Spring til indhold

Sebastian (musiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Sebastian. (Se også artikler, som begynder med Sebastian)
Sebastian
Sebastian på Tønder Festival 2006.
Information
PseudonymSebastian Rediger på Wikidata
FødtKnud Torben Grabow Christensen
19. december 1949 (74 år)
Sønderborg, Danmark
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
GenreFolk rock, pop rock, musical
BeskæftigelseSanger, komponist, sangskriver, guitarist Rediger på Wikidata
Aktive år1967–nu[1]
Associeret medSissel Kyrkjebø, Lis Sørensen, Sara Grabow
Instrumenter
Vokal, guitar Rediger på Wikidata
Kendte værker
Klokkeren fra Notre Dame (musical) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Sebastian – officielt websted
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Knud Grabow Christensen, bedre kendt under kunstnernavnet Sebastian (født 19. december 1949 i Sønderborg),[2] er en dansk sanger, guitarist, sangskriver og komponist.[1][3]

Sebastian har siden 1971 solgt over 2,5 millioner plader. Han begyndte at miste sangstemmen i slutningen af 1980'erne på grund af dårligt helbred.[4] Han har siden komponeret en lang række succesfulde musicals særligt til Mastodonterne. Derudover har han i løbet af sin karriere givet henved 2.000 koncerter, og samarbejdet med en lang række kunstnere heriblandt Lis Sørensen, Sissel Kyrkjebø og Sara Grabow.[1]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Sebastian med Eivør Pálsdóttir på Tønder Festival 2006.

Sebastian begyndte sin karriere i slutningen af 1960'erne, hvor han rejste rundt med en underholdningsbus til amatørkonkurrencer, arrangeret af en forretningsmand til mindre koncerter i Danmark. Nogle andre fra bussen ville indspille en single, og Sebastian var med i denne gruppe kaldet Night and Day. Singlen blev dog aldrig indspillet.[5] Inspireret af den skotske sanger og sangskriver Donovan (født 1946) indspillede Sebastian et par engelsksprogede singler udgivet i 1970, samt albummet The Goddess udgivet i 1971. Albummet havde begrænset succes med salgstal på omkring 10.000 eksemplarer,[6] så Sebastian begyndte omkring 1971 at skrive sange på dansk. Den første var Lossepladsen bløder (bl.a. inspireret af Bob Dylans Desolation Row fra albummet Highway 61 Revisited),[7][8] som udkom på en maxi-single samme år.

Sebastians store gennembrud i kommercielt henseende kom, da hans første dansksprogede LP Den store flugt blev udgivet 17. oktober 1972,[9] der med sange som "Når lyset bryder frem" og "Hvis du tror du er noget" bl.a. blev rost som en "Donovansk Dylan" i anmeldelserne dengang. Den store flugt tangerede den daværende Danmarksrekord på 32.000 solgte eksemplarer af Brødrene Olsens debutalbum.[10][11] Den store flugt er blevet solgt i stort omfang der er vanskeligt at certificere, men estimeret som 100.000 til 170.000 eksemplarer af Torben Bille i samarbejde med Sebastian. Sebastian kontaktede Ina Løndahl omkring 1973 efter, at have hørt hende optræde i musicalen Godspell. EMI finansierede pladen Menneske min ven af Ina, som blev udgivet 14. september 1973. Sebastian deltog som sangskriver, og havde titelmelodien på forhånd der var en rest fra et tidligere musicalprojekt.[12] Sebastians næste album Over havet under himlen udkom i november 1973, indtog hurtigt førstepladsen på Ekstra Bladets hitliste og har opnået salg på omkring 50.000 eksemplarer. Blød lykke udgivet oktober 1974, samt Gøgleren, Anton og de andre udgivet oktober 1975, har henholdsvis estimeret salgstal på 60.000 og 40.000 eksemplarer. Det efterfølgende album Måske ku' vi (1976) fra filmen af samme navn er estimeret som 80.000 solgte eksemplarer.[13][14] Sebastian etablerede sig som en af de betydeligste sangskrivere indenfor dansk rock med rødder i sin folk rock-inspirerede musik.

