Spring til indhold

Viborg F.F.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viborg F.F.
Klubdetaljer
Fulde navnViborg Fodsports Forening
Kaldenavn(e)De Grønne[1]
Grundlagt1. april 1896 (128 år)
ForbundDBU (lokalunion: DBU Jylland)
HjemmebaneEnergi Viborg Arena
Danmark Viborg, Danmark
Kapacitet10.000 tilskuere (10.000 sæder)
DirektørMorten Jensen
CheftrænerJakob Poulsen
Liga 2024-253F Superligaen
Liga 2023-243F Superligaen, 8.
Andet
CVR-nummer83073713
Webstedwww.vff.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
3. valg
Infoboks opdateret: 20. juni 2019
Nuværende sæson

Viborg Fodsports Forening (forkortet Viborg F.F., VFF) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den midtjyske domkirkeby Viborg. Klubben blev stiftet den 1. april 1896.

Klubbens førstehold spillede fra 1998 til 2008 i Superligaen, men måtte rykke ned i 1. division efter ti år i den bedste fodboldrække. Efter fem sæsoner i 1. division vendte klubben tilbage til Superligaen for sæsonen 2013/2014, hvorefter klubben rykkede ned til 1. division i sæsonen 2014/2015, og efterfølgende rykkede klubben op i Superligaen igen til sæsonen 2015/2016. Sidenhen er klubben atter rykket ned til 1. division.

Efter at have vundet NordicBet Ligaen (1. division) i sæsonen 2020-21 vendte klubben atter tilbage til Superligaen til sæsonen, hvor det blev til en 7. plads.

Klubben spiller sine hjemmebanekampe på Energi Viborg Arena, der har plads til 10.000 tilskuere.

Fra sæsonen 2022/23 overtog Capelli Sport sponsoratet af spillertøj til hele Viborg F.F., herunder også amatørafdelingen. Klubbens hjemmebanetrøje er grøn med nedtonet kløverprint, grønne shorts og grønne strømper. Udebanetrøjen er hvid med hvide shorts og hvide strømper.

Klubbens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Viborg Fodsports Forening blev oprettet 1. april 1896, oprindelig som en klub for flere forskellige sportsgrene, blandt andet cricket, atletik og brydning.

Villy Buhl blev klubbens første medaljevinder ved danske mesterskaber da han 1910 fik sølv i længdespring og bronze på 100 meter.

Fodbold kom først for alvor til senere. I 1924 vandt Viborg F.F. Mesterrækken, hvilket var datidens bedste fodboldliga i Jylland.

Hermann Brügmann deltog i OL 1928, som klubbens første og frem til i dag eneste OL-deltager. Ved OL i Amsterdam deltog han som længdespringer og trespringer. I længdespring blev han nummer 30 med et spring på 6.62 og i trespring nummer 18 med 13,82. Han vandt i perioden 1921-1927 fire danske mesterskaber i længdespring og to i trespring derudover satte han to danske rekorder i trespring. Brügmann havde også en 20-årig karriere som fodboldspiller i klubben.

Efter en række idrætsgrene i 1929 blev udskilt i selvstændige foreninger, dyrkedes herfra udelukkende fodbold i klubben.

Op gennem 1950’erne kæmpede VFF for at komme op i divisionerne, men først i 1959 lykkedes det at komme op i 4. division for første gang, idet kvalifikationen hertil havde fejlet ved adskillige tætte forsøg.

En af de spillere, der var med til oprykningen i 1959, var Erik Bundgaard. Bundgaards 421 kampe stod som klubrekord indtil 2008, hvor Jakob Glerup overtog denne rekord.

