Lasse Rimmer
Lasse Rimmer | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Lasse Rimmer Nielsen |
Født | 26. marts 1972 (52 år) Aarhus, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | Kirsten (Kisser) Rimmer og Mogens Rimmer Nielsen |
Beskæftigelse | Standupkomiker, radio- og tv-vært, skuespiller dubber, manuskriptforfatter |
Eksterne henvisninger | |
Lasse Rimmers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Lasse Rimmer Nielsen (født 26. marts 1972 i Aarhus) er en dansk standupkomiker, skuespiller, manuskriptforfatter og tv- og radiovært.
Som standupkomiker har han ry for et højt taletempo og en tendens til at improvisere med afsæt i samtale med publikum[kilde mangler]. Fra TV er han især kendt som en del af komikerholdet bag sketchprogrammet Casper & Mandrilaftalen, som vært på quizprogrammet JEOPARDY! fra 2000 til 2003 og som nyhedsoplæser i Live fra Bremen. Han er desuden kendt som vært på Morgenhyrderne på Radio 100FM. Han er også kendt som "Danmarks klogeste komiker"[1] efter at hans IQ blev målt til 156 (standardafvigelse 24) i et tv-program.[2] Det svarer til 135 med den mest benyttede standardafvigelse (15) og vil sige at hans IQ er i top 1%.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Rimmer blev student fra Greve Gymnasium (omkring 1991). Han overvejede oprindeligt at studere teologi og blive præst.[3] Han påbegyndte studier på både RUC og KU: dramaturgi, derefter filmvidenskab, men færdiggjorde det aldrig. Dertil kommer et mislykket forsøg på at blive optaget ved teaterskolen.[3]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Standup
[redigér | rediger kildetekst]Lasse Rimmer debuterede som standupkomiker 15. juni 1993 på Café Din's i København og deltog i DM i Stand-Up samme sted i oktober samme år. Han kvalificerede sig til finalen uden dog at blive placeret i top tre.
Han medvirkede for første gang i velgørenhedsshowet Talegaver til Børn i 1994 og var senere vært på samme show i jubilæumsårene 2002 (med Lars Hjortshøj) og i 2007 (med Carsten Bang).
I februar til april 2003 var Lasse Rimmer og Mikael Wulff initiativtagere til standupshowet Fem på flugt en landsdækkende turné afrundet af en række optrædener i Cirkusbygningen i København. Ud over Wulff og Rimmer medvirkede Carsten Bang, Omar Marzouk og Sebastian Dorset. Sidstnævnte som showets vært. Rimmer blev to gange (umiddelbart efter fødslen af hans første datter) afløst af Thomas Wivel . En dvd-udgivelse af Fem På Flugt solgte senere guld.
Radio
[redigér | rediger kildetekst]Lasse Rimmer var en af de tre faste værter på morgenprogrammet Morgenhyrderne på Radio 100FM fra begyndelsen den 18. november 2003 til den 28. september 2007, hvor programmet blev sendt for sidste gang. Rimmer forlod jobbet som radiovært for at få mere tid til familien.[4]
Sammen med Lars Hjortshøj og Andrea Elisabeth Rudolph modtog han Årets Ærespris 2005 (Dansk Radiopris) ved branchekonferencen Radio Days for Morgenhyrderne.[5]
B.T. offentliggjorde den 26. februar 2007 resultatet af en rundspørge blandt 1206 danskere foretaget af Analyse Danmark. De udpegede Lasse Rimmer som Danmarks mest populære radiovært med 9.1% af stemmerne foran Nis Boesdal og Mads Steffensen begge med 8.4% af stemmerne. [6]
Den 23.juni 2008 afslørede Radio 100FM, at Lasse Rimmer igen er morgenvært på stationen fra den 18. august 2008,[7] denne gang med medværterne Charlotte Vigel og Jacob Wilson. Lasse Rimmer stoppede igen den 11. september 2009.[8]
TV
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1995 til 1998 skrev Lasse Rimmer tekster til forskellige tv-programmer for komikerkollegaerne Mette Lisby, Timm Vladimir og Gordon Kennedy på DR1, TV 2 og TV3. Han skrev og speakede også for En Sjov Halv Time, en række hjemmevideo-programmer på TV3 med skuespilleren Lise Lotte Lohmann som vært.
I december 1998 henvendte Casper Christensen sig til Rimmer med et tilbud om sammen at udtænke det program, der blev til DR2s Casper & Mandrilaftalen. De indlemmede Frank Hvam som holdets tredjemand, og snart efter kom en aftale i stand om også at bruge Christensens mangeårige samarbejdspartner Lars Hjortshøj.
