Taipei-traktaten
Den kinesisk-japanske fredstraktat (kinesisk: 中 日 和平 條約; japansk: 日 華 平和 条約), almindeligvis kendt som Taipei-traktaten (kinesisk: 台北 和約), var en fredsaftale mellem Japan og Republikken Kina underskrevet i Taipei på Taiwan den 28. april 1952 med ikrafttræden den 5. august samme år. Fredstraktaten markerede den formelle slutning af anden kinesisk-japanske krig (1937-1945). Denne traktat var nødvendig, fordi hverken Republikken Kina eller Folkerepublikken Kina blev opfordret til at undertegne San Francisco-traktaten på grund af uenigheder fra andre lande om, hvilken regering der var den legitime regering for Kina under og efter den kinesiske borgerkrig. Under pres fra USA undertegnede Japan en særskilt fredsaftale med Republikken Kina for at bringe krigen mellem de to stater til en formel ende med en sejr for Republikken Kina. Selv om Republikken Kina selv ikke deltog i San Francisco-fredskonferencen på grund af genoptagelsen af den kinesiske borgerkrig efter 1945, svarer denne traktat stort set til San Francisco-traktaten. I særdeleshed afstod Republikken Kina fra modydelser til Japan i denne traktat med hensyn til artikel 14(a).1 i San Francisco-traktaten.
Taipei-traktaten blev ophævet ensidigt af den japanske regering den 29. september 1972.[1]
Sammendrag af traktaten
[redigér | rediger kildetekst]Taipei-traktaten er i høj grad knyttet til betingelserne i San Francisco-traktaten, idet den tilsiger, at Japan i San Francisco-traktaten afstod al ret og alle krav vedrørende øen Taiwan, Pescadores, Spratlyøerne, Og paraceløerne.[2]
Nøgleartikler
[redigér | rediger kildetekst]Artikel 2
[redigér | rediger kildetekst]"Det erkendes, at Japan i henhold til artikel 2 i fredstraktaten med Japan, undertegnet i San Francisco i USA den 8. september 1951 (i det følgende benævnt San Francisco-traktaten), har Japan afstået al ret, titel og krav på Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores) samt Spratlyøerne og Paraceløerne."
Artikel 3
[redigér | rediger kildetekst]"Beskyttelse af ejendomsretten for Japan og dets statsborgere i Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores) og deres krav, herunder gæld, over for myndighederne i Republikken Kina på Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores) og dennes indbyggere og dispositionen i Japan af sådanne myndigheders og beboers ejendom og deres fordringer, herunder gæld mod Japan og dets statsborgere, er underlagt særlige bestemmelser mellem Republikken Kinas regering og Japans regering. Begreberne statsborgere og beboere omfatter, når de anvendes i nærværende traktat, juridiske personer."
Artikel 4
[redigér | rediger kildetekst]"Det erkendes, at alle traktater, konventioner og aftaler indgået før 9. december 1941 mellem Kina og Japan er blevet ugyldige som følge af krigen."
Artikel 9
[redigér | rediger kildetekst]"Republikken Kina og Japan vil bestræbe sig på så hurtigt som muligt at indgå en aftale om regulering eller begrænsning af fiskeri og bevarelse og udvikling af fiskeri på det åbne hav."
Artikel 10
[redigér | rediger kildetekst]"I den foreliggende traktat anses statsborgere i Republikken Kina for at omfatte alle indbyggere og tidligere indbyggere i Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores) og deres efterkommere, der er af kinesisk nationalitet i overensstemmelse med de love og forskrifter, der er eller måtte blive truffet herpå, håndhæves af Republikken Kina i Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores), og juridiske personer i Republikken Kina anses for at omfatte alle dem, der er registreret i henhold til love og administrative bestemmelser Som efterfølgende er blevet håndhævet af Republikken Kina i Taiwan (Formosa) og Penghu (Pescadores)."
Forholdet til San Francisco-traktaten
[redigér | rediger kildetekst]Direkte henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]I to artikler gør Taipei-traktaten direkte henvisninger til San Francisco-fredsaftalen, der blev undertegnet og ratificeret af de fleste allierede med Japans regering i 1951 og 1952.
Artikel 2 er en bekræftelse på afkald på Japans krav på Taiwan og Pescadores samt til økæderne i Paraceløerne og Spratlyøerne i Det Sydkinesiske Hav.
Anvendelse af traktaten
[redigér | rediger kildetekst]Japanske advokater har fremført argumentet, at med bestemmelserne i Taipei-traktaten og den efterfølgende kinesisk-japan-fælleskommunike afstod kinesiske statsborgere fra deres ret til at søge erstatning fra den japanske regering eller selskaber hjemmehørende i Japan.[3]
Opsigelse af traktaten
[redigér | rediger kildetekst]Taipei-traktaten blev ophævet af den japanske regering den 29. september 1972 i forbindelse med oprettelsen af formelle diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina via det fælles communiqué fra Japans regering og regeringen for Folkerepublikken Kina.[4]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Tokyo High Court, June 12, 1980". The Japanese Annual of International Law [No. 25]. 1982. Hentet 2012-04-11.
(5) . . . . it must be construed that the Treaty of Peace between Japan and the Republic of China should lose its significance of existence and come to an end through the normalization of diplomatic relation between Japan and the People's Republic of China based on the Joint Communique.
- ^ "Treaty of Peace between the Republic of China and Japan". Taipei: Academia Historica Digital Archives Program. 1952. Arkiveret fra originalen 26. februar 2014. Hentet 19. august 2012.
- ^ http://japanfocus.org/products/details/2369 Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine Japan’s Top Court Poised to Kill Lawsuits by Chinese War Victims
- ^ DESIGNATION OF THE CASE, TOKYO HIGH COURT, JUNE 12, 1980, Taiwan documents.
| Japan i oldtiden |  | |
|---|---|---|
| Fastlandskontakter og buddhisme (ca. 400—1100) | ||
| Lensstaten (ca. 1100—1600) | ||
| Tokugawa-perioden (1603—1868) | ||
| Meiji-perioden (1867-1912) | ||
| Det moderne Japan (1868- ) |
| |
| Japan under 2. verdenskrig | ||
| Japan efter 1945 | ||
| Japansk imperialisme | ||
Se også: Japan | ||
