Spring til indhold

Vincent Auriol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vincent Auriol
1951
Personlig information
FødtVincent Jules Auriol Rediger på Wikidata
27. august 1884 Rediger på Wikidata
Revel, Frankrig Rediger på Wikidata
Død1. januar 1966 (81 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedMuret Rediger på Wikidata
Politisk partiSFIO Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMichelle Auriol (1912-1966) Rediger på Wikidata
BarnPaul Auriol Rediger på Wikidata
FamilieJacqueline Auriol (svigerdatter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­steduniversité de Toulouse Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMed i den franske modstandsbevægelse, advokat, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkors af Æreslegionen,
Storkors af Sankt Olavs Orden,
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden,
Storkors af Wissam El Alaouite-ordenen (1946),
grand-croix de l'ordre du Nichan el Anouar med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen

1950

Jules-Vincent Auriol (27. august 1884 i Revel1. januar 1966 i Muret) var en fransk socialistisk politiker. Han var Frankrigs præsident fra 1947 til 1954. Før 2. verdenskrig bestred Auriol poster som bl.a. finansminister og justitsminister.

Auriol var cand.jur. og indledte sin karriere som advokat i Toulouse.

Auriol deltog i den provisoriske regering, som blev indsat under Charles de Gaulles ledelse efter befrielsen fra den tyske besættelse (1940-1944).

Auriols præsidentperiode var præget af den politiske ustabilitet, som kendetegnede den kortvarige Fjerde Republik. Afkoloniseringen og navnlig befrielseskrigen i Indokina (Vietnam) satte sit præg på perioden. Auriol genopstillede ikke som præsident.

Udenrigspolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Perioden efter 2. verdenskrig var domineret af arbejdet med Europas politiske og økonomiske genrejsning. Frankrig var som udgangspunkt skeptisk overfor det besejrede Tyskland, men oprettelsen af det Europæiske Kul- og Stålfælleskab (EKSF) i 1952 blev et afgørende vendepunkt i forholdet mellem de to lande.


Efterfulgte
Léon Blum
1946-1947
Frankrigs præsidenter
Efterfulgt af
René Coty
1954-1959


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]