Spring til indhold

Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Symbolen för utmärkta artiklar.
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

  • Seneste fremragende:

Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.

Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 fik han sit gennembrud som Nicolai i Nøddebo PræstegårdFolketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.

I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev han hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).}} og omtrent 140 teaterstykker. (Læs mere..)


Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.<

Navnet "Melbourne" betegner et bymæssigt område, som dækker 9.900 km2 såvel som byens centrum. Byen ligger ud til bugten Port Phillip og spreder sig ind i baglandet til Dandenong og Macedon bjergkæderne, Mornington Peninsula og Yarra Valley. Melbourne udgøres af 31 lokalregeringsområder (svarende til danske kommuner). Metropolen havde 4.442.918 indbyggere i 2014 og dets indbyggere kaldes melburnians.

Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land den 30. august 1835 i det, der dengang var en del af kolonien New South Wales. Den fik status som kronkoloni i 1837. Byen blev navngivet Melbourne af guvernøren i New South Wales, Sir Richard Bourke, til ære for den daværende britiske premierminister William Lamb, 2. viscount Melbourne. Den blev officielt erklæret en by af dronning Victoria i 1847 og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851. Under den victorianske guldfeber i 1850'erne forvandledes den til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901, var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.

Melbourne rangerer højt på diverse lister indenfor uddannelse, underholdning, sundhed, forskning og udvikling, turisme og sport. Det gav den førstepladsen i 2015 (for 5. år i træk) på listen over de bedste byer at bo i ifølge Economist Intelligence Unit. Den er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen og rangerer mellem verdens top 30 byer i Global Financial Centres Index. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for australsk impressionisme, australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Den er på UNESCOs liste over litteraturbyer og er et stort centrum for street art, musik og teater. I byen ligger mange af Australiens største og ældste kulturinstitutioner som Australian Centre for the Moving Image, Melbourne Cricket Ground, National Gallery of Victoria, State Library of Victoria og Royal Exhibition Building, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Hovedlufthavnen er Melbourne Airport (også kaldet Tullamarine Airport), som er Australiens næststørste. Port of Melbourne er Australiens travleste industrihavn. Melbourne har et udbygget netværk af offentligt transport. Hovedbanegården er Flinders Street Station, mens Southern Cross Station er hovedterminal for regionaltog og busser. Melbourne har også verdens største sporvognsnet.



6 artikler
FA Nordisk religion
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
En side fra partituret til Beethovens 9. symfoni.

Symfoni nr. 9 i D-mol, opus 125 er en symfoni komponeret af komponisten Ludwig van Beethoven. Værket, der var hans sidste og blev afsluttet i 1824, er skelsættende i den klassiske musikhistorie. Ved førsteopførelsen gik den under den pompøse tyske titel: Sinfonie mit Schlusschor über Schillers Ode "An die Freude" für großes Orchester, 4 Solo und 4 Chorstimmen componiert und seiner Majestät dem König von Preußen Friedrich Wilhelm III in tiefster Ehrfurcht zugeeignet von Ludwig van Beethoven, 125tes Werk.

Det revolutionerende i værket er, at der i sidste sats indgår kor, hvilket ikke tidligere var hørt i symfonisammenhæng. Kor og solister synger Friedrich Schillers ode An die Freude fra 1785, som Beethoven havde noteret melodiudkast til i kladdebøger allerede i 1790'erne. Temaet dukker op i flere af hans kompositioner, heriblandt to sange.

9. symfoni er nok et af de mest kendte klassiske værker overhovedet, og symfonien anses for at være et af Beethovens største mesterværker. Måske det mest imponerende er, at værket blev til på et tidspunkt, hvor komponisten var totalt døv. Den senere komponist, Hector Berlioz kaldte det "kulminationen af komponistens geni".

En del af værkets sidste sats er blevet musikalsk symbol for EU. I 2001 blev det originale partitur optaget på UNESCOs Memory of the World Programme. (Læs mere..)

Vy över andetornet till Changling, Yongle-kejsarens grav.

Minggravarna är ett kejserligt gravfält från den kinesiska Mingdynastin (1368–1644). Gravfältet ligger cirka 45 km norr om Peking. Minggravarna innehåller mausoleer för tretton av Mingdynastins totalt sexton kejsare och dessutom sju satellitgravar för konkubiner och eunucker. Graven Dingling för kejsar Wanli är utgrävd och det underjordiska palatset där kejsaren låg begraven hålls öppet för turister.

Sedan år 2000 är Ming- och Qingdynastiernas kejserliga gravar, där Minggravarna ingår, listade som världsarv av Unesco. Gravfältet är en av Pekings populäraste turistattraktioner. Läs mer


Frostdækket redningskrans ved en duc d'albe på Lake Siskiyou, Californien, USA.