Bortset fra et par sæsoner i starten af 1970’erne har klubben siden 1959 aldrig været placeret i turneringer under divisionsrækkerne.[2]

Det var først i 1990'erne, at klubben gjorde væsen af sig i fodbold på landsplan. Indtil da havde klubben haft en tilværelse i de lavere rækker på nær en enkelt sæson i 1. division (dengang den bedste række) i 1980 og 1989. En væsentlig investering i ungdomsfodbold gav imidlertid bonus, og i 1993 kom klubben for første gang op i landets bedste fodboldrække, Superligaen, som var blevet grundlagt i 1991. Opholdet i topdivisionen varede dog kun én sæson, inden man igen måtte en tur ned i 1. division. Men allerede året efter vendte klubben tilbage til Superligaen, og efter et par op- og nedrykninger rykkede man endeligt op i 1998 og vedblev at være der indtil sæsonen 2007/2008.

Flag foran Viborg Stadion i 2011.
Foto: Lars Schmidt

Klubbens fineste sæson kom i 1999/2000, hvor klubben vandt den danske Pokalturnering med en sejr på 1-0 over AaB i finalen, og desuden sluttede på en 4. plads, hvilket er klubbens højeste slutplacering i Superligaen. I sæsonen 05/06 var VFF tæt på at snuppe bronze, dog kneb det med at vinde de afgørende kampe, hvilket medførte endnu en fjerdeplads. Sæsonen efter blev meget skuffende. Man havde ansat den tidligere assistenttræner, Flemming Nielsen som sportsdirektør[3]. Efter få kampe stod den daværende træner Ove Christensen frem på TV og kritiserede offentligt ledelsens indkøb[4]. Han fik sammen med Flemming Nielsen fyresedlen onsdag den 26. juli[5]. Derefter blev assistenttræneren Tommy Møller Nielsen ansat som cheftræner, indtil han blev erstattet af den succesfulde svenske træner Anders Linderoth, mens Møller Nielsen igen blev ansat som assistenttræner[6]. Man havde stor tiltro til Linderoths evner, men successen fulgte ikke til Danmark, og det blev kun til en skuffende 9. plads i Superligaen. I sæsonen 07/08 forsatte Viborg F.F. med dårlige resultater. Det medførte fyringen af træneren Anders Linderoth og assistenttræneren Tommy Møller Nielsen den 9. november 2007, hvorefter målmandstræneren Stephen Lowe og U-18 træneren Jan Østergaard overtog i de sidste kampe i efterårssæsonen[7]. Klubben ansatte herefter Hans Eklund[8] og Søren Frederiksen[9], der blev købt fri af Skive IK[10]. Herefter hentede klubben en næsten ny trup, og efter nogle gode træningskampe havde man tiltro til, at skuden kunne vende for Viborg F.F.. Desværre forsatte man i samme spor i forårssæsonen som i efterårssæsonen, og snart blev man klar over, at vejen gik mod 1. division.
I 1. division lagde Viborg F.F. hårdt fra land, og røg direkte ind på førstepladsen fra starten. Men efter den gode start gik holdet i stå, og begyndte at tabe kampe. Efter at klubben havde tabt 2-3 til det absolutte bundhold Lolland-Falster Alliancen blev Hans Eklund fyret den 8. april 2009[11], og Søren Frederiksen overtog pladsen com cheftræner. I sommeren 2009 blev den danske træner Lars Søndergaard ansat som cheftræner i Viborg F.F., og Søren Frederiksen indtog atter rollen som assistenttræner[12]. Desuden blev der fremsat en 3 års plan for klubben, som betyder, at man ønsker en større satsning på talenterne fra FK Viborg, og en oprykning til Superligaen skal nåes i løbet af 3 år. Det første år med Søndergaard og Frederiksen på bænken har betydet, at tre FK Viborg talenter har fået deres debut, Christian Stisen, Kasper Østervemb og Carlos Shiralipoor, men holdet hører stadig til den bløde mellemvare i 1. division. . I vinterpausen 2009/2010 skiftede Ralf Pedersen til Danmarksserieklubben Kjellerup IF som spillende assistenttræner. Jesper Lindegaard fik ikke forlænget sin kontrakt, og brasilianeren Alex da Silva valgte at blive væk fra Viborg, hvilket betød en opsigelse af dennes kontrakt[13]. Vinterpausen 2009/10 blev især kendt for en episode en lørdag morgen, hvor direktøren Morten Jensen og en række af spillerne mødte op en hel dag for at rydde kunstgræsbanen for sne[14].

Viborg FF har i årene til 2011 og frem til i dag (2023) præsteret svingende og er som resultat deraf rykket frem og tilbage mellem Superligaen og 1. division ad flere omgange.

I 2019 hentede Viborg FF fodboldspilleren Bernio Verhagen til klubben. Det viste sig dog, at der var tale om yderst veludført bedrageri, hvilket blev afsløret, da Verhagen deltog i træningerne og præsterede langt under det forventede niveau.[15][16]

I foråret 2022 fik reportageserien For enhver fucking pris premiere, hvilket gav et indblik i klubbens organisation. I løbet af serien sagde daværende cheftræner Lars Friis op.

I efteråret 2022 blev Viborg FFs daværende sportschef, Jesper Fredberg, tilbudt et job i Anderlecht, som han endte med at acceptere og tiltrådte 1. januar 2023.[17] Mads Agesen blev sidenhen sportschef i Viborg efter Fredbergs skifte.

Den 29. maj 2023 blev der sat tilskuerrekord for Viborg FF, da der var samlet 9.523 tilskuere til kampen mod F.C. København. Dermed blev rekorden fra 2006 slået – dengang var det også mod FCK i en kamp, der blev overværet af 9.353 tilskuere.

I august 2023 satte klubben endnu en rekord med salget af Anton Gaaei til hollandske AFC Ajax som den dyreste solgte spiller i klubben nogensinde.[18]

Placeringer gennem tiderne

[redigér | rediger kildetekst]
Spillerne fejrer oprykningen til Superligaen i maj 2013.

Viborg F.F.'s placeringer gennem tiderne. (pr. 25. maj 2024)

Sæson Division Placering Point (i alt) Vundet Uafgjort Tabte Mål (for) Mål (imod) Pokalturneringen UEFA Kampe
2023/2024 Superligaen 8 40 10 7 14 38 48 4. Runde Ikke deltagende
2022/2023 Superligaen 4 51 14 9 9 44 35 Kvartfinale Playoff i Conference League
2021/2022 Superligaen 7 44 10 14 8 45 43 2. Runde Ikke deltagende
2020/2021 1. division 1 76 23 7 2 71 24 2. Runde Ikke deltagende
2019/2020 1. division 2 59 17 8 8 66 44 3. Runde Ikke deltagende
2018/2019 1. division 2 60 17 9 7 61 37 2. Runde Ikke deltagende
2017/2018 1. division 4 54 15 9 9 58 42 2. Runde Ikke deltagende
2016/2017 Superligaen 13 33 8 9 15 35 47 3 Runde Ikke deltagende
2015/2016 Superligaen 8 40 11 7 15 34 42 1/8 finale Ikke deltagende
2014/2015 1. division 1 65 17 14 2 47 20 1. Runde Ikke deltagende
2013/2014 Superligaen 12 28 6 10 17 38 63 3. Runde Ikke deltagende
2012/2013 1. division 1 62 17 11 5 60 30 2. Runde Ikke deltagende
2011/2012 1. division 4 40 10 10 6 45 34 1/8 finale Ikke deltagende
2010/2011 1. division 11 33 9 6 15 37 43 1/8-finale Ikke deltagende
2009/2010 1. division 7 44 10 14 6 30 26 4. runde Ikke deltagende
2008/2009 1. division 4 54 17 3 9 59 40 2. runde Ikke deltagende
2007/2008 Superligaen 11 20 5 5 23 29 68 2. runde Ikke deltagende
2006/2007 Superligaen 9 29 8 5 20 34 64 Semifinale Ikke deltagende
2005/2006 Superligaen 4 54 15 9 9 62 43 5. runde Ikke deltagende
2004/2005 Superligaen 7 48 13 9 11 43 45 4. runde Ikke deltagende
2003/2004 Superligaen 7 42 11 9 13 47 44 Kvartfinale Ikke deltagende
2002/2003 Superligaen 8 43 11 10 12 58 55 Semifinale Ikke deltagende
2001/2002 Superligaen 8 41 10 11 12 46 45 5. runde Ikke deltagende
2000/2001 Superligaen 6 46 13 7 13 52 42 Semifinale 2. runde i UEFA Cuppen
1999/2000 Superligaen 4 52 15 7 11 56 50 Vundet Ikke deltagende
1998/1999 Superligaen 8 44 13 5 15 61 59 5. runde Ikke deltagende
1997/1998 1. division 1 67 20 7 3 72 29 5. runde Ikke deltagende

