John Sivebæk
John Sivebæk | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | John Sivebæk | ||
Født |
25. oktober 1961 (63 år) Vejle, Danmark | ||
Højde | 183 | ||
Position | Wingback | ||
Ungdom | |||
1969-1980 | Vejle Boldklub | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1980-1985 | Vejle Boldklub | 296 | (41) |
1986-1987 | Manchester United | 31 | (1) |
1987-1991 | AS Saint-Étienne | 129 | (1) |
1991-1992 | AS Monaco | 23 | (0) |
1992-1994 | Pescara Calcio | 61 | (2) |
1994-1995 | Vejle Boldklub | 296 | (41) |
1995-1997 | AGF | 28 | (0) |
Landshold | |||
1980-1983 | Danmark U/21 | 13 | (0) |
1982-1992 | Danmark | 87 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
John Sivebæk (født 25. oktober 1961) er en tidligere landsholdsspiller i fodbold.
På banen
[redigér | rediger kildetekst]John Sivebæk var en offensiv, hurtig og teknisk stærk wingback. Han indledte sin karriere som målmand i Vejle Boldklub i 1969, men som drengespiller blev han markspiller, da han skulle konkurrere om pladsen med den senere landsholdsmålmand Troels Rasmussen.
Da han 28 år senere sagde farvel til topfodbold, havde karrieren budt på ophold i bl.a. Manchester United, AS Saint-Étienne, AS Monaco og Pescara før han vendte hjem til Danmark for igen at spille for Vejle Boldklub. Karrieren på topplan blev afsluttet hos AGF.
John Sivebæk var med til at vinde flere nationale mesterskaber, og det blev til 87 kampe på A-landsholdet, hvor han bl.a. var med til at vinde EM i Sverige i 1992. Hans eneste landskampmål faldt i EM-kvalifikationskampen mod Irland 13/11 1985, hvor han scorede til 1-3.[1]
Sivebæk var den første spiller til at score for Manchester United efter Alex Ferguson blev manager i klubben.
Udenfor Banen
[redigér | rediger kildetekst]Efter den aktive karriere er John Sivebæk blevet kendt som international spilleragent. Blandt andet er han rådgiver for Thomas Gravesen og var således en central figur i den spændende handel, da Gravesen skiftede fra Everton FC til Real Madrid.
I dag bor John Sivebæk i Vejle sammen med konen Annette. Sammen har de sønnerne Christian og Nicolai. Den ældste søn, Christian Sivebæk, har arvet sin fars talent. Han spiller i dag i Viborg Fodsports Forening efter ophold hos bl.a. FC Midtjylland, Seattle Sounders FC fra USA og barndomsklubben Vejle Boldklub.
John er stadig aktiv på Vejle Boldklubs old boyshold og spiller desuden old starbold om sommeren, ligesom han også er med på old boyslandsholdet.
Titler
[redigér | rediger kildetekst]- 1981 DBU's landspokalturnering – Vejle Boldklub
- 1984 Danmarksmesterskabet – Vejle Boldklub
- 1992 Europamester – Danmark
Eksterne kilder
[redigér | rediger kildetekst]- John Sivebæks spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- John Sivebæks profil hos EU-football.info (engelsk)
- John Sivebæks spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- John Sivebæks spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- John Sivebæks profil på WorldFootball.net (engelsk)
- John Sivebæks profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- The man who set Fergie on his way
- Spillerprofil Vejle Boldklub Arkiveret 4. januar 2008 hos Wayback Machine
- First Artist Skandinavia Arkiveret 20. oktober 2007 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Landsholdsdatabasen kamp information". Arkiveret fra originalen 8. november 2017. Hentet 8. november 2017.
- Fodboldspillere fra Manchester United F.C.
- Fodboldspillere fra AS Saint-Étienne
- Fodboldspillere fra AS Monaco FC
- Fodboldspillere fra Vejle Boldklub
- Fodboldspillere fra AGF
- Fodboldspillere fra Pescara Calcio
- Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark
- Født i 1961
- Levende personer
- Fodboldspillere fra Danmark
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1984
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1988
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1992
- Personer fra Vejle