Skabelondiskussion:Danmarksturneringen i kvindefodbold
Udseende
Udvidelse med samtlige tidligere deltagere
[rediger kildetekst]Alle klubber i Elitedivisionen (1993-2011: niveau 1), Kvinde 1. division (1993-2011: niveau 2), Kvinde 1. division (1981-1992: niveau 1), DM øst- og vestpuljerne (1975-1980: niveau 1) og Dame DM-turneringen (1973-1974: niveau 1), som alle var/er en del af Danmarksturneringen i kvindefodbold, er tilføjet oversigten over tidligere deltagere. Et par bemærkninger til holdoversigten over tidligere deltagere følger herunder:
- Greve IF Fodboldafdelings 1. seniorhold spillede i 1. division i 1990-sæsonen, kvindeholdet fortsatte efter min bedste forståelse under Greve Fodbold, hvilket er det hold, jeg derfor har valgt at nævne i oversigten.
- I mit kildemateriale optræder der i sæsonerne 1998 (Dame-Danmarksserien) og 1999 (Dame 1. division) et hold under navnet “FC Horsens-HB”, hvilket var et samarbejde mellem FC Horsens og Horsens Boldklub, der kørte indtil 1999, da FC Horsens og Stensballe IK besluttede at gå sammen om Horsens SIK i 2000 og Horsens Boldklub udtrådte af samarbejdet. Kilderne er ikke fuldstændig enige om FCH/HB-holdnavnet, så jeg har tilføjet både FCH samt HB (og ikke henvist til overbygningen) indtil bedre kildemateriale dukker op.
- Jeg har på nuværende tidspunkt ikke kunnet pejle mig nærmere ind på holdet "Syd-Vest", som deltog i 1978-sæsonen af Danmarksturneringen i kvindefodbold. Et kvalificeret gæt ville være, at kvindeholdet var fra enten København eller Sjælland grundet placeringen i DM's øst-pulje det pågældende år og har muligvis en relation til den forhenværende DAI-fodboldklub "Boldklubben Syd-Vest" (den ene moderklub til FC Sydhavnen), så jeg har indtil videre placeret holdet i DBU København-grupperingen, men blot henvist til "Syd-Vest (kvindefodboldhold)" (neutral henvisning) for ikke at insinuere, at der skulle være en relation, når jeg ikke er 100% sikker på sagen.
— Froztbyte 12. mar 2012, 03:05 (CET)