I knap fire år (fra januar 2000 til november 2003) var Rimmer vært på TV 2's quizprogram JEOPARDY!. Samtidigt skrev han manuskripter til fire episoder af komedieserien Langt fra Las Vegas (Det sidste ord, Don't Wanna Lus You Now, Tino, Gunnar og en hel krukke bolsjer og Kammeratstolen) og stod sammen med Mikael Wulff for den programidé, der blev til DR2's Perforama, seks mockumentary-programmer med Anders Matthesen i forskellige bærende hovedroller. Hverken Wulff eller Rimmer medvirkede i den konkrete produktion af programmerne.
10. september 2005 deltog Rimmer som en af 10 indbudte kendte danskere i TV 2's Test Nationen, en tv-transmitteret IQ-test og opnåede den højest målte intelligenskvotient på 156 (standardafvigelse 24) blandt de i alt 262 deltagere i studiet.[2]
Han var desuden vært på 10 udgaver af det populærvidenskablige quizprogram Er Du Rigtig Klog? i foråret 2006.[9][10]
I 2007 og 2008 medvirkede han lejlighedsvis i DR2's kulturprogram Smagsdommerne.
Den 25 september 2009 begyndte det danske sketchshow Live fra Bremen, hvori Lasse både medvirker og er medforfatter.
Hans talkshow Den Blinde Vinkel afløste Casper Christensens talkshow ALOHA! fra og med d. 18 februar 2011.
Rimmer har også været vært på Forklaring Følger på Discovery Channel.[11] Fra 2015 og fremefter har Rimmer været vært på Krejlerkongen på TV2 Fri, hvor forskellige kendte mennesker skal gætte prisen på antikviteter og loppefund.
I 2022 medvirkede han i Fuhlendorff og de skøre riddere, hvor han spillede en præst i en fantasyverden, hvor to andre komikere var på en mission for Christian Fuhlendorff.[12]
Lasse Rimmer deltog i 2024 i underholdningsprogrammet Roasted - Verdens Sjoveste Ferie på Amazon Prime Video, hvor et hold komikere på skift skal "roaste" hinanden foran et publikum.
Film
[redigér | rediger kildetekst]I Ole Bornedals spillefilm Fri os fra det onde,[13] der blev optaget i maj og juni 2008, spilles den ene hovedrolle, Johannes, af Rimmer. I andre roller ses blandt andre Jens Andersen, Henrik Prip og Lene Nystrøm. Den modtog dog ikke særlig gode anmeldelser,[14] og Rimmers rolle "hverken [ragede] op eller falder igennem".[15]
Derudover har han blandt andet også lagt stemme til animationsfilmen Rejsen til Saturn og den danske version af Hr. Peabody & Sherman.
Teater
[redigér | rediger kildetekst]I 2013 medvirkede Rimmer i forestillingen Robin in the Hood på Nørrebro Teater sammen med sangeren Wafande, danserne Sonic og Christel Stjernebjerg.[16]
Podcast
[redigér | rediger kildetekst]I 2014 startede han podcasten Verdens Bedste Filmklub, hvor han sammen med Michael Schøt, Jakob Svendsen og Jonas Schmidt begyndte at se de 250 bedst ratede film fra IMDb og taler om den bagefter. I anden sæson blev Jonas Schmidt skiftet ud med Mark Le Fêvre. Podcasten er indtil videre kun produceret i to sæsoner med sammenlagt 17 afsnit.
