Wikipedia:Ugens artikel/2012
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024 – 2025
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2012
Air Greenland A/S er et grønlandsk flyselskab og landets flag carrier. Det ejes af Grønlands Selvstyre med en aktiepost på 37,5%, SAS med aktiepost på 37,5% og af den danske stat med en aktieandel på 25%. Selskabet har hovedkvarter i Nuuk og 668 ansatte i hele koncernen pr. december 2009.
Air Greenland har hovedlufthavn i Kangerlussuaq, det tidligere Søndre Strømfjord. Fra lufthavnen flyves indenlands med en civil udgave af Sikorsky S-61 helikopter og STOL flyet Twin Otter.
Air Greenland har en flåde på 37 fly, herunder en Airbus A330-200, der bruges til flyvninger over Atlanterhavet og charteroperationer, 10 fastvingefly, der betjener det grønlandske net og forbindelserne til Island, samt 26 helikoptere, der forbinder passagerer fra de mindre beboede steder med det nationale net af lufthavne. Flyvninger til afsidesliggende bygder drives på en kontrakt med selvstyret i Grønland, idet netværket af destinationer koordineres af departementet for boliger, infrastruktur og transport.
Flyselskabet opererer også charter-, taxi- og specialflyvninger som fx SAR-operationer, luftambulancetjeneste, charterflyvninger til Thule Air Base på kontrakt med U.S. Air Force og forsyningsflyvninger til mineområder og forskningsstationer på indlandsisen. I 2009 var længden af det regulære net 14.235 km med en gennemsnitlig belægningsprocent på 79,3%. (Læs mere..)
Uge 2, 2012
Nices historie er præget af især to forhold. Dels har Nice altid været en grænseby og har derfor gennem historien været underlagt forskellige stater. I det seneste århundrede har byen oplevet en omfattede udvikling især baseret på turisme.
De første tegn på beboelse i området er omkring 400.000 år gamle. Omkring 1000 f.Kr. begyndte liguriske indvandringer fra øst efterfulgt af keltiske fra nord. Omkring 550 f.Kr. kom græske bosættelser, som ca. 400 år senere med trusler fra sørøverbander bad romerne om hjælp. Romerne overtog snart magten og kaldte deres by Cemenelum (den nuværende bydel Cimiez). Den var et handelscentrum i nogle århundreder, men mistede betydningen med Romerrigets forfald.
I den tidlige middelalder var byen udsat for utallige røveriske overfald. I det 12. århundrede udviklede der sig en egen identitet for byen, der i første omgang kom til at høre under Savoyen. Urolighederne hørte dog ikke op, og blandt andet angreb en tyrkisk flåde byen, der dog holdt stand trods store ødelæggelser. Også franske og italienske tropper prøvede at erobre byen, men først fra 1860 blev byen en del af det Frankrig, vi kender i dag.
I slutningen af det 19. århundrede begyndte den turisme, der siden har været en vigtig brik i byens økonomi og udvikling. Krigene i det 20. århundrede har medvirket til byens udvikling, der blandt andet var præget af de ambitiøse borgmestre Jean Médecin og hans søn Jacques. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. januar 2012 til 15. januar 2012
Uge 3, 2012
Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod. Længe før matematik udviklede sig til sit eget kundskabsområde, har mennesker været optaget af antal, strukturer, former og figurer, lokalisering i rummet, og mange andre emner, som optager matematikere. Den mest fundamentale matematiske ide drejer sig om det at tælle, så når man skal se på matematikkens historie, er det naturligt at starte med tal. Talsystemer har ofte udviklet sig fra skriftsprog. Matematikken har udviklet sig forskelligt i forskellige kulturer, markant blandt andet i Mellemamerika, omkring Middelhavet, herunder i oldtidens Grækenland og Arabien, i Indien og Kina.
De første kendte matematiske tekster er fund fra det gamle Egypten omkring 1300 f.Kr. og i det gamle Mesopotamien omkring 1800 f.Kr. Også i Indien har man fundet nogle gamle matematiske tekster fra mellem 800 og 500 f.Kr. Alle disse tidlige kulturer har tekster, som omhandler den pythagoræiske læresætning, selv om Pytagoras selv hører hjemme i oldtidens Grækenland. Bortset fra den tilgrundliggende aritmetik og geometri er dette den mest kendte matematiske teori frem til vore dage.
Matematikken i Vesten begyndte at blive systematiseret omkring 1500-tallet. Positionssystemet og algebra var kommet til Vesten fra Østen. I 1600-tallet blev differential- og integralregningen udviklet i Europa med hovedbidrag fra Leibniz og Newton. Frem mod vores tid har matematikken udviklet sig både i bredden og dybden. Der er opstået flere nye grene inden for matematikken som for eksempel topologi, ikke-euklidske geometrier og abstrakt algebra. I dag er matematik et så omfattende og sammensat felt, at det er umuligt for en matematiker at have indsigt i det hele. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. januar 2012 til 22. januar 2012
Uge 4, 2012
Barack Hussein Obama II (født 1961) er en amerikansk politiker fra Demokraterne og USA's 44. præsident.
Obama er uddannet i statskundskab og international politik fra Columbia University samt jura på Harvard University. Han har været advokat med speciale i borgerrettighedslovgivning og ansat på University of Chicago. Obama blev i 1992 gift med Michelle Obama og sammen har de to døtre, Malia Ann Obama og Sasha Obama.
Ved valget til det amerikanske Senat i november 2004 i delstaten Illinois vandt Obama en jordskredssejr over sin republikanske modstander Alan Keyes. Han var i en årrække USA's eneste senator, som er af negroid (afrikansk) afstamning – og kun den femte i historien.
3. juni 2008 erklærede han sig som demokraternes præsidentkandidat ved valget i november samme år. Han vandt en klar sejr ved valget vandt en klar sejr og blev derved den første ikke-hvide præsident i USA's historie.
Som præsident har han gennemført lovgivning på det økonomiske område, omkring skattepolitik og på sundhedsområdet. Han har desuden gennemtrumfet tilbagetrækningen af amerikanske tropper i Irak og givet grønt lys til den militæroperation, der resulterede i Osama Bin Ladens død. Barack Obama blev i 2009 tildelt Nobels fredspris. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. januar 2012 til 29. januar 2012
Uge 5, 2012
En rebroussementsstation er en jernbanestation på en strækning, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Toget skal dermed forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer er som oftest bygget af pladshensyn, hvor det på grund af en eksisterende by ikke er muligt at føre jernbanesporene gennem byen. Stationer, hvor togene kan køre ud i hver sin ende af stationen, kaldes gennemkørselsstationer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom sække kun har et "hul".
Rebroussementsstationer blev bygget i jernbanens tidlige periode i anden halvdel af det 19. århundrede. Man ønskede at bygge banegårdene så tæt på centrum som muligt, hvor det imidlertid ikke var muligt at føre spor gennem den allerede etablerede bykerne uden at ødelægge eksisterende bygninger. Med rebroussementsstationerne kunne man nøjes med at lægge skinner ind til byen fra én side og så i øvrigt fordele trafikken videre ud fra en ring rundt om byen, hvor der endnu ikke var bebyggelse. Alternativt lagde man – særligt i større byer – flere rebroussementsstationer omkring bykernen, som så betjente baner fra forskellige retninger. Ofte har sådanne banegårde navn efter banens retning, f.eks. verdenshjørne (som i Wien Westbahnhof) eller destination (som i Gare de Lyon i Paris).
I Danmark havde man tidligere mange rebroussementsstationer, men efterhånden har man af hensyn til en hurtigere afvikling af trafikken ændret de fleste af disse til gennemkørselsstationer. Stationerne i Lemvig, Struer og Esbjerg fungerer fortsat som rebroussementsstationer. På Århus Hovedbanegård rebrousseres de fleste tog, dog har Grenaabanen gennemgående spor. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. januar 2012 til 5. februar 2012
Uge 6, 2012
Moskva (russisk: Москва́) er hovedstaden i Rusland og den største by i Rusland og Europa med 10,4 mio. indbyggere (2007). Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Storfyrstendømmet Moskva, i det Russiske Kejserrige (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til Sankt Petersborg) og i Sovjetunionen fra 1918.
Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Moskvafloden løber gennem centrum af byen. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojteatret. Moskvas metro er en af verdens travleste undergrundsbaner. Byen var vært for Sommer-OL 1980. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. februar 2012 til 12. februar 2012
Uge 7, 2012
I Have a Dream (dansk: Jeg har en drøm) er den populære benævnelse for den tale, Martin Luther King holdt på trapperne til Lincoln Memorial i den amerikanske hovedstad Washington D.C. den 28. august 1963 i forbindelse med den store borgerrettighedsmarch "March on Washington for Jobs and Freedom".
Talen, hvor Martin Luther King redegør for sine drømme og visioner om en fremtid i USA hvor alle, uancet race, kan leve sammen i harmoni som ligeværdige borgere, blev holdt foran mere end 200.000 tilhørere, og regnes som en af de betydeligste taler nogensinde. Forskere ved University of Wisconsin-Madison og Texas A&M University kunne i 1999 på baggrund af analyser, af den effekt og virkning udvalgte taler havde haft på det amerikanske samfund, udnævne I Have a Dream som det 20. århundredes vigtigste amerikanske tale.
Talen ved Lincoln Memorial anses alment som et retorisk skoleeksempel. Den griber tilbage i en ca. 150 år gammel tradition for afro-amerikansk retorik, og bærer præg af, at Martin Luther King også var præst i baptistkirken. I 2003 blev der lagt en mindesten på det sted, Martin Luther King stod, da han holdt sin tale i 1963. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. februar 2012 til 19. februar 2012
Uge 8, 2012
Et orgel er et tangent-instrument bestående af en eller flere dele, hver spillet med sit eget klaviatur enten med hænderne eller fødderne. Et orgel-klaviatur, der betjenes med hænderne, kaldes et manual og et klaviatur, der spilles med fødderne et pedal. Orglet er et af de ældste musikinstrumenter i den vestlige musikalske tradition. Det har en prominent plads i den vestlige kirkes liturgi, og fra midten af det 19. århundrede er det for alvor taget ind som et sekulært instrument.
Orglet virker ved, at der pumpes luft ind, som ledes til piber af forskellig længde og tykkelse. Når en tangent trykkes ned, åbnes for luftstrømmen, og der kommer lyd. En elektrisk blæser leverer luftstrømmen (i tidligere tider måtte en bælgtræder stå for forsyningen med luft).
Sweelinck og Frescobaldi er blandt de første, kendte komponister, der har skrevet musik for orglet. Senere har blandt andet Buxtehude og Bach skrevet meget orgelmusik i lighed med Mendelssohn, Franck og Olivier Messiaen. I rockmusikken har blandt andet Rick Wakeman brugt pibeorglet, men ellers har hammondorglet været brugt af en del grupper og musikere. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. februar 2012 til 26. februar 2012
Uge 9, 2012
Bladet er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Blade er udvoksninger ved siden af knopperne på stænglen. Bladenes oprindelige funktion er fotosyntese (opsamling af lysenergi bundet i organisk stof) og transpiration (fordampning, der driver optagelse og transport af uorganiske stoffer). Nogle plantearter kan optage vand igennem bladene.
Blade findes kun hos karplanter, dvs. hos bregner og frøplanter. Derimod mangler de hos mosser og alger, som kan have bladlignende dannelser på deres thallus, hvor de dog kun kan betragtes som analoge til bladene.
Rigdommen af bladformer er enorm. I nogle tilfælde er der i løbet af evolutionen opstået bladorganer, der ikke længere har noget at gøre med bladets oprindelige funktioner: fotosyntese og transpiration, f.eks. blosterblade, bladtorne og bladranker, ligesom knopskællene er omdannede blade.(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. februar 2012 til 4. marts 2012
Uge 10, 2012
Radering er en tryktype, hvor klicheen ætses af stærk syre eller anden substans på de ubeskyttede dele af en metaloverflade. Raderingsteknikken er ved siden af stik den vigtigste teknik, der har været brugt til fremstilling af kunsttryk, og teknikken bruges stadig i vid udstrækning.
I ren radering dækkes en plade af kobber, zink eller stål med en voksagtig grunding, der er modstandsdygtig overfor syre. Kunstneren skraber så grundingen af med en spids raderingsnål dér, hvor han ønsker en linje skal være synlig i det færdige arbejde, og blotter på den måde delvist det bare metal. Derpå dyppes pladen i et syrebad, hvor syren "bider" ind i metallet dér, hvor metaloverfladen er blottet, og efterlader forsænkede linjer i pladen.
Ætsning som trykketeknik menes at være opfundet af Daniel Hopfer i begyndelsen af det 16. århundrede. Hopfer brugte metoden til fremstilling af tryk, idet han brugte jernplader, af hvilke mange eksisterer endnu. Det 17. århundrede var raderingskunstens storhedstid med blandt andet Rembrandt, mens blandt andet Daniel Chodowiecki og William Blake senere har udtrykt sig kunstnerisk med raderinger. (Læs mere..)
Uge 11, 2012
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 i det periodiske system. Disse grundstoffer, karakteriseret som ikke-metalliske og kemisk inaktive, er gasser ved standardbetingelser. De fem ædelgasser, der har stabile isotoper er helium (He), neon (Ne), argon (Ar), krypton (Kr) og xenon (Xe). Dertil kommer radon (Rn), som er radioaktivt, samt det ret nyopdagede syntetiske ununoctium (Uuo).
Kemisk er ædelgasserne meget stabile grundet det maksimale antal valenselektroner, de indeholder i deres yderste skal, og som et resultat af dette reagerer de sjældent med andre grundstoffer. Under standardbetingelser er de lugtfrie, farveløse, monatomiske gasser. Smelte- og kogepunkter for hver ædelgas er tæt på hinanden og afviger kun med 10 °C; som konsekvens heraf er de kun væsker over et lille temperaturinterval. Ædelgasserne viser ekstremt begrænset kemisk reaktivitet, og derfor er kun nogle få hundrede ædelgasforbindelser blevet dannet frem til år 2008.
Neon, argon, krypton og xenon udvindes fra luft ved brug af metoder for kondensering og fraktionsdistillering. Helium separeres typisk fra naturgas, og radon isoleres som oftest fra radioaktivt forfald af dissocierede radiumforbindelser. Ædelgasser har flere vigtige anvendelser i industrier som oplysning, svejsning og rumudforskning. Helium bruges ofte i SCUBA til at erstatte en del af vejrtrækningsblandingen. Efter at risikoen for let antændelse af hydrogen blev anerkendt, blev dette grundstof erstattet af helium i luftskibe og balloner. (Læs mere..)
Uge 12, 2012
Amalienborg er et slotsanlæg, der er beliggende i Frederiksstaden i København og som fungerer som hovedresidens for den danske monark. Anlægget består af fire næsten ens palæer, der omkranser en ottekantet slotsplads. Amalienborg er et hovedværk i dansk bygningskunst og nok det fornemste stykke rokokoarkitektur i Danmark og regnes tilmed for at være blandt de fineste eksempler i Europa.
Amalienborg er opkaldt efter Frederik 3.'s dronning Sophie Amalie, der omkring 1670 lod opføre et lystslot, der fik navnet Sophie Amalienborg. Dette brændte imidlertid allerede i 1689, og først efter Frederik 5.'s kroning i 1746 opstod der en storstilet plan om at opføre kvarteret Frederiksstaden, hvis centrum skulle være en monumental plads omgivet af fire palæer, hvis udformning var foreslået af Nicolai Eigtved, og som nu udgør Amalienborg. De fire palæer blev opført af private bygherrer i perioden fra 1750 og frem. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 blev Amalienborg overtaget af kongehuset.
Lige siden har slottet været monarkens primære bolig, og i disse år bor dronning Margrethe 2. og prins Henrik i Christian IX's Palæ, mens kronprinsen og hans familie bor i Frederik VIII's Palæ. (Læs mere..)
Uge 13, 2012
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-banen.
S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og 84 stationer, heraf 32 stationer indenfor det centrale område, zone 1 og 2, tilsvarende Københavns og Frederiksbergs kommuner. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af DSB S-tog a/s, som er 100 procent ejet af DSB. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt, litra SA, og 31 4-vognstogsæt, litra SE.
Ideen om et elektrisk nærbanenet omkring København blev fostret i slutningen af 1920'erne, og den første strækning åbnede den 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg. Der er nu syv linjer, hvoraf de fem i dagtimerne har minimum 10-minuttersdrift, mens de to sidste har 20-minuttersdrift (heraf kører linje Bx kun i morgenmyldretiden). (Læs mere..)
Uge 14, 2012
Helium er det 2. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol He. Under normale tryk- og temperaturforhold optræder denne ædelgas som en farveløs, lugt- og smagsfri, enatomig, inaktiv og ugiftig gasart. Heliums koge- og smeltepunkter er de laveste blandt grundstofferne, og kun under ekstreme betingelser (højt tryk og lav temperatur) kan stoffet optræde som andet end en gas.
Helium blev opdaget i 1868 af den franske astronom Pierre Janssen, som under en solformørkelse observerede en hidtil ukendt gul spektrallinje i lyset fra Solens kromosfære. I 1903 blev der fundet store reserver af helium i naturgasfelter i USA, som nu er langt den største leverandør af denne gas. Stoffet anvendes som kølemiddel til blandt andet superledende magneter, i åndedrætsudstyr til dykning, som opdriftsgas i balloner og luftskibe, og som beskyttelsesgas til mange industrielle formål (for eksempel lysbuesvejsning og fremstilling af siliciumskriver til halvlederindustrien).
Helium er det næst-letteste grundstof, og det næst-hyppigste (efter brint) i det observerbare univers. Helium er et af nogle få grundstoffer man mener blev skabt "sammen med" Universet under Big Bang, men siden da er der også skabt "nyt" helium ved fusion af brint i det indre af stjerner. På Jorden er helium relativt sjældent, men skabes løbende i naturen ved alfa-henfald af visse radioaktive grundstoffer. (Læs mere..)
Uge 15, 2012
RMS Titanic var det andet skib i White Star Lines Olympic-klasse og var dens tids største dampdrevne skib. Titanic forliste natten mellem den 14. og 15. april 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid. Titanics køl blev lagt allerede tre måneder efter Olympics, som var blevet lagt i december 1907. Dette betød, at de ting, som man lærte ved konstruktionen af Olympic, kunne overføres til Titanic. Da Titanic løb af stablen den 31. maj 1911 overtog hun sin søsters plads som verdens største skib, da hun var den tungeste af de to.
Kl 23.40 den 14. april 1912 render Titanic ind i et isbjerg, der beskadiger skroget under vandlinien i ca. 1/3 af skibets længde. Av de ca 2000 personer der var ombord, overlevede kun 429. Det luksuriøse skib, som sank, kom til at symbolisere den verden, som forsvandt med første verdenskrig, hvor en overklasse sejlede på første klasse og havde en tjener på hver en finger. (Læs mere..)
Uge 16, 2012
Parsifal er en opera i tre akter af Richard Wagner. Den er løst baseret på Wolfram von Eschenbachs Parzival, et epos fra det 13. århundrede om Arthurs ridder Parzival og hans søgen efter hellige spyd, der var blevet brugt til at stikke den korsfæstede Jesus med.
