Spring til indhold

Barcelona

Koordinater: 41°22′57″N 2°10′37″Ø / 41.3825°N 2.1769°Ø / 41.3825; 2.1769
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Barcelona (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Barcelona)
Barcelona
Barcelona Rediger på Wikidata
Barcelonas byvåben Barcelonas byflag
Overblik
Land Spanien
BorgmesterJaume Collboni Cuadrado Rediger på Wikidata
Region Catalonien
ProvinsBarcelona
ComarcaBarcelonès
Postnr.08001–08042 Rediger på Wikidata
Telefonkode93 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)B Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.660.122 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal101 km²
 - Befolknings­tæthed16.388 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.9 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.barcelona.cat
Oversigtskort
Cataloniens beliggenhed i Spanien
Cataloniens beliggenhed i Spanien
Barcelona ligger i Catalonien
Barcelona
Barcelona
Barcelonas beliggenhed i Catalonien 41°22′57″N 2°10′37″Ø / 41.3825°N 2.1769°Ø / 41.3825; 2.1769

Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien i det nordøstlige Spanien ved Middelhavet. Byen er landets næststørste med 1.660.122(2023) med forstæder 4,8 mio.(2013) indbyggere, kun overgået af hovedstaden Madrid.

De første tegn på bosætning i området stammer fra Yngre stenalder (2000–1500 f.Kr.). De første større bosætninger var i 600500-tallet f.Kr. sandsynligvis af den iberisk folkegruppe laietanerne. Under den anden puniske krig overtog kartagenerne byen, og den blev grundlagt på ny af Hannibals fader Hamilcar Barca. Efter nederlaget til romerne blev den romerske koloni Colonia Julia Augusta Paterna Faventina Barcino. Omkring 15 f.Kr. blev Barcino romersk. Handel blomstrede ved kysten. I 2. århundrede e.Kr. blev der bygget en bymur efter ordre fra Claudius. I det 3. århundrede e.Kr. havde Barcino en befolkning på mellem 4 000 og 8 000.

I år 415 e.Kr. blev byen erobret af vestgoterne. Barcelona var i kort tid hovedstad i det vestgotiske rige, før den blev flyttet til Toledo. I det 7. århundrede blev Barcelona erobret af den muslimske hersker Al-Hurr, men blev igen kristent, da Frankerriget erobrede byen i 801 og gjorde den til en del af Marca Hispanica. De muslimske angreb fortsatte, og i 985 ødelagde muslimske soldater store dele af byen. Grev Borrell II påbegyndte genopbygningen «grevskabsperiode». I den blev Barcelona den vigtigste by i Catalonien og også en af de vigtigste i Aragoniens krone, flere stater under kongen af Aragonien. Byen blomstrede og var en af stormagterne ved Middelhavet i 1200- og 1300-tallet i konkurrence med Genova og Venedig. Indbyggertallet var på omkring 50.000, og bymuren blev udvidet flere gange. I slutningen af 1300-tallet blev befolkningen formindsket som følge af pesten "Den sorte død", men det var alligevel der, store dele af den gotiske bydel blev bygget.

Navnet Barcelona kommer fra det levantin-iberiske navnet Barkeno, som er slået på en mønt med iberisk skrift. I græske kilder omtales byen som Βαρκινών; og i latinske kilder som Barcino, Barcelo og Barceno. I middelalderen var byen også kendt som Barcinona, Barçalona, Barchelona og Barchenona.

I 1992 var Barcelona vært for Sommer-OL. Byen har to store fodboldhold, 1 i den bedste spanske division La Liga: FC Barcelona og 1 i 2.division RCD Espanyol. Byen har også internationalt succesrige klubber indenfor basketball og håndbold.

Den elektroniske musikfestival Sónar, der blev grundlagt i 1994, afholdes årligt i Barcelona.

Personer født i Barcelona

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.