Bruger:Mncskyvision97/Sandkasse
Danmark | ||||
---|---|---|---|---|
Landsholdsdetaljer | ||||
Kælenavn(e) | De rød-hvide Danish Dynamite Olsen-banden | |||
Forbund | Dansk Boldspil-Union | |||
Kontinentalt Forbund | UEFA (medlem siden 1954) | |||
FIFA | Ja (medlem siden 1904) | |||
Landstræner | Morten Olsen | |||
Hjælpetræner | Peter Bonde | |||
Anfører | Daniel Agger | |||
Hjemmebane | Parken København, Danmark (kapacitet: 38,000, 38,000 sæder) | |||
FIFA-kode | DEN | |||
FIFA-rankering | 22 | |||
Højeste placering | 3 (maj, 1997) | |||
Laveste placering | 38 (marts, 2009) | |||
Spilledragter | ||||
| ||||
Resultater | ||||
Første landskamp | Danmark – Frankrig B 9-0 (London, England) (19. oktober, 1908) | |||
Største sejr | Danmark – Frankrig A 17-1 (London, England) (22. oktober, 1908) | |||
Største nederlag | Tyskland – Danmark 8-0 (Breslau, Tyskland) (16. maj,1937) | |||
VM i fodbold | 4, (Første gang 1986) Kvartfinalen, (1998) | |||
EM i fodbold | 8, (Første gang 1964) Vinder, (1992) | |||
FIFA Confederations Cup | 1, (Første gang 1995) Vinder, (1995) | |||
Infoboks sidst opdateret: 4. juli, 2011, 13:12. |
Danmarks fodboldlandshold eller landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Historie 1908-1983
[redigér | rediger kildetekst]Den første danske landskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1 og den danske angriber Sophus "Krølben" Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.
De Olympiske Lege blev hovedfokus for landsholdet i de første mange år, og hele nationen fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960.
I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra B 1903 til Glasgow Rangers. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik Le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.
Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Frem til 1984 lykkedes det således ikke landsholdet at kvalificere sig til hverken EM eller Verdensmesterskaberne. De danske spillere brugte landsholdslejrene som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.
Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske landshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Idrætsparken i kvalifikationen til VM i 1982.
Internationale slutrunder 1984-2010
[redigér | rediger kildetekst]Landsholdet kvalificerede sig til EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.
Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang Re-sepp-ten blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog helt galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.
EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.
I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.
Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![1]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92. At Danmark blev Europamestre i fodbold en juni aften i 1992, er næppe gået danskernes næse forbi. Men hvad de færeste nok er klar over, er at danskerne nær ikke havde kunnet stille hold til selv samme slutrunde. For da Danmark havde afsluttet deres kvalifikationspulje på den ikke billetgivende andenplads, lå det bestemt ikke i kortene at de et halvt års tid senere, skulle stå som sejrherre i turneringen. Men som historien viste, endte Danmark som bekendt med at komme med på et afbud, da borgerkrigen på Balkan gjorde at Jugoslavien blev udelukket. En udelukkelse der kun blev offentliggjort få uger inden slutrunden gik i gang. På dette tidspunkt havde ingen danske landsholdspillere en ide om at de skulle til Sverige og spille sommerferiebold. Efter en lang sæson, var danskerne i god tro taget på sommerferie. Her er det så, at Landstræneren i bedste klasselærerstil, hiver telefonlisten frem og ringer til landsholdet anfører og siger, "Pak tasken, vi skal til Sverige og spille EM.". Og derfra kører telefonkæden så. Anføreren ringer til målmanden, målmanden til midterforsvaret, midterforsvaret til backerne, osv. Men helt i tråd med HC Andersens fortælling om "at én fjer bliver til fem høns", skete det uungåelige også her. Da beskeden langt om længe nåede frem til bænkevarmer nummer 23, lød beskeden imidlertid, "Skynd dig at kom til Sverige, vi skal til Sverige og vinde EM". Da denne besked lød som en dårlig feriejoke, valgte den pågældende spiller derfor at ignorere denne besked. Det forlyder, at han sidenhen bittert fortrød sin naivitet...
Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i Europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.
Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.
Ved EM i 2000 i Holland/Belgien skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.
Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.
Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.
Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på 3. pladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.
Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men DBU holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over naboerne fra Sverige d. 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.
Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Simon Poulsen, dog blev Daniel Agger krediteret for målet, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1 til asiaterne, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.