Det musikalske udtryk blev dog gradvist udbygget, fra slutningen af 70'erne bl.a. med en forfinet brug af synthesizere, ofte spillet af Kenneth Knudsen. Sebastians tekster var i tidens ånd ofte politiske, dog altid med et poetisk islæt og uden den parolebaserede karakter, som bl.a. Røde Mor repræsenterede. Sebastian indspillede sin egen musik til tekster af Bertolt Brecht på albummet Tiderne skifter, som blev udgivet i marts 1979, fik positive anmeldelser og har solgt omkring 100.000 eksemplarer.[15][16] Han indspillede sin egen musik til Brecht igen i 1988 med teaterstykket Det gode menneske fra Sezuan. Op igennem 70'erne og 80'erne havde han store hits som f.eks. "Når lyset bryder frem" (1972), "Hvis du tror du er noget" (1972), "Måske ku' vi" (1976), "Du er ikke alene" (1978) fra filmen af samme navn, og specielt "Romeo" fra albummet Stjerne til støv der blev udgivet i 1981.[17][18] Stjerne til støv har estimeret salgstal på 130.000–170.000 eksemplarer.[19] Næste album 80'ernes boheme fra 1983 opfulgte succesen, med 100.000 til 150.000 solgte eksemplarer.[13][20][21] Sebastian indspillede sangen "Vi er børn af samme jord" i 1985, som tabte til Nanna i konkurrencen om, at blive Rock for Afrika-sangen, til velgørenhedskoncerten i Idrætsparken den 21. september 1985.[22] Samme år indspillede Sebastian "Den danske sang", som er opgør med at engelsk skulle være mere værd for rock fra Danmark.[23] I 1987 sang han "Vårvise" med Sissel Kyrkjebø.[24][25] Sissel var også med på hans album ved navn Et eventyr, som blev udgivet 30. august 1989.[26]

I 2015 fortalte Sebastian "Omkring år 1986-1987 begynder jeg at miste stemmen, og den forsvinder fuldstændig på et tidspunkt. Det var en blanding af fugtig kælder, for mange smøger og usund livsførelse".[27] Siden slutningen af 80'erne har Sebastian arbejdet meget som musicalkomponist med andre sangere. Musicals som Skatteøen (1986, baseret på Robert Louis Stevensons roman), Ronja Røverdatter (1991, over Astrid Lindgrens bog) og Pippi (1998, baseret på Lindgrens Pippi Langstrømpe) har opnået stor succes, især hos det yngre publikum. I 1988, skrev og sang han titelmelodien til tv-serien 'Nana'. Sammen med Svend Skipper har han desuden komponeret musik til tv-serien Gøngehøvdingen fra 1992.

I 2013 producerede nordmanden Jan Christian Mollestad en portrætfilm om Sebastian kaldet Du Er Ikke Alene - Filmen Om Sebastian.[28] I 2015 medvirkede han i Toppen af Poppen, hvorefter hans popularitet atter steg, særligt blandt det yngre publikum.[29]

Hæder

[redigér | rediger kildetekst]

Sebastian modtog Gramex-prisen i 1979, DJBFA's hæderspris i 1982, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 1996, og har Statens Kunstfonds hædersydelse.[30][31]

Hans album med sangene fra Ronja Røverdatter modtog i 1992 en grammy for Årets Danske Børneudgivelse. Ved Dansk Grammy i 1998 var han nomineret til Årets Danske Børne udgivelse for musikken til musicalen Pippi.[32]

I 2004 modtog Sebastian "IFPIs Ærespris" til Danish Music Awards.[33] I 2006 kom hans album Stjerne til støv (1981) med på Kulturkanonen. Han modtog Pionerprisen til Årets Steppeulv i 2008. I 2012 modtog hans album Øjeblikkets mester prisen for "Årets Danske Voxpopudgivelse" til Danish Music Awards.

I 2019 modtog han Polka Verner Legat, der blev indstiftet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt i 2002, og som bliver uddelt årligt på Smukfest til en markant dansk kulturpersonlighed. Med prisen fulgte 190.000 kroner.[4]

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]

Sebastians turnemusikere

[redigér | rediger kildetekst]

Samarbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Bemærkelsesværdigt samarbejde med en anden sanger ordnet efter udgivelser, årstal og kunstnere.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Officiel biografi.
  2. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 19. ISBN 978-87-11-43358-4.
  3. ^ Sebastian. Den Store Danske Encyklopædi.
  4. ^ a b Svidt, Ole Rosenstand (12/8-2019). Stemmen er slidt, sangene holder. GAFFA. Hentet 13/8-2019
  5. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 39-40. ISBN 978-87-11-43358-4.
  6. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 294. ISBN 978-87-11-43358-4.
  7. ^ Bille, Torben, red. (1997). Politikens Dansk rock 1956-1997 (1. udgave). Politikens Forlag. s. 397. ISBN 87-567-5777-8.
  8. ^ Bille, Torben, red. (2002). Dansk rockleksikon (1. udgave). Politikens Forlag. s. 448. ISBN 87-567-6525-8.
  9. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 79. ISBN 978-87-11-43358-4.
  10. ^ Brødrene Olsen. Musiker Børsen.
  11. ^ Olsen af Olsen. Discogs.
  12. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 84-85. ISBN 978-87-11-43358-4.
  13. ^ a b Bille, Torben, red. (2002). Dansk rockleksikon (1. udgave). Politikens Forlag. s. 449. ISBN 87-567-6525-8.
  14. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 71 og 295. ISBN 978-87-11-43358-4.
  15. ^ Nielsen, Jens-Emil (2013). 70'er rock: Dansk rock 1970-1980 (1. udgave). Her & Nu. s. 38. ISBN 978-87-90184-93-3.
  16. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 117 og 296. ISBN 978-87-11-43358-4.
  17. ^ Romeo af Sebastian (single). Discogs.
  18. ^ Stjerne til støv af Sebastian. Discogs.
  19. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 139 og 296. ISBN 978-87-11-43358-4.
  20. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 151 og 296. ISBN 978-87-11-43358-4.
  21. ^ Sebastian. GAFFApedia.
  22. ^ Petersen, Johanne Krog (18/9-2019). Støttesangen 'Afrika' og velgørenhedskoncerten Rock for Afrika, 1985. Hentet 2/3-2024.
  23. ^ Nielsen, Jens-Emil (2014). 80'er rock: Dansk rock 1980-1990 (1. udgave). Her & Nu. s. 36. ISBN 978-87-93093-85-0.
  24. ^ På vulkaner af Sebastian. Discogs.
  25. ^ Vårvise / Summertime af Sissel & Sebastian. Discogs.
  26. ^ Bille, Torben (2009). Sebastian: Når lyset bryder frem (1. udgave). Lindhardt og Ringhof. s. 194. ISBN 978-87-11-43358-4.
  27. ^ Hansen, Simone Kirstine (4/10-2015). Sebastian mistede stemmen: Det blev et psykisk problem. TV 2. Hentet 7/10-2023.
  28. ^ Larsen, Morten Ebert (28/12-2013). Filmen om Sebastian har tv-premiere. BT. Hentet 30/12-2013
  29. ^ Nielsen, Marie Ravn (19/12-2015). Sebastian: 'Toppen af Poppen' har givet mig et yngre publikum. DR. Hentet 3/1-2016
  30. ^ Bille, Torben, red. (2002). Dansk rockleksikon (1. udgave). Politikens Forlag. s. 451. ISBN 87-567-6525-8.
  31. ^ Sebastian. DJBFA.
  32. ^ Dansk Grammy 1999. tv·2. Hentet 27/9-2024
  33. ^ Litteraturpriser sorteret efter år (2004).
  34. ^ Sange til Drømmescenariet by Sebastian. iTunes. Hentet 2/3-2024.
  35. ^ Sebastian > Credits > Lis Sørensen. Discogs.
  36. ^ Sebastian > Credits > Sanne Salomonsen. Discogs.
  37. ^ Sebastian > Credits > Peter Thorup. Discogs.
  38. ^ Sebastian > Credits > Ina Løndahl. Discogs.
  39. ^ Sebastian > Credits > Sissel Kyrkjebø. Discogs.
  40. ^ Sebastian > Credits > Michael Falch. Discogs.
  41. ^ Sebastian > Credits > Søs Fenger. Discogs.
  42. ^ Sebastian > Credits > Anne Linnet. Discogs.
  43. ^ Sebastian > Credits > Lars H.U.G. Discogs.
  44. ^ Sebastian > Credits > Marianne Mortensen. Discogs.
  45. ^ Sebastian > Credits > Susanne Elmark. Discogs.
  46. ^ Sebastian > Credits > Flemming Jørgensen. Discogs.
  47. ^ Sebastian > Credits > Steffen Brandt. Discogs.
  48. ^ Sebastian > Credits > Lone Kellermann. Discogs.
  49. ^ Sebastian > Credits > Rebecca Brüel. Discogs.
  50. ^ Sebastian > Credits > Blå Øjne. Discogs.
  51. ^ Sebastian > Credits > Majbritte Ulrikkeholm. Discogs.
  52. ^ Sebastian > Credits > Michael Bundesen. Discogs.
  53. ^ Sebastian > Credits > Eddie Skoller. Discogs.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sebastian_(musiker)&oldid=11917442"