Frederik 10.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ridder af Elefantordenen![]() 1972 |
Hans Majestæt Kong Frederik 10. af Danmark, greve af Monpezat R.E. SKmd (døbt Frederik André Henrik Christian; født 26. maj 1968), er konge af Danmark. Han tiltrådte den danske trone som konge den 14. januar 2024 som følge af sin mor, Dronning Margrethe 2.s abdikation.[2][3][4]
Frederik er den ældste søn af Dronning Margrethe 2. og prins Henrik.[5] Han blev født under sin morfars, Frederik 9.s regeringstid, og blev kronprins den 14. januar 1972, da hans mor tiltrådte den danske trone og blev dronning. Han begyndte på Amalienborg Lilleskole i 1974, og fortsatte herefter på Krebs' Skole, École des Roches og Øregård Gymnasium, hvorfra han blev student i 1986.[6] Han blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1995 og læste undervejs statskundskab ved Harvard University, USA, i 1992-93.[7] Efter universitet havde kongen flere diplomatiske stillinger i FN og i Paris. Han er uddannet inden for alle tre værn af det danske forsvar; i 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet, og med indtrædelse som konge blev han i januar 2024 udnævnt til højeste militære rang i alle tre værn; admiral i Søværnet og general i Hæren og Flyvevåbnet.[7]
Kong Frederik mødte sin kommende kone, Mary Donaldson, under De Olympiske Lege i Sydney i 2000, og de blev gift den 14. maj 2004 i Vor Frue Kirke i København.[8] De har sammen fire børn; kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.[8]
Kongen har gennem hele sit liv været stor fortaler for fysisk aktivitet og sport, og i forbindelse med hans 50 års fødselsdag i 2018, blev der for første gang arrangeret motionsløbet Royal Run, som er blevet afholdt hvert år siden (med undtagelse af 2020).[9]
Opvækst og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]
Fødsel og dåb
[redigér | rediger kildetekst]Frederik blev født ved akut kejsersnit den 26. maj 1968 kl. 23:50 på Rigshospitalet i København,[10] som første barn af prinsesse Margrethe (senere Margrethe 2.) og Prins Henrik.[5] Prinsen vejede 4100 gram og var 53 cm. lang.[10] Fødslen var planlagt at skulle foregå i prinsesseparrets private gemakker på Amalienborg, men kl. 23:20 blev prinsesse Margrethe hastigt overflyttet til Rigshospitalet, hvor et kejsersnit blev foretaget.[10] Prinsen blev født med sin morfar, Frederik 9., værende konge af Danmark, mens prinsens oldemorfar, Gustav 6. Adolf, var konge af Sverige.[11][12] Prinsens bror, Prins Joachim af Danmark, blev født året efter, i 1969.[13]
Prins Frederik blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København af kongelig konfessionarius og biskop, Erik Jensen.[14] Prinsen blev døbt Frederik André Henrik Christian.[15] Han blev døbt i den kongelige døbefont, som er blevet brugt ved dåb af alle kongelige børn i Danmark siden 1671 og han var iført den danske kongefamilies dåbskjole, der blev lavet til hans oldefar, Christian 10., i 1870.[16] Han blev opkaldt efter sin morfar, kong Frederik 9., og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Offentligheden forventede frem til dåben at prinsen fik navnet 'Christian' (eftersom hans morfar hed Frederik), men prinsesseparret ønskede at skabe ligevægt i antallet af Christian'er og Frederik'er gennem den historiske royale kongerække, og prinsen fik derfor navnet 'Frederik'.[17] Han fik sine øvrige navne efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat; sin far, Prins Henrik; og sin oldefar, kong Christian 10.. Frederiks faddere var hans farbror Grev Etienne de Laborde de Monpezat, hans moster; dronning Anne-Marie af Grækenland, Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.
Kronprins
[redigér | rediger kildetekst]Den 14. januar 1972 døde Kong Frederik 9. efter kort tids sygdom, og prinsesse Margrethe tiltrådte den danske trone som Dronning Margrethe 2.[18] Med sin mors ophøjelse til regent, blev den 4-årige prins Frederik kronprins og blev tildelt Elefantordenen.[19]
Tidlig uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Frederik indledte sin skolegang i 1974 på Amalienborg Lilleskole, hvor han og hans bror, prins Joachim, indgik i en mindre klasse bestående af udvalgte elever fra regentparrets private omgangskreds. Undervisningen var tilrettelagt af Krebs' Skole på Østerbro, hvor begge prinser overflyttede til i 1976, og fortsatte i hver sin 3. klasse.[20] I efteråret 1981 blev det annonceret at begge prinser ville fortsætte deres 9. klasse på den internationale kostskole École des Roches i Normandiet efter sommerferien 1982.[21] Sideløbende med undervisningen på kostskolen fik prinserne tilsendt lektier fra Danmark, og de aflagde deres danske 9. klasses afgangsprøve i pinsen i 1983.[22] I februar 1983 rapporterede det franske royale ugeblad Point de Vue gennem påståede insiderviden at de to prinser led negative oplevelser under deres kostskoleophold; anklager, som blev afvist af det danske kongehus.[23]
Den 4. august 1983 begyndte Frederik og Joachim på Øregård Gymnasium på nysproglig linje,[24] hvorfra de begge blev studenter den 16. juni 1986.[6]
18 års fødselsdag
[redigér | rediger kildetekst]Den 26. maj 1986 fyldte kronprins Frederik 18 år, hvor han deltog i sit første statsråd. Fødselsdagen blev fejret med en gallamiddag på Christiansborg, hvor kronprinsen holdte sin første officielle tale.[19] I forbindelse med sin 18 års fødselsdag fik kronprinsen herefter udbetalt apanage på 920.000 kr. årligt og 1,2 mio. kr. til egen husførelse. I efteråret 1987 flyttede kronprinsen og prins Joachim ind i en afdeling af Christian 8.s Palæ.[25]
Civil karriere
[redigér | rediger kildetekst]Kronprinsen havde sin første store udenlandske repræsentationsopgave i november 1987, hvor det nordiske Scandinavia Today skulle præsenteres til den japaneske industri i Tokyo.[26]
I august 1988 var den 20-årige kronprins Frederik involveret i en bilulykke, da han, prins Joachim og to venner, kørte ud over en mindre skråning i kronprinsens Peugeot 205 ved Cahors i Frankrig. Ulykken skete for at undgå et sammenstød med en modkørende bil.[27] Kronprinsen på bagsædet af bilen blev sammen med ene ven slynget ud af bilen, men føreren af bilen, prins Joachim, og den anden ven sad fastspændt inde i bilen, som rullede rundt og landede på taget. Kronprins Frederik brækkede kravebenet og fik en en mindre flænge i hovedet, mens de øvrige i bilen slap med mindre skader. Dronning Margrethe indkaldte til pressemøde den følgende dag på Château de Cayx, hvor det blev oplyset at bilen var totaltskadet.[28][29]
I januar 1989 rejste kronprinsen sammen med en soldaterkammerat, Morten Fløe Henriksen, til Napa Valley i Californien, USA, hvor han arbejdede på Robert Mondavi Winery. Han vendte tilbage til Danmark i juli 1989.[30]
1989 -1994: Akademiker
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 1989 begyndte kronprins Frederik på Aarhus Universitet, hvor han læste statskundskab.[31] Han boede i denne periode sammen med tidligere soldaterkammerat, Holger Foss, i en lejlighed på Marselisborg Slot. Den 24. maj 1992 deltog kronprins Frederik for første gang i et maratonløb, da han løb i Copenhagen Marathon.[32] Kronprinsens interesse for løb udsprang efter episoden nytårsnat 1992, hvor kronprinsen og hans daværende kæreste, Malou Aamund, blev taget i spirituskørsel, hvilket medførte stor kritik fra offentligheden. Kronprinsens tætte ven og mentor, Erik Albæk, som selv var løbeentusiast, foreslog at kronprins Frederik skulle træne op til Copenhagen Marathon til foråret og ved en forhåbentlig succesfuld oplevelse kunne gøre et positivt comeback i offentligheden.[33] Frederik og hans to venner tilmeldte sig løbet aftenen forinden, for at holde kronprinsens deltagelse hemmelig så lang tid som mulig, og Frederik løb med navnet "K.P. Frederik" på sin trøje. Kronprinsen løb i mål med tiden 3:22:53.[34]
I september 1992 begyndte kronprinsen på Harvard University i Massachusetts, hvor han gik under navnet Frederik Henriksen. Han studerede som undergraduate student (svarende til bachelor i Danmark, red.) og tog forskellige kurser inden for political science. Han afsluttede sin studietid på Harvard i juni 1993.[35] I efteråret 1993 begyndte kronprinsen på sin specialeskrivning, som omhandlede de udenrigspolitiske udfordringer i Baltikum efter Murens fald.[36] I efteråret 1994 havde kronprins Frederik et tre måneder langt studieophold ved den danske FN-mission i New York.[37] Kronprinsen dimitterede den 10. februar 1995 som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet med et resultat over gennemsnittet.[38][39]
I vinteren 1995 medvirkede kronprinsen, som den første kongelige nogensinde, i et radioprogram, da han medvirkede i P3-musikprogrammet Maskinen med Alex Borg Madsen som vært.[40] I 1996 medvirkede kronprinsen i to større interviews og selvportrætter, hvor han bl.a. fortalte om sin barndom og opvækst som kommende konge; et i Ninkas bog En familie og dens dronning og et interview i Berlingske bragt under titlen Prinsen der vil være sig selv den 7. januar 1996. [41].
