Spring til indhold

Renaissance (parti)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra En Marche!)
Renaissance  
 
PartiformandEmmanuel Macron
PartisekretærRichard Ferrand
 
Grundlagt6. april 2016
Hovedkontor63, rue Sainte-Anne 75002 Paris
Antal medlemmer403,000 (2018)[1]
UngdomsorganisationLes Jeunes avec Macron
Pladser i Europa-Parlamentet:
11 / 74
Pladser i Sénatet:
21 / 348
Pladser i Assemblée Nationale:
310 / 577
 
Politisk ideologiLiberalisme, den tredje vej, Socialkonservatisme, Socialliberalisme Liberalkonservatisme Konservatisme
Politisk placeringCentrum
Partifarve(r)     Gul

Renaissance (dansk: Genfødsel) er et fransk socialliberalt parti, der blev stiftet af Emmanuel Macron den 6. april 2016. Partiet fik sit nuværende navn den 5. maj 2022.

Tidligere havde partiet navnet La République En Marche ! (dansk: Republikken fremad! eller Republikken i gang!) oprindeligt En Marche ! (dansk: Fremad eller I bevægelse) forkortet EM ! (officielt: Association pour le renouvellement de la vie politique (dansk: Sammenslutningen til fornyelse af det politiske liv)).

Macron og En Marche ! overtog præsidentposten i Frankrig den 14. maj 2017 efter François Hollande fra Parti Socialiste.

Ved det franske præsidentvalgs første runde den 23. april 2017 fik Emmanuel Macron flest stemmer (24,01 procent). Han gik dermed videre til valgets anden runde den 7. maj 2017, hvor han mødte Marine Le Pen fra Front National, der fik 21,30 procent af stemmerne i første runde. I anden runde den 7. maj 2017 vandt Macron og En Marche ! ligeledes, denne gang med 66,02% af de gyldige stemmer.

Partiet fik desuden flertal ved det efterfølgende valg til det franske parlament, Assemblée nationale, med 308 af 577 mandater.

Politik og ideologi

[redigér | rediger kildetekst]

LREM er ofte blevet beskrevet som franske vælgeres modsvar til højrefløjs- og venstrefløjspopulismen.[2][3] LREM's stifter Macron er dog også selv blevet betegnet som populist.[4][5]

  1. ^ "La carte En Marche !". En Marche. Arkiveret fra originalen 10. juni 2017. Hentet 26. april 2017.
  2. ^ Adam Nossiter (22. marts 2018). "Emmanuel Macron Becomes France's Answer to Strongman Populism" (engelsk). The New York Times. Hentet 4. september 2018.
  3. ^ Cole Stangler (17. juni 2017). "The Fate of French Populism" (engelsk). The Atlantic. Hentet 4. september 2018.
  4. ^ Jason Cowley (23. februar 2017). "Emmanuel Macron: a populist eruption from the liberal centre" (engelsk). NewStatesman. Hentet 4. september 2018.
  5. ^ "Emmanuel Macron veut bien être qualifié de "populiste"" (fransk). l'express. 19. marts 2017. Hentet 4. september 2018.