Wikipedia:Ugens artikel/Uge 5, 2012

En rebroussementsstation er en jernbanestation på en strækning, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Toget skal dermed forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer er som oftest bygget af pladshensyn, hvor det på grund af en eksisterende by ikke er muligt at føre jernbanesporene gennem byen. Stationer, hvor togene kan køre ud i hver sin ende af stationen, kaldes gennemkørselsstationer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom sække kun har et "hul".

Rebroussementsstationer blev bygget i jernbanens tidlige periode i anden halvdel af det 19. århundrede. Man ønskede at bygge banegårdene så tæt på centrum som muligt, hvor det imidlertid ikke var muligt at føre spor gennem den allerede etablerede bykerne uden at ødelægge eksisterende bygninger. Med rebroussementsstationerne kunne man nøjes med at lægge skinner ind til byen fra én side og så i øvrigt fordele trafikken videre ud fra en ring rundt om byen, hvor der endnu ikke var bebyggelse. Alternativt lagde man – særligt i større byer – flere rebroussementsstationer omkring bykernen, som så betjente baner fra forskellige retninger. Ofte har sådanne banegårde navn efter banens retning, f.eks. verdenshjørne (som i Wien Westbahnhof) eller destination (som i Gare de Lyon i Paris).

I Danmark havde man tidligere mange rebroussementsstationer, men efterhånden har man af hensyn til en hurtigere afvikling af trafikken ændret de fleste af disse til gennemkørselsstationer. Stationerne i Lemvig, Struer og Esbjerg fungerer fortsat som rebroussementsstationer. På Århus Hovedbanegård rebrousseres de fleste tog, dog har Grenaabanen gennemgående spor. (Læs mere..)