Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2012

Caspar David Friedrich (1774-1840) var en tysk romantisk landskabsmaler, som anses for den vigtigste tyske kunstner i sin generation. Han er bedst kendt for sine allegoriske landskaber fra midten af karrieren, som typisk rummer eftertænksomme figurer, som ses i silhuet mod natteskyer, morgentåge, nøgne træer eller gotiske ruiner. Hans primære interesse som kunstner var beskuelsen af naturen, og hans ofte symbolske og anti-klassicistiske værker søger at videregive en subjektiv, følelsesmæssig reaktion på naturen. Friedrichs billeder er karakteristiske ved at vise en lille skikkelse i et stort landskab, således at personerne reduceres til en skala, som ifølge kunsthistorikeren Christopher John Murray "retter betragterens blik mod deres metafysiske dimension".

Friedrich blev født i Svensk Forpommern i byen Greifswald, hvor han begyndte sine kunststudier som ung. Han studerede i København indtil 1798, hvor han slog sig ned i Dresden. Han blev voksen i en periode, hvor der i Europa var en stigende påskønnelse af det åndelige. Dette skifte i idealer blev ofte udtrykt gennem en revurdering af naturen, når kunstnere som Friedrich, Turner og Constable søgte at afbilde naturen som en "guddommelig skabning, der skulle sættes op mod det kunstige i menneskelig civilisation".

Friedrichs arbejde bragte ham stort ry allerede tidligt i hans karriere, og samtidige omtalte ham som en mand, som havde opdaget "landskabets tragedie". Alligevel kom hans arbejde i unåde i hans senere år, og han døde i glemsel. I 1900-tallet kom i flere omgange ny værdsættelse af hans arbejde, heriblandt under nazismen, men populariteten vendte rundt, da hans billeder efter krigen blev sat i forbindelse med nationalsocialismen. I slutningen af 1970'erne genvandt Friedrich sin stilling som ikon for den tyske romantiske bevægelse og en maler af international betydning. (Læs mere..)