Europæisk deltagelse

[redigér | rediger kildetekst]

UEFA cuppen 2000-01

Runde Dato Match Resultat Kommentar
1. 14.09 Rusland CSKA Moskva - Viborg FF 0 - 0
28.09 Viborg FF - Rusland CSKA Moskva 1 - 0 Efter forlænget spilletid
2. 26.10 Spanien Rayo Vallecano - Viborg FF 1 - 0
09.11 Viborg FF - Spanien Rayo Vallecano 2 - 1 Viborg FF færrest mål ude

UEFA Europa Conference League 2022-23

Runde Dato Match Resultat Kommentar
2. 21.07 Litauen FK Sūduva - Viborg FF 0 - 1
28.07 Viborg FF - Litauen FK Sūduva 1 - 0
3. 03.08 Viborg FF - Færøerne B36 Tórshavn 3 - 0
09.08 Færøerne B36 Tórshavn - Viborg FF 1 - 2
Playoff. 18.08 England West Ham - Viborg FF 3 - 1
25.08 Viborg FF - England West Ham 0 - 3

Viborg F.F. Football Academy, Nigeria

[redigér | rediger kildetekst]

Viborg F.F. har haft et fodboldakademi i den nigerianske by Owerri, hvorfra man bl.a. har hentet Paul Obiefule, Kingsley Onyenekwe, Christian Muomaife, Chukwunonso Oneugbu og Seyi Fayini. Akadamiet eksisterer dog ikke længere.

Uddybende Uddybende artikel: Energi Viborg Arena
Energi Viborg Arena set fra Tingvej.
Foto: Lars Schmidt

Viborg F.F. har hjemmebane på Energi Viborg Arena. Der er overdækket siddepladser på hele stadionet, der er inddelt i fire afsnit. Nord med 2.072 siddepladser, vest med 2.662 siddepladser, øst 2.762 siddepladser og syd med 2.040 siddepladser. I alt 9.566 siddepladser. Afsnit nord bliver brugt af udeholdets fan, mens afsnit syd bliver brugt af de forskellige fanklubber og supportere. Banen måler 105m x 68m. Der er varme i banen, og banen er godkendt som DBU og UEFA stadion. Kvindelandsholdet i fodbold har ofte brugt Viborg Stadion som deres hjemmebane. Det nuværende stadion er bygget ovenpå et ældre stadion, hvor der var plads til ca. 15.000 tilskuere (dog var der klart flest ståpladser), og der var desuden en løbebane.

Cheerleaders fra Viborg FF.
Foto: Lars Schmidt

The Green Pride var klubbens officielle fanklub. Tidligere var The Green Pride en af de største i Danmark med over 500 medlemmer, men lukkede den 23/7 2024. Den første Ultras-gruppe blev født i 2002, da en gruppe teenagere etablerede Fanatikos. I 2004 blev Shamrock Ultras skabt. Grøn Fight bør også nævnes. Den består primært af ældre fans der har fulgt klubben i årtier.

Forenede Klubber i Viborg (eller FK Viborg) er en fodboldklub, stiftet 2002, som en elite- overbygning/sammenslutning for U13-U15, som består af moderklubberne Viborg Nørremarken Viborg FF, Houlkær IF, Overlund GF, Viborg B67, Viborg Søndermarken, Ravnsbjerg IF og BT/SVIF. De yngre årgange er en del af Viborg FF Talent fra U5-U12, mens Viborg FF har licensen fra U17-U21.[19]

Allerede i overbygningens første sæson blev det til et Jysk Mesterskab for drenge i Mesterrække 2, hvor holdet bestod af den talentfulde årgang 89-90.

