Naturgas
Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SOx-forbindelser, NOx-forbindelser og COx-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90% methan og meget få SOx- og NOx-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.
Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre fossil-CO2 per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mindst klimafjendtlige fossile brændstof, dog er metan 25 gange mere skadeligt ved direkte udslip.[1][2]
| Stenkul | Fuelolie | Naturgas (Nordsø) |
|---|---|---|
| kg CO2/GJ | kg CO2/GJ | kg CO2/GJ |
| 95,00 | 78,00 | 56,78 |
Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (1012) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m3. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m3 frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.[4] Især skifergas og gas i sandstens-lag udvundet med hydraulisk frakturering (fracking) har bidraget til øget gasproduktion i USA. Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.
Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer (rør). Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug blev således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.[5]
Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved komprimering og afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energi-ineffektiv og dyr, og denne transportform var derfor ikke særligt udbredt før årtusindskiftet, men giver også adgang til producenter udenfor rørnettet.[5]
Naturgas i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]
Der blev opdaget store mængder olie og naturgas i den danske del af Nordsøen i 1966 hhv. 1968. Det var blot et par år, efter at A.P. Møller med Dansk Undergrunds Consortium havde fået koncession til at udforske og udnytte et område i Nordsøen, i 1962/63. Efter mange diskussioner mellem forskellige aktører blev det samlede danske naturgasnet indviet den 1. oktober 1984 af dronning Margrethe. Danmarks naturgasressourcer er over 50 milliarder kubimeter, især i Tyrafeltet.[6] Danmark har bygget 2 underjordiske gaslagre (i Midtjylland og Sjælland) med plads til ialt 1 milliard kubikmeter gas.[7][8][9][10] Rørledningen Baltic Pipe fra Norge via Danmark til Polen startede drift i 2022, og et rør fra Sjælland til Falster og Lolland åbnede i 2024.
Der findes også naturgas under dansk landjord i form af skifergas, som er bundet i skiferformationer cirka 4 kilometer under jordoverfladen.[11]
Danmarks gasforbrug svinger mellem 15 PetaJoule (4 TWh, 425 mio m3) pr. kvartal om sommeren, og det dobbelte om vinteren. En stigende andel udgøres af biogas.[12] Husholdninger bruger omkring 20% af gassen,[13] og der er omkring 300.000 privatkunder og 35.000 erhvervskunder. Af disse er der omkring 100.000 gasfyr i mulige fjernvarmeområder.[14]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Naturgassen og klimaet". Arkiveret fra originalen 9. november 2009. Hentet 4. marts 2010.
- ^ http://www.ens.dk/sw11654.asp Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine Energistatistik 2006, Energistyrelsen
- ^ https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine The World Factbook, CIA
- ^ Energy Information Administration – EIA – Official Energy Statistics from the U.S. Government
- ^ a b Ablin, Jack (31. august 2022). "Drilling Down Into Europe's Crisis". Cresset Capital.
- ^ "Energistatistik 2022". Energistyrelsen. 2023. s. 5.
- ^ "Gas Storage Denmark".
- ^ "Erhverv og arbejdsmarked i Viborg Kommune – Naturgas i Lille Torup". Trap Danmark.
- ^ "Stenlille Gaslager". Trap Danmark.
- ^ "DONG Energy frasælger gaslager". 20. oktober 2014.
- ^ "Total E&P Denmark B.V. − Nordsøfonden: Skifergas i Danmark". Arkiveret fra originalen 30. august 2013. Hentet 29. august 2013.
- ^ "Energistatistik 2023" (PDF). Energistyrelsen. 2023. s. 8.
- ^ "Stort fald i husholdningernes gaspris i andet halvår 2023". Energistyrelsen. 13. marts 2024.
- ^ "Elektrisk Europa" (PDF). Green Power Denmark. 23. maj 2024. s. 14+15.
Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |