Provinsmesterskabsturneringen
Provinsmesterskabsturneringen i Fodbold var en årlig fodboldturnering spillet mellem 1913 og 1931 organiseret af Dansk Boldspil Union (DBU). Turneringen afgjorde mesterskabet mellem de fem regionale fodboldunioner udenfor København.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]De fem lokalunioner Bornholms Boldspil Union (BBU), Fyns Boldspil Union (FBU), Jydsk Boldspil Union (JBU), Lolland-Falster Boldspil Union (LFBU) og Sjællands Boldspil Union (SBU) organiserede fra og med 1902 deres egne regionale mesterskaber i de såkaldte mesterrækker.[1] I 1912 besluttede DBU at skabe en egentlig turnering for de vindende klubber fra de fem lokalunioner - et slutspil om Provinsmesterskabet.[2]
Fra 1913 til 1927 spillede vinderen af Provinsmesterskabsturneringen mod vinderen af A-rækken under Københavns Boldspil Union (KBU) i en finalekamp om det danske mesterskab, Landsfodboldturneringen.[3] Turneringen blev dermed en forløber for til den landsdækkende Danmarksturneringen. Indtil 1912 regnedes vinderen af KBUs A-række ellers for dansk mester.[4]
B 1901 blev vinder af den første turnering d. 8. juni 1913 med en finalesejr på 6-2 over FIF Hillerød på neutral bane. B 1901 tabte herefter med de samme cifre til KB i Idrætsparken i den første finale om Danmarksmesterskabet. Efterfølgende besluttede DBU, at vinderen af Provinsmesterskabet skulle møde nummer to fra A-rækken i Københavns Boldspil Union om en plads i DM-finalen. Den regel blev opgivet igen i 1918. Det lykkedes dog aldrig for vinderen af Provinsmesterskabsturneringen at besejre vinderen af KBUs mesterrække i finalen om det danske mesterskab.[2]
Turneringen gav de første år DBU et økonomisk underskud på grund af rejseudgifterne til klubberne, så der var ikke råd til en pokal til vinderen af den første finale i 1913, ligesom Bornholms Boldspil Union var udelukket fra deltagelse i perioden 1914 til 1920.[2] Den mest succesfulde klub i turneringens 18 år lange historie var B 1901, der vandt i alt syv gange, og som deltog i alle sæsoner ved at vinde Lolland-Falster Boldspil Unions mesterrække.
Fra 1928 til 1931 var Provinsmesterskabsturneringen en turnering sideløbende med turneringen om Danmarksmesterskabet. Herefter blev turneringen aflyst, da der ikke længere var plads i turneringskalenderen.
Finaler
[redigér | rediger kildetekst]Ved uafgjort efter ordinær spilletid, blev der spillet 2 x 15 minutter forlænget spilletid.
Sæson | Vinder | Resultat | Finalist | Sted | ||
---|---|---|---|---|---|---|
1912-13 | B 1901 | 6–2 [A] | FIF Hillerød | Ridemarken, Næstved | ||
1913-14 | Vejle BK | 2–1 | Rønne BK | Idrætsparken, København | ||
1914-15 | Annulleret | |||||
1915-16 | OB | 2–0 | B 1901 | Munke Mose, Odense | ||
1916-17 | B 1901 | 3–2 | OB | Munke Mose, Odense | ||
1917-18 | Randers Freja | 2–0 | FIF Hillerød | Munke Mose, Odense | ||
1918-19 | B 1901 | 4–1 | OB | B 1901's Bane, Nykøbing Falster | ||
1919-20 | B 1901 | 2–1 | Ringkøbing IF | Odense | ||
1920-21 | AGF | 3–1 e.f.s.[B] | B 1901 | Odense | ||
1921-22 | B 1901 | 2–1 | Aarhus GF | Odense | ||
1922-23 | AGF | 3–0 e.f.s.[C] | FIF Hillerød | Aarhus Idrætspark, Aarhus | ||
1923-24 | B 1913 | 3–1 | B 1901 | Odense | ||
1924-25 | AGF | 4–1 | B 1901 | Odense | ||
1925-26 | B 1901 | 7–3 | Horsens FS | Odense | ||
1926-27 | Skovshoved IF | 3–2 | B 1909 | Skovshoved Idrætspark, Skovshoved | ||
1927-28 | AaB | 8–2 | Skovshoved IF | Aalborg Stadion, Aalborg | ||
1928-29 | B 1901 | 8–6 | AaB | B 1909's Bane, Odense | ||
1929-30 | B 1913 | 3–1 | FIF Hillerød | B 1913's Bane, Odense | ||
1930-31 | B 1909 | 3–2 | Helsingør IF | Odense Idrætspark, Odense |
Præstationer
[redigér | rediger kildetekst]Titler - hold
[redigér | rediger kildetekst]Klub | Union | Vinder | Finalist | Finaler i alt |
---|---|---|---|---|
B 1901 | LFBU | 7 | 4 | 11 |
AGF | JBU | 3 | 1 | 4 |
B 1913 | FBU | 2 | 0 | 2 |
OB | FBU | 1 | 2 | 3 |
B 1909 | FBU | 1 | 1 | 2 |
AaB | JBU | 1 | 1 | 2 |
Skovshoved IF | SBU | 1 | 1 | 2 |
Vejle BK | JBU | 1 | 0 | 1 |
Randers Freja | JBU | 1 | 0 | 1 |
FIF Hillerød | SBU | 0 | 4 | 4 |
Helsingør IF | SBU | 0 | 1 | 1 |
Horsens FS | JBU | 0 | 1 | 1 |
Ringkøbing IF | JBU | 0 | 1 | 1 |
Rønne BK | BBU | 0 | 1 | 1 |
Titler - lokalunion
[redigér | rediger kildetekst]Union | Vinder | Finalist | Finaler i alt |
---|---|---|---|
Lolland-Falster Boldspil Union | 7 | 4 | 11 |
Jydsk Boldspil Union | 6 | 4 | 10 |
Fyns Boldspil Union | 4 | 3 | 7 |
Sjællands Boldspil Union | 1 | 6 | 7 |
Bornholms Boldspil Union | 0 | 1 | 1 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Denmark - Provincial Champions 1902-1927". rsssf.com. RSSSF.
- ^ a b c Ahlstrøm, Frits (1990): Guinness fodboldbog 1990; Lindhardt og Ringhoff, København
- ^ "Landsfodboldturneringen". Haslund.info.
- ^ "Denmark - København A-Raeken and National Playoffs 1889-1927". rsssf.com. RSSSF.
- ^ "Landsfodboldturneringen - Provinsen". Haslund.info.