Wagner udtænkte værket i april 1857, men det var ikke færdigt før femogtyve år senere. Da han komponerede den, havde han tanke for den særlige akustik i Bayreuth Festspielhaus, som han selv havde fået bygget. Parsifal blev først sat op på den anden festival i Bayreuth i 1882. Festspillene i Bayreuth opretholdt en eneret på at opføre værket indtil 1903, hvor operaen blev opført ved Metropolitan Opera i New York.
Wagner kaldte ikke Parsifal en opera, men foretrak betegnelsen "ein Bühnenweihfestspiel", der kan oversættes til "et festspil til hellig indvielse af scenen". I Bayreuth er der opstået en tradition for, at der ikke er bifald efter første akt af operaen netop på grund af den sakrale handling, som operaens første akt slutter med.
Wagner stavede riddernavnet Parsifal i stedet for Parzival, som han havde brugt frem til 1877, hvilket beror på fejlagtige underretninger om ordets etymologi, idet han troede, at ordet stammede fra Percival, der angiveligt skulle komme fra det arabiske, Fal Parsi, der betyder "ren tåbe". (Læs mere..)
Uge 17, 2012
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) var et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i Holland, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provincers republik") blev grundlagt i 1581.
Den opstod af Utrechtunionen, som var forløberen for en førende verdensmagt og handelsnation, mens det øvrige Europa måtte kæmpe med stagnation eller ligefrem recession, der varede til ca. 1750. Den religionsfrihed, der rådede i Nederlandene, tiltrak mange fra stater, hvor de var forfulgt på grund af deres tro. De flygtede til denne unge republik, der beredvilligt tog imod dem. Forfattere og lærde kom for at kunne skrive og undervise frit. Med grundlæggelsen af Universiteit Leiden og udviklingen af ånds- og naturvidenskaber blev landet et betydeligt videncenter.
Betegnelsen guldalder eller gylden tidsalder bruges især om en hidtil ukendt blomstring af kultur og malerkunst. Ofte indskrænker begrebet sig til at betegne de mange mesterværker inden for maleriet i 17. århundrede. (Læs mere..)
Uge 18, 2012
Madpyramiden blev i Danmark introduceret af FDB i 1976, men inspirationen havde man hentet hos vores nordiske naboer. I 1974 kradsede krisen i Sverige, og prøvekøkkenchefen i Kooperativa Förbundet (de svenske brugsforeninger), Anna-Britt Agnsäter, blev af den svenske regering bedt om at udarbejde en enkel og billig kostplan. Som svar opfandt hun madpyramiden, som hun havde arbejdet på i mange år. Hun havde allerede tilbage i 1960 vist en kostpyramide med basismad, men den endelige "matpyramid" lå først klar i 1974. Hos KF's danske pendant, FDB, syntes man om ideen og udskiftede det svenske knækbrød og eksotiske fremmede fødeemner, som spaghetti, med danske alternativer, og den plakat der skulle pryde væggene hos læger, sundhedsplejersker, skolekøkkener og tandlæger i mange år fremefter var undfanget.
Madpyramiden har i tiden herefter undergået flere justeringer, og i den nyeste fra 2011 er grøntsager flyttet ned i bunden sammen med vand, mens nogle af de tidligere basismadvarer som pasta og ris (der var kommet til i 1984) er flyttet op i midten. Samtidig er der taget hensyn til, at man bør spise mest af det, der er mest "klimavenligt". (Læs mere..)
Uge 19, 2012
Københavns Frihavn er en frihavn i den nordlige del af Københavns Havn. Havneanlægget blev konstrueret i tiden 1891-1894, indviet i 1894 og er siden udvidet og flyttet flere gange. Havnen, der var drevet på koncession fra Indenrigsministeriet som et privat aktieselskab, Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab (KFA), med Isak Glückstadt i spidsen, havde sine egne forsyningsinstallationer, bl.a. Frihavnens Elektriske Centralstation, og en intern godsbane, Frihavnsjernbanen. Selve bassinerne og kajanlæggene blev dog udført af Københavns Havnevæsen. Københavns Havnevæsen overtog i 1951 alle aktier i KFA, og i 1979 blev Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab omdannet til Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S.
Det oprindelige frihavnsanlæg, der i dag benævnes Søndre Frihavn, lå umiddelbart nord for Kastellet, men er gradvist afviklet og konverteret til en ny, åben bydel siden 1991. Frihavnen, der nu ligger i Nordhavnen, bliver betragtet som toldmæssigt udland og er demarkeret og adskilt fra resten af havnen ved et gitter. (Læs mere..)
Uge 20, 2012
Astrid Lindgren (1907-2002) var en svensk forfatter, der er verdenskendt for især sine børnebøger. Hendes bøger er oversat til næsten 90 sprog, er udgivet i over 100 lande og har solgt over 100 millioner eksemplarer.
Lindgren stammede fra Småland og læste tidligt alt det, hun kunne komme i nærheden af. Som ung var hun blandt andet journalistelev, kontorist og stenograf. Hun blev i 1931 gift med Sture Lindgren og blev herefter hjemmegående. Hun fortalte eventyr for børnene, og da hendes datter i 1941 lå syg, begyndte Astrid Lindgren at fortælle hende om Pippi Langstrømpe. Det tog nogle år, inden hun fik historierne skrevet ned, og i 1944 fik hun udgivet sin første børnebog, der havde fået en andenplads i en konkurrence. Året efter vandt Pippi Langstrømpe en konkurrence og blev efterfølgende udgivet.
Forfatterskabet tog derpå fart, og hun blev kendt for titler som Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter. Hun var desuden politisk engageret i blandt andet miljødebatten og mod Sveriges optagelse i EU.
Hun modtog en række litterære og humanitære priser, og to priser er opkaldt efter hende, heriblandt Litteraturprisen til Astrid Lindgrens minde, der har en præmie på fem millioner svenske kroner til modtageren, som skal være børnebogsforfatter eller -illustrator. (Læs mere..)
Uge 21, 2012
Stillehavskrigen er en samlet betegnelse for de krige, der opstod som et resultat af Japans ekspansionspolitik i 1930'erne og 1940'erne. Stillehavskrigen foregik dels i Kina og Sydøstasien, dels i store dele af Stillehavsområdet. Fra 1941 blev krigen en del af 2. verdenskrig.
Stillehavskrigen indledtes i Asien med udbruddet af den 2. kinesisk-japanske krig den 7. juli 1937. Efter Kejserriget Japans angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 trådte USA den følgende dag ind i denne konflikt og dermed i 2. verdenskrig. De øvrige lande, som deltog i Stillehavskrigen var Storbritannien, Australien, New Zealand og Holland. En række japansk-besatte asiatiske lande erklærede i krigens løb krig mod de allierede. Hen imod krigens slutning trådte nogle lande ind i krigen på allieret side, efter at de japanske besættelsesstyrker var blevet fordrevet fra deres territorium. I krigens sidste måned trådte Sovjetunionen ind i krigen med angrebet på Manchuriet.
Den 2. september 1945 undertegnedes Japans betingelsesløse kapitulation om bord på det amerikanske slagskib USS Missouri i Sagamibugten ved Tokyo. Hermed afsluttedes Stillehavskrigen og dermed også 2. Verdenskrig. Det er den eneste krig, hvor der både er anvendt atomvåben (af USA) og kemiske og biologiske våben (fortrinsvis af Japan i Kina). (Læs mere..)
Uge 22, 2012
Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i Ditmarsken fra 1223, hvor dens medlemmer var fogeder. Den var desuden kendt i Mecklenburg fra 1236 og i Danmark fra 1333.
Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs blandt andet Elben og Stör. Herfra kom den til frugtbare egne i Østholsten og til Mecklenburg. Den holstenske linje uddøde i 1783, mens der til gengæld opstod en dansk linje efter den mecklenburgske storkansler Conrad Reventlow, hvis far boede i Flensburg. Conrad blev dansk greve i 1673 og bosatte sig på Sandbjerg ved Sønderborg.
Blandt Conrads efterkommere var Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var godsejer og statsminister 1797-1813. Han sad dermed på denne post under Englandskrigene, der førte til statsbankerotten 1813, og han var i sin embedsperiode i stigende grad i opposition til kong Frederik 6., hvis udenrigs- og økonomiske politik, han ikke kunne stå inde for. Sammen med sin bror huskes han også for sin betydelige indflydelse på stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne.
I nyere tid havde Eduard Reventlow en vigtig rolle under 2. verdenskrig, idet han var dansk gesandt i London og her brød med den danske regering, da Danmark underskrev Antikominternpagten i 1941. (Læs mere..)
Uge 23, 2012
Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri var et af Danmarks store skibsværfter, grundlagt den 1. marts 1882 som A/S Helsingør Jærnskibs- og Maskinbyggeri af M.C. Holm (1827-1892) fra Rederiet Norden. De første års konjunkturer var ikke gunstige for skibsværftet, så Holm bestilte selv to skibe. I 1889 havde situationen imidlertid ændret sig til det bedre, antallet af ansatte oversteg nu 1.000 og virksomheden kunne udbetale udbytte til sine aktionærer.
Efter århundredskiftet satte en ny stagnation ind omkring 1907, men det lykkedes værftet at fastholde arbejdsstyrken og afhænde skibe bygget for egen regning. Værftet havde dog underskud i årene frem til 1911, hvor ordrene på nybygninger igen begyndte at strømme ind. I 1920'erne og 1930'erne udvidede værftet på flere fronter, og man fik patent på en ny spildedampturbine, hvoraf der frem til 1960 blev leveret hele 60 anlæg, indtil dampmaskinen efterhånden blev helt fortrængt af dieselmotorer. I 1935 opnåede værftet en licensaftale med B&W, som satte værftet i Helsingør i stand til at bygge egne dieselmotorer.
Efter anden verdenskrig fik værftet del i Marshallhjælpen og oplevede en opgangstid, hvorved man nåede en samlet arbejdsstyrke på 3.600 mand, men i løbet af 1970'erne gik det stærkt tilbage for virksomheden, der endte med så stort et underskud, at værftet måtte lukke i 1983, lige efter at have fyldt 100 år. Nu er nogle af de gamle værftsbygninger omdannet til Kulturværftet. (Læs mere..)
Uge 24, 2012
_by_Erling_Mandelmann.jpg)
Georges Joseph Christian Simenon (1903-1989) var en belgisk forfatter, der skrev på fransk. Han er især kendt for Maigret-bøgerne og skrev 75 romaner og 28 noveller med kriminalkommissær Maigret som hovedperson. Derudover skrev han yderligere mindst 117 romaner og 134 noveller under eget navn samt under forskellige pseudonymer næsten 200 romaner og 1000 korte historier, der kan betegnes som triviallitteratur.
Efter som knap sekstenårig at have skrevet som journalist i fødebyen Liège drog Simenon i 1920'erne til Paris, hvor han blev en produktiv leverandør af triviallitteratur. Romanerne om Maigret, som han begyndte at skrive i 1930'erne, var de første, han fik udgivet under sit eget navn, og de gav ham et gennembrud som forfatter. Herfra fik Simenon for alvor gang i en omfattende produktion af kriminalromaner og psykologiske romaner, der bevirkede, at han blev en af de mest oversatte og mest læste forfattere i det 20. århundrede. Trods hans store kommercielle succes var litteraturkritikerne ikke enige om en vurdering af Simenon, og trods flere "ikke-Maigret"-romaner overvandt han aldrig helt en lidt nedladende opfattelse af ham som kriminalforfatter og alt for produktiv.
Simenons skrivestil viser sig trods brugen af et begrænset ordforråd og mangel på litterær finesse at være klar og atmosfærefyldt. Hans værker handler om det menneske, der kommer til syne, når alle masker er smidt. Derved flyder Simenons egen levnedsbeskrivelse ind i hans fiktionsværker, men derudover skrev han flere selvbiografier. Hans privatliv var rodet. Ved siden af sine to ægteskaber havde han adskillige affærer med andre kvinder. Han rejste meget og boede i sit liv i ikke mindre end 33 lande. (Læs mere..)
Uge 25, 2012
Biavl er menneskets opretholdelse af honningbikolonier, almindeligvis i bistader. En biavler holder bier med det formål at indsamle honning og bivoks, for at bestøve afgrøder eller for at producere bier og bifamilier med salg for øje til andre biavlere.
Høst af honning fra kolonier af vilde bier er en af de ældste menneskelige aktiviter og praktiseres stadig i indfødte samfund i dele af Afrika, Asien, Australien og Sydamerika. Nogle af de ældste spor af tegn på indsamling af honning fra vilde bier, findes på hulemalerier, der er dateret til omkring 13.000 f.Kr. På et tidspunkt begyndte mennesket at domesticere bierne i kunstige bikuber. Tæmningen af bierne var meget udviklet i det gamle Egypten, og biavl er udførligt behandlet af romerske forfattere fra antikken som Virgil.
I nutiden har erhvervsbiavlere flere hundrede bistader, mens mange parcelhus- og kolonihaveejere har et eller to bistader i haven. Placeres staderne med omhu, generer bierne ikke naboer eller folk, der færdes i haven. Efter invasionen af varroamider i 1980'erne har det ikke været muligt for honningbier at overleve vildt i store dele af Europa. Biernes overlevelse er afhængig af biavlerens aktive bekæmpelse af miderne. (Læs mere..)
Uge 26, 2012
Frugtbare halvmåne er en betegnelse for et frugtbart område nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet i Mellemøsten. Området var sikkert mere frugtbart i oldtiden, end det er i dag. Ofte regnes hele det frugtbare Mellemøsten inklusive floddalene i Mesopotamien og Nilens nedre løb med til Den frugtbare halvmåne. Men det tidlige jordbrug opstod på de skovklædte bjergskråninger i randzonen af området i de nuværende stater Israel, Libanon, Syrien, Tyrkiet, samt i det nordlige Irak og det nordvestlige Iran.
Her opstod jordbrug i større skala sandsynligvis som det første sted i verden mellem 9.600 og 8.500 f.Kr. Under den forudgående kuldeperiode, Yngre Dryas, blev der eksperimenteret med dyrkning af rug i landsbyen Abu Hureyra i det nordlige Syrien, mens hvede sikkert blev dyrket første gang i den sydøstlige del af Anatolien på den centrale tyrkiske højslette, og byg i den sydvestlige del af den frugtbare halvmåne – i Israel og Jordan som Jeriko på vestbredden af Jordan. Det faldt sammen med udryddelse af dyrelivet ved jagt. Det kan have fremskyndet intensiveringen af både husdyrhold og jordbrug i området under varmeperioden fra 9.600 f.Kr.
Begrebet Den frugtbare halvmåne (”The Fertile Crescent”) blev skabt af arkæologen James Henry Breasted fra Universitet i Chicago omkring 1900 og senest i 1914.(Læs mere..)
Uge 27, 2012
Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside. Dets alder anslås til omkring 800 millioner år og danner udgangspunkt for klassificeringen af kratere, der dannedes i perioden Copernican ved at udvise et tydeligt strålesystem.
Copernicuskrateret blev navngivet af Giovanni Riccioli (1598-1671), en italiensk jesuit, som i overensstemmelse med kirkens doktrin offentligt var modstander af det heliocentriske system, som den polske astronom Nicolaus Kopernicus havde genfremsat. Riccioli citeres for at have "kastet Kopernicus i Stormenes Ocean" (Oceanus Procellarum). Ikke desto mindre navngav han et af de mest fremtrædende og bemærkelsesværdige kratere på Månen efter videnskabsmanden og kan derved have antydet sin virkelige hensigt. Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. Krateret fik senere tilnavnet "Månens monark" af Thomas Gwyn Elger.
I 1966 fotograferedes krateret i en skrå vinkel af Lunar Orbiter 2. Dette detaljerede billede betegnedes af NASA-geologen Martin Swetnick som "et af århundredets mest betydningsfulde billeder." (Læs mere..)
Uge 28, 2012
Carl Marcus Tuscher (1705-1751) var en tysk universalkunstner - maler, arkitekt, dekoratør og tegner. Han arbejdede i Tyskland, Italien, England og Danmark.
Tuscher blev født i Nürnberg af fattige forældre, og han blev som femårig sendt i byens opfostringshus. Her viste han kunstnerisk talent, og forstanderen fik ham sat i lære hos direktøren for byens kunstakademi. Da læretiden var omme i 1728, fik han et stipendium af byen, så han kunne drage til Rom for at udvikle sin kunst. Han lærte her også bygningskunst, medaljørfaget, at skære i ædelstene og at lave kobberstik. Han er fra den periode især kendt for sine raderinger. Han kom med en velgører til Firenze, og i de følgende år rejste han vidt omkring, idet han påtog sig arbejde inden for en række af de kunstarter, han havde lært. Undervejs mødte han den danske opdagelsesrejsende og tegner F.L. Norden, der lagde et godt ord ind for Tuscher hos sine danske forbindelser inden sin død i 1742.
Det medførte, at han blev udnævnt til dansk hofmaler fra 1743 under Christian 6. Han malede flere billeder for kongefamilien, men de er stort set gået tabt. En anden og mere varig indsats fra Tuscher, var den ide, som han formentlig var først med, om den ottekantede plads i Frederiksstaden, der i dag kendes som Amalienborg Slotsplads, og det var med sikkerhed ham, der foreslog, at pladsen skulle have et monument som midtpunkt. Stilistisk forblev han tro mod den italienske barok og han kaldes også "Nordens Bernini". (Læs mere..)
Uge 29, 2012
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (1780-1831) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.
Han kom allerede i 1792 ind i den preussiske hær og var med under belejringen af Mainz året efter. I perioden 1796-1801 fik han mulighed for at studere, og han fik en fin eksamen, der blandt andet gav ham adgang til hoffet som adjudant for print August af Preussen. I årene der fulgte genoptog han karrieren i hæren, men måtte under slaget ved Jena i se sig taget til fange sammen med prinsen og tilbragte et år i fransk krigsfangenskab.
Efter tilbagekomsten vægrede han sig ved at støtte Napoleons felttog mod Rusland og gik i stedet i russisk tjeneste mod Napoleon. Han blev nogle år senere taget til nåde af kejser Frederik Vilhelm og steg efterhånden i graderne, så han som 38-årig var den yngste general i den preussiske hær. Under den polske oprørskrig i 1831 døde den øverstbefalende von Gneissenau af kolera, hvorpå von Clausewitz overtog hans post. Han blev dog også selv syg af kolera og måtte vende hjem, hvor han døde 16. november.
Clausewitz er i eftertiden kendt gennem sit ufuldendte hovedværk Om krig (Vom Kriege), som handler om krigens teori. Hans teorier om strategi, taktik og filosofi fik stor indflydelse på krigskunsten udvikling i alle vestlige lande. Der undervises stadig på militærakademier i hans teorier, og de finder også anvendelse inden for virksomhedsledelse og marketing. (Læs mere..)
Uge 30, 2012
Københavns Metro er en undergrundsbane med 22 stationer, hvoraf ni underjordiske og én nedgravet åbent. Banen strækker sig fra Vanløse over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, hvor den deler sig i to baner til hhv. Vestamager gennem Ørestad (linje M1) og Københavns Lufthavn langs Amager Strandpark (linje M2). Metroens første etape fra Nørreport til Lergravsparken og Vestamager stationer blev indviet den 19. oktober 2002. Dernæst er der tilføjet flere linjer, hvor den seneste indtil videre blev indviet i 2007.