Rekorder
[redigér | rediger kildetekst]- Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
- Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)
Landsholdsspillere
[redigér | rediger kildetekst]- Topscorere (top 10):
- Poul "Tist" Nielsen – 52 mål i 38 kampe
- Jon Dahl Tomasson – 52 mål i 112 kampe
- Pauli Jørgensen – 44 mål i 47 kampe
- Ole Madsen – 42 mål i 50 kampe
- Preben Elkjær – 38 mål i 69 kampe
- Michael Laudrup – 37 mål i 104 kampe
- Henning Enoksen – 29 mål i 54 kampe
- Michael Rohde – 22 mål i 40 kampe
- Nicklas Bendter – 22 mål i 55 kampe
- Ebbe Sand – 22 mål i 66 kampe
- Flest kampe (top 10):
- Peter Schmeichel – 129 kampe
- Dennis Rommedahl – 122 kampe
- Jon Dahl Tomasson – 112 kampe
- Thomas Helveg – 108 kampe
- Michael Laudrup – 104 kampe
- Morten Olsen – 102 kampe
- Martin Jørgensen – 102 kampe
- Thomas Sørensen – 101 kampe
- Christian Poulsen – 92 kampe
- John Sivebæk – 87 kampe
Spillere med fed er stadig aktive på landsholdet.
Ovenstående er senest opdateret: 14. November 2012
Landstrænere
[redigér | rediger kildetekst]- 1908 – 1910 Charles Williams
- 1913 – 1918 Axel Andersen Byrval
- 1920 – John Carr
- 1939 – Edward Magner
- 1940 – Sophus "Krølben" Nielsen
- 1946 – J. D. Butler
- 1948 – Axel Bjerregaard / Ove Bøje
- 1948 – Robert Mountford
- 1952 – Axel Bjerregaard
- 1956 – Alf Young
- 1956 – Lajos Szendrödi
- 1956 – 1961 Arne Sørensen
- 1962 – 1966 Poul Petersen
- 1967 – 1967 Ernst Netuka / Erik Hansen
- 1968 – 1969 Henry From / Erik Hansen / John Hansen
- 1970 – 1975 Rudi Strittich
- 1976 – 1979 Kurt Nielsen
- 1979 – 1990 Sepp Piontek
- 1990 – 1996 Richard Møller Nielsen
- 1996 – 2000 Bo Johansson
- 2000 – Morten Olsen (nuværende)
Danmarks placering i de største turneringer
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
Landskampsstatistik
[redigér | rediger kildetekst]Nr. | Modstander | Kp. | V | U | N | Mål | P | Kvotient | Status | Seneste kamp |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Norge | 88 | 53 | 14 | 21 | 225 - 105 | 173 | 1,966 | 340,10 | 06.09.2011 i København, EM-kval. 2-0 |
2 | Finland | 59 | 39 | 10 | 10 | 153 - 58 | 127 | 2,153 | 273,37 | 02.06.2005 i Tampere, venskabs 1-0 |
3 | Sverige | 102 | 39 | 18 | 45 | 168 - 182 | 135 | 1,324 | 178,68 | 11.11.2011 i København, venskabs 2-0 |
4 | Island | 22 | 18 | 4 | 0 | 71 - 13 | 58 | 2,636 | 152,89 | 04.06.2011 i Reykjavik, EM-kval. 2-0 |
5 | Polen | 23 | 13 | 3 | 7 | 43 - 32 | 42 | 1,826 | 76,70 | 01.06.2008 i Katowice, venskabs 1-1 |
6 | Grækenland | 18 | 11 | 4 | 3 | 43 - 18 | 37 | 2,056 | 76,06 | 11.02.2009 i Athen, venskabs 1-1 |
7 | Luxembourg | 10 | 8 | 2 | 0 | 29 - 8 | 26 | 2,600 | 67,60 | 11.06.2003 i Luxembourg, EM-kval. 2-0 |
8 | Malta | 7 | 7 | 0 | 0 | 24 - 3 | 21 | 3,000 | 63,00 | 28.03.2009 i Valletta, VM-kval. 3-0 |
9 | Israel | 8 | 7 | 0 | 1 | 18 - 4 | 21 | 2,625 | 55,13 | 01.03.2006 i Tel Aviv, venskabs 2-0 |
10 | Albanien | 8 | 6 | 1 | 1 | 18 - 33 | 19 | 2,375 | 45,13 | 09.09.2009 i Tirana, VM-kval. 1-1 |
11 | Cypern | 6 | 5 | 1 | 0 | 21 - 3 | 16 | 2,667 | 42,67 | 07.10.2011 i Nicosia, EM-kval. 4-1 |
12 | Holland | 30 | 8 | 10 | 12 | 41 - 58 | 34 | 1,133 | 38,53 | 09.06.2012 i Kharkiv, EM-slut 1-0 |
13 | Rumænien | 17 | 8 | 2 | 7 | 36 - 32 | 26 | 1,444 | 37,56 | 10.09.2003 i København, EM-kval. 2-2 |
14 | Slovenien | 4 | 4 | 0 | 0 | 11 - 1 | 12 | 3,000 | 36,00 | 06.02.2008 i Nova Gorica, venskabs 2-1 |
15 | Tyskland | 30 | 9 | 4 | 17 | 40 - 57 | 31 | 1,033 | 32,03 | 17.06.2012 i Lviv, EM-slut 1-2 |
16 | Frankrig | 13 | 6 | 1 | 6 | 36 - 16 | 19 | 1,462 | 27,77 | 31.05.2006 i Lens, venskabs 0-2 |
17 | Belgien | 13 | 5 | 4 | 4 | 23 - 22 | 19 | 1,462 | 27,77 | 03.06.2000 i København, venskabs 2-2 |
18 | Skotland | 16 | 7 | 0 | 9 | 15 - 20 | 21 | 1,313 | 27,56 | 10.08.2011 i Glasgow, venskabs 1-2 |
19 | Færøerne | 3 | 3 | 0 | 0 | 10 - 1 | 9 | 3,000 | 27,00 | 16.08.2000 i Torshavn, NM 2-0 |
20 | Saudi-Arabien | 3 | 3 | 0 | 0 | 4 - 0 | 9 | 3,000 | 27,00 | 13.02.2002 i Riyad, venskabs 1-0 |
21 | Nordirland | 11 | 4 | 5 | 2 | 14 - 9 | 17 | 1,545 | 26,27 | 17.11.2007 i Belfast, EM-kval. 1-2 |
22 | Letland | 4 | 3 | 1 | 0 | 7 - 1 | 10 | 2,500 | 25,00 | 17.10.2007 i København, EM-kval. 3-1 |
23 | Schweiz | 12 | 4 | 5 | 3 | 18 - 13 | 17 | 1,417 | 24,08 | 04.09.1999 i København, EM-kval. 2-1 |
24 | Tyrkiet | 8 | 3 | 4 | 1 | 10 - 6 | 13 | 1,625 | 21,13 | 03.09.2005 i Istanbul, VM-kval. 2-2 |
25 | England | 23 | 6 | 4 | 13 | 28 - 43 | 22 | 0,956 | 21,04 | 09.02.2011 i København, venskabs 1-2 |
26 | Ungarn | 17 | 5 | 3 | 9 | 17 - 38 | 18 | 1,059 | 19,06 | 14.10.2009 i Ungarn, VM-kval. 0-1 |
27 | Bermuda | 2 | 2 | 0 | 0 | 11 - 1 | 6 | 3,000 | 18,00 | 01.07.1969 i Aalborg, venskabs 6-0 |
28 | Liechtenstein | 2 | 2 | 0 | 0 | 8 - 0 | 6 | 3,000 | 18,00 | 12.09.2007 i Aarhus, EM-kval. 4-0 |
29 | Uruguay | 2 | 2 | 0 | 0 | 8 - 2 | 6 | 3,000 | 18,00 | 01.06.2002 i Ulsan, VM-slut 2-1 |
30 | Armenien | 2 | 2 | 0 | 0 | 5 - 1 | 6 | 3,000 | 18,00 | 15.11.1995 i København, EM-kval. 3-1 |
- | Kasakhstan | 2 | 2 | 0 | 0 | 5 - 1 | 6 | 3,000 | 18,00 | 12.10.2005 i Alamaty, VM-kval 2-1 |
32 | Nederlandske Antiller | 2 | 2 | 0 | 0 | 6 - 3 | 6 | 3,000 | 18,00 | 11.09.1962 i Odense, venskabs 3-1 |
33 | Tunesien | 2 | 2 | 0 | 0 | 5 - 2 | 6 | 3,000 | 18,00 | 26.05.2002 i Wakayama, venskabs 2-1 |
34 | Wales | 8 | 4 | 0 | 4 | 8 - 8 | 12 | 1,500 | 18,00 | 19.11.2008 i København, venskabs 0-1 |
