Nobelprisen i fysik
| Artiklen indgår i serien om |
| Alfred Nobel |
| Fysik |
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi. Prisen er pr. 2007 på 10 millioner svenske kroner. Der har været seks år, hvor Nobelsprisen i fysik ikke er blevet givet (1916, 1931, 1934, 1940–1942).
Modtagere af Nobelprisen i fysik
[redigér | rediger kildetekst]1901-1910
[redigér | rediger kildetekst]
- 1901: Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923), Tyskland
- 1902: Pieter Zeeman (1865-1943), Holland & Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), Holland
- 1903: Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934)
- 1904: Baron Rayleigh (John William Strutt) (1842-1919)
- 1905: Philipp Eduard Anton von Lenard (1862-1947)
- 1906: Sir Joseph John Thomson (1856-1940)
- 1907: Albert Abraham Michelson (1852-1931)
- 1908: Gabriel Lippmann (1845-1921)
- 1909: Guglielmo Marconi (1874-1937) & Karl Ferdinand Braun (1850-1918)
- 1910: Johannes Diderik van der Waals (1837-1923)
1911-1920
[redigér | rediger kildetekst]- 1911: Wilhelm Wien (1864-1928)
- 1912: Nils Gustaf Dalén (1869-1937)
- 1913: Heike Kamerlingh-Onnes (1853-1926)
- 1914: Max von Laue (1879-1960)
- 1915 Sir William Henry Bragg (1862-1942) & Sir William Lawrence Bragg (1890-1971)
- 1917: Charles Glover Barkla (1877-1944)
- 1918: Max Planck (1858-1947)
- 1919: Johannes Stark (1874-1957)
- 1920: Charles Edouard Guillaume (1861-1938)
1921-1930
[redigér | rediger kildetekst]- 1921: Albert Einstein (1879-1955)
- 1922: Niels Bohr (1885-1962), Danmark
- 1923: Robert Andrews Millikan (1868-1953)
- 1924: Karl Manne Georg Siegbahn (1886-1978)
- 1925: James Franck (1882-1964) & Gustav Hertz (1887-1975)
- 1926: Jean Baptiste Perrin (1870-1942)
- 1927: Arthur Holly Compton (1892-1962) & Charles Thomson Rees Wilson (1869-1959)
- 1928 Sir Owen Richardson
- 1929: Louis de Broglie
- 1930 Sir C. V. Raman
1931-1942
[redigér | rediger kildetekst]- 1932: Werner Heisenberg
- 1933: P.A.M.Dirac & Erwin Schrödinger
- 1935 Sir James Chadwick
- 1936: Victor Hess
- 1937: Clinton Davisson & Sir George Thomson
- 1938: Enrico Fermi
- 1939: Ernest Lawrence
- 1940-42: Ingen prisuddeling på grund af 2. verdenskrig
1943-1950
[redigér | rediger kildetekst]- 1943: Otto Stern
- 1944: Isidor Rabi
- 1945: Wolfgang Pauli
- 1946: Percy Williams Bridgman
- 1947: Sir Edward Appleton
- 1948: Patrick Blackett
- 1949: Hideki Yukawa
- 1950: Cecil Powell
1951-1960
[redigér | rediger kildetekst]- 1951 Sir John Cockcroft & Ernest Walton
- 1952: Felix Bloch & Edward Purcell
- 1953: Fritz Zernike
- 1954: Max Born / Walther Bothe
- 1955: Willis Eugene Lamb & Polykarp Kusch
- 1956: John Bardeen, Walter Houser Brattain & William Shockley
- 1957: Tsung-Dao Lee & Chen Ning Yang
- 1958: Pavel A. Tjerenkov, Ilja M. Frank & Igor Tamm
- 1959: Emilio Segré & Owen Chamberlain
- 1960: Donald Arthur Glaser
1961-1970
[redigér | rediger kildetekst]- 1961: Robert Hofstadter & Rudolf Mössbauer
- 1962: Lev Landau
- 1963: Eugene Paul Wigner, J.H.D. Jensen & Maria Goeppert-Mayer
- 1964: Charles Hard Townes, Nikolaj G. Basov & Aleksandr M. Prokhorov
- 1965: Sin-Itiro Tomonaga, Julian Schwinger, Richard P. Feynman
- 1966: Alfred Kastler
