Rassemblement National
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |  |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| National samling Rassemblement National | |
|---|---|
 | |
| Partiformand | Marine Le Pen |
| Næstformand | Steeve Briois Jordan Bardella |
| Grundlagt | 1972 |
| Hovedkontor | 76-78 rue des Suisses, 92000 Nanterre |
| Antal medlemmer | 50.000 |
| Pladser i Europa-Parlamentet: | 19 / 79 |
| Pladser i Sénat: | 3 / 348 |
| Pladser i Assemblée Nationale: | 142 / 577 |
| Politisk ideologi | Nationalisme, Nationalkonservatisme, Protektionisme, Euroskepticisme, Højrepopulisme, Klimaskepsis |
| Politisk placering | Højre til højreekstremt |
| Internationalt samarbejdsorgan | Ingen |
| Europæisk samarbejdsorgan | Bevægelsen for Nationernes og Frihedens Europa |
| Partigruppe i Europaparlamentet | Patrioter for Europa |
| Partifarve(r) | Blå, Hvid, Rød |
| Udspringer af | Ordre Nouveau |
| Website | www.frontnational.com |
Rassemblement National (dansk: National samling) er et fransk højreekstremt politisk parti med stærkte nationalistiske rødder. Partiet hed fra dets grundlæggelse i 1972 til juni 2018 Front National.[1][2][3][4][5][6]
Politisk beskriver partiet sig som et patriotisk og nationalistisk parti, der har fokus på fransk identitet, tradition og suverænitet. Rassemblement National ønsker en markant reducering i immigration til Frankrig. Partiet har også igennem deres historie været imod Frankrigs medlemskab af NATO og den Europæiske Union.
Rassemblement National sidder sammen med Dansk Folkeparti i Patrioter for Europa i Europa-Parlamentet.
Partiets historie
[redigér | rediger kildetekst]Partiet blev grundlagt i 1972 af Jean-Marie Le Pen. Partiet blev grundlagt af den neofascistiske gruppe Ordre Nouveau i et forsøg på at samle flere nationalistiske partier og bevægelser i Frankrig. Blandt grundlæggerne var der flere tidligere nazister og medlemmer af Waffen-SS.[7] Partiet var i mange år et marginalt parti, i lighed med andre højreekstremistiske grupperinger i landet, men voksede markant i begyndelsen af 1980'erne.
Ved det franske præsidentvalg i 2002 chokerede Front National og Jean-Marie Le Pen Frankrig ved at slutte på andenpladsen i den første runde af præsidentvalget, hvilket gjorde at Le Pen kom videre til anden runde af præsidentvalget imod den siddende præsident Jacques Chirac. Dette skete hovedsageligt fordi den franske venstrefløj var delt imellem mange kandidater, hvilket resulterede i at Le Pen lige akkurat slog Parti Socialiste-kandidaten Lionel Jospin. Le Pen tabte dog anden runde af præsidentvalget historisk stort, da alle andre partier opfordrede deres støtter til at stemme imod Le Pen. Le Pen fik kun lige under 18% af stemmerne i den anden runde, hvormed Chirac satte fransk rekord for største valgsejr nogensinde.
Jean-Marie Le Pen blev i 2011 tiltalt og dømt for at kalde gaskamrene i Nazisternes KZ-lejre for en detalje, og besættelsen af frankrig for "ikke særlig umenneskelig".[8][9]
I 2011 blev Jean-Marie Le Pens datter, Marine Le Pen, valgt til at være hans efterfølger som partiformand. Marine Le Pen har siden hendes valg som formand forsøgt at tage partiet væk fra den ekstreme højrefløj, og dermed gøre partiet mere acceptabelt for mainstreamvælgerne. Jean-Marie Le Pen blev givet kaldenavnet "Republikkens djævel" af den franske presse, og Marine Le Pens forsøg på at distancere partiet fra hendes far er derfor blevet kaldet for "afdæmoniseringen" af partiet. Denne afdæmoniseringsproces resulterede i, at flere kontroversielle medlemmer af partiet, herunder hendes egen far, grundlæggeren af partiet, blev smidt ud af Front National i 2015.
Marine Le Pen har været præsidentkandidat ved tre valg siden hendes valg som formand. Første gang var ved præsidentvalget i 2012, hvor hun sluttede på tredjepladsen i den første runde, efter den siddende præsident Nicolas Sarkozy og den senere vinder François Hollande. Marine Le Pen var igen kandidat ved præsidentvalget i 2017, hvor hun kom på andenpladsen i den første runde og dermed gik videre til den anden runde, hvor hun tabte temmelig stort til Emmanuel Macron, da hun kun fik omkring 33 % af stemmerne. Selvom hun tabte temmelig stort, kan Front Nationals udvikling ses på, at hun klarede sig næsten dobbelt så godt som sin far, da han kom videre til den anden runde 15 år tidligere. Marine Le Pen var igen kandidat til præsidentvalget 2022. Her nåede hun atter til anden runde, hvor hun igen var oppe mod Emmanuel Macron og igen tabte, da hun fik 41,5 % af stemmerne mod Macrons 58,5 %.
Ved partikongressen i 2018 foreslog Marine Le Pen at omdøbe partiet fra Front National til Rassemblement National, og dette blev godkendt af partiets medlemmer, da omkring 80 % af partiets medlemmer stemte for det nye navn, som ifølge mange kunne ses som den ultimative del af afdæmoniseringen af partiet.
Valgresultater
[redigér | rediger kildetekst]| År | Partiformand | Første runde stemmer | % | Anden runde stemmer | % | Pladser | +/- |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1973 | Jean-Marie Le Pen | 108.616 | 0,5% | - | - | 0 | - |
| 1978 | Jean-Marie Le Pen | 82.734 | 0,3% | - | - | 0 | - |
| 1981 | Jean-Marie Le Pen | 44.414 | 0,2% | - | - | 0 | - |
| 1986 | Jean-Marie Le Pen | 2.703.442 | 9,6% | - | - | 35 | +35 |
| 1988 | Jean-Marie Le Pen | 2.359.528 | 9,6% | - | - | 1 | -34 |
| 1993 | Jean-Marie Le Pen | 3.155.702 | 12,7% | 1.168.143 | 5,8% | 0 | -1 |
| 1997 | Jean-Marie Le Pen | 3.791.063 | 14,9% | 1.435.186 | 5,7% | 1 | +1 |
| 2002 | Jean-Marie Le Pen | 2.873.390 | 11,1% | 393.205 | 1,9% | 0 | -1 |
| 2007 | Jean-Marie Le Pen | 1.116.136 | 4,3% | 17.107 | 0,1% | 0 | -1 |
| 2012 | Marine Le Pen | 3.528.373 | 13,6% | 842.684 | 3,7% | 2 | +2 |
| 2017 | Marine Le Pen | 2.990.454 | 13,2% | 1.590.858 | 8,8% | 8 | +6 |
| År | Kandidat | Første runde stemmer | % | Første runde placering | Anden runde stemmer | % | Vinder |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1973 | Jean-Marie Le Pen | 190.921 | 0,8% | Syvendeplads | - | - | Valéry Giscard d'Estaing |
| 1981 | - | - | - | - | - | - | François Mitterrand |
| 1988 | Jean-Marie Le Pen | 4.376.742 | 14,4% | Fjerdeplads | - | - | François Mitterrand |
| 1995 | Jean-Marie Le Pen | 4.570.838 | 15% | Fjerdeplads | - | - | Jacques Chirac |
| 2002 | Jean-Marie Le Pen | 4.804.713 | 16,9% | Andenplads | 5.525.032 | 17,8% | Jacques Chirac |
| 2007 | Jean-Marie Le Pen | 3.834.530 | 10,4% | Fjerdeplads | - | - | Nicolas Sarkozy |
| 2012 | Marine Le Pen | 6.421.426 | 17,9% | Tredjeplads | - | .- | François Hollande |
| 2017 | Marine Le Pen | 7.678.491 | 21,3% | Andenplads | 10.638.475 | 33,9% | Emmanuel Macron |
| År | Spidskandidat | Stemmer | % | Pladser | +/- |
|---|---|---|---|---|---|
| 1984 | Jean-Marie Le Pen | 2.210.334 | 11% | 10 | +10 |
| 1989 | Jean-Marie Le Pen | 2.129.668 | 11,7% | 10 | - |
| 1994 | Jean-Marie Le Pen | 2.050.086 | 10,5% | 11 | +1 |
| 1999 | Jean-Marie Le Pen | 1.005.113 | 5,7% | 5 | -6 |
| 2004 | Jean-Marie Le Pen | 1,684,792 | 9,8% | 7 | +2 |
| 2009 | Jean-Marie Le Pen | 1.091.691 | 6,3% | 3 | -4 |
| 2014 | Marine Le Pen | 4.712.461 | 24,9% | 24 | +21 |
| 2019 | Jordan Bardella | 5.286.939 | 23,3% | 23 | -1 |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Rassemblement National". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2024-07-05.
- ^ Mondon, Aurelien (2015). The French secular hypocrisy: the extreme right, the Republic and the battle for hegemony. Patterns of prejudice. ISSN 0031-322X.
- ^ Messina, Anthony M. (2015). "The political and policy impacts of extreme right parties in time and context.". Ethnic and Racial Studies 2015; 38: 1355. ISSN 0141-9870.
- ^ Sonia Van Gilder Cooke (19 juli 2011). "A Guide to Europe's Right-Wing Parties and Extremist Groups". Times. Hentet 8 januar 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Par Anthony Berthelier (22. august 2023). "Le Rassemblement national est bien d'extrême droite, confirme le Conseil d'État… Sur demande du RN". huffingtonpost. Hentet 8. januar 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Conseil d'État, 2ème chambre, (11. marts 2024). "Conseil d'État, 2ème chambre, 11/03/2024, 488378, Inédit au recueil Lebon". Légifrance. Hentet 8. januar 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Igounet, Valérie (2014). Le Front National. de 1972 à nos jours. Le parti, les hommes, les idées. France: Le Seuil. ISBN 978-2021078268.
- ^ "France: Jean-Marie Le Pen fined for gas chamber remark". Al Jazeera. 6. april 2016. Hentet 6. juli 2024.
- ^ Angelique Chrisafis (16. februar 2012). "Jean-Marie Le Pen convicted of contesting crimes against humanity". The Guardian. Hentet 8. januar 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Front Nationals hjemmeside Arkiveret 25. februar 2011 hos Wayback Machine
