De Forenede Nederlande
For alternative betydninger, se Nederlandene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nederlandene)
Forenede Nederlande Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden / Zeven Provinciën | |||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1581–1795 | |||||||||||
 Flag
 Nationalvåben
| |||||||||||
'Motto: 'Eendracht maakt macht | |||||||||||
 Kort over republikken fra 1658 | |||||||||||
| Hovedstad | de facto, Haag | ||||||||||
| Sprog | Nederlandsk | ||||||||||
| Regeringsform | Republik | ||||||||||
| Lovgivende forsamling | Generalstatene | ||||||||||
| Historisk periode | Nyere tid | ||||||||||
• Etableret | 26. juli 1581 | ||||||||||
| 19. januar 1795 | |||||||||||
| |||||||||||
De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795. I dag er dette historiske land en del af Nederland. Republikken bestod af syv områder hver med egen regering og stor selvstændighed og et antal "generalitetslande", som blev styret direkte af generalstaterne, som havde deres sæde i Den Haag og bestod af repræsentanter fra hvert område.
Områderne i De Forenede Nederlande var grevskabet Holland, grevskabet Zeeland, dominium Utrecht, hertugdømmet Gelre, dominium Overijssel, Frisland og dominium Groningen. Drenthe havde sin egen regering (ned.: Statenvergadering), men havde ikke stemmeret i Generalstaterne.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Frem til 1500-tallet bestod Nederlandene (omtrent nutidens Benelux) af en række hertugdømmer, grevskaber og højstifter, de fleste under den tyske kejsers overhøjhed, og under habsburgsk styre. I 1568 ledede Vilhelm 1. af Oranien et oprør mod kong Filip af Spanien på grund af kronens hårde skattepolitik, religiøse forfølgelser og forsøg på politiske reformer. Konflikten, som kaldes Firsårskrigen, blev efterhånden en del af 30-årskrigen og endte formelt med denne i 1648.
I 1579 gik de nordlige provinser sammen om Unionen i Utrecht, en politisk og militær alliance. I 1581 erklærede de deres uafhængighed af den spanske krone ved Afsværgelsesakten. Efter mislykkede forsøg på at tilbyde tronen til hertugen af Anjou, kongen af Frankrig og dronningen af England, blev unionen en republik.
På 1600-tallet var Nederlandene Europas rigeste og højest udviklede stat med et verdensomspændende handelsimperium og Europas største handelsflåde. Den nederlandske guldalder så også store kunstnere som Rembrandt og Vermeer, tænkere som Spinoza og videnskabsmænd som Anton van Leeuwenhoek og Christiaan Huygens.
Storhedstiden sluttede med de mange krige mod England og Frankrig, og fra begyndelsen af 1700-tallet kunne den nederlandske flåde ikke længere måle sig med den engelske. I 1795 blev Nederlandene invaderet af den revolutionære franske republik, og en marionetstat med navnet Den Bataviske Republik blev oprettet. I 1813 blev landet uafhængigt igen, da som kongedømme.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