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Han var gift med Lene Dahlquist i en årrække. Sammen har de to døtre, Pippi og Hedvig, fra henholdsvis 2003 og 2007. Han blev skilt fra Dahlquist i 2007.[4]
I 2008 mødte han den 17 år yngre Nanna Heisel, og de blev kærester samme år.[17] I 2015 meddelte han, at forholdet var forbi.[18] I en kort periode datede han bloggeren Nikita Klæstrup, der er 20 år yngre end ham.[19][20]
I 2015 afslørede han, at han var blevet kæreste med den 20 år yngre Line Hoffmeyer.[21] Et år senere flyttede de sammen,[22] og i november 2017 offentliggjorde han at de skulle giftes.[23] Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer blev borgerligt viet i Aarhus den 24. august 2019.[24], men offentliggjorde i 2021, at de skulle skilles.[25] I 2022 fandt de kortvarigt sammen igen, hvorefter de forlod hinanden.[26] I 2023 fandt de sammen igen og flyttede sammen igen.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Film
[redigér | rediger kildetekst]År | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2008 | Rejsen til Saturn | TV Journalist & Gert (stemme) | |
2009 | Fri os fra det onde | Johannes | Ole Bornedals spillefilm |
2011 | Jensen & Jensen | Kong Frederik (stemme) | |
2014 | Hr. Peabody & Sherman | Hr. Peabody (stemme) | |
2014 | Flyvemaskiner 2: Redningsaktionen | Cad Spinner (stemme) |
TV
[redigér | rediger kildetekst]År | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
1997 | Vladimir og Kennedy | ||
1997-2011 | Stand-up.dk | ||
1999 | Casper & Mandrilaftalen | ||
ukendt år | 80 års fødselsdagen | ||
2000-03 | JEOPARDY! | Vært | |
2001-10 | Hvem vil være millionær? | 6 episoder | |
2002-03 | Langt fra Las Vegas | ||
2009-10 | Live fra Bremen | Oplæser på Nyhederne sådan cirka | |
2011 | Til middag hos... | ||
2011-12 | Den Blinde Vinkel | Vært | |
2015 | Jeg er en celebrity - få mig væk herfra! | ||
2015- | Krejlerkongen | Vært | TV2 Fri |
2018- | Stormester | Vært | TV2 |
2022 | Fuhlendorff og de skøre riddere | Præst | TV2 Zulu |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Han bliver kaldt Danmarks klogeste komiker - men han har hele tiden været bange for at blive gennemskuet. TV 2. Hentet 3/9-2019
- ^ a b Han er klassens kloge dreng – Underholdning – BT.dk
- ^ a b Lasse Rimmer overvejede at blive præst (2007) BT
- ^ a b Lasse Rimmer. Se og Hør. Hentet 6/2-2018
- ^ Radio 100FMs morgenhyrder fik radiopris Arkiveret 7. februar 2018 hos Wayback Machine. radionytarkiv.dk. Hentet 6/2-2018
- ^ "TV2 Radio får baghjul" Arkiveret 15. marts 2007 hos Wayback Machine, BT.dk
- ^ Ekstra Bladet – Lasse Rimmer tilbage på 100FM
- ^ Ekstra Bladet – Lasse Rimmer forlader Morgenhyrderne
- ^ Er du rigtig klog Arkiveret 5. december 2020 hos Wayback Machine. TV 2. Hentet 6/2-2018
- ^ Han er klassens kloge dreng. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Lasse Rimmer: Forklaring Følger (Webside ikke længere tilgængelig). Discovery Channel. Hentet 25/4-2015
- ^ Engang troede Fuhlendorff, han var Guds gave til tv, men to nederlag og alderen har fået ham til at hvile mere i sig selv. TV 2. Hentet 3/1-2022
- ^ Beskrivelse af Fri os fra det onde Arkiveret 12. april 2008 hos Wayback Machine, Det Danske Filminstitut
- ^ Fri os fra det onde. Filmz.dk.Hentet 6/2-2018
- ^ ANMELDELSE: Fri os fra det onde. Aarhus Stiftstidende. Hentet 6/2-2018
- ^ 'Robin In The Hood' Nørrebro Teater 23.2.2013 Anm. gregersdh.dk. Hentet 11/4-2019
- ^ Lasse Rimmer er blevet single. Billed-Bladet. Hentet 6/2-2018
- ^ Komiker bekræfter: Jeg har brudt med 17 år yngre kæreste. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ 20-årige Nikita Klæstrup dater 43-årig komiker: Alderen er ingen udfordring. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Nikita Klæstrup: Jeg dater ikke længere Lasse Rimmer. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Lasse Rimmer forelsket i 23-årig. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Lasse Rimmer og kæresten flytter sammen. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Dansk tv-vært skal giftes med 20 år yngre kæreste. BT. Hentet 6/2-2018
- ^ Kristian Dam Nygaard (24. august 2019). "Lasse Rimmer er blevet gift". BT. Hentet 25. august 2019.
- ^ https://api.spreaker.com/v2/episodes/46058884/download
- ^ Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer går fra hinanden | SE og HØR
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Lasse Rimmer på Internet Movie Database (engelsk)
- Lasse Rimmer på Filmdatabasen
- Lasse Rimmer på danskefilm.dk
- Lasse Rimmer på danskfilmogtv.dk
- Lasse Rimmer på Scope
- Lasse Rimmer på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Lasse Rimmer på AlloCiné (fransk)
- Lasse Rimmer på AllMovie (engelsk)
- Lasse Rimmer på The Movie Database (engelsk)
- Lasse Rimmer på danskefilmstemmer.dk