- 1967: Hans Albrecht Bethe
- 1968: Luis W. Alvarez
- 1969: Murray Gell-Mann
- 1970: Hannes Alfvén & Louis Néel
1971-1980
[redigér | rediger kildetekst]- 1971: Dennis Gabor
- 1972: John Bardeen, Leon N. Cooper & John R. Schreiffer
- 1973: Leo Esaki, Ivar Giæver & Brian Josephson
- 1974 Sir Martin Ryle & Antony Hewish
- 1975: Aage Bohr, Ben Roy Mottelson & L. James Rainwater
- 1976: Burton Richter & Samuel C.C. Ting
- 1977: Philip Warren Anderson, Sir Neville Mott & John H. Van Vleck
- 1978: Pjotr L. Kapitsa, Arno Allan Penzias & Robert W. Wilson
- 1979: Sheldon Glashow, Abdus Salam & Steven Weinberg
- 1980: James W. Cronnin & Val L. Fitch
1981-1990
[redigér | rediger kildetekst]- 1981: Kai M. Siegbahn, Arthur Schawlow & Nicolaas Bloembergen
- 1982: Kenneth G. Wilson
- 1983: Subrahmanyan Chandrasekhar & William A. Fowler
- 1984: Carlo Rubbia & Simon van der Meer
- 1985: Klaus von Klitzing
- 1986: Ernst Ruska, Gerd Binnig & Heinrich Rohrer
- 1987: J. Georg Bednorz & Karl Alexander Müller
- 1988: Leon M. Lederman, Melvin Schwartz & Jack Steinberger
- 1989: Norman Foster Ramsey, Hans Georg Dehmelt & Wolfgang Paul
- 1990: Richard E. Taylor, Jerome Isaac Friedman & Henry Kendall
1991-2000
[redigér | rediger kildetekst]- 1991: Pierre-Gilles de Gennes
- 1992: Georges Charpak
- 1993: Russell A. Hulse, Joseph H. Taylor Jr.
- 1994: Bertram N. Brockhouse, Clifford G. Shull
- 1995: Martin L. Perl, Frederick Reines
- 1996: David M. Lee, Douglas D. Osheroff, Robert C. Richardson
- 1997: Steven Chu, Claude Cohen-Tannoudji, William D. Phillips
- 1998: Robert B. Laughlin, Horst L. Störmer, Daniel C. Tsui
- 1999: Gerardus 't Hooft, Martinus J.G. Veltman
- 2000: Zhores I. Alferov, Herbert Kroemer, Jack S. Kilby
2001-2010
[redigér | rediger kildetekst]- 2001: Eric A. Cornell, Wolfgang Ketterle, Carl E. Wieman
- 2002: Raymond Davis Jr., Masatoshi Koshiba, Riccardo Giacconi
- 2003: Aleksej A. Abrikosov, Vitalij Ginsburg, Anthony Leggett
- 2004: David J. Gross, H. David Politzer, Frank Wilczek
- 2005: Roy J. Glauber, John L. Hall, Theodor W. Hänsch
- 2006: John C. Mather, George F. Smoot – for deres opdagelser der støtter teorien om Big Bang
- 2007: Albert Fert og Peter Grünberg – for deres forskning i nanoteknologi
- 2008: Yoichiro Nambu samt Makoto Kobayashi og Toshihide Maskawa – forskning i spontant symmetribrud
- 2009: Charles K. Kao (lystransmission i fibre til optisk kommunikation), Willard Boyle & George E. Smith (halvlederkreds – CCD-sensor)[1]
- 2010: Andre Geim og Konstantin Novoselov – for banebrydende forskning i det to-dimensionale materiale grafen
2011-2020
[redigér | rediger kildetekst]- 2011: Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess ("For opdagelsen af universets accelererende udvidelse vha. supernova-observationer")[2]
- 2012: Serge Haroche og David J. Wineland ("For banebrydende eksperimentelle metoder der muliggøre måling og manipulation af individuelle kvantemekaniske systemer")[3]
- 2013: François Englert og Peter W. Higgs ("For the theoretical discovery of a mechanism that contributes to our understanding of the origin of mass of subatomic particles, and which recently was confirmed through the discovery of the predicted fundamental particle, by the ATLAS and CMS experiments at CERN's Large Hadron Collider")[4]