Metroen består af 9 km af dobbelttunnel placeret mellem 25 og 33 meter under jorden. Tunnelerne er bygget, så stationerne er placeret højere end resten af banestrækningen. Dette er energibesparende, eftersom togene kører ned ad bakke under acceleration og op ad bakke, når de bremser. I den ene side af tunnelen modsat den strømskinne, der forsyner togene med strøm, er monteret et nødfortov, som kan bruges til evakuering af togene uden for en station i nødstilfælde. Der er nødudgange for hver 600 meter, dvs. at der altid er højst 300 meter til nærmeste udgang - dette er dog kun relevant, fordi afstanden mellem stationerne er relativt høj (omkring eller over 1000 m i gennemsnit) sammenlignet med andre bybaner, hvor afstanden mellem stationerne typisk er 500-700 meter eller mindre i gennemsnit. Tunnelerne er veloplyste, så det er let at finde vej ud. Kabler, vandforsyning (til brandslukning) og andre tekniske installationer er placeret under nødfortovet. Overskydende plads i kabelkanaler udlejes til blandt andet fiberbaserede netforbindelser.
Metroen ejes af Metroselskabet og drives af Metro Service International på kontrakt frem til 2015. Den Københavnske Metro er blevet kåret til verdens bedste i 2008, 2009 og 2010 ved den internationale jernbane konference MetroRail, som arrangeres årligt af Terrapinn.(Læs mere..)
Uge 31, 2012
Jellingstenene er en samlet betegnelse for to runesten i Jelling. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den lille Jellingsten er rejst af Gorm den Gamle formentlig omkring 950. Stenens indskrift lyder, næsten ordret oversat: "Kong Gorm gjorde disse dødeminder efter sin kone Thyra, Danmarks bod". Stenen er den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.
Den store Jellingsten ved siden af er sværere at tidsfæste, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand til minde om hans forældre. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Stenen består af tre forskellige sider. Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus.
Den lille Jellingsten blev udsat for hærværk i 1916, hvor en studerende på seminariet huggede to bogstaver oven på den. I februar 2011 blev Den store Jellingsten påmalet et ord med grøn spraydåsemaling på flere af siderne. Sammen med hærværket har den syreregn, der er opstået med den voldsomme brug af fossile brændstoffer i det 20. århundrede medført, at man har været nødt til at beskytte stenene ved at opføre klimaregulerede glashuse om dem. (Læs mere..)
Uge 32, 2012
Odenses historie begynder med jernalderbebyggelser i udkanten af det nuværende Odense. I vikingetiden lå der en hedensk vi (helligsted) i området, og byens navn kommer formentlig af helligdommens navn, Odins Vi. Der lå også en ringborg, Nonnebakken, som blev bygget i 980'erne af Harald Blåtand. Den første skriftlige omtale af Odense der kendes, stammer fra et kirkeligt dokument fra 18. marts 988, der nævner Odense som Danmarks fjerde bispedømme.
I 1086 blev kong Knud den Hellige dræbt i den gamle Sankt Albani Kirke, hvilket markerer slutningen på vikingetiden og begyndelsen på den tidlige middelalder i Odense. I middelalderen bliver byen et gejstligt centrum. Rådhuset på Flakhaven nævnes første gang i 1480, og to år senere fremstilles de to første danske bogtrykte bøger i byen. Under grevens fejde blev byen flere gange plyndret, og med Christian 3.'s sejr blev byen som resten af landet lutheransk. Herefter blev mange klostre og nogle kirker nedlagt, og de rige købmænd blev nu byens dominerende figurer, og mens København endnu ikke var fast hovedstad, var Odense desuden scene for mange vigtige politiske beslutninger.
Byens landspolitiske betydning blev dog snart mindre, men med sin centrale placering i landet var byen begunstiget af handel, og fra begyndelsen af det 19. århundrede begyndte industrialiseringen lige så stille i byen efter udgravningen af Odense Kanal og etableringen af Odense Havn. Blandt de store virksomheder fra senere i århundredet var Brandts Klædefabrik, Albanibryggeriet og Thrige samt efter 1. verdenskrig Odense Staalskibsværft, hvoraf nu kun Albani fortsat eksisterer.
Siden 2. verdenskrig er Odense vokset markant og er i lighed med andre tilsvarende byer ændret fra industri- til vidensby med især mange servicevirksomheder samt adskillige uddannelsesinstitutioner. Udvidelsen er sket i form af dels parcelhuskvarterer, dels store boligprojekter som Vollsmose og Blangstedgård. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. august 2012 til 12. august 2012
Uge 33, 2012
Den solgte brud er en komisk opera i tre akter af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana til en libretto af Karel Sabina. Operaen anses for at have ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af tjekkisk musik. Den er komponeret i perioden 1863-1866 og uropført i Prag 30. maj 1866 i en version i to akter med talt dialog. Den foregår i en landsby og har realistiske figurer på rollelisten. Operaen fortæller historien om, hvordan ægte kærlighed vinder over ambitiøse forældres planer og en ægteskabsmæglers intriger. Den blev ikke umiddelbart nogen succes og blev revideret og udvidet i de følgende fire år. I sin endelige udgave, der fik premiere i 1870, blev den dog hurtigt populær og blev i sidste ende en verdensomspændende succes.
Den nationale tjekkiske opera havde før Den solgte brud kun været repræsenteret ved en række mindre, sjældent opførte værker. Den solgte brud, Smetanas anden opera, var en del af hans bestræbelser på at skabe en særlig tjekkisk operagenre. Smetanas musikalske formsprog i operaen gør betydelig brug af traditionelle bøhmiske danseformer som polka og furiant, og man fornemmer folkemusikkens indflydelse, hvorfor operaen også af tjekkerne opfattes som udpræget tjekkisk. Ouverturen, der ofte spilles som et koncertstykke uafhængigt af selve operaen, komponerede Smetana usædvanligt nok som det første af operaen.
Efter en opførelse i Wien i 1892 opnåede operaen international anerkendelse og blev efterfølgende den første, i mange år den eneste, tjekkiske opera i det almindelige operarepertoire. Mange af de tidlige internationale opsætninger af operaen var på tysk under titlen Die verkaufte Braut, og den tyske version spilles og indspilles fortsat. En tysk filmudgave af operaen blev indspillet i 1932 af Max Ophüls. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. august 2012 til 19. august 2012
Uge 34, 2012
Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder. Perioden før de skrevne vidnesbyrd kaldes forhistorien, og man må her støtte sig til de fortolkninger, arkæologer kommer frem til ud fra de mange fund fra denne tid.
Efter Weichsel-istiden for cirka 15.000 år siden kom mennesker første gang i større omfang til det danske område. Tiden betegnes også som jægerstenalder og gik fra ca. 12800-4000 f.Kr. Menneskene fangede da de vilde dyr med stenredskaber og levede desuden af bær og vilde planter samt fisk og muslinger, hvilket kan ses af de køkkenmøddinger, der er fundet fra den tid. Med voksende befolkning og færre fangstdyr begyndte menneskene at dyrke jord og holde husdyr, hvilket begyndte omkring 4000 f.Kr. Stadig var redskaberne af sten, indtil bronzen blev introduceret omkring 1800 f.Kr. I den periode ser man tegn på markant social ulighed med de rigeste, der blev begravet i markante gravhøje.
Omkring 500 f.Kr. overtog jernet som materiale til de bedste redskaber, og omkring 200 e.Kr. dukker de første runeinskriptioner op. Der danner sig større samfundsgrupperinger, og romerne omtaler folk mod nord som daner. I sidste fjerdedel af det første årtusind bliver en del danere vikinger, der tager på langfart og udveksler kultur med mange andre folkeslag. Kristendommen kommer til det danske område lidt senere, og efterhånden samles der et dansk kongerige. Ofte ser man året 1047, hvor Svend Estridsen blev konge af Danmark, som symbol på overgangen fra den danske vikingetid til den danske middelalder. Fra omkring samme tid har man bedre skrevne, danske kilder til historien, hvilket man bruger til at skelne mellem forhistorie og historie. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. august 2012 til 26. august 2012
Uge 35, 2012
Hatebreeder er det andet album fra det finske metalband Children of Bodom. Albummet blev udgivet 26. april 1999 i Finland gennem Spinefarm Records, 4. maj i USA via Nuclear Blast America, og 18. maj i resten af verden ligeledes via Nuclear Blast.
Children of Bodom har igennem deres karriere været kendt for den store musikalske spændvidde, som rækker fra black metal gennem power metal til industrial metal. I denne sammenhæng følger Hatebreeder op på Something Wilds meget aggressive black metal-lyd med at udforske aspekter af neoklassisk metal. Denne tendens er blevet tydeligere af, at der i flere af sangene er indarbejdet passager fra kompositioner af Wolfgang Amadeus Mozart, en af sangskriver Alexi Laihos største inspirationskilder ifølge ham selv.
Indspilningen af albummet var præget af flere problemer og et kaotisk produktionsforløb. Alligevel blev albummet godt modtaget i hjemlandet Finland, hvor det nåede op på en 6. plads på hitlisten. Det kom dog ikke på nogle større hitlister i resten af verden, med undtagelse af Tyskland hvor albummet nåede en 76. plads på hitlisten.