Siden hen er det blevet til flere jyske mesterskaber, og FK Viborg er også godt repræsenteret på diverse Unionshold.

FK Viborg har udviklet mange fodboldtalenter, herunder Steffen Højer, Heine Fernandez, Søren Frederiksen, Ben Davies, Casper Tengstedt, Anton Gaaei, Erik Sviatchenko, Lucas Lund, Emil Frederiksen , Tobias Bech, Mads Søndergaard, Jakob Vester, Kevin Mensah, Magnus Jensen og Alexander Juel Andersen.

Landsholdsspillere og profiler

[redigér | rediger kildetekst]
Søren Frederiksen i juni 2011.
Foto: Lars Schmidt

Selvom klubben blot har været i landets bedste række i cirka 10 år, har klubben alligevel fostret flere landsholdsspillere, heriblandt Thomas Frandsen, Steffen Højer og Søren Frederiksen. Jesper Christiansen og Michael Gravgaard fik begge debut på landsholdet i 2005, men for Michael Gravgaards vedkommende var det dog først efter at være skiftet fra VFF til FC København, at han kom på banen for landsholdet. Han var dog udtaget til Morten Olsens landshold, mens han spillede i Viborg. Både Frandsen, Højer og Fredriksen er efter ophold i andre klubber vendt tilbage til Viborg

Viborg har længe haft tradition for at huse stærke målmænd, da den seneste navnerække tæller profiler som Arek Onyszko, Jesper Christiansen og John Alvbåge

Blandt de tidligere profiler kan nævnes angriberne Søren Frederiksen og Heine Fernandez, der begge oplevede at blive topscorere i landets bedste række, mens de var i klubben. I en afstemning foretaget i efteråret 2007 blev de to tilmed kåret til henholdsvis den største og den tredjestørste Viborg-profil nogensinde. En anden succesfuld angriber var Thomas Dalgaard, som blev topscorer i 2 sæsoner i træk, med 27 mål i 1 division og efterfølgende 18 mål i Superligaen. Dertil skal anføren Jakob Glerup Nielsen heller ikke glemmes. Han var været i klubben i over 10 år, og må om nogen betragtes som en legende.

De største VFF-profiler gennem tiden

[redigér | rediger kildetekst]

I efteråret 2007 afholdte VFF en konkurrence, hvor man kunne stemme på alletiders bedste VFF'er blandt 48 nominerede kandidater[20].

Top 10-resultatet af afstemningen blev:

  1. Søren Frederiksen
  2. Finn Døssing
  3. Heine Fernandez
  4. Jakob Glerup
  5. Steffen Højer
  6. Jørgen Pedersen
  7. Michael Gravgaard
  8. Erik Bundgaard
  9. Arek Onyszko
  10. Hans Ove Andersen
Oversigten er opdateret til og med 13. september 2024.[21]
Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Lucas Lund Pedersen
2 Norge FO Ivan Näsberg
4 Schweiz FO Nicolas Bürgy
5 Slovenien FO Zan Zaletel
6 Danmark MI Mads Søndergaard
7 Portugal AN Serginho
8 Nigeria MI Ibrahim Said
10 Danmark AN Isak Jensen
11 Brasilien AN Renato Júnior
12 Danmark MI Thomas Jørgensen
13 Danmark MI Jeppe Grønning
14 Danmark AN Anosike Ementa
16 Danmark MM Oscar Hedvall
Nr. Land Position Spiller
17 Danmark AN Charly Nouck
18 Tyskland MI Jean Manuel Mbom
19 Holland MI Justin Lonwijk
20 Danmark MM Kasper Kiilerich
21 Danmark MI Sofus Berger
23 Danmark FO Oliver Bundgaard
24 Danmark FO Daniel Anyembe
28 Danmark MI Magnus Westergaard
30 Slovenien FO Srdjan Kuzmic
32 Danmark FO Lukas Emil Kirkegaard
37 Danmark MI Jakob Vester
55 Kroatien FO Stipe Radic