- 2014: Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura ("For opfindelsen af effektive blå lysdioder, som har gjort det muligt at fremstille lysstærke og energibesparende hvide lyskilder.")[5]
- 2015: Takaaki Kajita og Arthur B. McDonald ("For opdagelsen af neutrinoers svingninger, som viser, at neutrinoer har masse")[6]
- 2016: David J. Thouless samt F. Duncan Haldane og John M. Kosterlitz for deres forskning inden for topologi[7]
- 2017: Rainer Weiss, Barry C. Barish og Kip S. Thorne for deres bevis af Einsteins teori om eksistensen af gravitationsbølger[8]
- 2018: Arthur Ashkin, Gérard Mourou og Donna Strickland for "banebrydende opdagelser inden for laserfysik".[9][10]
- 2019: James Peebles samt Michel Mayor og Didier Queloz for "bidrag til vores forståelse af universets evolution og Jordens plads i kosmos".[11]
- 2020: Roger Penrose samt Reinhard Genzel og Andrea Ghez for "opdagelse af en formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle relativitetsteori".[12]
2021-2030
[redigér | rediger kildetekst]- 2021: Syukuro Manabe, Klaus Hasselmann og Giorgio Parisi for "banebrydende bidrag til vores forståelse af komplekse systemer".[13]
- 2022: Alain Aspect, John F. Clausner og Anton Zeilinger for deres "eksperimenter med sammenflettede fotoner, påvisning af brud mod Bell-forskelle og baning af nye veje for kvanteinformationsvidenskab".[14]
- 2023: Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L'Huillier for deres "eksperimentelle metoder som genererer attosekundpulser af lys for studier af elektrondynamik i materie".[15]
- 2024: Geoffrey E. Hinton og John J. Hopfield for deres "grundlæggende opdagelser og opfindelser, som muliggør maskinlæring ved hjælp af kunstige neurale netværk".[16]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Physics 2009 (engelsk)
- ^ Nobelpris til tre stjerneforskere Arkiveret 9. december 2012 hos Wayback Machine TV2 Nyhederne, hentet 4. oktober 2011
- ^ Physics 2012 (engelsk)
- ^ Physics 2013
- ^ "Press Release". nobelprize.org. 2014-10-07. Hentet 2015-10-06.
- ^ "Press Release". nobelprize.org. 2015-10-06. Hentet 2015-10-06.
- ^ "Nobelpris til tre briter vækker håb om mere ny elektronik" (Jyllandsposten, 04.10.2016)
- ^ Jensen, Kim Rathcke (3. oktober 2017). "Nobelpris til forskere, der fandt Einsteins tygndebølger". DR.
- ^ "Forskertrio vinder Nobelpris for laserfysik". DR. Ritzau. 2. oktober 2018.
- ^ "The Nobel Prize in Physics 2018". nobelprize.org. Hentet 2. oktober 2018.
- ^ The Nobel Prize in Physics 2019, nobelprize.org, hentet 8. oktober 2019
- ^ The Nobel Prize in Physics 2020, nobelprize.org, hentet 6. oktober 2020
- ^ The Nobel Prize in Physics 2021, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2021
- ^ The Nobel Prize in Physics 2022, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2022
- ^ The Nobel Prize in Physics 2023, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2023
- ^ The Nobel Prize in Physics 2024, nobelprize.com, hentet 13. oktober 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Nobelprize.org (engelsk)
