Wikipedia:Ugens artikel/Uge 3, 2012

Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod. Længe før matematik udviklede sig til sit eget kundskabsområde, har mennesker været optaget af antal, strukturer, former og figurer, lokalisering i rummet, og mange andre emner, som optager matematikere. Den mest fundamentale matematiske ide drejer sig om det at tælle, så når man skal se på matematikkens historie, er det naturligt at starte med tal. Talsystemer har ofte udviklet sig fra skriftsprog. Matematikken har udviklet sig forskelligt i forskellige kulturer, markant blandt andet i Mellemamerika, omkring Middelhavet, herunder i oldtidens Grækenland og Arabien, i Indien og Kina.

De første kendte matematiske tekster er fund fra det gamle Egypten omkring 1300 f.Kr. og i det gamle Mesopotamien omkring 1800 f.Kr. Også i Indien har man fundet nogle gamle matematiske tekster fra mellem 800 og 500 f.Kr. Alle disse tidlige kulturer har tekster, som omhandler den pythagoræiske læresætning, selv om Pytagoras selv hører hjemme i oldtidens Grækenland. Bortset fra den tilgrundliggende aritmetik og geometri er dette den mest kendte matematiske teori frem til vore dage.

Matematikken i Vesten begyndte at blive systematiseret omkring 1500-tallet. Positionssystemet og algebra var kommet til Vesten fra Østen. I 1600-tallet blev differential- og integralregningen udviklet i Europa med hovedbidrag fra Leibniz og Newton. Frem mod vores tid har matematikken udviklet sig både i bredden og dybden. Der er opstået flere nye grene inden for matematikken som for eksempel topologi, ikke-euklidske geometrier og abstrakt algebra. I dag er matematik et så omfattende og sammensat felt, at det er umuligt for en matematiker at have indsigt i det hele. (Læs mere..)