Turneringen havde deltagelse af otte lande, fordelt på alle FIFA's konfederationer. Turneringen blev vundet af Frankrig, der dermed gjorde sig selv til både regerende verdensmestre, europamestre og Confederations Cup-mestre, og cementerede deres plads på tronen af landsholdsfodbold.
Turneringen blev, som den første Confederations Cup nogensinde, afholdt i to lande. Sydkorea og Japan udvalgte hver tre spillesteder, og turneringen blev dermed fordelt ud på seks byer, mod kun to ved turneringen i 1999. De seks byer udvalgt til arrangører var:
De otte deltagende lande blev fordelt i to puljer med fire hold i hver, hvoraf de to øverst placerede i hver avancerede til semifinalerne. Gruppe A blev afviklet udelukkende i Sydkorea og Gruppe B udelukkende i Japan. De to semifinalevindere mødtes i finalen, mens de to tabere spillede kampen om tredjepladsen.