I september 1998 var kronprinsen i oplæring til en diplomatisk læreplads på Asiastisk Plads i København, og han flyttede i oktober 1998 til Paris, hvor han blev udstationeret 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.[42] Han boede i denne periode i Maraiskvarteret.[43]
I perioden 1997-2000 blev kronprins Frederik udnævnt til ‘Årets Dansker’ af Gallup ved en rundspørge af 1000 tilfældige danskere.[44]
Militær karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ved session i februar 1986 trak kronprinsen frinummer, hvor han efterfølgende meldte sig til tolv måneders frivillig tjeneste i Livgarden. Han begyndte den 16. oktober 1986 på Høvelte Kaserne i Birkerød, hvorved han blev den første kronprins i danmarkshistorien til at aftjene med almene soldaterkammerater.[45] I februar 1987 begyndte han på sergentskole i Sønderborg, efterfulgt af løjtnantskolen i Oksbøl, hvor han blev færdig i marts 1988. Han fortsatte herefter til Gardehusarregimentet i Næstved, hvor han sluttede i julen 1988.[45]
Frømandskorpset
[redigér | rediger kildetekst]I oktober 1994 deltog kronprins Frederik i den danske maritime specialoperationsstyrke, Frømandskorpsets optagelsesprøve i Kongsøre, hvor han blev optaget som én ud af 13 aspiranter på korpsets otte måneder lange grunduddannelse.[46][47][48] Kronprinsen startede på Frømandskorpset Elevskole i januar 1995 på Søværnets Eksercerskole i Auderød.[49] Kronprinsen fik under sin uddannelse tilnavnet 'Pingo' efter en episode, hvor eleverne iført deres dykkervåddragter blev trukket op på land, mens der blev pumpet vand ind i dykkerdragten. Kronprinsen udtalte i et interview omkring tilnavnet: "... og lige pludselig havde man 60-70 liter vand indenfor vesten og for mit vedkommende så jeg altså meget pingvinagtig ud."[50]
Kronprinsen var i forbindelse med 'Støvleløbet' (2,4 km. terrænløb i støvler og uniform på under 11 minutter i Kongsøre Skov) i august tæt på at måtte forlade Frømandskorpets uddannelse, da han ikke formåede at komme i mål inden for den angivne tid ved hverken første eller andet forsøg. Kronprinsen klarede på sit tredje og sidste forsøg på at gennemføre løbet på tiden 10:53.[51]. Kronprins Frederik afsluttede sin uddannelse som frømand den 3. november 1995, som én af i alt fire elever, efter 34 ugers uddannelse.[52]
Kronprinsen var de følgende tre år tilknyttet en underenhed af frømænd, og deltog i øvelser i ind- og udland. I 1998 blev han ansat som officer på Kongsøre og indgik i den daglige operative kommando på kasernen. [43] I 2001 og 2002 fuldførte han yderligere lederskabstræning ved Forsvarsakademiet og i 2002-2003 var han stabsofficer ved Forsvarskommandoen og fra 2003 var han i en periode underviser ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.[53][54][55]
Den 8. april 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og samtidigt til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.[56]
Den 14. januar 2024 ved sin tiltrædelse som konge blev Frederik udnævnt til firestjernet niveau, den højeste militære rang, som henholdsvis admiral i Søværnet, general i Hæren og general i Flyvevåbnet.[57][58] Ved udnævnelsen har Kong Frederik samme grad som forsvarschefen.[7]
Regeringsperiode

Den 31. december 2023 bekendtgjorde Dronning Margrethe 2. under sin nytårstale, at hun ville abdicere og overlade den danske trone til sin søn, kronprins Frederik.[59][60] Abdikationen fandt sted den 14. januar 2024, hvilket markerede 52 års-dagen, hvor dronningen selv overtog tronen fra sin far, Frederik 9., i 1972.[61] Kl. 14 den 14. januar 2024 deltog Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian i et statsråd sammen med regeringen og statsrådssekretæren.[62] Under mødet underskrev dronningen en erklæring om sin abdikation, hvorved kronprins Frederik tiltrådte den danske trone som Kong Frederik 10., og prins Christian blev ophøjet til kronprins Christian.[63] Frederiks nye titel blev herefter Hans Majestæt Kong Frederik 10. Kongen underskrev i forbindelse med statsrådet et åbent brev om sin bestigelse af tronen, hvori han lovede at virke for retfærd, fremgang og velfærd for det danske folk.[64]
Den nye konge blev udråbt af statsminister Mette Frederiksen kl. 15. samme dag fra Christiansborgs balkon. Hans valgsprog er "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark", det første motto, der ikke nævner Gud, siden Frederik VII, der blev kronet i 1848.[1]
Statsbesøg
[redigér | rediger kildetekst]Nr. | Måned og år | Indgående | Udgående |
---|---|---|---|
1[65] | 6.-7. maj 2024 | Sverige D.M. Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Silvia | |
2[65] | 14.-15. maj 2024 | Norge D.M. Kong Harald V og Dronning Sonja | |
3[66] | 8.-9. oktober 2024 | Island Præsident Halla Tómasdóttir og ægtefælle Björn Skúlason |
|
4[67] | 6.-7. december 2024 | Egypten Præsident Abdel Fatah al-Sisi |
|
5[68] | 4.-5. marts 2025 | Finland Præsident Alexander Stubb | |
6[68] | 31. marts -2. april 2025 | Frankrig Præsident Emmanuel Macron |
Opgaver
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er i hovedsagen reguleret gennem en forfatning.
I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den ansvarlige fagminister, før de er gyldige. Endvidere har kongen en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Kongen har i forbindelse med en såkaldt kongerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en politiker har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele kongen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag. Kongerunder er ikke nævnt i loven, men er en nyere praksis, der blev indført første gang i 1909 under Frederik 8.
Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til kongen, når de begynder deres hverv i Danmark.[69]
Kongen står endvidere i spidsen for statsbesøg – både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.
Kongen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom kongens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver kongen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.
Kongen står endvidere for uddelingen af officielle statslige ordener i Danmark, af hvilke de fleste tildeles efter indstilling fra de enkelte fagministerier. Kongen har endvidere ret til at udnævne nye adelstitler i Danmark.
Kong Frederik afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg.
Forhold og ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]Den daværende kronprins fik sin første kæreste, Mie Egmont, da han gik i gymnasiet i 1986.[70][71]
I 1988 blev han kæreste med Birgitte Vollerslev, men forholdet sluttede igen samme år.[38][72]
Han havde et kort forhold til tv-værten Nina Klinker Stephensen i 1990, som han mødte på Aarhus Universitet.[38][73]
Kronprins Frederik var i forhold med Malou Aamund fra 1990-1992. Om natten den 1. januar 1992 blev parret stoppet af politiet i kronprinsens bil i påvirket tilstand. Begge blev sigtet for spirituskørsel, men kun Aamund fik en bøde på 4000 kr., da kronprinsen var dækket af sin kongelige immunitet.[70] Episoden udløste stor kritik af kronprinsen og forholdet stoppede umiddelbart efter.[38][74]
Fra omkring 1994 var han kæreste med modellen Katja Storkholm.[75] Storkholm bekræftede parrets brud den 16. oktober 1996.[74][38] [76].
Som kronprins havde Frederik et forhold med Maria Montell fra omkring 1996. Hun flyttede sammen med ham på Amalienborg i 1998, men samme år stoppede forholdet.[38][77]
I 1999 blev han kæreste med Bettina Ødum. I sommeren 2000 blev hun fotograferet topløs på en båd ved Saint Tropez i Middelhavet, der blev bragt som forside på Se og Hør. Dette diskvalificerede hende ifølge flere til at blive landets fremtidige dronning. Forholdet stoppede officielt i marts 2001.[78][79]
Mary Donaldson
[redigér | rediger kildetekst]

Kronprins Frederik mødte Mary Elizabeth Donaldson, marketingskonsulent, den 16. september 2000 på ’Slip Inn’[80], en bar, på Sussex Street i Sydney, Australien under De Olympiske Lege.[81] Kronprinsen var på baren med sin bror, Prins Joachim, sin fætter Prins Nikolaos af Grækenland, (daværende) Kronprins Felipe af Spanien, og Prinsesse Märtha Louise af Norge. Felipe kendte Marys rumbo, som inviterede Mary.[82] Donaldson og Frederik mødtes efterfølgende flere gange i løbet af OL-perioden[83] og indledte herefter et langdistanceforhold, hvor Frederik flere gange foretog rejser til Sydney. Grundet parrets store hemmeligholdelse af forholdet fandt den danske presse først frem til Donaldson i begyndelsen af november 2001, hvor blade som Se & Hør udloddede 10.000 kroner for at få et billede af parret sammen.[84] Donaldson mødte for første gang dronning Margrethe og prins Henrik i foråret 2002 og hun flyttede i juni 2002 til København.[84] Parret optrådte til flere private sammenkomster i Danmark i løbet af sommeren 2002, og et kys mellem dem blev foreviget af den danske presse på Sandy Bay i Hobart samme sommer.[85][38]
Den 24. september 2003 meddelte Kongehuset at Dronning Margrethe 2. i forbindelse med et kommende statsråd, den 8. oktober 2003, havde planer om at give sin velsignelse til et ægteskab mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson.[85] Kronprinsen havde friet til Donaldson og givet hende en forlovelsesring med en diamant i emerald-snit og to rubin-baguetter i emerald-snit, med farver svarende til det danske flag.[86] Parret annoncerede deres forlovelse ved et pressemøde den 8. oktober 2003 på Fredensborg Slot og annonceringen blev efterfulgt af en statsrådsmiddag.[87][88][89]
Kronpris Frederik blev gift med Mary Donaldson den 14. maj 2004 i Vor Frue Kirke, København. Bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.[90][91] Parret har sammen fire børn; Kronprins Christian (f. 15. oktober 2005), prinsesse Isabella (f. 21. april 2007), og tvillingerne prins Vincent, (f. 8. januar 2011) og prinsesse Josephine (f. 8. januar 2011).
Personlige interesser
[redigér | rediger kildetekst]Videnskabelig forskning, klimaforandringer og bæredygtighed
[redigér | rediger kildetekst]Frederik har stor interesse i videnskabelig forskning, klimaforandringer og bæredygtighed.[93] Angående hans engagement indenfor bæredygtighed, blev han i 2010 interviewet af Financial Times og CNN International's Future Cities-kampagne.[94][95] Han har deltaget i ekspeditioner, forums og events relateret til klimaet,[94][96][97][98] og har repræsenteret Danmark og promoveret dansk vedvarende energi.[99][100][101] Som kronprins var han sammen med kronprins Haakon af Norge og kronprinsesse Victoria af Sverige, forfatter til bogen Kongelig Polartokt (2009), som omhandler klimaudfordringerne, med forord af Kofi Annan.[102][103][104] I 2010 skrev han forordene til gymnasieundervisningsbogen Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland.[105] Gennem sin og sin hustrus fond, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond, støtter han bl.a. videnskabelige formål, såsom ekspeditioner.[106]
Sport og sundhed
[redigér | rediger kildetekst]
Kong Frederik er stor fortaler for dansk deltagelse i sport.[107] Han er protektor og æresmedlem af flere sportsorganisationer,[108][109][110][111] og tidligere medlem af Den Internationale Olympiske Komité.[112] Han er fortaler for sundhed og fysisk aktivitet i det danske samfund.[113][114][115]
Frederik er en anerkendt sportsmand,[116] og har fuldført maratonløb i København, New York, og Paris, med bedste tid værende 3:06:49 ved Copenhagen Marathon i 1994.[117][118][119][120] I 2013 fuldførte han KMD Ironman Copenhagen i tiden 10:45:32 og han blev den første kongelige til at fuldføre en Ironman.[121] I 2013 fuldførte kronprinsen også det franske cykelløb La Marmotte (174 km over Tour de France-bjerge som Col de Galibier og Alpe d’Huez) i tiden 8:35:51.[122] Kronprinsen fuldførte Royal Oak Triathlon i Jels i 2013[123] og Øresund Triathlon i 2014[124] og 2017[125]. I 2015, udover sin deltagelse i Vasaloppet, fuldførte han også de svenske Vätternrundan (300 km cykling), Vansbrosimningen (3 km svømning i en svensk elv)[126] og Lindingöloppet (30 km terrænløb).[127] Samme år deltog kronprinsen også i det danske adventurerace Yeti Adventure Challenge Master i Silkeborg.[128]
Frederik er erfaren kapsejler og har deltaget i konkurrencesejladser primært i bådklasserne Drage og Farr 40 som skipper.[129] Ved Dragon European Championship i 2003, hvor 51 både deltog, var kronprinsen og hans crew i front efter fire ud af seks sejladser; de endte på fjerdepladsen.[130] Ved Farr 40 World Championship i 2008 med 33 deltagende både, kom Frederik og hans Crew også på fjerdepladsen.[131][132] Han blev hurtigste skipper med sin båd ‘Nanoq’ ved Cup Fyn i 2010,[133][134][135] og han blev nummer fire ved DM i dragesejlads med 25 deltagende både i 2011.[136][137] I 2014 vandt kronprinsen kapsejladsen Les Voiles de Saint Tropez i bådklassen TP52 sammen med sin femten mand store besætning.[138] I 2016 vandt kronprinsen sammen med sit Team Nanoq den australske kapsejlads Hamilton Island Race Week.[139]
I 2016, angående de Olympiske Lege i Rio, fortalte Frederik til pressen, at han ikke fortrød at han ikke havde forfulgt sine drømme om at selv at deltage i OL efter at have mødt sin hustru. Han havde tidligere udtalt at han havde ønske om at træne og konkurrere, men at dette ville kræve at han begrænsede sine aktiviteter og fokuserede på træning; i stedet valgte han at prioritere andre aspekter af sit liv.[140] I oktober 2016 måtte Frederik aflyse sin medvirken ved en royal reception for de danske olympiske og paralympiske atleter, da han havde slået sin ryg i forbindelse med at have hoppet på trampolin med sin ældste søn.[141] Han blev i september 2018 opereret for en diskusprolaps.[142]
Frederik har deltaget i flere langrendsløb; han deltog i det 90 kilometer lange svenske Vasaloppet, verdenens ældste langrendsløb, i 2012,[143][144] 2013,[145][146] 2014,[147] og 2015.[148][149] I 2016 og 2017 deltog han i det norske 54 kilometer lange Birkebeinerrennet sammen med norske kronprins Haakon.[150][151] I 2016 deltog kronprinsen også i verdenens hårdeste skiløb; Arctic Circle Race i Sisimiut i Vestgrønland. Løbet på 160 km. langrend foregik i tre etaper over tre dage med to overnatninger og kronprinsen nåede i mål som nummer 52 ud af 159 med tiden 16:09:17.[152][153][154][155]
Internationale Olympiske Komité
[redigér | rediger kildetekst]
Den 9. oktober 2009 blev kronprins Frederik valgt ind som medlem af den Internationale Olympiske Komité (IOC), hvor han overtog fra det tidligere danske medlem, Kaj Holm, som havde nået aldersgrænsen.[156] Kronprinsens kandidatur blev mødt med skepsis fra den danske offentlighed, da kronprinsen ville blive medlem af en semi-politisk komité sammen med flere personer, der var under mistanke eller såfremt dømt for kriminelle handlinger.[157] En anden bekymring var, hvorvidt kronprinsens loyalitet lå hos hans hjemland og regering, som den danske grundlov foreskriver, eller hos den Internationale Olympiske Komité, som medlemmer indsværges i.[157] Kronprinsen blev tildelt en speciel observant-status i Danmarks Idrætsforbund (DIF), hvilket tillod ham at arbejde som IOC-medlem uden at have politisk magt.[158]
Frederik udtrykte for første gang interesse i at blive IOC-medlem under de olympiske lege i Atlanta i 1996 og ved annonceringen af Niels Holst-Sørensens afgang som dansk IOC-medlem i 1998, blev kronprinsen af medierne nævnt som mulig arvtager.[159][160] Kronprinsen ønskede at blive medlem for at promovere en aktiv livsstil blandt unge. Han blev fravalgt grundet manglende sportspolitisk erfaring, men blev kontaktet ved Holms afgang, hvor lobbyarbejde og undervisning i formidling blev igangsat.[161][162] Han blev valgt ind som IOC-medlem i 2009 for en 8-årig periode med 77 stemmer for og 7 imod under et IOC-topmøde i Bella Center, København.[163][164] Han erklærede samtidig, at han ville afsige sit medlemskab, når han tiltrådte den danske trone.[165]
I 2012 i forbindelse med OL i London bar Frederik den olympiske fakkel gennem Notting Hill, et nabolag i Vestlondon.[166]
I 2016 modtog Frederik kritik, da han stemte imod kulturminister Bertel Haarder og et flertal i Folketingets ønske om at udelukke Rusland fra at deltage i OL i 2016 grundet anklager og mistanker om statsstøttet doping.[167][168]
Den 19. juni 2017 annoncerede kronprinsen at han var blevet genvalgt for endnu en 8-årig periode.[169][70] I juni 2021 annoncerede han dog at han ville træde tilbage som medlem af den Internationale Olympiske Komité ved komiteens årlige forsamling inden OL i 2020s afholdelse, da han ønskede at prioritere øvrige daglige pligter.[170]
Royal Run
[redigér | rediger kildetekst]
Royal Run blev arrangeret i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag og blev afholdt for første gang den 21. maj 2018.[171] I Danmarks fem største byer; Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København, kunne tilmeldte løbe to distancer; One Mile (1,609 km) og 10 km.[172] Kronprinsen selv løb One Mile i fire af byerne og 10 km. i København, og ca. 70.500 personer deltog i løbet, hvilket var rekord for største tilmelding til et dansk løbearrangement.[173][171] Løbearrangementet var ment som engangsbegivenhed, men grundet overvældende tilmelding og positiv modtagelse fra deltagere og publikum, blev Royal Run en årlig tilbagevendende begivenhed og er blevet afholdt hvert år siden 2018 (med undtagelse af 2020) med skiftende værtsbyer. Der er tradition for at medlemmer af kongefamilien deltager og løber med på de forskellige distancer i forskellige værtsbyer.
Ekspeditioner
[redigér | rediger kildetekst]Den 29. juni 1986, som 18-årig, deltog kronprinsen i en to måneder lang ekspedition til Mongoliet og Kina sammen med en filmhold ledet af senere hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Ekspeditionens mål var at finde og skildre torgut-nomadernes liv.[174][175]
I slutningen af 1998 blev kronprins Frederik tilbudt at blive en del af en ekspedition, der skulle markere 50-året for Siriuspatruljens etablering i Nordøstgrønland.[176] Ekspeditionen havde været flere år undervejs, men blev først finansieret i 1998 gennem en aftale med et filmselskab. Ekspeditionen blev filmet og udgivet som en dokumentar på seks afsnit, der blev sendt på TV 2 med titlen Expedition Sirius 2000.[177] Kronprinsen indledte ekspedition ‘Sirius 2000’ den 11. februar 2000 med fire tidligere Sirius-mænd, en filmfotograf og 42 slædehunde.[178] Ekspeditionen gik fra Qaanaaq i vest, nord om den grønlandske indlandsis til Siruspatruljens hovedbase, Daneborg, i øst, 2.800 kilometers rejse over fire måneder.[179] Den 31. maj 2000 nåede ‘Sirius 2000’ frem til Daneborg, fem dage efter kronprinsens 32 års fødselsdag.[180][181][182]

Skildringer
[redigér | rediger kildetekst]I december 1998 medvirkede kronprins Frederik sammen med daværende sportsdirektør Morten Stig Christensen i TV 2s portrætprogram Kronprins af tiden - Årets dansker, som med 3,5 millioner seere blev et af de mest sete tv-programmer det år. [183]
I 2009 kommenterede Kunstnerduoen Surrend satirisk kronprins Frederiks IOC-kandidatur med en provokerende plakat.[184]
Nørrebro Teater kombinerede i 2014 standup og teatrets fortælleform i den satiriske komedie Kronprinsen og Danmark, hvor Mick Øgendahl spillede kronprinsen.[185][186]
I 2013 blev det annonceret at filminstruktør Christian Tafdrup var i gang med at udarbejde et manuskript til en såkaldt biopic (biographical motion picture, biografi-film, red) om Kronprins Frederik med titlen Frederiks unge år.[187] Filmen blev annonceret til at skulle skildre kronprinsens liv fra omkring 1992 og frem til hans møde med Dronning Mary i 2000.[188] I 2014 blev dele af manuskriptet lækket til det danske ugeblad, Se & Hør, hvor bladet valgte at fokusere på opsigtsvækkende scener omhandlende sex og stoffer.[188] Tafdrup blev efterfølgende truet med sagsanlæg fra Rigmor Zobel, som i udkastet til manuskriptet angiveligt tog stoffer med kronprinsen.[188] TV 2 og Det Danske Filminstitut trak kort efter lækagen deres støtte til filmprojektet, da TV 2 ikke ønskede at ødelægge deres velvillige samarbejde med Kongehuset eller at sætte Kongehuset i et dårligt lys.[188] Projektet blev officielt skrinlagt i 2015. Kongehuset kommenterede aldrig på annonceringen af filmen.[63]
Den 17. januar 2024 - blot 3 dage efter tronskiftet - udkom bogen Kongeord, hvor kong Frederik deler sine tanker om blandt andet Gud, rigsfællesskabet, klimaet og janteloven.[189]
Kontroverser
[redigér | rediger kildetekst]Nytårsnat den 1. januar 1992 blev kronprins Frederik og kronprinsens daværende kæreste, Malou Aamund, sigtet for spirituskørsel efter at de forlod en nytårsfest i kronprinsens bil i påvirket tilstand. Aamund, der ikke havde kørekort, nåede at køre 18 meter før politiet stoppede bilen, da de fandt bilens kørsel mistænkelig. Aamund og kronprinsen blev taget med på Nyropsgade Politistation, hvor begge blev sigtet for spirituskørsel.[190] Aamund blev tilkendt en bøde på 4000 kr., og mens kronprins Frederik var dækket af sin royale immunitet, udløste episoden stor kritik af kronprinsen.[191]
Under Stormen Egon d. 10. januar 2015, hvor alle større broer var lukket, krydsede kronprins Frederik Storebæltsbroen to gange i sin bil, sammen med en følgebil med livvagter, for at komme til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor han skulle deltage i en prisuddeling for sportsfolk.[192] Det blev kaldt "livsfarligt" af Sund & Bælts direktør Leo Larsen.[193] Både kronprinsen og PET beklagede efterfølgende episoden,[194] men historien blev alligevel bragt i flere internationale medier.[195] Livvagten blev i første omgang sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men sagen blev droppet igen.[70][196]
I 2016 modtog kronprinsen kritik for at være politisk, da han som medlem af Den Internationale Olympiske Komité ikke stemte for at udelukke Rusland for deltagelse ved OL grundet et omfattende og statsstøttet dopingprogram, hvilket var direkte imod den daværende regerings ønske.[29][197][198] Forud for afstemningen havde Kulturministeriet ikke kunnet få kontakt til kronprinsen for at drøfte det.[199]
I november 2023 bragte det spanske medie Lecturas billeder af den daværende kronprins sammen med den tidligere mexicanske model Genoveva Casanova i Madrid. Ifølge mediet skulle han også have sovet hos hende.[200] Episoden blev ikke kommenteret af kongehuset, mens Casanova afviste at de skulle have et romantisk forhold,[201] og sagsøgte mediet, men droppede siden sagen.[202] Historien igangsatte en diskussion om hvorvidt medier bør omtale ubekræftede historier af denne type,[203] idet eksempelvis Berlingske skrev om den,[204] mens Danmarks Radio helt undlod omtale.[205]
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Fuld officiel titel
[redigér | rediger kildetekst]Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 24. juni 1968 – 14. januar 1972: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
- 14. januar 1972 – 29. april 2008: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
- 29. april 2008 – 14. januar 2024: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark, Greve af Monpezat
- 14. januar 2024 - nu: Hans Majestæt Kong Frederik 10. af Danmark, Greve af Monpezat
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Nationale dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1972)[207][208]
Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (2004)[207][208]
Udenlandske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]Belgien: Storkors af Leopolds Orden (B.L.1.) [209]
Brasilien:
- Storkors af Sydkorsorden (Br.S.K.1.)
- Storkors af Rio Branco Orden (Br.R.B.1.)
Bulgarien: Stara Planina Orden, 1. kl. (Bu.S.P.1.)
Chile: Den chilenske Fortjenstordens storkors (Ch.F.1.)
Egypten: Den egyptiske Nilordens kæde (Æ.N.1.) [210]
Estland: Storkors af Terra Mariana Orden (Est.T.M.1.)
Finland:
- Storkors af den Hvide Roses Orden (Fi.H.R.1.)
- Med kæde (2025)[211]
Frankrig:
Storkors af Ordre National du Mérite (Nationale Fortjenstorden, red.) (F.N.F.1.)
Grækenland:
Storkors af Æresordenen (Gr.Æ.1.)
Holland:
- Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (Ne.L.1)
- Medalje til minde om Kong Willem-Alexanders kroning 2013 (Ne.Krm.2013)
Island:
Storkors af Den Islandske Falkeorden (I.F.1.)[207]
Italien: Storkors af Fortjenstordenen (It.F.1.)
Japan: Ridder Storkors af Krysantemum Orden (J.Krys)
Jordan: Storkors af den jordanske Renaissance Orden (Jo.Re.1.)
Letland:Storkors af De Tre Stjerners Orden (Le.S.1.)
Luxembourg: Ridder Storkors af Adolph af Nassaus civile og militære Fortjenstorden (N.A.1.)
Nepal: Storkors af Ojaswi Rajanya Orden
Norge:
Storkors af Sankt Olavs Orden (1990)[207][212] (N.St.0.1.)
- Med kæde (2024)
Rumænien: Storkors af Stjerne Orden (R.Stj.O.1.)
Spanien: Storkors af Isabella den Katolske Orden (Sp.I.K.D.1)
Sverige:
Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1993)[207]
- Med kæde (2024)
- Modtager af Kong Carl XVI Gustaf's 70 års Fødselsdagsmindetegn
Thailand: Ridder Storkors af Chula Chom Klao Orden (S.C.K.1)
Tyskland: Storkors af Forbundsrepubliken Tysklands Fortjenstorden (Ty.F.R.F.1)
Våbenskjold og navnetræk
[redigér | rediger kildetekst]-
Kongeflaget
-
Monogram som konge[213]
-
Personligt monogram som kronprins, designet af dronning Margrethe 2.
-
Monogram brugt af kong Frederik og dronning Mary som kronprinspar
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Andersen, Jens (2017). Under bjælken: Et portræt af Kronprins Frederik. København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-21436-9.
- Andersen, Jens (2024). Kongeord (1. udgave). Politikens Forlag. ISBN 9788740092776.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Her er kong Frederiks valgsprog". TV 2 Nyhederne.
- ^ Frederik 10. er nu konge af Danmark | Indland | DR
- ^ Nu er kong Frederik Danmarks regent - TV 2
- ^ Dronningen er abdiceret: Nu er Frederik konge af Danmark – Ekstra Bladet
- ^ a b HM Kongen på Kongehusets hjemmeside
- ^ a b Husker du? Sådan så det ud, da kong Frederik blev student | SE og HØR
- ^ a b c H.M. Kongen
- ^ a b H.M. Kongen
- ^ Royal Run
- ^ a b c Se historisk foto fra kronprins Frederiks fødsel i farver for første gang: Såååå stor! | Kultur | DR
- ^ Jones, B. (2022). Dictionary of World Biography: Ninth edition. ANU Lives Series in Biography. ANU Press. s. 387. ISBN 978-1-76046-552-0.
- ^ Paxton, J. (2016). The Statesman's Year-Book 1972-73: The Encyclopaedia for the Businessman-of-the-World. The Statesman's Yearbook. Palgrave Macmillan UK. s. 855. ISBN 978-0-230-27101-2.
- ^ H.K.H. Prins Joachim
- ^ Andersen 2017, s. 15.
- ^ Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 119-123. ISBN 978-87-7070-014-6.
- ^ Hindø & Boelskifte 2007, s. 130-131.
- ^ Andersen 2017, s. 12.
- ^ Frederik 9.'s sidste dage: Sådan gik det til, da Margrethe blev dronning
- ^ a b Andersen 2017, s. 76-77.
- ^ Andersen 2017, s. 35-36.
- ^ Andersen 2017, s. 64.
- ^ Andersen 2017, s. 65-66.
- ^ Andersen 2017, s. 68-69.
- ^ Andersen 2017, s. 70.
- ^ Andersen 2017, s. 78.
- ^ Andersen 2017, s. 85-86.
- ^ Andersen 2017, s. 87-89.
- ^ 10 gange Frederik har ryddet forsiderne. DR. Hentet 17/1-2024
- ^ a b 'Når vi snakker om Frederiks folkelighed, så er vi også nødt til at sige, at der har været en del ups'ere'. DR. Hentet 17/1-2024
- ^ Andersen 2017, s. 94-96.
- ^ Andersen 2017, s. 123-124.
- ^ Andersen 2017, s. 136-137.
- ^ Andersen 2017, s. 136-138.
- ^ Andersen 2017, s. 139.
- ^ Andersen 2017, s. 147.
- ^ Andersen 2017, s. 149-151.
- ^ Andersen 2017, s. 177.
- ^ a b c d e f g Kronprins Frederik. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
- ^ "Kronpris Frederik udnævnt som årets æresalumne". AU Gustus (2008-03). s. 18. Hentet 25-08-2015.
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dengang-kronprinsen-overtog-p3-det-var-en-vild-dag
- ^ Andersen 2017, s. 224.
- ^ H.K.H. Kronprinsen Arkiveret 14. januar 2024 hos Wayback Machine. Kongehuset.dk. Hentet 9/2-2021
- ^ a b Andersen 2017, s. 237.
- ^ Årets Dansker 2000: Kronprins Frederik. Ugens Gallup nr. 24 2000. Gallup
- ^ a b Andersen 2017, s. 81-82.
- ^ Andersen 2017, s. 168.
- ^ TV: Her holder kronprinsen vejret i to minutter under vand
- ^ Frømænd stormer fødselsdagsshow: De er kronprinsens anden familie | Film & serier | DR
- ^ Andersen 2017, s. 179.
- ^ Andersen 2017, s. 188.
- ^ Andersen 2017, s. 190-191.
- ^ Andersen 2017, s. 192-193.
- ^ "Kronprins Frederik ind på Forsvarsakademiet". Politiken. 15 maj 2001. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
Kronprins Frederik tager efter sommerferien plads i undervisningslokalerne på Forsvarsakademiet i København. Kronprinsen skal gennemføre en et-årig uddannelse, som vil kvalificere ham til orlogskaptajn i søværnet, ligesom han får titel af major i hæren og flyvevåbnet. Ifølge kommandørkaptajn Jens Claus Hansen begynder kronprinsen sin uddannelse i august og slutter omkring 1. juli næste år. Han skal undervises sammen med militære ledere fra de tre værn: hæren, søværnet og flyvevåbnet.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kronprins Frederik afslutter sin uddannelse som konge". Politiken. 28 juni 2002. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
Kronprins Frederik afsluttede fredag formiddag sin etårige militære lederuddannelse på Forsvarsakademiet. Han fik overrakt sine eksamenspapirer i Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne, hvor også regentparret var til stede. Kronprinsen har med sin eksamen kvalificeret sig til udnævnelse til orlogskaptajn i søværnet, samt major i hæren og flyvevåbnet.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "H.K.H. Kronprins Frederik udnævnes". Forsvaret. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
I perioden 2001 og 2002 gennemgik Kronprinsen videreuddannelsestrin II for ledere ved Forsvarsakademiet. Kronprinsen blev i 2002 major af reserven i Hæren og Flyvevåbnet samt orlogskaptajn i Søværnet. Kronprinsen er stadig aktiv i forsvaret og var i perioden 2002–2003 sagsbehandler ved forsvarskommandoen og fra 2003 lærer ved Forsvarsakademiet, Institut for Strategi.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Værnsfælles Forsvarskommando (9. april 2015). "To særlige udnævnelser i Forsvaret". Hentet 16. april 2015.
- ^ https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/hans-majestat-kong-frederik-10.-udnavnt-til-admiral-og-firestjernet-general/
- ^ https://forsvarshistorien.dk/en-konge-der-har-tjent-sine-sporer/
- ^ "Read HM The Queen's New Year Address 2023". kongehuset.dk. 31. december 2023.
- ^ Hendes Majestæt Dronningen abdicerer - Statsministeriet
- ^ Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar | Indland | DR
- ^ Program for tronskiftet
- ^ a b "Statsråd". kongehuset.dk. 12. januar 2024.
- ^ a b "ÅBR nr 46 af 14/01/2024, Åbent brev om Kong Frederik den Tiendes tronbestigelse, Statsministeriet". Retsinformation. Hentet 20. april 2024.
- ^ a b https://www.kongehuset.dk/nyheder/kongeparret-besoeger-sverige-norge-faeroeerne-og-groenland
- ^ https://www.kongehuset.dk/nyheder/statsbesoeg-fra-island-17800
- ^ https://www.kongehuset.dk/nyheder/statsbesoeg-fra-den-arabiske-republik-egypten
- ^ a b https://www.kongehuset.dk/nyheder/statsbesoeg-til-finland-og-frankrig-samt-tiltraedelsesbesoeg-til-japan-i-foraaret-2025
- ^ "Ambassadørmodtagelse". kongehuset.dk. DEN KONGELIGE CIVILLISTE. Hentet 12. maj 2019.
- ^ a b c d https://www.euroman.dk/samfund/de-farverigeste-punkter-paa-kronprins-frederiks-rejse-mod-de-50-aar/4721945
- ^ Galleri: Frederiks gamle flammer. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
- ^ 46 år - Se Kronprins Frederiks liv i 46 billeder. Berlingske. Hentet 9/2-2022
- ^ Husker du - Kronprins Frederiks jagt efter kærligheden. Billed Bladet. Hentet 9/2-2022
- ^ a b Derfor droppede Frederik danske kvinder. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
- ^ Hvor blev Katja Storkholm af?. magasinetliv.dk. Hentet 9/2-2022
- ^ Andersen 2017, s. 228.
- ^ Susse Wassmann (23. januar 2018), Maria Montell om forholdet til kronprinsen: ”Han var meget mere klar end mig, da vi blev kærester”, Femina, hentet 14. april 2021
- ^ Topløs Bettina aldrig dronning. Ekstra Bladet. Hentet 9/2-2022
- ^ Frederik fortsatte romancen trods Mary: Bettina var der stadig. Se og Hør. Hentet9/2-2022
- ^ https://www.theage.com.au/world/sydney-lass-plays-lady-in-waiting-20021105-gdur9z.html
- ^ Magnay, Jacquelin (5. november 2002). "Sydney lass plays lady in waiting". The Age. Hentet 11. juli 2012.
- ^ https://royalcentral.co.uk/europe/denmark/how-mary-met-fred-olympics-and-royal-love-stories-60357/
- ^ Andersen 2017, s. 284-285.
- ^ a b Andersen 2017, s. 308-316.
- ^ a b Andersen 2017, s. 318-319.
- ^ https://web.archive.org/web/20150523054559/http://royalweddings.hellomagazine.com/prince-william-and-kate-middleton/galeria/20100922403/kate-middleton/prince-william/rings/1/5/#ancla
- ^ Andersen 2017, s. 321.
- ^ "Crown jewels: The fabulous rings which sealed the love of Europe's royal couples". Hello. 12. september 2010. Arkiveret fra originalen 23. maj 2015. Hentet 12. juli 2012.
- ^ https://www.seoghoer.dk/kongelige/18-aar-siden-frederik-og-marys-hemmelige-frieri
- ^ "The Crown Prince Couple". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 18. juni 2012. Hentet 11. juli 2012.
- ^ "HRH Crown Princess Mary". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 14. juni 2012. Hentet 11. juli 2012.
- ^ "The Crown Prince Couple of Denmark visits ESO's Paranal Observatory". ESO. Arkiveret fra originalen 22 december 2019. Hentet 2 april 2013.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Ekstra Bladet (4 december 2009). "The Crown Prince Focusing on Climate Change". ekstrabladet.dk. JP/Politikens Hus A/S. Arkiveret fra originalen 10 marts 2016. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b Harvey, Fiona (27 marts 2010). "Europe's royals as climate activists". Financial Times Magazine. Arkiveret fra originalen 10 december 2022. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Renovating a palace in Copenhagen". CNN. Arkiveret fra originalen 1 juli 2011. Hentet 3 juli 2011.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ www.billedbladet.dk Arkiveret 7 April 2012 hos Wayback Machine. www.billedbladet.dk (22 September 2009). Retrieved on 14 September 2011.
- ^ www.billedbladet.dk Arkiveret 26 February 2012 hos Wayback Machine. www.billedbladet.dk (27 May 2009). Retrieved on 14 September 2011.
