Rocaille
Rocaille (fr., af roc, 'klippe') er det centrale ornament i rokokostilen.
Oprindeligt betegnede rocaille et kunstigt grotteværk, sammenstillet på mørtelgrund af stenmuslinger, koraller, bølger, sneglehuse og lign. og brugt til dekoration i havearkitektur, springvand, grotter eller nicher. Sådanne dekorationer, der var en opfindelse af den italienske barok, forekom allerede i det 17. århundrede i hele Europa og kom til at give navn til rokokostilen. Disse grotter findes i mange europæiske slotte.
I sin anden betydning betegnet rocaille et asymmetrisk ornament sammensat af slyngende c- og s-formede kurver, der imiterer koraller, muslinger eller bølger. Rocaillen blev anvendt i grafik, på møbler, paneler, spejle, malerirammer og porcelæn, som stukkatur og på bygningsfacader.
Ornamenttegnerne og arkitekterne Juste-Aurèle Meissonnier, Gilles-Marie Oppenord og Germain Boffrand var afgørende for rokokoens udvikling, ikke mindst udformningen af rocaillen fra 1730 og fremefter. I rokokoens modne fase kunne rocaille antage helt selvstændig karakter, så den ikke længere var ornament, men hovedmotiv. De ses bl.a. i hovedalteret i Balthasar Neumanns kirke Vierzehnheiligen i Franken og i Franz Anton Bustellis skulpturværker for Nymphenburg Porcelænsfabrik i München.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |