1981

1981
MCMLXXXI

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1960'erne^, 1970'erne ◄ 1980'erne ► 1990'erne^, 2000'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1976^, 1977^, 1978^, 1979^, 1980 ◄ 1981 ► 1982^, 1983^, 1984^, 1985^, 1986^, ►^, ►►

1981
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1981 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1981 MCMLXXXI
Ab urbe condita	2734
Armensk kalender	1430 ԹՎ ՌՆԼ
Kinesiske kalender	4677 – 4678 庚申 – 辛酉
Etiopisk kalender	1973 – 1974
Jødisk kalender	5741 – 5742
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2036 – 2037
- Shaka Samvat	1903 – 1904
- Kali Yuga	5082 – 5083
Iransk kalender	1359 – 1360
Islamisk kalender	1401 – 1403

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1981 (tal)

Begivenheder

Januar

? – ZX81 lanceres. Hermed indledes 1980'ernes udvikling med hjemmecomputere.
1. januar – Grækenland optages i EU.
1. januar – Palau opnår selvstyre
3. januar - en af konsekvenserne af den store nytårsstorm bliver helt tydeligt, da det sandlag, der har dækket giftdepoterne ved Cheminova-fabrikken på Harboøre Tange bliver blæst væk og blotlægger tønderne
3. januar - Sundhedsstyrelsen raskmelder en halv million danskere, da homoseksualitet fjernes fra listen over sygdomme
17. januar – Filippinernes præsident Ferdinand Marcos indfører undtagelsestilstand.
19. januar – USA og Iran underskriver en aftale om løsladelsen af 52 amerikanske gidsler efter 14 måneders fangenskab.
20. januar – Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident
20. januar - i Norge kulminerer flere dages demonstrationer mod den norske regerings planer om at opføre et kraftværk ved Alta-elven. Det kommer til konfrontation mellem politi og demonstranter
25. januar – Jiang Qing, Mao Zedongs enke, idømmes dødsstraf i Folkerepublikken Kina
30. januar - den yderst populære travhest Tarok dør

Februar

4. februar – Gro Harlem Brundtland bliver norsk statsminister
8. februar - en storm raser over Danmark og vælter bl.a. et træ ned over et tog på Kystbanen og afsporer toget. Ingen kommer dog alvorligt til skade
11. februar – Polens premierminister Józef Pińkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
13. februar – Rupert Murdoch køber The Times og The Sunday Times for 12 millioner pund.
23. februar – Kupforsøg i Spanien; det mislykkes takket være kong Juan Carlos, og det spæde spanske demokrati bevares
20. februar - et russisk skib påsejler Knippelsbro og beskadiger lukke-mekanismen. Broen er lukket i én måned
23. februar - et kupforsøg i Spanien under ledelse af oberstløjtnant A. Tejero Molina mislykkedes
24. februar – Et jordskælv på 6,7 momentmagnitude rammer Athen og omegn, og 16 mennesker omkommer, mens tusindvis såres, og adskillige bygninger ødelægges
24. februar - det engelske kongehus annoncerer forlovelsen mellem Lady Diana Spencer og prins Charles

Marts

1. marts – Bobby Sands, medlem af IRA, påbegynder en sultestrejke i Long Kesh-fængslet i Storbritannien for at opnå status som politisk fange.
11. marts – Chiles militærdiktator Augusto Pinochet indsværges som præsident for en ny otteårsperiode
16. marts - 1.000 tidligere beboere på Bikini-atollen sagsøger USA med krav om erstatning for brug af øen til atomforsøg
19. marts - I Brasilien bortføres Ronald Biggs af ukendte mænd. Han var én af hovedmændene bag det store togrøveri i England i 1963
30. marts – USAs præsident Ronald Reagan angribes af John Hinckley, Jr. og bliver ramt af et skud i brystet i Washington DC.
31. marts – Golden Raspberry Award uddeles for første gang.

April

3. april - den tyrkiske ambassadør såres alvorligt af armenske nationalister på Lyngbyvej i København.
11. april – et oprør i London-bydelen Brixton omfatter angreb på politiet med blandt andet molotovcocktails og hundredvis såres.
12. april – den amerikanske rumfærge Columbia opsendes på sin første mission
20. april - det danske regentpar rejser på officielt besøg i Japan
26. april – første runde af præsidentvalget i Frankrig giver ingen af kandidaterne flertal. De to kandidater med de højeste stemmetal, Valéry Giscard d'Estaing og François Mitterrand, må ud i en ny valgrunde.

Maj

4. maj – European Law Students' Association grundlægges i Wien af jurastuderende fra Østrig, Ungarn, Polen og Vesttyskland
4. maj - IRA-terroristen Bobby Sands dør efter 66 dages sultestrejke og det udløser voldsomme optøjer
10. maj – I anden runde af præsidentvalget i Frankrig vinder François Mitterrand over Valéry Giscard d'Estaing.
13. maj – Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget bliver udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca bliver siden idømt livsvarigt fængsel
22. maj - Peter Sutcliffe dømmes ved the Old Bailey for Yorkshire Ripper mordene.
23. maj - Præsident François Mitterrand udnævner Frankrigs første socialistiske regering i 25 år
23. maj - efter at have holdt 70 gidsler fanget i 37 timer, overgiver 24 bankrøvere i Barcelona deres foretagende
28. maj - Kronprins Frederik bliver konfirmeret
30. maj – Bangladeshs præsident Ziaur Rahman dræbes ved et attentat i Chittagong.

Juni

5. juni - det første “ME” lokomotiv ankommer til Rødby for DSB
5. juni – de første tilfælde af det, der senere skal blive kendt som AIDS, rapporteres i Los Angeles fundet hos fem homoseksuelle mænd med svækkede immunforsvar.
6. juni – ved en togulykke i Bihar i Indien omkommer omkring 800 mennesker
7. juni - ved et hurtigt luftangreb udsletter Israel den irakiske atomforsøgsreaktor nær Bagdad
10. juni - hoos Sotheby's i London sælges en af Marilyn Monroes bh'er for 7.500 kroner
14. juni - i Schweiz afholdes folkeafstemning om fuld ligeberettigelse mellem kvinder og mænd
15. juni - SF'eren Jens Maigaard får 6 måneders fængsel for underslæb for 68.000 fra venstrefløjens valgfond
22. juni - fredsmarch fra København til Paris påbegyndes

Juli

7. juli - 28 årige Stephen Ptacek flyver over den engelske Kanal i flyet Solar Challenger, der kun drives ved solkraft
10. juli – Mahathir Mohamad bliver den fjerde premierminister i Malaysia
10. juli - Argentinas forhenværende præsident Isabel Peron frigives efter fem års husarrest og rejser til Spanien
17. juli – Israelske kampfly bomber boligkvarterer i Beirut, hvor PLO-kontorer befinder sig. 300 civile dræbes, og aktionen fordømmes over hele verden.
29. juli – Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som prinsesse Diana og prins Charles

August

1. august – MTV indleder udsendelse på kabel-tv i USA
3. august - den 49-årige forhenværende inspektør ved Nationalmuseet, Erik Kjersgaard, udnævnes til chef for Den Gamle By i Århus
4. august - en fejl på et strømkabel fra Sverige, mørkelægger hele Sjælland og Lolland-Falster
5. august - forhenværende B&W direktør Jan Bonde Nielsen anholdes af Scotland Yard, men løslades mod kaution
12. august – Den første IBM PC kommer på markedet i USA med 4,77 MHz Intel 8088-processor.
28. august – Sydafrikanske tropper invaderer Angola.

September

10. september - efter 100 års diskussion bliver England og Frankrig enige om at bygge en tunnel under Kanalen
10. september – efter en periode på Museum of Modern Art i New York flyttes Pablo Picassos Guernica til Madrid.
11. september - Frankrigs præsident François Mitterrand og Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher støtter offentligt bygningen af en tunnel under Den engelske Kanal
17. september - i Sidon sprænger en kæmpe-bilbombe og dræber 25 personer
17. september - A.P. Møllerfondens forslag til park ved Larsens Plads, Amaliehaven, vedtages - under skarpe protester fra venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation
21. september – Belize opnår uafhængighed.
21. september - Sandra Day O'Connor godkendes enstemmigt af Senatet som den første kvindelige højesteretsdommer i USA.
27. september – TGV'en indsættes på strækningen Paris-Lyon.

Oktober

1. oktober - med støtte fra LO genudkommer Demokraten i Århus. Bladet lukker igen i 1984.
6. oktober – Egyptens præsident Anwar Sadat dræbes ved et angreb under en militærparade af soldater tilhørende den islamiske jihad-bevægelse
6. oktober - Skandinaviens første hjertetransplantation gennemføres i Oslo
10. oktober - et jordskælv på 7,5 på Richterskalaen i el-Asnam, Algeriet, koster cirka 2.500 mennesker livet, og lægger 80 procent af byen i ruiner
11. oktober - på vej hjem fra den ægyptiske præsident Anwar Sadats begravelse erklærer de tidligere USA-præsidenter Gerald Ford og Jimmy Carter, at FN bør forhandle med den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO
14. oktober – Vicepræsident Hosni Mubarak indsættes som ny egyptisk præsident efter Anwar Sadats død.
21. oktober – Andreas Papandreou bliver premierminister i Grækenland
26. oktober - dansk politi rydder en besat fabrik på Nørrebro, ved for første gang i historien at benytte tåregas
27. oktober – den atombevæbnede russiske ubåd W-137 går på grund i Karlskrona skærgård i Sverige og giver dermed det svenske forsvar oprejsning efter de i årevis har klaget over tilstedeværelsen af russiske ubåde i svensk territorialfarvand
30. oktober - Svenske faldskærmstropper og orlogsskibe lægger en ring om den strandede sovjetiske ubåd ved Karlskrona. Kaptajnen nægter at lade sig afhøre af politiet

