Spring til indhold

Nobelprisen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nobelpris)
Nobelprisen
Uddeles forUdmærkelse i fysik, kemi, medicin, litteratur
Nobels fredspris
Nobelprisen i økonomi
UddelerNobelstiftelsen
PrisMedalje, diplom og penge (10 mio. SEK. pr. 2022[1]
UddelingsstedStockholm, Sverige
Oslo, Norge
Uddelt første gang1901
HyppighedÅrligt
Tidspunkt10. december
TilkendegivelseEfterår
HjemmesideNobelprize.org
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter

Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser.[2] Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser.[3]

Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.[4][5]

Der uddeles følgende Nobelpriser

[redigér | rediger kildetekst]

Udvælgelse og uddeling

[redigér | rediger kildetekst]

Prismodtagerne i fysik, kemi og økonomi vælges af Kungliga vetenskapsakademien, i fysiologi eller medicin af Nobelförsamlingen vid Karolinska Institutet, i litteratur af Svenska akademien og Nobels fredspris af Den Norske Nobelkomité, som er udpeget af det norske Storting. Bortset fra fredsprisen varetager en mindre komité indenfor hvert område det forberedende arbejde med indstilling af kandidater til den endelige beslutning.[6] Nobelpriserne bliver uddelt i koncerthuset i Stockholm med undtagelse af Nobels fredspris, som uddeles i Norge. Grunden er, at Norge og Sverige var i union, og Sverige styrede udenrigspolitikken, da Nobel skrev sit testamente. Nobel mente derfor, at risikoen for politisk korrumpering ville være mindre, hvis Norge forestod fredsprisuddelingen. Alle prismodtagerne offentliggøres i oktober hvert år, mens priserne uddeles på Alfred Nobels dødsdag den 10. december.

Prisens størrelse

[redigér | rediger kildetekst]

De første beløb, der blev uddelt i 1901, var på 150.782 svenske kroner, hvilket omregnet til 2021 priser svarer til 8,7 mio. svenske kr. I de følgende år blev beløbet ikke nævnenærdigt ændret og realværdien af prisen faldt. I 1980 var prisen kun steget til 880.000 svenske kr. hvilket svarer til 3,0 mio. svenske kr. Frem mod 2001 steg uddelingsbeløbet til 10 mio. svenske kr. (12,6 mio. 2021-kr.). I forbindelse med Finanskrisen 2007-2009, hvor fonden mistede en del penge, blev beløbet nedsat til 8 mio. kr., men er i dag (2021) tilbage på 10 mio. kr., hvilket svarer til 117% af den oprindelige købekraft.[7][8] Er der flere modtagere af en Nobelpris, deler de.

Prismodtagerstatistik

[redigér | rediger kildetekst]

Der er tre personer der har fået tildelt Nobelprisen to gange: Marie Curie i fysik (1903) og derefter i kemi (1911), og John Bardeen i fysik (1956) og (1972), og Karl Barry Sharpless I kemi i 2001 og 2022. [9]

Danske Nobelprismodtagere

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende danskere har modtaget en Nobelpris:

  1. ^ www.nobelprize.org Fakta om Nobelprisen
  2. ^ Nobelstiftelsens hjemmeside.
  3. ^ Levinovitz, Agneta Wallin (2001). Nils Ringertz (red.). The Nobel Prize: The First 100 Years. Imperial College Press og World Scientific Publishing. ISBN 981-02-4664-1.
  4. ^ "Top Award, ShanghaiRanking Academic Excellence Survey 2017 | Shanghai Ranking - 2017". www.shanghairanking.com. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 2018-03-29.
  5. ^ "IREG List of International Academic Awards" (PDF). IREG Observatory on Academic Ranking and Excellence. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. marts 2019.
  6. ^ Nomination and Selection of Nobel Laureates. Nobelstiftelsens hjemmeside. Besøgt 31. marts 2018.
  7. ^ "Prize amount and market value of invested capital converted into 2021 year's monetary value". nobelprize.org. {{cite web}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Manglende eller tom |url= (hjælp); Teksten "https://www.nobelprize.org/prizes/about/the-nobel-prize-amounts/" ignoreret (hjælp)
  8. ^ www.nobelprize.org Beløb uddelt
  9. ^ Facts on the Nobel Prize in Physics. nobelprize.org. Hentet 6. okt. 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]