Spillere af egen avl i brug

[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Lucas Lund Pedersen
6 Danmark MI Mads Søndergaard
20 Danmark MM Kasper Kiilerich
21 Danmark FO Sofus Berger
32 Danmark FO Lukas Kirkegaard
37 Danmark MI Jakob Vester

Udlejede spillere

[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Land Position Spiller
Slovenien FO Anel Zulic
Holland AN Nigel Thomas
Portugal AN Paulinho

Trænerstaben

[redigér | rediger kildetekst]
0Periode 0Cheftræner 0Assistent(er)
019. december 2023 — Jakob Poulsen 20. juni 2023 — Pål Fjelde (Assistent og analyseansvarlig)
5. juli 2023 — Markus Uglebjerg (Assistent med fokus på standardsituationer)
7. marts 2024 — Ralf Pedersen (assistenttræner)
11. marts 2023 — Mads Agesen (Sportschef)
1. august 2020 — Kresten Vedstesen (Målmænd)
29. juni 2023 — Mathias Marker (Fysisk træner)
Tilgang Afgang


Tidligere spillere

[redigér | rediger kildetekst]
Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere

Oversigt sidst opdateret: 25. juli 2016.

Trænere 1964 – 2022

[redigér | rediger kildetekst]
Ove Christensen, cheftræner for klubben i 1995-99, 2003-06, og igen fra juli 2011 til januar 2014.
Foto: Lars Schmidt
Periode Cheftræner Forhold Antal kampe Liga
3. februar 2022 → 8. november 2023 Danmark Jacob Friis Transfer SL
16. januar 2021 → 24. januar 2022 Danmark Lars Friis Selv sagt op 1. div / SL
20. juni 2019 → 22. december 2020 Danmark Jacob Neestrup Transfer 1. div
27. august 2017 → 3. juni 2019 Danmark Steffen Højer Fyret 1. div
9. juni 2015 → 2. august 2017 Danmark Johnny Mølby Fyret[22] SL / 1. div
10. februar 2014 → 6. juni 2015 Litauen Auri Skarbalius Kontraktudløb I alt: 48, Vun-19, Uaf-18, Tab-11, Mål= 60-46 SL / 1. div
1. juli 2011 → 31. januar 2014 Danmark Ove Christensen Sygdom[23] I alt: SL / 1. div
25. november 2010 → 30. juni 2011 Danmark Steffen Højer Midlertidig I alt: 1. div
3. juli 2009 → 24. november 2010 Danmark Lars Søndergaard Fyret I alt: 1. div
8. april 2009 → 30. juni 2009 Danmark Søren Frederiksen Midlertidig[24] I alt: 4, Vun-3, Uaf-0, Tab-1, Mål= 9-4 1. div
1. januar 2008 → 8. april 2009 Sverige Hans Eklund Fyret[24]   SL / 1. div
9. november 2007 → 31. december 2007 England Stephen Lowe
Danmark Jan Østergaard
Midlertidig[25] I alt: 3, Vun-1, Uaf-1, Tab-1, Mål= 3-3 Superligaen
22. november 2006 → 8. november 2007 Sverige Anders Linderoth Fyret[25] I alt: 30, Vun-6, Uaf-3, Tab-21, Mål= 25-50 Superligaen
26. juli 2006 → 21. november 2006 Danmark Tommy Møller Nielsen Midlertidig[26] I alt: 16, Vun-5, Uaf-3, Tab-8, Mål= 17-31 Superligaen
1. juli 2003 → 26. juli 2006 Danmark Ove Christensen Fyret[26]   Superligaen
17. april 2003 → 31. juni 2003 Sverige Benny Lennartsson Midlertidig[27] I alt: 10, Vun-6, Uaf-2, Tab-2, Mål= 25-13 Superligaen
24. oktober 2001 → 17. april 2003 Danmark Søren Kusk Fyret[28][29] I alt: 44, Vun-12, Uaf-14, Tab-18, Mål= 64-71 Superligaen
1. juli 1999 → 23. oktober 2001 Danmark Kim Poulsen Fyret[30] I alt: 78, Vun-31, Uaf-19, Tab-28, Mål= 123-108 Superligaen
1. juli 1995 → 30. juni 1999 Danmark Ove Christensen Selv sagt op   SL / 1. div
1. januar 1995 → 30 juni 1995 Danmark Viggo Jensen Midlertidig   1. div
1. juni 1993 → 31. december 1994 Danmark Roald Poulsen Selv sagt op I alt: 18, Vun-3, Uaf-4, Tab-11, Mål= 25-11 SL / 1. div
1. januar 1990 → 1993 Danmark Peter Rudbæk     1. div / SL
1988 → 31. december 1989 Danmark Hans Ove Andersen Selv sagt op   1. div
1984 → 1987 Danmark Jens Tang Olesen     1. div
1984 → 1984 Danmark E. Bundgaard     1. div
1982 → 1983 Danmark E. Bründl    
1980 → 1981 Danmark S. Hugger    
   