- ^ msndk.starlounge.com Arkiveret 16 December 2009 hos Wayback Machine. msndk.starlounge.com. Retrieved on 14 September 2011.
- ^ Møller, Michael Frank (5 January 2010). "Kronprinsen: Royal charmeoffensiv" Arkiveret 20 December 2014 hos Wayback Machine. www.seoghoer.dk. Retrieved on 14 September 2011.
- ^ "Danish crown prince hopes for more cultural exchanges with China" Arkiveret 17 October 2012 hos Wayback Machine. People's Daily (25 June 2010). Retrieved on 14 September 2011.
- ^ DBDH – Crown Prince Frederik leads the way to Ukraine Arkiveret 22 March 2012 hos Wayback Machine. Dbdh.dk. Retrieved on 14 September 2011.
- ^ "Tre tronarvinger med felles bokprosjekt: Kongelig polartokt (Pressesenter – Fakta) – Cappelen Damm". Cappelendamm.no. Arkiveret fra originalen 1 august 2013. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Climate and the environment". kongehuset.no. 22 februar 2010. Arkiveret fra originalen 2 april 2012. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kongelig polartokt, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Victoria og Kronprins Haakon (Dokumentar og fakta – Natur og friluftsliv) – Cappelen Damm". Cappelendamm.no. Arkiveret fra originalen 3 oktober 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Bøger om Grønlands natur fra Aarhus Universitet til den grønlandske gymnasiale undervisning" [Books on Greenland's Nature from Aarhus University to the Greenlandic High school Curriculum]. Arkiveret fra originalen 27 april 2010. Hentet 7 juni 2010.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Skabelon:Unbulleted list citebundle
- ^ "Danmarks sportsprins modtog 4,5 millioner kroner". Billed Bladet. 14 oktober 2010. Arkiveret fra originalen 7 april 2012. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Simon Staun (21 marts 2009). "Kronprins bliver æresmedlem af DTF". Fyens.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Altinget: Forsvar". Forsvar. 26 december 2003. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "FAKTA: Kronprinsens 27 protektioner". Avisen.dk. 22 maj 2018. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024 – via Ritzau.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Får Red Barnet, Jægerforbundet og Røde Kors nu en konge som protektor? Her er kronprinsparrets mange kasketter". Altinget.dk. 3 januar 2024. Arkiveret fra originalen 6 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "spn.dk". spn.dk. 9 oktober 2009. Arkiveret fra originalen 8 oktober 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "WEB-TV: Kongelige mavebøjninger i Hareskoven – Villabyerne". Gentofte.lokalavisen.dk. 8 juni 2009. Arkiveret fra originalen 3 marts 2016. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Billed-Bladet – Her får kronprins Frederik et uventet kram". Billedbladet.dk. 25 juni 2010. Arkiveret fra originalen 7 april 2012. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "July 2010 – Embassy of Denmark South Africa". Ambpretoria.um.dk. Arkiveret fra originalen 19 juli 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "kronprinsparret.dk". kronprinsparret.dk. 19 marts 2007. Arkiveret fra originalen 28 september 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Som skabt for hinanden - Frederik. Berlingske. Hentet 9/2-2022
- ^ https://www.bt.dk/oevrig-sport/ukuelig-kronprins-frederik-kastede-op-to-gange-og-loeb-videre
- ^ Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnetHello
- ^ "Frederik of Denmark: The Unknown Heir". hola.com (spansk). Hello!. 6 november 2007. Arkiveret fra originalen 24 oktober 2012. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kronprins Frederik gennemfører ironman i god stil". 18 august 2013. Arkiveret fra originalen 31 december 2014. Hentet 28 november 2016.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://jyllands-posten.dk/international/europa/article5708783.ece
- ^ https://www.jels.dk/nyheder_vis.php?id=1371368544
- ^ https://www.berlingske.dk/samfund/se-billederne-kronprins-frederik-i-maal-efter-dagens-triatlon
- ^ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/se-billederne-sej-kronprins-frederik-imponerer-igen
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/kronprinsen-tilbagelaegger-tre-kilometer-i-de-svenske-elve-paa-45-minutter
- ^ https://underholdning.tv2.dk/royale/2015-09-26-kronprinsen-klarer-svensk-manddomsproeve
- ^ https://www.tvmidtvest.dk/silkeborg/kronprinsen-til-midtjysk-adventurerace
- ^ Bernard Schopfer (3 juni 2010). "sailing.org". sailing.org. Arkiveret fra originalen 22 maj 2018. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Skabelon:Unbulleted list citebundle
- ^ "farr40worlds.com". 2008.farr40worlds.com. Arkiveret fra originalen 10 august 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "sailing.org". sailing.org. 20 april 2008. Arkiveret fra originalen 19 marts 2012. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "De hurtigste både er i mål – fyens.dk – Rundt om Fyn". fyens.dk. Arkiveret fra originalen 28 september 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ af Heidi Callesen. "tv2fyn.dk". tv2fyn.dk. Arkiveret fra originalen 29 september 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Fynes (29 maj 2010). "All Winners of Fyn Cup Found". fyens.dk. Jysk Fynske Medier P/S. Arkiveret fra originalen 22 maj 2018. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ http://www.danishdragons2011.dk/Results/DRDAG_2_4.htm (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Kronprins tæt på bronze i DM i dragesejlads". 14 august 2011. Arkiveret fra originalen 27 december 2013. Hentet 28 november 2016.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://politiken.dk/sport/art5544794/Kronprinsen-vinder-prestigefuld-kapsejlads-%C2%BBDer-er-ikke-blevet-givet-ved-d%C3%B8rene%C2%AB
- ^ https://www.baadmagasinet.dk/nyheder/kapsejlads-2/25988-kronprins-frederik-og-team-nanoq-vinder-hamilton-race-week-se-video
- ^ Davis, Caris (30 juli 2016). "Danish Crown Prince Frederik Has No Regrets About Casting Off His Olympic Dreams". People. Arkiveret fra originalen 15 juli 2021. Hentet 15 juli 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Danish Crown Prince Frederik, husband of Aussie Princess Mary, fractures spine on trampoline". 9 News. 15 oktober 2016. Arkiveret fra originalen 19 juli 2021. Hentet 19 juli 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/kronprins-frederik-er-blevet-opereret-diskusprolaps
- ^ "Kronprins Frederik løber Vasaløbet". Skiferie. 29 februar 2012. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Nielsen, Christian Steffens (4 marts 2012). "Kronprins Frederik slog Pippa overlegent". Berlingske.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Puccio, Giovanni (27 februar 2013). "Vasaloppet confirms: H.R.H. Crown Prince Frederik of Denmark skis Vasaloppet again this year". Worldloppet – Ski Around the World. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kronprinsen blev nummer 4136". nyheder.tv2.dk. 3 marts 2013. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kronprinsen kæmpede sig igennem Vasaløb". Avisen.dk (norsk). 2 marts 2014. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024 – via Newspaq.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Mikkelsen, Jeppe Melchior (8 marts 2015). "Fire på stribe: Frederik gennemførte Vasaløbet". www.bt.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kronprinsen er blevet en halv time hurtigere". Jyllands-Posten. 8 marts 2015. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Carlson, Camilla (19 marts 2016). "Kronprinser i hård duel: Frederik blev slået på fjeldet". nyheder.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://www.nrk.no/innlandet/hadde-ikke-kontroll-pa-konkurrenten-1.13433778
- ^ https://underholdning.tv2.dk/royale/2016-04-04-kronprins-frederik-i-maal-i-verdens-haardeste-skiloeb-saadan-klarede-han-sig
- ^ https://www.sermitsiaq.ag/sport/se-billeder-kronprins-frederik-til-arctic-circle-race/516316
- ^ Bleeg, Maria Thuesen (3 april 2016). "Verdens hårdeste skiløb: Kronprins Frederik nummer 49 efter dag to". underholdning.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Grønbech, Jens (1 april 2016). "Kronprins Frederik klar til sit livs udfordring". underholdning.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 14 januar 2024. Hentet 14 januar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Jørgensen, Lars (30 september 2009). "Denmark's Olympic Fall". Information. Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 7 oktober 2020. Hentet 26 juni 2017.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b Villemann, Trine (9 oktober 2009). "High Stakes on the Future of the Royal Family". information.dk. Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 8 oktober 2020. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Vangkilde, Jesper (14 januar 2012). "The Crown Prince Circumvents the Rules". politiken.dk. Politiken. Arkiveret fra originalen 8 april 2023. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://www.idan.dk/nyheder/kronprins-frederik-stiller-op-til-ioc/
- ^ Andersen 2017, s. 390-393.
- ^ Andersen 2017, s. 393-394.
- ^ http://www.berlingske.dk/article/20080211/sport/702110035/ Kai Holm: Kronprinsen slipper ikke for at deltage i debatten
- ^ Palle Skov (9. oktober 2009). "Kronprins Frederik valgt til IOC". DR.
- ^ Andersen 2017, s. 2408-410.
- ^ Ritzau (15 august 2009). "The Crown Prince Wants to Focus on Health in IOC". politiken.dk. Politiken. Arkiveret fra originalen 8 april 2023. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Royals making most of London Olympics". Canadian Broadcasting Corporation. 2 august 2012. Arkiveret fra originalen 12 august 2021. Hentet 12 august 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Kristensen, Kim (8 oktober 2016). "Kronprinsens kup". information.dk. Information. Arkiveret fra originalen 22 juni 2021. Hentet 4 april 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://www.berlingske.dk/samfund/kronprinsen-jeg-talte-ikke-imod-regeringen-i-dopingskandale
- ^ Top, Morten (19 juni 2017). "Crown Prince Frederik Continues in IOC". dr.dk. DR. Arkiveret fra originalen 23 juni 2017. Hentet 26 juni 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "HRH The Crown Prince steps down as active member of the International Olympic Committee". kongehuset.dk. Danish royal family. 8 juni 2021. Arkiveret fra originalen 3 december 2021. Hentet 13 juni 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b https://www.royalrun.dk/om-royal-run/historien-om-royal-run/
- ^ https://nyheder.tv2.dk/2018-05-21-saadan-forloeb-royal-run-laes-livebloggen-her
- ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-05-21-royal-run-slaar-rekord-70575-danskere-loeber-foedselsdagsloeb-med-kronprinsen
- ^ Andersen 2017, s. 79-80.
- ^ "H.M. Kongen". kongehuset.dk. The Royal House. Hentet 11 februar 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Andersen 2017, s. 304.
- ^ Andersen 2017, s. 289.
- ^ Andersen 2017, s. 304-305.
- ^ Andersen 2017, s. 258-259.
- ^ Andersen 2017, s. 272.
- ^ "D.K.H. Kronprinsparret – Ekspedition Sirius 2000". Kronprinsparret.dk. 13 januar 2005. Arkiveret fra originalen 28 september 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Den Digitale Slæderejse – Indsigt". Slaederejsen.skolemedia.dk. Arkiveret fra originalen 27 august 2011. Hentet 14 september 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Andersen 2017, s. 233.
- ^ Ritzau (29. september 2009). "Kunstnerduo gør grin med kronprinsparret". Fyens. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2009. Hentet 24. juli 2012.
- ^ Jan Eriksen (23. februar 2014). "Frederik i konge-komedie: Charmerende harmløst". BT.
- ^ Hans Bjerregaard (23. februar 2014). "Anmeldelse: Halløj i kongehuset". Ekstra Bladet.
- ^ Camilla Stockmann (7. marts 2013). "Ny film vil skildre kronprins Frederiks ungdomsår »råt og realistisk«". Politiken. Arkiveret fra originalen 9. marts 2013. Hentet 8. marts 2013.
- ^ a b c d Er tiden inde til en dansk The Crown? - Filmmagasinet Ekko
- ^ Thomas Prakash (17. januar 2024) Kong Frederik udgiver højst overraskende bogmanifest i dag DR.dk
- ^ Andersen 2017, s. 133-135.
- ^ Kronprinsens tidligere eskapader i bil: Frederik har gjort det før | BT Royale - www.bt.dk
- ^ Kronprinsens bil kørte over stormlukket bro to gange. Politiken. Hentet 13/1-2015
- ^ Et år efter bro-skandalen: Kør bare, Frede. Ekstra Bladet. Hentet 9/2-2022
- ^ Kronprinsen og PET beklager tur over lukket bro. Politiken. Hentet 13/1-2015
- ^ Kronprinsens tur over Storebæltsbroen suser verden rundt. Politiken. Hentet 13/1-2015
- ^ PET-livvagt undgår straf for at køre kronprinsen over lukket bro. TV 2. Hentet 9/2-2022
- ^ Kommentator: Dronningen er politisk pletfri, men kronprins Frederik har allerede begået sin første fejl. Altinget.dk. Hentet 17/1-2024
- ^ Trods kritik: Kronprins Frederik tager otte år mere som IOC-medlem. DR. Hentet 17/1-2024
- ^ Ministerium kunne ikke få kontakt til Kronprinsen - og så kom brøleren. TV 2. Hentet 17/1-2024
- ^ EXCLUSIVA | Genoveva Casanova y Federico de Dinamarca juntos en Madrid, las fotos de las que todos hablan. Lecturas. Hentet 18/12-2023
- ^ Afviser romantisk forhold til kronprins Frederik. Ekstra Bladet. Hentet 18/12-2023
- ^ Ekspert vurderer: Genoveva Casanova har droppet retssag. BT. Hentet 18/12-2023
- ^ Burde medier omtale billeder af kronprinsen med mexicansk kvinde? Redaktører dybt uenige. TV 2. Hentet 18/12-2023
- ^ En historie om kronprins Frederiks besøg i Madrid går verden rundt: »Det er en rigtig møgsag«. Berlingske. Hentet 18/12-2023
- ^ 'Løgn og latin': Nu reagerer DR. Ekstra Bladet. Hentet 18/12-2023
- ^ http://www.lundskov.dk/download/royal-margrethe-aner.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b c d e "H.K.H. Kronprinsen – Dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 13. august 2015. Hentet 2019-04-24.
- ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-04-24.
- ^ H.M. Kongen
- ^ "H.E. Præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten tildeles Elefantordenen". kongehuset.dk. 6. december 2024. Hentet 6. december 2024.
- ^ [1]
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.
- ^ "Royal Monogram". Detdanskekongehus (Danish Royal House Instagram). 14. januar 2024.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- H.K.H. Kronprins Frederik – Kongehuset.dk Arkiveret 19. maj 2012 hos Wayback Machine
- Panoramafotos fra brylluppet (Quicktime) Arkiveret 5. februar 2005 hos Wayback Machine
- Lov om årpenge for kronprins Frederik
- Frederik 10. på Internet Movie Database (engelsk)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Kongelige og fyrstelige titler
- Carlsberg Crown, et lejlighedsbryg i anledning af brylluppet
- Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson
Frederik 10. Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 26. maj 1968
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Margrethe 2. |
Konge til Danmark siden 2024 |
Arving: Christian |
- Elefantriddere
- Anetavler
- Nuværende statsoverhoveder
- Født i 1968
- Levende personer
- Frederik 10.
- Regenter af Danmark
- Grever af Monpezat
- Huset Glücksburg
- Personer fra København
- Officerer fra Danmark
- Søofficerer fra Danmark
- Riddere af Serafimerordenen
- Storkommandører af Dannebrog
- Storkors af Den Islandske Falkeorden
- Politologer fra Danmark
- Storkors af Sankt Olavs Orden
- Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen
- Modtagere af Nersornaat i guld
- IOC
- Personer i Kraks Blå Bog
- Alumni fra Aarhus Universitet
- Studenter fra Øregård Gymnasium
- Protestantiske monarker