Sommer-OL 1964
![]() Logo ved sommer-OL Tokyo 1964. | |
Værtsby | ![]() |
---|---|
Deltagende lande | 93 |
Deltagende atleter | 5.151 (4.473 mænd, 678 kvinder) |
Discipliner | 163 i 19 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 10. oktober |
Afslutnings- ceremoni | 24. oktober |
Officielt åbnet af | Kejser Hirohito |
Atletløfte | Takashi Ono |
Fakkelbærer | Yoshinori Sakai |
Stadion | Olympiske nationalstadion |
Sommer-OL 1964 blev afholdt i Tokyo, Japan, med sejlsportskonkurrencerne i Osaka, Japan. Det var Asiens første OL, og japanerne brugte 3 milliarder dollars på stadion og transport.
Sydafrika fik ikke nogen invitation, og Indonesien og Nordkorea var ligeledes udelukket. 14 nye lande fik deres OL-debut i Tokyo.
Volleyball og judo var nye sportsgrene, og hollænderen Antonius Geesink chokerede alle ved at vinde den åbne judo-disciplin.
Etiopiens Abebe Bikila forsvarede sin guldmedalje i maraton, dog løb han denne gang i sko. Den sovjetiske gymnast Larissa Latynina sluttede sin OL-karriere med to guldmedaljer og seks medaljer i alt. I løbet af tre olympiske lege vandt hun hele 18 medaljer.
Danmark udbyggede sin tradition for medaljer vundet på vandet og på cyklen.
Danske deltagere
- 56 mænd
- 7 kvinder
Danske medaljer i Tokyo 1964
- Guld: 2 – rosport, sejlsport
- Sølv: 1 – cykling
- Bronze: 3 – kano, cykling, sejlsport
Boksning
[redigér | rediger kildetekst]![Uddybende](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png)
Den olympiske bokseturnering blev en succes for Sovjetunionen, der med 9 medaljer (3 af guld) blev bedste nation foran Polen med 7 medaljer og Italien med 5 medaljer. USA's boksere skuffede med kun 3 bronzemedaljer og en enkelt guld. Den amerikanske guldmedalje blev vundet i sværvægt af den senere professionelle verdensmester Joe Frazier.
Fra Danmark deltog 4 boksere; Børge Krogh i letvægt, Preben Rasmussen i letweltervægt, Hans-Erik Pedersen i weltervægt og Tom Bogs i letmellemvægt. Ingen af de danske boksere opnåede dog medalje.
Medaljetabel
[redigér | rediger kildetekst]![Uddybende](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png)
Olympiske Sommerlege 1964 Nr. Land Guld Sølv Bronze Total 1. USA
36 26 28 90 2. Sovjetunionen
30 31 35 96 3. Japan
16 5 8 29 4. Tyskland
10 22 18 50 5. Italien
10 10 7 27 6. Ungarn
8 5 6 19 7. Polen
7 6 10 23 8. Australien
6 2 10 18 9. Tjekkoslovakiet
5 6 3 14 10. Storbritannien
4 12 2 18
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |