Emmanuel Macron
Emmanuel Macron | |
---|---|
Frankrigs præsident | |
Nuværende | |
Overtaget embede 14. maj 2017 | |
Premierminister | Édouard Philippe (2017-2020) Jean Castex (2020-2022) Élisabeth Borne (2022-2024) |
Valgt ved | Præsidentvalget 2017 |
Foregående | François Hollande |
Andorras samfyrste | |
Nuværende | |
Overtaget embede 14. maj 2017 Sammen med Joan Enric Vives Sicília (biskoppen af Urgell) | |
Premierminister | Antoni Martí |
Repræsentant | Jean-Pierre Hugues |
Foregående | François Hollande |
Formand og grundlægger af En Marche! | |
Embedsperiode 6. april 2016 – 8. maj 2017 | |
Foregående | Parti etableret |
Efterfulgt af | Catherine Barbaroux (fungerende) Christophe Castaner |
Minister for økonomi, industri og digitale forhold | |
Embedsperiode 26. august 2014 – 30. august 2016 | |
Premierminister | Manuel Valls |
Del af | Regeringen Valls II |
Foregående | Arnaud Montebourg |
Efterfulgt af | Michel Sapin |
Vicegeneralsekretær for præsidentens stab | |
Embedsperiode 15. maj 2012 – 15. juli 2014 Sammen med Nicolas Revel | |
Præsident | François Hollande |
Foregående | Jean Castex |
Efterfulgt af | Laurence Boone |
Personlige detaljer | |
Født | Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron 21. december 1977 (47 år) Amiens, Frankrig |
Nationalitet | Franskmand |
Politisk parti | Parti Socialiste (2006–2009) Uafhængig (2009–2016) En Marche! (2016–i dag) |
Højde | 1,73 m[1] |
Ægtefælle(r) | Brigitte Trogneux (g. 2007) |
Forældre | Jean-Michel Macron og Françoise Noguès |
Mor | Françoise Noguès |
Far | Jean-Michel Macron |
Søskende | Estelle Macron, Laurent Macron |
Slægtninge | Tiphaine Auzière (steddatter), Laurence Auzière-Jourdan (steddatter), Sébastien Auzière (stedsøn) |
Bopæl | Élyséepalæet Le Touquet |
Uddannelsessted | Université Paris-Nanterre Sciences Po École nationale d'administration |
Beskæftigelse | Embedsmand Bankmand |
Medlem af | commission pour la libération de la croissance française, French-American Foundation - France |
Arbejdsgiver | Rothschild & Cie (2008-2012) |
Religion | Agnosticisme |
Udmærkelser | Den Italienske Republiks Fortjenesteorden *Storkors af Æreslegionen (2017) *Elfenbenskysten Nationalorden *Riddare av Serafimerorden (2024) *Kommandør af Order of the British Empire (2014) *Cross of the Seven Arms[2] (2024) *Serafimerordenen *Storkors af Den Nationale Fortjenstorden (2017) *Order of the British Empire *Den Nederlandske Løves Orden *Karlsprisen (2018) *Nil-ordenen *Storkors af Frelserens Orden (2017) *Storofficer af Sydkorsordenen (2012) *Republikkens orden *Sheik Zayeds orden *Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (2018) *Senegals Løve-ordenen *Leopoldordenen *Storkorset af Senegals Løve-ordenen (2018) *Fortjenstordenen *Republikkens Orden (2024) *Bath-ordenen *Ridder af Elefantordenen (2018) *Time 100 (2018) *Frelserens Orden *Mugunghwa-ordenen *Ordre National du Mérite *Concours général (1994) *Sydkorsordenen *Den Aztekiske Ørns Orden *Nassauske Gyldne Løves Husorden *Finlands Hvide Roses Orden |
Underskrift | |
Links | |
Emmanuel Macrons hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ridder af Elefantordenen 2018 |
Emmanuel Macron (født 21. december 1977 i Amiens) er en fransk politiker og præsident i Frankrig siden den 14. maj 2017. Han har tidligere i sin karriere været embedsmand og arbejdet i en investeringsbank. Han studerede filosofi ved Université Paris-Nanterre og gik på Science Po (Statskundskab) i Paris, inden han søgte optagelse på den franske eliteskole École nationale d'administration (ENA), hvorfra han dimitterede i 2004. Han var derefter ansat som embedsmand (generalinspektør – inspecteur général) i det franske finanstilsyn Inspection générale des finances (IGF). Siden skiftede han til det private erhvervsliv, hvor han i perioden 2008-2012 var ansat i investeringsbanken Rothschild & Cie Banque.
Macron tiltrådte i 2012 en stilling som økonomisk rådgiver for François Hollande i dennes første regering. I 2014 blev han udnævnt til Minister for økonomi, industri og digitale forhold i premierminster Manuel Valls' anden regering.[3] Her lykkedes det ham at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. Han trådte tilbage fra posten i august 2016[4] for at indlede sin valgkampagne frem mod præsidentvalget i 2017.[5] I november 2016 erklærede Macron, at han ville opstille som kandidat for den politiske bevægelse En Marche! (Fremad), som han havde grundlagt i april samme år. Macron fik i valgets første runde den 23. april 2017 24 % af stemmerne og dermed flest blandt de opstillede kandidater. Dermed gik han videre til anden valgrunde, hvor han mødte Marine Le Pen fra Front National (FN). Valget blev afholdt den 7. maj, her fik Macron 66 % af de gyldige stemmer. Han overtog officielt præsidentposten efter François Hollande den 14. maj 2017.[6]
Tidlige liv og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron blev født i Amiens, som søn af Jean-Michel Macron, professor i neuromedicin ved Université de Picardie Jules Verne og læge Françoise Macron-Noguès.
Han blev hovedsageligt uddannet ved Jésuites de la Providence[7] lycée i Amiens,[8] før hans forældre sendte ham til elite-skolen Lycée Henri-IV i Paris.[9] Efter at have fået sin studentereksamen her, læste Macron fra 1999 til 2001 filosofi ved University of Paris-Ouest Nanterre La Défense, hvor han fik sin DEA-grad. Omkring 1999 arbejdede Macron som assistent for Paul Ricoeur, den franske hermeneutiske filosof, som Macron assisterede i arbejdet med hans sidste vigtige bog La Mémoire, l'Histoire, l'Oubli (Hukommelsen, historien, glemslen).[10][11] Efter at have taget en kandidatgrad i offentlig administration ved Sciences Po, uddannede han sig til en embedsmandskarriere ved École nationale d'administration (ENA), hvor han blev færdiguddannet i 2004.[12]
Professionel karriere
[redigér | rediger kildetekst]Macron arbejdede som finansinspektør ved det franske økonomiministerium mellem 2004 og 2008. I 2007 arbejde han som referent for en kommission ledet af Jacques Attali, som skulle forbedre den franske vækst.[8] Macron betalte €50.000 for at købe sig selv ud af sin regeringskontrakt i 2008[13] og forlod sit rollen som embedsmand for at arbejde i investeringsbanken Rothschild & Cie Banque,[14] hvor han opbyggede en "lille formue".[14]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Macron var medlem af Parti Socialiste (PS) fra 2006 til 2009. I 2015 offentliggjorde han, at han ikke længere var medlem af socialistpartiet og nu var uafhængig.[15] Fra 2012 til 2014 var han undergeneralsekræter i Élyséepalæet, hvor han indtog en ledende rolle i Præsident Hollandes stab.[12] Han blev udpeget som Minister for økonomi, industri og digitale forhold i Manuel Valls' anden regering den 26. august 2014, hvor han efterfulgte Arnaud Montebourg.[3]
Som økonomiminister stod Macron i spidsen for at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. I februar 2015 lovede han, at regeringen ville tvinge reformerne igennem trods modstand i parlamentet.
Valgkampagne til præsidentvalget 2017
[redigér | rediger kildetekst]Den 16. november 2016 meldte Macron officielt sit kandidatur ud og gjorde klart, at hans ambition hverken var at "samle højre eller samle venstre, men at samle franskmændene."[16] Bevægelsen, som Macron skabte, fik navnet En Marche! (som også er Macrons initialer), og er progressivistisk og midtersøgende i sin natur.[16] Han bekendtgjorde, at han ønskede at sætte gang i en "demokratisk revolution" og sigtede mon at "af-blokere Frankrig".[17]
I begyndelsen fik Macron kritik for, at hans kampagne ikke byggede på noget program og savnede agenda. Den 2. marts offentliggjorde han han endelig sit formelle program i form af et 150-sider langt dokument,[18] som blev lagt ud på internettet og præsenteret under et pressemøde samme dag.[19]
Macron fik bred opbakning fra flere sider, blandt andre centristen François Bayrou fra Mouvement démocrate (MoDem), europaparlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit, miljøforskeren François de Rugy, som var opstillet fra venstrefløjspariet Europe Écologie Les Verts ved primærvalget, samt flere socialistiske parlamentsmedlemmer og ministre. Han fik også støtte fra flere centrum- og centrumhøjrepolitikere.[20] Den 9. marts passerede Macron for første gang Marine Le Pen i meningsmålingerne i første valgrunde.[21]
Frankrigs præsident
[redigér | rediger kildetekst]Macron kvalificerede sig til anden runde af præsidentvalget, som han vandt den 7. maj ved en jordskredssejr.[22] Modkandidaten fra Front National, Marine Le Pen, erkendte i løbet af valgaftenen sit nederlag.[23] Som 39-årig er Macron den yngste præsident i fransk historie og det yngste statsoverhoved i Frankrig siden Napoleon.[24][25]
Politik
[redigér | rediger kildetekst]Macron stiftede i april 2016 sin eget parti En Marche!, og gik til valg på et socialliberalt politisk partiprogram.[26][27] Han er en ivrig fortaler for europæisk samarbejde og Den Europæiske Union og Frankrigs samarbejde med Tyskland. Macron har tidligere støttet Angela Merkels flygtningepolitik.[28]
Macron er af nogle kommentatorer blevet beskrevet som socialliberal[29][30][31][32][33] og af andre som socialdemokrat.[34][35][36] Under sin tid i det franske Socialistparti hørte han til på partiets venstrefløj.[37] Hans politiske ståsted er blevet sammenlignet med den "tredje vejs" politik, sådan som den blev udført af Bill Clinton, Tony Blair og Gerhard Schröder, og hvis ledende fortaler i Frankrig har været den tidligere premierminister Manuel Valls.[38][39][40][41]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Macron er gift med Brigitte Trogneux, som er 24 år ældre end han selv, og som var hans lærer i La Providence-gymnasiet i Amiens.[42][43] Parret mødte hinanden første gang, da han som 15-årig var elev i hendes klasse; men de blev først officielt et par, da han blev 18.[44]
Macrons forældre forsøgte oprindelig at splitte parret ved at sende ham til Paris for at færdiggøre hans skole- og gymnasieuddannelse der. De mente, at forskellen i alder gjorde forholdet upassende.[9][44] Men parret blev sammen, efter at Macron var færdiguddannet, og de blev gift i 2007.
Parret bor sammen med Brigitte Trogneux's tre børn fra hendes tidligere ægteskab.[12]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Bøger
[redigér | rediger kildetekst]- Macron, Emmanuel (2016). Révolution (fransk). XO. s. 270. ISBN 9782845639669.
Artikler
[redigér | rediger kildetekst]- Emmanuel Macron (2000). "La lumière blanche du passé : Lecture de La Mémoire, l'histoire, l'oubli, de Paul Ricœur". Esprit (fransk). 8/9 (266/267): 16-31. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2016. Hentet 10. oktober 2016.
- Yves Lichtenberger; Emmanuel Macron; Marc-Olivier Padis (2007). "La réhabilitation inattendue de l'université au sein de l'enseignement supérieur". Esprit (fransk). 12. Arkiveret fra originalen 23. december 2016. Hentet 10. oktober 2016.
- Henri Guillaume; Emmanuel Macron (2007). "Enseignement supérieur, recherche, innovation. Quels acteurs ?". Esprit (fransk). 12. Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 10. oktober 2016.
- Emmanuel Macron (marts-april 2011). "Les labyrinthes du politique. Que peut-on attendre pour 2012 et après ?". Esprit (fransk): 106-115. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2016. Hentet 29. september 2016.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - Éric Suleiman (pseudonym); Patrick Weil (dir.) (2012). "Deux réformes pour mieux réguler le système financier". 80 propositions qui ne coûtent pas 80 milliards (fransk). Grasset. Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 24. marts 2017.
- Éric Suleiman (pseudonym); Patrick Weil (2012). "Cesser de faire supporter le coût de l'assurance maladie et des prestations familiales par le travail". 80 propositions qui ne coûtent pas 80 milliards (fransk). Grasset. Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 24. marts 2017.
- Emmanuel Macron (2015). "Construire une « alliance de Paris pour le climat »". Annales des Mines - Responsabilité et Environnement (fransk). 2 (78): 3. Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 8. oktober 2016.
- Emmanuel Macron (2016). "Avant-propos". Annales des Mines - Responsabilité et Environnement (fransk). 2 (82): 3. 1. Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 10. oktober 2016.
- Emmanuel Macron (2016). "La France doit être en première ligne". Inventer demain : 20 projets pour un avenir meilleur (fransk): p.89-91.
{{cite journal}}
:|pages=
har ekstra tekst (hjælp)
Forord
[redigér | rediger kildetekst]- François-Denis Poitrinal; Guillaume Grundeler (2015). "Michel Chabanel". Le Capital-Investissement – guide juridique et fiscal (fransk). Paris: Association française des investisseurs pour la croissance (AFIC)-RB. s. 834. ISBN 978-2-86325-714-2.
- Yann Algan; Thomas Cazenave (2016). "Emmanuel Macron". L'État en mode start-up (fransk). Paris: Eyrolles. s. 150. ISBN 978-2-21256-466-2.
- Anne-Marie Boutin (2016). "Emmanuel Macron". Design d'aujourd'hui 2016 : 156 créations qui font avancer le design : l'observeur du design (fransk). Paris: Dunod. s. 228. ISBN 978-2-10-073889-2.
Efterfulgte François Hollande 2012-2017 |
Frankrigs præsidenter |
Efterfulgt af Siddende |
Politiske embeder | ||
---|---|---|
Foregående: Arnaud Montebourg |
Minister for økonomi, industri og digitale forhold 2014–2016 |
Efterfølgende: Michel Sapin |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Benoît Hamon, François Fillon, Emmanuel Macron : Quelle est la taille des candidats à la présidentielle ?, hentet 25. maj 2017 (fra Wikidata).
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Sylvie Corbet and Elaine Ganley « French gov't reshuffle expels dissident ministers » Arkiveret 31. august 2014 hos Wayback Machine , Associated Press, 26 August 2014
- ^ Julien Licourt; Yohan Blavignat (30. august 2016). "EN DIRECT - Macron évite soigneusement d'évoquer sa candidature" (fransk). Le Figaro. Arkiveret fra originalen 29. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
- ^ "Macron quits to clear way for French presidential bid". BBC. 30. august 2016. Arkiveret fra originalen 24. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
- ^ "Election présidentielle 2017". French Ministry of the Interior. Arkiveret fra originalen 15. maj 2017. Hentet 25. april 2017.
- ^ "Emmanuel Macron" Arkiveret 9. maj 2017 hos Wayback Machine, Gala France. Retrieved 3 mar 2017
- ^ a b Emmanuel Macron, un ex-banquier touche-à-tout à Bercy Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine (fransk) France24 (with AFP). 27 August 2014
- ^ a b Chrisafis, Angelique (2016-07-11). "Will France's young economy minister – with a volunteer army – launch presidential bid?". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 26. juli 2018. Hentet 2017-01-27.
- ^ Guélaud, Claire (16. maj 2012). "Emmanuel Macron, un banquier d'affaires nommé secrétaire général adjoint de l'Elysée". Le Monde (fransk). Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 1. september 2017.
- ^ Wüpper, Gesche (27. august 2014). "Junger Wirtschaftsminister darf Frankreich verführen". Die Welt (tysk). Arkiveret fra originalen 3. januar 2017. Hentet 29. april 2017.
- ^ a b c "Renee Kaplan, Who is the hot new French Economy Minister". Arkiveret fra originalen 9. september 2016. Hentet 24. marts 2017.
- ^ Patrick Marnham. "Who's behind the mysterious rise of Emmanuel Macron?". Spectator. Arkiveret fra originalen 6. maj 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ a b "Emmanuel Macron s'explique sur ses anciens revenus de banquier". Le Point. Arkiveret fra originalen 26. marts 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Emmanuel Macron n'est plus encarté au Parti socialiste" Arkiveret 28. februar 2017 hos Wayback Machine (fransk) Le Figaro. 28. august 2015
- ^ a b Bastion Bonnefous; Cédric Pietralunga (2016-11-16). "Emmanuel Macron (enfin) candidat à l'élection présidentielle" (fransk). Le Monde. ISSN 1950-6244. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
Mon objectif n’est pas de rassembler la droite ou de rassembler la gauche, mais de rassembler les Français.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ "France's Macron joins presidential race to 'unblock France'". BBC News (engelsk). 2016-11-16. Hentet 2016-12-05.
{{cite news}}
:|archive-url=
kræver at|archive-date=
også er angivet (hjælp); Mere end en|titel=
og|title=
angivet (hjælp) - ^ Pauline De Saint-Rémy; Loïc Farge (16. februar 2017). "Certains proches de Macron s'interrogent sur "l'absence de programme"". RTL. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
- ^ David Ponchelet (2. marts 2017). "Programme d'Emmanuel Macron : que promet-il pour les Outre-mer ?". franceinfo. Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
- ^ "Qui sont les soutiens d'Emmanuel Macron ?". Le Monde (fransk). 28. februar 2017. Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
- ^ "Macron polls to win both French presidential rounds against Le Pen for first time" (engelsk). The Telegraph. 2017-03-10. Arkiveret fra originalen 22. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
- ^ Plowright, Adam (7. maj 2017). "Emmanuel Macron: a 39-year-old political prodigy". MSN. Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 8. maj 2017.
- ^ "En direct, Emmanuel Macron élu président : " Je défendrai la France, ses intérêts vitaux, son image "". Le Monde. 7. maj 2017. Arkiveret fra originalen 7. maj 2017. Hentet 7. maj 2017.
- ^ Schnur, Dan. "Anger underlying French elections is roiling California too". San Francisco Chronicle. Arkiveret fra originalen 3. maj 2017. Hentet 7. maj 2017.
- ^ "Macron the mould-breaker - France's youngest leader since Napoleon | Reuters". Arkiveret fra originalen 8. maj 2017. Hentet 8. maj 2017.
- ^ "France's Macron joins presidential race to 'unblock France'". BBC News. 2016-11-16. Arkiveret fra originalen 4. december 2016. Hentet 24. marts 2017.
- ^ "Emmanuel Macron: Frankreichs Wirtschaftsminister gründet eigene Bewegung". Die Zeit. 2016-04-06. Arkiveret fra originalen 15. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
- ^ "Emmanuel Macron: Europäer in Berlin" (tysk). sueddeutsche.de. 2017-02-05. ISSN 0174-4917. Arkiveret fra originalen 6. februar 2017. Hentet 24. marts 2017.
- ^ "Macron ou la "révolution passive" des élites françaises" (fransk). Slate.fr. 2016-05-29. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-27). "Valls II : social-démocrate ou social-libéral ? - Libération" (fransk). Liberation.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Emmanuel Macron, un banquier social-libéral à Bercy - Le Parisien" (fransk). Leparisien.fr. 2014-08-26. Arkiveret fra originalen 9. marts 2019. Hentet 2017-02-01.
- ^ Pascal JALABERT. "France - Monde | La ligne social libérale passe par Macron" (fransk). Estrepublicain.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Macron, l'anti-Montebourg" (fransk). leJDD.fr. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Nommé à Bercy, l'ancien banquier Emmanuel Macron fait consensus - Le Point" (fransk). Lepoint.fr. 2014-08-27. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-26). "Valls et les jeunes loups hollandais - Libération" (fransk). Liberation.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Ils ont marqué 2012 : Emmanuel Macron, l'enfant prodige de l'Elysée - 28 décembre 2012 - L'Obs" (fransk). Tempsreel.nouvelobs.com. 2012-12-28. Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Gauche, droite, centre... qui peut s'allier à Macron?" (fransk). Bfmtv.com. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ "C'est la confiance des entreprises que Manuel Valls doit vraiment obtenir" (fransk). Slate.fr. 2014-09-17. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
- ^ "« Manuel Valls, c'est le blairisme, mais plus à droite encore » - 29 août 2014 - L'Obs" (fransk). Tempsreel.nouvelobs.com. 2014-08-29. Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 2017-02-01.
- ^ "Wikiwix's cache" (fransk). Archive.wikiwix.com. Arkiveret fra originalen 25. marts 2017. Hentet 2017-02-01.
{{cite web}}
: Cite bruger generisk titel (hjælp) - ^ "Valls and Macron have much in common...apart from their poll ratings" (engelsk). ft.com. 2016-01-12. Hentet 2017-02-08.
- ^ "Emmanuel Macron - The new French minister of the economy". Cosmopolis. 27. august 2014. Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 24. marts 2017.
- ^ Serhan, Yasmeen (8. februar 2017). "Emmanuel Macron's Unexpected Shot at the French Presidency". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 8. februar 2017.
- ^ a b "Brigitte Macron - Trogneux : le rôle essentiel de la femme d'Emmanuel Macron" (fransk). Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 2017-01-27.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officielle hjemmeside for En Marche ! Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine (fransk)