November

1. november – Antigua og Barbuda opnår selvstændighed fra Storbritannien
12. november - den amerikanske rumfærge Columbia opsendes som det første rumfartøj nogensinde på en rummission nr. 2
17. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark.
23. november – Ronald Reagan underskriver et tophemmeligt direktiv, der tillader CIA at rekruttere Contras i Nicaragua som et led i det, der senere skal blive kendt som Iran-Contra-skandalen

December

1. december – Et jugoslavisk DC-9-fly rammer et bjerg ved indflyvningen til lufthavnen i Ajaccio på Korsika, og 178 mennesker omkommer
1. december - RF2 redningsbåden kæntrer ud for Hirtshals under forsøg på at redde tre fiskere fra kutteren Anne Dorthe. 6 redningsmænd og 3 fiskere omkommer
4. december - Sveriges socialminister Karin Söder kalder i Riksdagen Christiania for en narkosump, der burde lukkes for bestandigt
8. december – Folketingsvalg i Danmark
8. december - Pave Johannes Paul 2. vækker opsigt med tale, som udelukker muligheden for sex i himlen
13. december – Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system
14. december - Israel annekterer Golan-højderne, som de havde erobret fra Syrien i 1967
17. december - Danmark sætter kulderekord i december med -25,6 °C målt i Døvling ved Billund
28. december - det første amerikanske reagensglas baby, Elizabeth Jordan Carr, fødes i Norfolk, Virginia

Født

Januar

1. januar – Jonas Armstrong, irsk skuespiller.
1. januar – Mladen Petrić, kroatisk fodboldspiller.
2. januar – Maxi Rodríguez, argentinsk fodboldspiller.
3. januar – Eli Manning, amerikansk fodboldspiller fra USA.
8. januar – Xie Xingfang, kinesisk badmintonspiller.
14. januar – Tina Lund, dansk rytter.
15. januar – El Hadji Diouf, senegalesisk fodboldspiller.
15. januar – Pitbull, amerikansk rapper
17. januar – Gertrud Thisted Højlund, dansk journalist.
19. januar – Alexander Sundberg, dansk ishockeyspiller.
20. januar – Owen Hargreaves, engelsk fodboldspiller.
25. januar – Alicia Keys, amerikansk sanger
28. januar – Elijah Wood, amerikansk skuespiller.
30. januar – Dimitar Berbatov, bulgarsk fodboldspiller.
31. januar – Justin Timberlake, amerikansk popsanger.

Februar

9. februar – Kristian Pless, dansk tennisspiller.
9. februar – Tom Hiddleston, britisk skuespiller
11. februar – Kelly Rowland, amerikansk sangerinde.
17. februar – Paris Hilton, amerikansk hotelarving og celebrity.
17. februar – Joseph Gordon-Levitt, amerikansk skuespiller.
17. februar – Snorri Gudjonsson, islandsk håndboldspiller.
24. februar – Lleyton Hewitt, australsk tennisspiller.

Marts

10. marts – Samuel Eto'o, camerounsk fodboldspiller.
15. marts – Veronica Maggio, svensk sanger.
18. marts – Fabian Cancellara, schweizisk cykelrytter.
28. marts – Julia Stiles, amerikansk skuespillerinde.

April

11. april – Alessandra Ambrosio, brasiliansk model.
19. april – Hayden Christensen, canadisk skuespiller.
25. april – Anja Pärson, svensk skiløber.
28. april – Jessica Alba, amerikansk skuespillerinde.

Maj

1. maj – Aliaksandr Hleb, hviderussisk fodboldspiller.
15. maj – Patrice Evra, fransk fodboldspiller.
20. maj – Iker Casillas, spansk fodboldspiller.
27. maj – Johan Elmander, svensk fodboldspiller.
30. maj – Lars Møller Madsen, dansk håndboldspiller.