35 | Bulgarien | 13 | 3 | 6 | 4 | 15 - 18 | 15 | 1,154 | 17,31 | 18.06.2004 i Braga, EM-slut 2-0 |
36 | Egypten | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 - 2 | 7 | 2,333 | 16,33 | 12.02.2003 i Cairo, venskabs 4-1 |
37 | Argentina | 3 | 2 | 1 | 0 | 6 - 3 | 7 | 2,333 | 16,33 | 13.01.1995 i Riyad, intercon. 2-0 |
- | Senegal | 3 | 2 | 1 | 0 | 6 - 3 | 7 | 2,333 | 16,33 | 27.05.2010 i Aalborg, venskabs 2-0 |
39 | Irland | 13 | 3 | 5 | 5 | 16 - 20 | 14 | 1,077 | 15,08 | 22.08.2007 i Aarhus, venskabs 0-4 |
40 | Østrig | 8 | 3 | 1 | 4 | 13 - 14 | 10 | 1,250 | 12,50 | 03.03.2010 i Wien, venskabs 1-2 |
41 | Mexico | 4 | 2 | 1 | 1 | 7 - 5 | 7 | 1,750 | 12,25 | 10.01.1995 i Riyadh, Intercon. 1-1 |
42 | Australien | 3 | 2 | 0 | 1 | 5 - 2 | 6 | 2,000 | 12,00 | 02.06.2012 i København, venskabs 2-0 |
43 | Cameroun | 3 | 2 | 0 | 1 | 5 - 4 | 6 | 2,000 | 12,00 | 19.06.2010 i Pretoria, VM-slut 2-1 |
44 | Kroatien | 5 | 2 | 1 | 2 | 6 - 7 | 7 | 1,400 | 9,80 | 05.06.2004 i Kroatien, venskabs 1-2 |
45 | Portugal | 13 | 3 | 2 | 8 | 18 - 29 | 11 | 0,846 | 9,31 | 13.06.2012 i Lviv, EM-slut 2-3 |
46 | Italien | 11 | 3 | 1 | 7 | 13 - 19 | 10 | 0,909 | 9,09 | 14.06.2004 i Guimaraes, EM-slut 0-0 |
47 | Indonesien | 1 | 1 | 0 | 0 | 9 - 0 | 3 | 3,000 | 9,00 | 03.09.1979 i København, venskabs 9-0 |
48 | Gambia | 1 | 1 | 0 | 0 | 4 - 1 | 3 | 3,000 | 9,00 | 30.01.1977 i Banjul, venskabs 4-1 |
- | Nigeria | 1 | 1 | 0 | 0 | 4 - 1 | 3 | 3,000 | 9,00 | 28.06.1998 i St. Denis, VM-slut 4-1 |
50 | Marokko | 1 | 1 | 0 | 0 | 3 - 1 | 3 | 3,000 | 9,00 | 05.09.1972 i Passau, OL-slut 3-1 |
51 | Canada | 1 | 1 | 0 | 0 | 2 - 0 | 3 | 3,000 | 9,00 | 12.04.1989 i Aalborg, venskabs 2-0 |
- | Togo | 1 | 1 | 0 | 0 | 2 - 0 | 3 | 3,000 | 9,00 | 06.03.1974 i Lomé, venskabs 2-0 |
53 | Slovakiet | 1 | 1 | 0 | 0 | 2 - 1 | 3 | 3,000 | 9,00 | 29.03.2011 i Trnava, venskabs 2-1 |
54 | Ghana | 1 | 1 | 0 | 0 | 1 - 0 | 3 | 3,000 | 9,00 | 02.06.1996 i København, venskabs 1-0 |
55 | Georgien | 2 | 1 | 1 | 0 | 8 - 3 | 4 | 2,000 | 8,00 | 07.09.2005 i København, VM-kval. 6-1 |
56 | Iran | 2 | 1 | 1 | 0 | 4 - 0 | 4 | 2,000 | 8,00 | 10.10.1999 i København, venskabs 0-0 |
- | Litauen | 2 | 1 | 1 | 0 | 4 - 0 | 4 | 2,000 | 8,00 | 25.08.1993 i København, VM-kval. 4-0 |
58 | USA | 2 | 1 | 1 | 0 | 5 - 3 | 4 | 2,000 | 8,00 | 18.11.2009 i Århus, venskabs 3-1 |
59 | Nordmakedonien | 2 | 1 | 1 | 0 | 2 - 1 | 4 | 2,000 | 8,00 | 26.04.1995 i København, EM-kval. 1-0 |
60 | Hviderusland | 2 | 1 | 1 | 0 | 1 - 0 | 4 | 2,000 | 8,00 | 05.06.1999 i København, EM-kval. 1-0 |
61 | DDR | 8 | 2 | 2 | 4 | 11 - 16 | 8 | 1,000 | 8,00 | 10.09.1986 i Leipzig, venskabs 1-0 |
