Ralf Pedersen
Ralf Pedersen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Ralf Pedersen | ||
Født |
20. september 1973 (51 år) Skelhøje, Danmark | ||
Højde | 189 cm | ||
Position | Central forsvar | ||
Ungdom | |||
Frederiks AIF | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1991-1995 | Holstebro BK | ||
1995-2004 | Viborg FF | 247 | (4) |
2004-2008 | Randers FC | 137 | (4) |
2008-2010 | Viborg FF | 18 | (0) |
2010-2012 | Kjellerup IF | ||
Træner for | |||
2010-2012 | Kjellerup IF (spillende assistent) | ||
2012-2015 | Kjellerup IF | ||
2015-2017 | Viborg FF (ungdomstræner) | ||
2017-2019 | Viborg FF (assistent) | ||
2019- | Randers FC (assistent og transitionstræner) | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Ralf Pedersen (født 20. september 1973) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller og nuværende assistent og transitionstræner i Randers FC. Han har spillet over 350 kampe på topniveau i Danmark.[1] Ralf Pedersen har som spiller to gange vundet Pokalturnerinngen første gang for VFF i 2000 og anden gang for Randers FC i 2006. Ralf Pedersen var kendt og berygtet som en hard-hitter på banen og har opnået legendestatus i VFF, med sin kompromisløse tilgang til spillet. I 2009 blev han kåret til årtiets Superliga-bisse.[2][3] Han inkasserede 48 gule og to røde kort i Superligaen i løbet af 0'erne.[2]
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Viborg FF (1995-2004)
[redigér | rediger kildetekst]Ralf Pedersen fik debut for Viborg FF i Parken den 30. juli 1995, og spillede herefter 247 kampe for klubben. Han rykkede ud af Superligaen med Viborg i 1997, men vendte tilbage efter at have vundet 1. division og vandt Pokalturneringen med Viborg i år 2000, samme år blev Viborg nummer 4 i Ligaen, og var som en del af forsvarskæden med til at spille 0-0 ude mod CSKA Moskva og vinde 1-0 på hjemmebane i to UEFA Cup-kampe.
Randers FC (2004-2008)
[redigér | rediger kildetekst]Ralf Pedersen kom til Randers FC den sommer, hvor klubben netop var rykket op i Superligaen. Han blev udvist i sin debutkamp for kronjyderne i Superligaen. Ralf Pedersen står for mange som personificeringen af den mest sprælske æra i Randers FC. Han var anfører for det hold, som man kan kalde den danske udgave af the Crazy Gang. Med spillere som Stig Tøfting, Karsten Johansen, Søren Pedersen og Kenneth Møller Pedersen og med Lars Olsen som træner vandt holdet pokalturneringen og gjorde Randers FC til den nye dreng i fodboldklassen. I alt nåede Ralf Pedersen 138 kampe for kronjyderne fra 2004 til 2008.[4]
Viborg FF (2008-20010)
[redigér | rediger kildetekst]I 2008 blev han købt hjem til Viborg FF fra Randers FC, på en halvandet års kontrakt. Det var daværende sportschef i Viborg, Steffen Højer der fik aftalen på plads.[5]
Kjellerup IF (2010-2012)
[redigér | rediger kildetekst]I 2010 rykkede han så til Kjellerup IF som spillende assistenttræner, og var med til at spille holdet i 2. division som puljevinder i 2011.[6] Efter en lang aktiv karriere som spiller stopper han i starten af 2013, og lufter at han gerne vil fortsætte som træner og overvejer en træneruddannelse.[7]
Trænerkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Kjellerup IF (2010-2015)
[redigér | rediger kildetekst]Startede som spillende assistenttræner under Tom Søjberg og var med til at rykke holdet op i 2. division i 2011. Han blev ansat på en 2-årig kontrakt som cheftræner for klubben, da hans aktive karriere sluttede med indgangen til 2013.[8] Ralf blev fyret fra stillingen som cheftræner d. 30. juni 2015.[9]
Viborg FF (2015-2019))
[redigér | rediger kildetekst]Ralf blev hentet til VFF's ungdomsafdeling i sommeren 2015, blot en måned efter fyringen i Kjellerup[10] og fungerede som ungdomstræner frem til 2017, hvor han overgik til konstituteret assistent træner for 1. divisionsholdet, sammen med Steffen Højer der overtog cheftræner rollen fra fyrede Johnny Mølby.[11] I 2019 blev han sammen med cheftræneren fyret efter svigtende resultater.[12]
Randers FC (2019- 2024 )
[redigér | rediger kildetekst]Efter opholdet som assistenttræner i Viborg, skrev Randers FC kontrakt med ham, han fungerer som transitionstræner for ungdomsspillerne og assistenttræner for cheftræner Thomas Thomasberg.[13]
Viborg FF ( 2024 - )
Ralf Pedersen blev i Marts hentet tilbage til Viborg FF for at være assistent for Jakob Poulsen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Superliga-statistik DBU's officielle statistikere
- ^ a b Ralf Pedersen årtiets Superliga-bisse - danskfodbold.com - DBU's Officielle Statistikere
- ^ Ralf savner suset | amtsavisen.dk
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. januar 2021. Hentet 18. februar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 18. februar 2021.
- ^ Ralf Pedersen til Kjellerup IF | TV MIDTVEST
- ^ Ralf Pedersen stopper karrieren | Tipsbladet.dk
- ^ Ralf Pedersen bliver ny cheftræner i Kjellerup | Midtjyllands Avis
- ^ Kjellerup bekræfter: Ralf P. fyret | Bold
- ^ Kamprekordholder ny A+ træner i Viborg | Bold
- ^ Viborg fyrer Johnny Mølby | Bold
- ^ Viborg fyrer Steffen Højer og Ralf Pedersen | Bold
- ^ Randers ansætter tidligere anfører som assistenttræner | Tipsbladet.dk
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ralf Pedersens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ralf Pedersens trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ralf Pedersens profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |