Spring til indhold

Europa-Parlamentsvalget 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sædefordeling i Europa-Parlamentet efter valget 2019.
     GUE/NGL (39)      S&D (145)      G/EFA (69)      ALDE (109)      EPP (180)      ECR (59)      EFDD (54)      ENF (58)      NI og andre (38)

Europa-Parlamentsvalget 2019 var et politisk valg til Europa-Parlamentet der blev afholdt i EU mellem torsdag den 23. maj og søndag den 26. maj 2019.[1] Det var det niende direkte valg til parlamentet (det første var i 1979). Den danske etape af valget blev afholdt den 26. maj.[2][a]

Valgdeltagelsen var rekordhøj i mange dele af EU, blandt andet på grund af debatten om Brexit. I unionen som helhed var stemmeprocenten på 50,95%, en fremgang på 8,34 procentpoint i forhold til forrige valg. Den danske stemmeprocent var 66,08%, det højeste ved et EU-valg nogensinde og 6,54 procentpoint højere end den hidtidige rekord i 2009.

Sædeomfordeling efter Brexit

[redigér | rediger kildetekst]
Fordeling af sæder mellem de paneuropæiske partigrupper efter Brexit:
     GUE/NGL: 40 sæder      S&D: 148 sæder      G/EFA: 67 sæder      Renew: 97 sæder      EPP: 187 sæder      ECR: 62 sæder      ID: 76 sæder      Gruppeløse: 28 sæder

På trods af Brexit-folkeafstemningen i 2016, hvor Storbritannien stemte for Brexit (udtrædelse af EU), deltog briterne ved Europa-Parlamentsvalget 2019. Dette er fordi Storbritannien stadig er del af EU indtil udtrædelsesdatoen (på valgdagen sat til 31. oktober 2019, men siden udsat), og derfor stadig er berettiget til sine 73 sæder i Europa-Parlamentet.

Siden disse britiske MEP'er vil bortfalde når Storbritannien udtræder, har Europa-Parlamentet skulle beslutte hvad der skal gøres med disse sæder. Parlamentet godkendte i februar 2018 en plan, hvor 27 af disse sæder gives til underrepræsenterede lande (heriblandt 1 til Danmark), mens de resterende 46 sæder bortfalder uden erstatning, så der fremover vil være 705 i stedet for 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. De 27 omfordelte mandater tiltræder først efter Brexit, så for eksempel i Danmark, hvor man gik fra 13 til 14, vil det fjortende mandat først komme ind efter Brexit.[4]

Dansk resultat

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark var 10 partier opstillet, hvoraf syv opnåede valg.[5] Enhedslisten og Alternativet var på stemmesedlen til Europa-Parlamentet for første gang. Enhedslisten har været opstillingsberettiget siden Europa-Parlamentsvalget 1999, men har ved tidligere valg ikke benyttet muligheden for at stille op. De har hidtil rådet deres vælgere til at stemme på Folkebevægelsen mod EU, på hvis liste adskillige Enhedslisten-medlemmer har været opstillet igennem tiden. Der blev indgået en række valgforbund, se Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark#Valgforbund.

På grund af Brexit går Danmark fra at have 13 til at have 14 MEP'er (se ovenfor), men dette fjortende mandat tiltræder først efter Brexit. Venstre endte med at få det fjortende mandat.

For yderligere detaljer om den danske del af valget, se Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark.

Parti-
bogstav
Parti Stemmetal Stemme-
procent
Mandattal Partigruppe[6]
V Venstre 648.203 23,5% 3 (efter
Brexit 4)
ALDE
A Socialdemokratiet 592.645 21,5% 3 S&D
F Socialistisk Folkeparti 364.895 13,2% 2 G/EFA
O Dansk Folkeparti 296.978 10,8% 1 ECR
B Radikale Venstre 277.929 10,1% 2 ALDE
C Konservative Folkeparti 170.544 6,2% 1 EPP
Ø Enhedslisten 151.903 5,5% 1 GUE/NGL
N Folkebevægelsen mod EU 102.101 3,7% 0 GUE/NGL
Å Alternativet 92.964 3,4% 0 Ikke repræsenteret.
I Liberal Alliance 60.693 2,2% 0 Ikke repræsenteret.
Total 2.758.855 66,08 (valg-
delt.)
13 (efter
Brexit 14)

Europæisk resultat

[redigér | rediger kildetekst]
Den liberale gruppe ALDE, med danske Margrethe Vestager (afbilledet) som spidskandidat til at blive Europa-Kommissionsformand, gik mest frem af alle partigrupperne.

I EU som helhed gik liberale, grønne og højrepopulistiske partigrupper frem på bekostning af konservative og socialdemokrater, der er de traditionelle magtgrupper. Den nationalkonservative identitetspolitiske ENF-gruppe deltog for første gang i et EU-valg. Det Europæiske Folkeparti og Socialdemokraterne, der historisk har regeret sammen i en stor koalition, mistede for første gang deres samlede flertal i Europa-Parlamentet.[7]

Valgresultat efter politisk gruppe i parlamentet
Navn Mandater
Valg 2014[8] Pr. 18. april 2019[9] Valg 2019[10] +/-
Europæiske Folkeparti EPP 221 216 179 Fald -37
Socialdemokraterne S&D 191 185 153 Fald -32
ALDE ALDE 67 69 105 Stigning +36
Grønne/Frie Alliance G/EFA 50 52 69 Stigning +17
Konservative og Reformister ECR 70 77 63 Fald -14
ENF-gruppen ENF - 36 58 Stigning +22
Frihed og Direkte Demokrati EFDD 48 42 54 Stigning +12
Venstrefløj/Grønne GUE/NGL 52 52 38 Fald -14
Gruppeløse NI 52 20 8 Fald -12
Andre Andre - - 24
Total 751 749 751

Kommissionsdannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Uddybende noter
  1. ^ EP-valg blev afholdt i Danmark på torsdage i 1979; 1984; 1989; 1994; 1999, men på søndage i 2004; 2009; 2014.[3]
Referencer
  1. ^ Officielt: EU-Parlamentsvalget bliver 23.-26. maj 2019 Arkiveret 23. august 2018 hos Wayback Machine, Ritzau
  2. ^ Løkke løfter sløret for valgdato: Her skal vi stemme til Europa-Parlamentet Arkiveret 2. oktober 2018 hos Wayback Machine, DR
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
  4. ^ Size of Parliament to shrink after Brexit Arkiveret 28. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk), pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 7. februar 2018
  5. ^ Resultater - Hele landet - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019 Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine fra Danmarks Statistik
  6. ^ Note: Efter hvert EU-valg plejer nogle partier at skifte fra en paneuropæisk partigruppe til en anden. Nogle gange bliver partigrupper helt omdannet, f.eks. i 2019 hvor ALDE blev erstattet af Gruppen Forny Europa. Vist her er hvilken partigruppe, hvert parti var del af inden valget.
  7. ^ European elections 2019: Power blocs lose grip on Parliament Arkiveret 29. maj 2019 hos Wayback Machine (på engelsk) fra BBC.com
  8. ^ "Results of the 2014 European elections". Europa-Parlamentet. 1. juli 2014. Arkiveret fra originalen 3. juni 2019. Hentet 3. juni 2019.
  9. ^ "Review of European and National Election Results. Update: May 2019" (PDF). Europa-Parlamentet. maj 2019. s. 7. Arkiveret (PDF) fra originalen 24. maj 2019. Hentet 3. juni 2019.
  10. ^ "European elections results". Europa-Parlamentet. 29. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 2. juni 2019.