Juni

7. juni – Anna Kournikova, russisk tennisspiller.
9. juni – Natalie Portman, israelsk-amerikansk skuespillerinde.
9. juni – Kasper Søndergaard, dansk håndboldspiller.
12. juni – Adriana Lima, brasiliansk fotomodel.
13. juni – Chris Evans, amerikansk skuespiller
21. juni – Brandon Flowers, amerikansk sanger.

Juli

7. juli – Michael Silberbauer, dansk fodboldspiller.
29. juli – Fernando Alonso, spansk racerkører.

August

1. august – Hans Lindberg, dansk håndboldspiller.
8. august – Roger Federer, schweizisk tennisspiller.
12. august – Djibril Cissé, fransk fodboldspiller.

September

1. september – Michael Maze, dansk bordtennisspiller.
2. september - Mark Lynch, engelsk fodboldspiller
4. september – Beyoncé Knowles, amerikansk R&B-sangerinde.
6. september – Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
8. september – Jonathan Taylor Thomas, amerikansk skuespiller.
12. september – Jennifer Hudson, amerikansk singer–songwriter og skuespiller
26. september – Serena Williams, amerikansk tennisspiller.
29. september – Julie Ølgaard, dansk skuespillerinde.

Oktober

3. oktober – Zlatan Ibrahimović, svensk fodboldspiller.
6. oktober – Thomas Troelsen, dansk musikproducer.
15. oktober – Jelena Dementjeva, russisk tennisspiller.
15. oktober – Guo Jingjing, kinesisk udspringer.
28. oktober – Milan Baroš, tjekkisk fodboldspiller.
30. oktober – Ivanka Trump, amerikansk fotomodel.

November

25. november – Xabi Alonso, spansk fodboldspiller.
26. november – Natasha Bedingfield, britisk sanger.

December

2. december – Britney Spears, amerikansk popsangerinde.
3. december – David Villa, spansk fodboldspiller.
11. december – Javier Saviola, argentinsk fodboldspiller.
13. december – Amy Lee, amerikansk musiker og sangskriver.
14. december – Matilda Boson, svensk håndboldspiller.
20. december – Mette Thiesen, dansk politiker.
24. december – Dima Bilan, russisk sanger
28. december – Sienna Miller, amerikansk skuespillerinde.

Dødsfald

Uddybende artikel: Døde i 1981

Musik

Begivenheder

28. februar – Tommy Seebach og Debbie Cameron vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Krøller eller ej".
4. april – Bucks Fizz fra Storbritannien vinder det internationale melodi grandprix med sangen "Making Your Mind Up".
18. april – Yes meddeler, at gruppen opløses.
25. april – Paul McCartneys band Wings opløses.
1. august – Tv-kanalen MTV starter i USA.
19. september – Simon og Garfunkel giver en gratis koncert i Central Park i New York med omkring 500.000 tilskuere.
Metalgruppen Metallica opstår – bandet består af James Hetfield, Dave Mustaine, Lars Ulrich og Ron McGovney.
Du, som har tændt millioner af stjerner af Johannes Johansen og Erik Sommer

Album

ChangesTwoChanges – David Bowie
Dare – The Human League
Duran Duran – Duran Duran
Kim Wilde (album) – Kim Wilde
Face Value – Phil Collins
Fantastiske Toyota – TV-2
For Those About to Rock We Salute You – AC/DC
Ghost in the Machine – The Police
Killers – Iron Maiden
Level 42 – Level 42
Magnetic Fields – Jean-Michel Jarre
Nightclubbing – Grace Jones
9 to 5 and Odd Jobs – Dolly Parton
Physical – Olivia Newton-John
Pirates – Ricky Lee Jones
Present Arms – UB40
Pretenders II – The Pretenders
Re-ac-tor – Neil Young & Crazy Horse
Songs in the Attic – Billy Joel
Speak & Spell – Depeche Mode
Stjerne til støv – Sebastian
Tattoo You – The Rolling Stones
Tiden står stille – Tøsedrengene

Film

Sport

15. januar – Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
24. juli til 2. august – Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
16. august - Danmark vinder i Olching i Vesttyskland VM i speedway for hold.
23. september - det danske fodboldlandshold vinder i Idrætsparken en venskabskamp mod Norge med 2-1. Preben Elkjær og Frank Arnesen scorer de danske mål.
Ryder Cup, golf – USA 18½-Europa 9½
Vejle Boldklub bliver vinder af DBU's landspokalturnering i fodbold.

Nobelprisen

Fysik – Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
Kemi – Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
Medicin – Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
Litteratur – Elias Canetti
Fred – UNHCR
Økonomi – James Tobin

Eksterne henvisninger

Året fortalt i billeder - 1981 udgivet af Carlsen if

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1981