screenere og udvælgelseskomiteen, som blandt andre har været med til at bringe os dertil, hvor vi er i dag. Det er nu op til Wikimedia at vælge Sound Of All Human Knowledge (Lyden af al menneskelig viden).
Bedste ønsker fra Arupako-WMF. Oversat af Hans Christophersen (diskussion) 16. dec. 2022, 14:03 (CET)[svar]
@Hchristophersen: Tak så meget! Arupako-WMF (diskussion) 17. dec. 2022, 11:11 (CET)[svar]


Feminism and Folklore 2023

[rediger kildetekst]
Hjælp venligst med at oversætte til dit sprog

Dear Wiki Community,

Christmas Greetings and a Happy New Year 2023,

You are humbly invited to organize the Feminism and Folklore 2023 writing competition from February 1, 2023, to March 31, 2023 on your local Wikipedia. This year, Feminism and Folklore will focus on feminism, women's issues, and gender-focused topics for the project, with a Wiki Loves Folklore gender gap focus and a folk culture theme on Wikipedia.

You can help Wikipedia's coverage of folklore from your area by writing or improving articles about things like folk festivals, folk dances, folk music, women and queer folklore figures, folk game athletes, women in mythology, women warriors in folklore, witches and witch hunting, fairy tales, and more. Users can help create new articles, expand or translate from a list of suggested articles.

Organisers are requested to work on the following action items to sign up their communities for the project:

  1. Create a page for the contest on the local wiki.
  2. Set up a fountain tool or dashboard.
  3. Create the local list and mention the timeline and local and international prizes.
  4. Request local admins for site notice.
  5. Link the local page and the fountain/dashboard link on the meta project page.

This year we would be supporting the community's financial aid for Internet and childcare support. This would be provided for the local team including their jury and coordinator team. This support is opt-in and non mandatory. Kindly fill in this Google form and mark a mail to support@wikilovesfolklore.org with the subject line starting as [Stipend] Name or Username/Language. The last date to sign up for internet and childcare aid from our team is 20th of January 2023, We encourage the language coordinators to sign up their community on this link by the 25th of January 2023.

Learn more about the contest and prizes on our project page. Feel free to contact us on our meta talk page or by email us if you need any assistance.

We look forward to your immense coordination.

Thank you and Best wishes,

Feminism and Folklore 2023 International Team

Stay connected  

--MediaWiki message delivery (diskussion) 24. dec. 2022, 11:23 (CET)[svar]