1964 Østrig Rudi Strittich    
  1. ^ Viborg F.F. fodbold-transfers.dk, besøgt 4. maj 2023.
  2. ^ Historien - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S
  3. ^ Assistent bliver sportschef i Viborg bold.dk, 6. januar 2006
  4. ^ Utilfreds Ove Christensen vil væk fra Viborg (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 24. juli 2006
  5. ^ Viborg fyrer Ove C og Flemming Nielsen (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 26. juli 2006
  6. ^ Linderoth ny Viborg-træner bold.dk, 9. november 2006
  7. ^ Linderoth og Møller Nielsen færdige i VFF bold.dk, 9. november 2007
  8. ^ Eklund ny Viborg-træner (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 26. november 2007
  9. ^ Søren Frederiksen skifter til Viborg Avisen.dk
  10. ^ Skuffede Skive: Viborg er uprofessionel bold.dk, 7. december 2007
  11. ^ Hans Eklund fyret (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg Stifts Folkeblad, 8. april 2009
  12. ^ Søndergaard skal føre Viborg i SAS Ligaen bold.dk, 3. juli 2009
  13. ^ Da Silva færdig i Viborg bold.dk, 22. januar 2010
  14. ^ Lørdagens træning bød på nye øvelser Viborg F.F., 11. januar 2010
  15. ^ Redegørelse for forløbet med Bernio Verhagen - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S
  16. ^ Bernio Verhagen er tiltalt for bedrageri mod Viborg FF | TV MIDTVEST
  17. ^ https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/officielt-jesper-fredberg-forlader-viborg-ff
  18. ^ Gaaei om Ajax-skifte: Har været flere måneder undervejs | Bold
  19. ^ Om Viborg FF Talent Viborg FF
  20. ^ De 10 største VFF-profiler (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF – officiel site, 8. november 2007
  21. ^ "Truppen". Viborg FF. Hentet 28. juli 2024.
  22. ^ Viborg fyrer Johnny Mølby bold.dk, 2. august 2017
  23. ^ Viborg-bombe: Ove Christensen stopper bold.dk, 31. januar 2014
  24. ^ a b Træner fyret i Viborg DR Midt-Vest, 8. april 2009
  25. ^ a b Anders Linderoth stopper i Viborg BT, 9. november 2007
  26. ^ a b Cheftræner og sportschef fyret DR Sporten, 26. juli 2006
  27. ^ 7 point i tre kampe under træner Benny Lennartsson BT, 5. maj 2003
  28. ^ Søren Kusk forlænger kontrakt Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Fyens Stiftstidende, 5. december 2001
  29. ^ Kusk fyret efter fredags-træningen BT, 18. april 2003
  30. ^ Fyret Poulsen: Viborg forvænt BT, 25. oktober 2001

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]