Wikipedia:Ugens artikel/Uge 11, 2012

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 i det periodiske system. Disse grundstoffer, karakteriseret som ikke-metalliske og kemisk inaktive, er gasser ved standardbetingelser. De fem ædelgasser, der har stabile isotoper er helium (He), neon (Ne), argon (Ar), krypton (Kr) og xenon (Xe). Dertil kommer radon (Rn), som er radioaktivt, samt det ret nyopdagede syntetiske ununoctium (Uuo).

Kemisk er ædelgasserne meget stabile grundet det maksimale antal valenselektroner, de indeholder i deres yderste skal, og som et resultat af dette reagerer de sjældent med andre grundstoffer. Under standardbetingelser er de lugtfrie, farveløse, monatomiske gasser. Smelte- og kogepunkter for hver ædelgas er tæt på hinanden og afviger kun med 10 °C; som konsekvens heraf er de kun væsker over et lille temperaturinterval. Ædelgasserne viser ekstremt begrænset kemisk reaktivitet, og derfor er kun nogle få hundrede ædelgasforbindelser blevet dannet frem til år 2008.

Neon, argon, krypton og xenon udvindes fra luft ved brug af metoder for kondensering og fraktionsdistillering. Helium separeres typisk fra naturgas, og radon isoleres som oftest fra radioaktivt forfald af dissocierede radiumforbindelser. Ædelgasser har flere vigtige anvendelser i industrier som oplysning, svejsning og rumudforskning. Helium bruges ofte i SCUBA til at erstatte en del af vejrtrækningsblandingen. Efter at risikoen for let antændelse af hydrogen blev anerkendt, blev dette grundstof erstattet af helium i luftskibe og balloner. (Læs mere..)