62 | Tjekkiet | 8 | 1 | 4 | 3 | 4 - 9 | 7 | 0,875 | 6,13 | 17.11.2010 i Århus, venskabs 0-0 |
63 | Ukraine | 3 | 1 | 1 | 1 | 2 - 2 | 4 | 1,333 | 5,33 | 30.03.2005 i Kiev, VM-kval. 0-1 |
64 | Spanien | 17 | 2 | 3 | 12 | 15 - 34 | 9 | 0,529 | 4,76 | 20.08.2008 i København, venskabs 0-3 |
65 | Japan | 2 | 1 | 0 | 1 | 4 - 5 | 3 | 1,500 | 4,50 | 24.06.2010 i Rustenborg, VM-slut 1-3 |
66 | Bosnien-Hercegovina | 4 | 1 | 1 | 2 | 3 - 6 | 4 | 1,000 | 4,00 | 11.10.2003 i Sarajevo, EM-kval. 1-1 |
67 | Jugoslavien | 9 | 2 | 0 | 7 | 15 - 24 | 6 | 0,667 | 4,00 | 01.05.1991 i Beograd, EM-kval. 2-1 |
68 | Storbritannien | 3 | 1 | 0 | 2 | 7 - 9 | 3 | 1,000 | 3,00 | 13.08.1948 i London, OL-slut 5-3 |
69 | Brasilien | 4 | 2 | 0 | 2 | 10 - 8 | 3 | 0,750 | 2,25 | 26.05.2012 i Hamburg, venskabs 1-3 |
70 | Tjekkoslovakiet | 14 | 0 | 5 | 9 | 8 - 31 | 5 | 0,357 | 1,79 | 01.06.1988 i København, venskabs 0-1 |
71 | Sovjetunionen | 11 | 1 | 1 | 9 | 10 - 34 | 4 | 0,364 | 1,45 | 25.09.1985 i Moskva, VM-kval. 0-1 |
72 | Sydafrika | 3 | 0 | 2 | 1 | 2 - 3 | 2 | 0,666 | 1,33 | 05.06.2010 i Attrodgeville, venskabs 0-1 |
73 | Estland | 1 | 0 | 1 | 0 | 2 - 2 | 1 | 1,000 | 1,00 | 30.05.2004 i Tallinn, venskabs 2-2 |
74 | [[Fil:{{{flag alias-For. Arabiske Emirater}}}|22x20px|border |link=Forenede Arabiske Emirater]] Forenede Arabiske Emirater | 1 | 0 | 1 | 0 | 1 - 1 | 1 | 1,000 | 1,00 | 05.02.1990 i Dubai, venskabs 1-1 |
- | Paraguay | 1 | 0 | 1 | 0 | 1 - 1 | 1 | 1,000 | 1,00 | 27.05.2006 i Aarhus, venskabs. 1-1 |
76 | Algeriet | 1 | 0 | 1 | 0 | 0 - 0 | 1 | 1,000 | 1,00 | 12.02.1989 i Valetta, 4-nat.cup 0-0 |
- | Sydkorea | 1 | 0 | 1 | 0 | 0 - 0 | 1 | 1,000 | 1,00 | 14.11.2009 i Esbjerg, venskabs 0-0 |
78 | Chile | 1 | 0 | 0 | 1 | 1 - 2 | 0 | 0,000 | 0,00 | 12.08.2009 i Brøndby, venskabs 1-2 |
- | Surinam | 1 | 0 | 0 | 1 | 1 - 2 | 0 | 0,000 | 0,00 | 15.01.1969 i Paramaribo, venskabs 1-2 |
80 | Honduras | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 - 1 | 0 | 0,000 | 0,00 | 27.01.1985 i Tegucigalpa, venskabs 0-1 |
81 | Benin | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 - 2 | 0 | 0,000 | 0,00 | 10.03.1974 i Cotonou, venskabs 0-2 |
- | Rusland | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 - 2 | 0 | 0,000 | 0,00 | 29.02.2012 i København, venskabs 0-2 |
- | Total | 775 | 360 | 149 | 266 | 1444 - 1094 | 1229 | 1,586 | 1948,96 |
- Status = point * kvotient
- Senest opdateret 18-06-2012
Kilde: http://www.haslund.info/danmark/akovs/oversigt.asp
Slutrundetrupper
[redigér | rediger kildetekst]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Landsholdet 100 år 1908-2008: #3, Danmark-Tyskland 26. juni 1992", dbu.dk, læst 1. april 2009