På trods af de ved udgivelsen relativt beskedne salgstal, vandt albummet guld i Finland i 2007, og er senere blevet Children of Bodoms mest solgte album i Finland nogensinde. Det indeholder Hatebreeder flere af Children of Bodoms mest populære sange som f.eks. "Silent Night, Bodom Night", "Towards Dead End" og "Downfall". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. august 2012 til 2. september 2012
Uge 36, 2012
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland. Det er i nær slægt med dansk og norsk, og brugere af de tre sprog har som regel små vanskeligheder med at forstå hinanden. Svensk skiller sig ud med sin prosodi, som kan variere markant mellem forskellige dialektområder. I det indgår både aspekter som tryk og i visse tilfælde tone. Sproget har et relativt stort antal vokaler, som har både korte og lange varianter, og danner tilsammen 18 vokalfonemer. Et unikt aspekt af svensk er "sje"-lyden (den første lyd i ordet "skjuta"), som findes i mange forskellige dialektale varianter. Selv om lignende lyde, med tydelig labialiserende udtale, findes i mange sprog, er svensk det eneste sprog som benytter lyden som et fonem. Også den svenske udtale af den skrevne vokal "u" er globalt set ualmindelig, selv om udtalen varierer i forskellige svenske dialekter.
Rigssvensk er den almindelige benævnelse på standardsproget, som bruges i medier, presse og kommunikation mellem personer fra forskellige dialektområder, og er baseret på dialekterne omkring Stockholm og Mälardalen. Selv om distinkte regionale varianter baseret på lokale dialekter bruges, er både det talte og skrevne rigssprog standardiseret og enhedlig i hele landet. Nogle af de mere traditionelle bydialekter skiller sig markant fra rigssvensk i grammatik, ordforråd og fonologi, og nogle kan være vanskelige at forstå for udenforstående. De kaldes af sprogforskere "bymål" og tales i små byer af få mennesker, ofte med lav social mobilitet. Selv om mange af disse dialekter ikke risikerer at uddø i nær fremtid, er dialekternes udbredelse mindsket i løbet af 1900-tallet, til trods for at de er vel kortlagt og ofte opmuntres af lokale myndigheder i Sverige.
I Finland og Estland tales henholdsvis finlandssvensk og estlandssvensk.(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. september 2012 til 9. september 2012
Uge 37, 2012
Nuuk (grønlandsk for næsset, dansk navn: Godthåb) er hovedstaden og den største by i Grønland. Byen, der har 16.181 indbyggere (2012), blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske præst, Hans Egede, der blev sendt til Grønland af den danske konge for at finde nordboerne. Imidlertid var nordboerne ikke længere i Grønland. Hans Egede mødte i stedet de grønlandske inuitter, der havde haft bopladser i Nuuk-området i århundreder.
Nuuk ligger ved mundingen af det vidstrakte fjordsystem Nuup Kangerlua på Grønlands vestkyst cirka 240 kilometer syd for polarcirklen. Nuuk er hovedbyen i Sermersooq Kommune - den næststørste af fire grønlandske storkommuner, der blev etableret ved kommunalreformen den 1. januar 2009. Sermersooq Kommune er på størrelse med Frankrig og har cirka 21.000 indbyggere.
Byen består af tre store bydele. Den ældste er midtbyen, og her finder man kommunens og Grønlands Selvstyres centraladministrationer. Byens butikker, cafeer, spisesteder og kulturelle institutioner ligger også her. De to andre er Nuussuaq, der blev etableret i slutningen af 1970'erne med lavt etagebyggeri i skarpe farver, og Qinngorput, der stammer fra 2003 og er den moderne bydel. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. september 2012 til 16. september 2012
Uge 38, 2012
Caspar David Friedrich (1774-1840) var en tysk romantisk landskabsmaler, som anses for den vigtigste tyske kunstner i sin generation. Han er bedst kendt for sine allegoriske landskaber fra midten af karrieren, som typisk rummer eftertænksomme figurer, som ses i silhuet mod natteskyer, morgentåge, nøgne træer eller gotiske ruiner. Hans primære interesse som kunstner var beskuelsen af naturen, og hans ofte symbolske og anti-klassicistiske værker søger at videregive en subjektiv, følelsesmæssig reaktion på naturen. Friedrichs billeder er karakteristiske ved at vise en lille skikkelse i et stort landskab, således at personerne reduceres til en skala, som ifølge kunsthistorikeren Christopher John Murray "retter betragterens blik mod deres metafysiske dimension".
Friedrich blev født i Svensk Forpommern i byen Greifswald, hvor han begyndte sine kunststudier som ung. Han studerede i København indtil 1798, hvor han slog sig ned i Dresden. Han blev voksen i en periode, hvor der i Europa var en stigende påskønnelse af det åndelige. Dette skifte i idealer blev ofte udtrykt gennem en revurdering af naturen, når kunstnere som Friedrich, Turner og Constable søgte at afbilde naturen som en "guddommelig skabning, der skulle sættes op mod det kunstige i menneskelig civilisation".
Friedrichs arbejde bragte ham stort ry allerede tidligt i hans karriere, og samtidige omtalte ham som en mand, som havde opdaget "landskabets tragedie". Alligevel kom hans arbejde i unåde i hans senere år, og han døde i glemsel. I 1900-tallet kom i flere omgange ny værdsættelse af hans arbejde, heriblandt under nazismen, men populariteten vendte rundt, da hans billeder efter krigen blev sat i forbindelse med nationalsocialismen. I slutningen af 1970'erne genvandt Friedrich sin stilling som ikon for den tyske romantiske bevægelse og en maler af international betydning. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. september 2012 til 23. september 2012
Uge 39, 2012
Minimalistisk musik er en strømning inden for den samtidige musik der opstod i 1960'erne i USA og som repræsenterer en vigtig del af dette lands klassiske musik. I Frankrig kaldes bevægelsen ofte musique répétitive og er mere specifikt en betegnelse for de værker der benytter gentagelsen som kompositionsteknik. Nogle af de vigtigste komponister er La Monte Young, Terry Riley, Steve Reich, Philip Glass og John Adams. Pionererne var La Monte Young med sit værk Composition no. 7 fra 1960 og Terry Riley værket In C komponeret i 1964.
Snarere end at vende tilbage til tonaliteten er denne musikalske strømning især karakteriseret ved at benytte en regelmæssig puls, taktslag eller "beat", hvor korte motiver udvikler sig langsomt. Ud over at være en strømning eller bevægelse der var en reaktion mod serialismen, som da var dominerende i Europa, markerer den minimalistiske musik fremkomsten af en ny amerikansk musik, frigjort fra båndene til Europa. De minimalistiske komponister er også vendt tilbage til en mere emotionel musik i stedet for den serielle musiks overvejende intellektuelle tilgang eller den konceptuelle tilgang hos den eksperimentelle musik som for eksempel John Cage. Efter en vanskelig begyndelse uden for den traditionelle klassiske musiks cirkler har den minimalistiske musik tiltrukket sig et vist publikum – bl.a. tiltrukket fra områder som jazz, rock, den improviserede musik eller den elektroniske musik. Fjernsyn og film har gjort flittig brug af denne musik, især arbejder af Philip Glass, hvilket har bidraget til at den har kunnet sprede sig til det almindelige publikum. Der har også været udtrykt alvorlig kritik fra musikverdenen med en anklage mod den nuværende minimalistiske musik for at producere musik til konsumtion – overfladisk og uden sjæl. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. september 2012 til 30. september 2012
Uge 40, 2012
Nauru er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav. Øen Banaba i Kiribati er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens mindste republik, mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens næstmindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.
De første mennesker på Nauru var mikronesere og polynesere; det Tyske Kejserrige annekterede øen og gjorde krav på den som koloni i slutningen af det 19. århundrede. Efter første verdenskrig blev Nauru mandatområde under Folkeforbundet og administreret af New Zealand, Australien og Storbritannien. Under anden verdenskrig blev øen besat af japanske tropper, som de amerikanske styrker i første omgang lod være, men som efter det japanske kejserdømmes nederlag overgav sig til australske tropper i september 1945. Efter krigen kom Nauru igen under internationalt formynderskab, som varede, til øen blev selvstændig i 1968.
De øverste jordlag på øen er meget fosfatrige på grund af guano med flere koncentrerede forekomster umiddelbart under overfladen, hvilket har muliggjort udvinding ved afskrælning af selve overfladelaget. Imidlertid er beholdningerne i 2010'erne efterhånden så begrænsede, at udvindingen ikke er rentabel. Nauru havde i slutningen af 1960'erne og 1970'erne den højeste indkomst pr. indbygger i nogen selvstændig stat i verden. Da fosfatreserverne var udvundet, og øen stod tilbage med et voldsomt hærget miljø på grund af minedriften, faldt værdien drastisk i den fond, der var blevet oprettet for at tage hånd om øens indtægter. For at skaffe sig nye indtægter blev Nauru derpå kortvarigt skattely og centrum for hvidvaskning af penge. I perioden 2001-2008 modtog staten støtte fra den australske regering for at opretholde et stort flygtningecenter. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 1. oktober 2012 til 7. oktober 2012
Uge 41, 2012
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er almindeligt kendt som Mormonkirken, da den er den største af de over 100 mindre uafhængige trossamfund, som også er mormonkirker. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City i Utah og har kirker og templer over hele verden med 11 templer i Europa, hvoraf et ligger på Frederiksberg. Kirken har knap 14,5 millioner medlemmer (pr. 31. december 2011) over hele verden.
Medlemmer af kirken tror, at Jesus Kristus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for profet. De regner sig selv som kristne, men hverken som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de, at kirken er en genoprettelse af det 1. århundredes kristendom. De har i modsætning til traditionelle kristne tre andre kanoniserede skrifter kaldet: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De tror også på Bibelen, men de mener ikke, den er korrekt oversat, hvilket nævnes i deres trosartikler.
Inden man bliver medlem af mormonkirken, skal man have et vidnesbyrd. Det går kort sagt ud på, at man beder til Gud og spørger, om mormonkirken er sand. Dernæst skulle man få en tilkendegivelse fra Helligånden, som skulle være en varm fornemmelse.
Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved at praktisere polygami (dog ikke officielt efter 1890) og ved andre unikke doktriner og skikke som begavelse (stor lighed med frimurerritualerne), dåb for de døde/stedfortrædende arbejde og dens syn på Guddommen. Kirken har det standpunkt, at den er "den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade", men den samarbejder med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske emner. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. oktober 2012 til 14. oktober 2012
Uge 42, 2012
Slaget ved Wien fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af Det osmanniske rige i to måneder. I slaget, der reelt fandt sted ved Kahlenberg lidt uden for Wien, stod en alliance bestående af Den polsk-litauiske realunion og Det tysk-romerske rige overfor Det osmanniske rige og nogle af dette riges len.
Slaget blev vundet af Den polsk-litauiske realunion og Det tysk-romerske riges styrker under Johan 3. Sobieskis kommando. Garnisonen i Wien var under kommando af Ernst Rüdiger von Starhemberg, der var Den tysk-romerske kejser Leopold 1. Habsburgs general.
Alliancen kæmpede mod osmannernes hær, der var under kommando af storvesir Merzifonlu Kara Mustapha Pasha. Den osmanniske hær på omkring 150.000 mand indledte belejringen af Wien den 14. juli 1683. Belejringsstyrken bestod af 60 ortaer (bataljoner) janitsharer (12.000 mænd) med en støttehær på ca. 70.000, der kontrollerede de omkringliggende landområder. Det afgørende slag fandt sted den 12. september, efter at de forenede undsætningsstyrker på ca. 75.000 mand var ankommet.
Nogle historikere ser slaget som vendepunktet i de osmannisk-habsburgske krige, en periode på 300 år med kampe mellem Det tysk-romerske rige og Det osmanniske rige, mens andre blot ser slaget som bekræftelse af Det osmanniske riges svindende magt. Gennem de næste seksten år efter slaget fik det habsburgske Østrig kontrol over det sydlige Ungarn og Transsylvanien, som stort set var renset for osmanniske styrker. Slaget er bl.a. også kendt for historiens største kavaleriangreb. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. oktober 2012 til 21. oktober 2012
Uge 43, 2012
Carl af Hessen (1744 – 1836) var prins og titulær landgreve af Hessen-Kassel, der blev dansk general og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Carl blev aldrig regerende landgreve, men han fik titlen Landgraf von Hessen-Kassel den 25. januar 1805.
Han var en yngre søn af landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel og hustru Marie af Storbritannien. Den danske dronning Louise var hans moster, og Carl kom til hoffet i København i 1756, efter at faderen var konverteret til den katolske tro. Carl gjorde militær karriere og var statholder og kommanderende general i hertugdømmerne Slesvig og Holsten fra 1768 til 1836.
Han blev svigerfar til den danske regent, kronprins Frederik (den senere Frederik 6.), da denne giftede sig med Carls datter Marie Sophie Frederikke. Han forsøgte flere gange med begrænset held at gøre sin indflydelse gældende over for den danske kronprins, som på det tidspunkt regerede i sin faders, Christian 7.'s, sted.
Gennem største delen af sit liv boede Carl med sin familie på Gottorp Slot. Sommerresidensen var herregården Louisenlund ved Slien og Arresødal ved Frederiksværk. Prins Carl var også en fremtrædende frimurer. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 22. oktober 2012 til 28. oktober 2012
Uge 44, 2012
Kirsten Piils Kilde er en kilde i Dyrehaven ved Jægersborg, tæt på Dyrehavsbakken.
Ifølge overleveringen blev kilden fundet i 1583 af en Kirsten Piil, om hvem man i øvrigt ikke ved andet, end at hun skulle have været en from kvinde. Hendes tilknytning til kilden medførte, at man regnede kildens vand som helbredende, hvilket fik mange til at valfarte til stedet i en periode, indtil den tilsyneladende blev glemt igen. Da Dyrehaven i 1670 blev indhegnet, sandede kilden til, og den blev i den tilstand genfundet i 1732, hvorpå lokale mæcener fik den genoprettet. På den tid opnåede kilden i lighed med andre naturkilder interesse fra Københavns befolkning, der havde svært ved at finde rent vand i byen, hvorfor de drog ud i omegnen for at drikke af det klare, kolde vand, der igen blev opfattet som helbredende.
I midten af det 18. århundrede fik gøglere og beværtere tilladelse til at slå telte om omkring Kirsten Piils Kilde, og i løbet af få år gik Dyrehaven fra at være kongens private have til at være helt åben og tilgængelig for offentligheden. Det nuværende monument tog i den forbindelse form med rocailler i sandsten. Monumentet er i et par omgange senere blevet restaureret.
Søgningen til kilden blev snart stor, godt hjulpet af, at kong Frederik 4. hvert år kom og drak af kilden Sankthans aften, og efterhånden blev det til en tradition, at der var tre uger med særlig festivitas. Snart blev trængslen så stor, at teltholderne blev flyttet til der, hvor nu Dyrehavsbakken ligger. Samtidig var kilden fortsat mål for de fleste folks besøg, og der blev her samlet ind til fattige folk i omegnen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 29. oktober 2012 til 4. november 2012
Uge 45, 2012
IC4-sagen er en politisk sag om DSB's anskaffelse af 83 nye IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt, der skulle være leveret i 2003-2006, men som følge af leveringsvanskeligheder og problemer med driftsstabiliteten endnu ikke er indsat fuldt ud i den almindelige drift. Allerede tidligt i forløbet måtte den italienske togproducent, AnsaldoBreda, flere gange justere leveringsplanen, og i 2007 var kun fire togsæt indsat i prøvedrift. I maj 2008 stillede DSB derfor AnsaldoBreda et ultimatum: Såfremt 14 togsæt ikke senest i maj 2009 var godkendt til landsdelstrafikken og et enkelt tog godkendt til sammenkoblet kørsel, ville DSB opsige kontrakten. I maj 2009 indgik AnsaldoBreda og DSB på denne baggrund forlig, der indebar, at AnsaldoBreda leverer togene i en ufærdig stand, og at DSB mod en økonomisk kompensation selv færdiggør togene.
I januar 2011 indgik IC4 for første gang som sammenkoblet tog i landsdelstrafikken, men i løbet af foråret viste det sig, at IC4 fortsat kun kørte sporadisk i almindelig drift. På denne baggrund lod Folketingets Trafikudvalg en uvildig tredjepart afdække, hvordan driftskvaliteten på IC4-togene kunne forbedres og hvilke yderligere tiltag, der kunne iværksættes for at få det optimale ud af IC4-togene. Rådgivningsvirksomheden konkluderede i oktober 2011, at togene var sunde, og at projektet burde videreføres, men at det krævede investeringer på yderligere 400-800 mio. kr. at gøre togene tilstrækkeligt driftsstabile. I november 2011 blev alle IC4-tog igen taget ud af drift som følge af mulige bremseproblemer.
I juni 2012 konkluderede DTU, at bremserne på IC4-togene ingen generelle fejl har og bremser inden for normerne, og at de to hændelser med bremsesvigt på IC4-tog i november 2011 skyldtes dårligt vejr og blade på skinnerne. Samtidig konkluderede Rigsrevisionen i juni 2012, at DSB undervurderede omfanget og kompleksiteten af opgaven, og prisen for at gøre togene færdige og til erstatningsmateriel bliver større, end den økonomiske kompensation fra forliget dækker. Endvidere kritiseres Transportministeriet for ikke at have sikret sig, at DSB havde et solidt grundlag for at fordele den økonomiske kompensation på. Ifølge DSB er det endnu for tidligt at opgøre, hvor meget IC4 samlet set kommer til at koste, men Ingeniøren anslår, at den samlede regning for IC4-projektet bliver mindst 1 milliard kr. dyrere end den oprindelige kontraktsum. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 5. november 2012 til 11. november 2012
Uge 46, 2012
Airbus A330 er et wide-body to-motorers jetfly produceret af Airbus – en afdeling af EADS. De forskellige versioner af A330 har rækkevidder på 7400 til 13.430 kilometer og kan transportere op til 335 passagerer på to klasser eller 70 tons gods.
A330-modellen kan spore sine rødder tilbage til 1970'erne som en af flere foreslåede videreudviklinger af Airbus' første jetfly A300. A330 udvikledes parallelt med A340-modellen, og de to nye modeller blev lanceret i juni 1987, efter at der var modtaget ordrer fra flere forskellige kunder. A330 var Airbus' første flytype, der kunne fås med tre forskellige motorer: General Electric CF6, Pratt & Whitney PW4000 og Rolls-Royce Trent 700.
A330-300, den første variant, fløj første gang i november 1992 og indgik for første gang i almindelig passagertrafik med Air Inter i januar 1994. Den lidt kortere A330-200-variant kom i 1998 og har vist sig mere populær. Efterfølgende er der udviklet flere A330-varianter, heriblandt en speciel fragtversion, A330-200F, og en militær lufttanker, A330 MRTT.
A330 har givet Airbus en større markedsandel på wide-body-markedet. Flyselskaberne har valgt A330 som erstatning for de mindre økonomiske trijets over andre konkurrerende to-motorers modeller. Konkurrenten Boeing har siden udviklet flere flytyper i samme klasse, og Airbus' nye A350 vil også indgå i dette wide-body-marked. Pr. maj 2012 var der bestilt 1199 A330-fly af hvilke 879 var leveret. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 12. november 2012 til 18. november 2012
Uge 47, 2012
Ernst Mach (1838-1916) var en mæhrisk-østrigsk fysiker og filosof. Han blev udnævnt til professor i matematik i Graz 1864, professor i fysik i Prag 1867 og professor i filosofi i Wien 1895. Ernst Mach ydede bidrag dels indenfor naturforskningen, dels indenfor erkendelsesfilosofien.
Som professor ved Karlsuniversitetet i Prag arbejdede han med teknikker, der skulle kunne fjerne lydbølgers bevægelser. Han indførte Mach-tallet, som er et mål for en genstands hastighed i forhold til lydens hastighed. Dette betyder, at en genstand i bevægelse, der overskrider lydens hastighed (lydmuren), har en Mach-værdi på 1 eller mere.
Ved siden af sine naturvidenskabelige undersøgelser fremsatte Ernst Mach en række anskuelser, som har vidtrækkende betydning for den nyere tids naturvidenskabeligt indstillede filosofi. Disse anskuelsers udgangspunkt er, at mennesker er biologiske skabninger, og den menneskelige erkendelse i bund og grund er et biologisk fænomen og et redskab for mennesket i dets tilpasning til omverden. De deraf afledte slutninger har Mach fremstillet i to værker: Analyse af fornemmelserne (1886) og Erkendelse og vildfarelse (1905), hvor menneskers hele måde at opfatte omverdenen på underkastes en kritisk prøvelse.
Blandt de forskere, som Mach har haft betydning for, kan nævnes Harald Høffding og Albert Einstein. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 19. november 2012 til 25. november 2012
Uge 48, 2012
Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen) (22. februar eller 1. marts 1810 – 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning. Han betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for den romantiske periodes musik. Chopin blev født i Żelazowa Wola, en landsby i Hertugdømmet Warszawa. Han voksede op i Warszawa, hvor han også fik en musikalsk uddannelse. Han nåede at komponere mange værker for klaver, inden han i 1830, i en alder af 20 år, forlod Polen umiddelbart før Novemberopstanden.
Chopin bosatte sig efterfølgende i Paris ligesom mange andre polske flygtninge. I løbet af de følgende 19 år af sit liv gav han kun i omegnen af 30 offentlige koncerter. Han holdt mest af at spille under hyggeligere forhold, f.eks. i byens saloner eller hjemme i sin lejlighed. I Paris ernærede han sig som komponist og klaverlærer. Efter en del romantiske forhold til forskellige polske kvinder, herunder en mislykket forlovelse, levede Chopin fra 1837 til 1847 sammen med den franske forfatterinde Armandine Dupin (som brugte pseudonymet ”George Sand”). Det meste af sit liv døjede Chopin med dårligt helbred; han døde i Paris i 1849 i en alder af 39 år.
Hovedparten af Chopins musikalske produktion er soloværker for klaver, skønt han også komponerede to klaverkoncerter, en del kammermusik og mindst 19 melodier til polske tekster. Mange af hans klaverværker kræver en veludviklet teknik. Hans værker spænder over en bred vifte af genrer, blandt andet balladen (som han gjorde til en selvstændig genre inden for klassisk musik), mazurkaen, valsen, nocturnen, polonæsen, etuden, impromptuet, scherzoen og præludiet. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 26. november 2012 til 2. december 2012
Uge 49, 2012
Wade Hampton III (28. marts 1818 – 11. april 1902) var en konfødereret kavalerigeneral under den amerikanske borgerkrig og senere en politiker fra South Carolina, som var statens guvernør og repræsenterede staten i De Forenede Staters Senat.
Hampton blev født i Charleston i South Carolina som ældste søn af Wade Hampton II (1791–1858), kendt som "Colonel Wade Hampton", en af de mest velhavende plantageejere i Syden (og ejer af det største antal slaver). Han havde været dragonofficer i den Britisk-amerikanske krig (1812), hvor han var aide for general Andrew Jackson i Slaget ved New Orleans. Han var desuden barnebarn af Wade Hampton (1754–1835), oberstløjtnant i kavaleriet under den Amerikanske uafhængighedskrig, medlem af Repræsentanternes Hus og brigadegeneral under krigen i 1812. Hans onkel, James Henry Hammond, var medlem af såvel Repræsentanternes Hus som Senatet og guvernør i South Carolina.
Hampton voksede op i en velhavende familie og fik privatundervisning. Han var aktiv udendørs med at ride og jage især på sin fars sommerejendom i North Carolina High Hampton. Han var kendt for at tage på jagt alene i skovene, hvor han jagede bjørne. I 1836 fik han eksamen fra South Carolina College (nu University of South Carolina), og var uddannet jurisk, om end han aldrig praktiserede. I stedet helligede han sig ledelsen af sine store plantager i South Carolina og Mississippi og tog del i statens politik. Han valgtes til South Carolina General Assembly i 1852 og var senator fra 1858 til 1861. Hamptons far døde i 1858, og sønnen arvede en stor formue, plantagerne og en af de største samlinger af slaver i Syden. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. december 2012 til 9. december 2012
Uge 50, 2012
Østfronten var under 1. verdenskrig den vigtigste front i kampene mellem centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Rusland på den anden. Krigsområdet omfattede store dele af Østeuropa og strakte sig efter Rumæniens indtræden i krigen i 1916 fra Baltikum til Sortehavet.
I modsætning til den næsten fastfrosne skyttegravskrig på vestfronten skete der store frontforskydninger på østfronten i løbet af hele krigen. Dette skyldtes bl.a., at centralmagterne på grund af geografien nemmere kunne flytte tropper mellem krigsskuepladserne. Af afgørende betydning var imidlertid den tyske støtte til de revolutionære bolsjevikker under Lenin, som overtog magten i Rusland ved Oktoberrevolutionen i november 1917. Efter hårdt pres fra centralmagterne blev det revolutionære Sovjetrusland til sidst tvunget til at indgå en separatfred i Brest-Litovsk i marts 1918. Ved freden opgav Sovjetrusland det økonomisk vigtige Ukraine. Denne tilsyneladende fordel for centralmagterne fik på grund af, at USA i mellemtiden var indtrådt i krigen, ikke nogen betydning for krigens udfald. Opløsningen af kejserrigerne Rusland og Østrig-Ungarn med deres mange folkeslag og grundlæggelsen af nye nationalstater efter krigen betød afslutningen på en epoke i Østeuropas historie. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. december 2012 til 16. december 2012
Uge 51, 2012
De lange knives nat (tysk: Nacht der langen Messer), også kaldet Röhm-Putsch (Röhmkuppet), var en udrensning, som fandt sted i Nazityskland mellem 30. juni og 2. juli 1934, da det nationalsocialistiske styre gennemførte en række politiske likvideringer. Førende skikkelser på den venstreorienterede fløj i nazistpartiet, herunder deres bannerfører Gregor Strasser, blev myrdet, og det samme blev fremtrædende konservative anti-nazister, såsom den tidligere kansler Kurt von Schleicher og Gustav Ritter von Kahr, som havde slået Hitlers ølkælderkup ned i 1923. Mange af de dræbte var ledere i Sturmabteilung (SA), de paramilitære brunskjorter.
Adolf Hitler slog til mod SA og dens leder Ernst Röhm, fordi Hitler anså det uafhængige SA og dens medlemmers tendens til at øve gadevold for en direkte trussel mod sin nyligt vundne politiske magt. Han ønskede også at berolige lederne af Reichswehr, det officielle tyske militær, som frygtede og afskyede SA – og især Röhms ønske om at opsluge Reichswehr i SA under Röhms ledelse. Desuden var Hitler utryg ved Röhms udtalte støtte til en "anden revolution", der skulle omfordele velstanden. Efter Röhms mening havde Hitlers magtovertagelse været en "nationalistisk" revolution, men der manglede fortsat den "socialistiske" dimension af nationalsocialismen. Endelig brugte Hitler udrensningen til at angribe eller fjerne kritikere af sit nye styre, især de som var loyale over for vicekansler Franz von Papen, og til at få afsluttet gamle mellemværender.
Mindst 85 personer blev dræbt under udrensningen, men det samlede dødstal kan have været flere hundrede, og over tusinde mistænkte modstandere blev arresteret. De fleste drab blev udført af Schutzstaffel (SS) og Gestapo (Geheime Staatspolizei), styrets hemmelige politi. Udrensningen styrkede støtten i Reichswehr til Hitler. Den dannede også et juridisk grundlag for naziregimet, da de tyske domstole og regeringen hurtigt fjernede århundreders forbud mod henrettelser uden dom, for at vise deres loyalitet overfor styret. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. december 2012 til 23. december 2012
Uge 52, 2012
En gletsjer er en stor ismasse, der opstår på landjord, og som på grund af gravitationen bevæger sig, uhyre langsomt, hvorunder den undergår en indre deformation. For at være en en gletsjer skal ismassen have et areal på mindst 0,1 km² og være mindst 50 m tyk, men de fleste gletsjere er langt større end dette.
I kolde områder af verden er der en vis landhøjde, der kaldes snelinjen. Sne, der falder over denne linje, smelter kun delvis, og der ophobes derfor store snemængder. Den nederste del af denne sne omdannes til is, som glider ned af skråningerne. Dette sker først meget langsomt, men efterhånden når isen ned i mildere egne, hvor den begynder at smelte. Hastigheden af gletsjernes bevægelse er forskellig; laplandske gletsjere bevæger sig fx med 10-40 m om året.
Når gletsjerne bevæger sig ned ad skråningerne, er de med til at forme landskaberne, hvor de findes. Således kan de bevirke at selv store sten og klippestykker føres ned til bunden af gletsjerne. Her ophobes disse materialer og kan danne en vold. Samtidig skures skråningerne, som gletsjerne bevæger sig ned ad, efterhånden ganske glatte.
De fleste gletsjere findes i polarområder som Grønland, Lapland, Island og Alaska, men også i Norge, Alperne og Himalaya findes betydelige gletsjere. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. december 2012 til 30. december 2012