Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2012

Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder. Perioden før de skrevne vidnesbyrd kaldes forhistorien, og man må her støtte sig til de fortolkninger, arkæologer kommer frem til ud fra de mange fund fra denne tid.

Efter Weichsel-istiden for cirka 15.000 år siden kom mennesker første gang i større omfang til det danske område. Tiden betegnes også som jægerstenalder og gik fra ca. 12800-4000 f.Kr. Menneskene fangede da de vilde dyr med stenredskaber og levede desuden af bær og vilde planter samt fisk og muslinger, hvilket kan ses af de køkkenmøddinger, der er fundet fra den tid. Med voksende befolkning og færre fangstdyr begyndte menneskene at dyrke jord og holde husdyr, hvilket begyndte omkring 4000 f.Kr. Stadig var redskaberne af sten, indtil bronzen blev introduceret omkring 1800 f.Kr. I den periode ser man tegn på markant social ulighed med de rigeste, der blev begravet i markante gravhøje.

Omkring 500 f.Kr. overtog jernet som materiale til de bedste redskaber, og omkring 200 e.Kr. dukker de første runeinskriptioner op. Der danner sig større samfundsgrupperinger, og romerne omtaler folk mod nord som daner. I sidste fjerdedel af det første årtusind bliver en del danere vikinger, der tager på langfart og udveksler kultur med mange andre folkeslag. Kristendommen kommer til det danske område lidt senere, og efterhånden samles der et dansk kongerige. Ofte ser man året 1047, hvor Svend Estridsen blev konge af Danmark, som symbol på overgangen fra den danske vikingetid til den danske middelalder. Fra omkring samme tid har man bedre skrevne, danske kilder til historien, hvilket man bruger til at skelne mellem forhistorie og historie. (Læs mere..)