Spring til indhold

Moskvas metro

Koordinater: 55°45′01″N 37°37′07″Ø / 55.7502°N 37.6186°Ø / 55.7502; 37.6186
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Moskvas Metro
Московский метрополитен
Overblik
TypePendlertog
LokalitetMoskva og Moskva oblast
Antal stationerMetro 263
Monorail 6
Centrale cirkellinje 31
Antal linjer14
Dagligt passagertal6,533 mio.(2015)[1]
Websitemosmetro.ru
Drift
Åbnet13. maj 1935; 89 år siden (1935-05-13)
Ejer(e)Moskvas regering
Operatør(er)Moskovskij Metropoliten
Depot(er)16
Teknisk
SporlængdeMetro 460,5 km
Monorail 4,7 km
Centrale cirkellinje 54 km
SporviddeMetro og Centrale cirkellinje: 1520 mm
ElektrificeringMetro: Strømskinne
Monorail: Strømskinne
Centrale cirkellinje: Køreledning
Strækningshastighed80 km/t
Gennemsnitshastighed: 41,24 km/t

Moskvas Metro, som dækker det meste af Moskva, er et af verdens mest benyttede metrosystemer. Den er kendt for udsmykningen på mange af dens stationer, som viser smukke eksempler på socialistisk realistisk kunst.

Rutenettet i metroen er i alt på 460,5 km, der er 15 linjer og 263 stationer. Moskvas Metro er et statsejet selskab.

Hver linje kan identificeres ved et alfanumerisk index (som regel bare et nummer), et navn og en farve.

Kort over Moskvas metro, monorail og Centrale cirkellinje og projekterede udvidelser


Linjerne i Moskvas Metro

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Nummer
og farve 		Russisk navn Strækning Færdiggjort Nyeste station
tilføjet 		Længde Stationer
Sokolnitjeskaja Сокольническая Kommunarka ↔ Boulevard Rokossovskogo 1935 2019 41,52 km 26
Zamoskvoretskaja Замоскворецкая Khovrino ↔ Alma-Atinskaja 1938 2018 42,9 km 24
Arbatsko-Pokrovskaja Арбатско-Покровская Sjtjolkovskaja ↔ Pjatnitskoje Sjosse 1938 2012 45,0 km 22
Filjovskaja Филёвская Aleksandrovskij haven ↔ Kuntsevskaja 1958 2006 14,9 km 13
Koltsevaja Кольцевая Kurskaja - Park Kulturij - Kurskaja
ringlinje 		1950 1954 19,3 km 12
Kaluzjsko-Rizjskaja Калужско-Рижская Babusjkinskaja ↔ Medvedkovo 1958 1990 37,6 km 24
Tagansko-Krasnopresnenskaja Таганско-Краснопресненская Planernaja ↔ Kotelniki 1966 2015 42,0 km 23
Kalininskaja Калининская Tretjakovskaja ↔ Novokosino 1979 2012 16,3 km 8
Solntsevskaja Солнцевская Vnukovo Lufthavn ↔ Delovoj center 2014 2023 10,7 km 5
Serpukhovsko-Timirjazevskaja Серпуховско-Тимирязевская Altufevo ↔ Boulevard Dmitrija Donskogo 1983 2016 41,47 km 25
Ljublinsko-Dmitrovskaja Люблинско-Дмитровская Fiztekh ↔ Zjablikovo 1995 2023 43,9 km 26
Bolsjaja koltsevaja Большая кольцевая Savjolovskaja ↔ Kakhovskaja ↔ Savjolovskaja
ringlinje 		2018 2023 62,6 km 31
Butovskaja Бутовская Bittsevskij park ↔ Buninskaja alleja 2003 2014 10,0 km 7
Monorail Монорельс Ulitsa Sergeja Ejzensjtejna ↔ Timirjazevskaja 2004 2004 4,7 km 6
Centrale cirkellinje МЦК Okruzjnaja ↔ Likhobory
ringlinje 		2016 2016 54 km 31
Nekrasovskaja Некрасовская Tretjakovskaja ↔ Novokosino 1979 2012 16,3 km 8
Total: 460,5 263
See or edit source data.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Animeret illustration af udbygningen af Moskvas metrolinjer 1935-2019

De første planer for et metro-system i Moskva dateres tilbage til Det Russiske Kejserrige, men blev udskudt af Første Verdenskrig, Oktoberrevolutionen og den russiske borgerkrig. I 1923 havde Moskvas byråd etableret et designkontor der under Moskvas Jernbaner skulle udvikle planer for undergrundsbanen. I 1928 havde lå et projekt for første linje fra Sokolniki til centrum klar. Samtidig blev det tyske firma Siemens Bauunion anmodet om at fremlægge et projekt, de havde udarbejdet for samme rute. I juni 1931 blev beslutningen om at påbegynde opførelsen af Moskvas Metro truffet af Central Kommiteen for Sovjetunionens kommunistiske parti. I januar 1932 blev planen for de første linjer godkendt, og den 21. marts 1933 godkendte den sovjetiske regering en plan, der indeholdt 10 linjer med en samlet længde på 80 km.

De første linjer blev anlagt i overensstemmelse med generalplanen for udvikling af Moskva udarbejdet af Lazar Kaganovitj. Moskvas Metro bygningsingeniører konsulterede deres kolleger fra London Underground, verdens ældste metro system. Dels på grund af disse forbindelser kom Gants Hill Station i London, der blev afsluttet langt senere, til at minde om en Moskvas metros stationer.[2][3]

Sovjetiske arbejdere udførte anlægs- og udsmykningsarbejderne, mens de tekniske detaljer, ruter og byggeplaner blev håndteret af specialister rekrutteret fra London Underground. De britiske specialister anbefalede udgravning i tunnelgange i stedet for åbne udgravninger, brug af rulletrapper i stedet for elevatorer, og de skitserede rutenettet og udformningen af det rullende materiel.[4] Adskillige af de britiske ingeniører blev anholdt for spionage af NKVD, fordi de havde indsamlet et indgående kendskab til byens infrastruktur.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Технико-эксплуатационные показатели метрополитенов 2015 год" (PDF). Международная Ассоциация «Метро». (russisk)
    dansk: ~ Vigtigste tekniske- og driftsdata for Moskvas metro 2015., hentet 21. januar 2017
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. marts 2009. Hentet 22. januar 2017.
  3. ^ Lawrence, David (1994). Underground Architecture. Harrow: Capital Transport. ISBN 1-85414-160-0.
  4. ^ Michael Robbins, "London Underground and Moscow Metro," Journal of Transport History, (1997) 18#1 pp 45-53.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°45′01″N 37°37′07″Ø / 55.7502°N 37.6186°Ø / 55.7502; 37.6186

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Moskvas_metro&oldid=11724142"