Spring til indhold

Knud Nørregaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Nørregaard
Personlig information
Født 25. april 1950 (74 år) Rediger på Wikidata
Brande, Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Knud Nørregaard (født 25. april 1950) er en tidligere dansk fodboldspiller (angriber) og træner.

Som aktiv spiller repræsenterede Knud Nørregaard Vejle Boldklub og Esbjerg fB. Som træner har han arbejdet i Vejle Boldklub, Kolding Boldklub, Haderslev FK, Kolding FC og tilmed som træner for Kolding Byhold.

Størstedelen af hans karriere, 1969-1978, spillede han i Vejle Boldklub. Han huskes bl.a. fra pokalfinalen i 1975, som VB vandt 2-1 over B1909. VB kom foran i det 61. minut., da Knud Nørregaard fra højre side lagde bolden over til den modsatte stolpe, hvor Ib Jacquet kun behøvede at sætte indersiden på for at passere Claus Toppel i det fynske mål. Minuttet efter udlignede Torben Konradsen for B 1909, hvorpå Knud Nørregaard blev matchvinder for VB, da han seks minutter før tid satte hovedet til bolden efter hjørnespark fra Ib Jacquet.

Knud Nørregaard opnåede tre A-landsholdskampe for Danmark.

Efter sin karriere som aktiv fodboldspiller var Knud Nørregaard skoleleder på Kolding Friskole, hvor han fik 25 års jubilæum. Fodboldspillerne Mads Zederkof, Jeppe Simonsen og Jakob Sjøberg gik på skolen og havde Knud Nørregaard som underviser i Idræt.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]