Tang-kampagnen mod Karakhoja
Tang-kampagnen mod Karakhoja, kendt som Gaochang i kinesiske kilder, var en militærkampagne i 640 e.Kr., som blev gennemført af kejser Taizong fra Tang-dynastiet mod Tarim-bækkenriget Karakhoja, der var baseret i byen Turfan i Xinjiang. De vestlige tyrkere støttede deres allierede Karakhoja med soldater, men hæren trak sig tilbage, da Tang-styrkerne ankom. Karakhoja overgav sig og kongeriget blev indarbejdet som et præfektur i Tang.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Sporadisk kontrolleret af tidligere kinesiske dynastier var Karakhoja hjemsted for en stor kinesisk befolkning.[1] Kongeriget blev stærkt påvirket af den kinesiske kultur og var den nærmeste af Tarim-bækkenet oase-staterne til Tang Kina. Karakhoja var siden 498 blevet regeret af den kongelige familie, der styrede staten som den mest kinesisk imfluerede af Tarim-bækkenets riger.[2] Under regeringsperioden var Kinesisk (sproggruppe)kinesisk det officielle skriftlige sprog for Karakhoja, eleverne blev undervist med de kinesiske klassikere, og regeringsbyens bureaukrati var baseret på det kejserlige Kinas politiske opbygning.[1]
Kampagnen
[redigér | rediger kildetekst]Tu-lu Qaghan, der var kommet til magten i 638, tilbød Karakhoja militærbeskyttelse af det vestlige turkiske khaganat. Med støtte fra de vestlige tyrkere stoppede Karakhoja Silkevejen, handelsruten, der forbandt Tang-dynastiet i Kina med Centralasien. Som reaktion sendte kejser Taizong en militærkampagne ledet af general Hou Junji. Hæren nåede Karakhoja i 640 og besejrede oase-staten. De vestlige tyrkiske styrker sendt til forsvar for Karakhoja flygtede, da tang soldaterne nærmede sig.[3] Sønnen til Qu Wentai, kongen af Karakhoja, overgav sig og det tidligere kongerige blev vedhæftet.[1]
Følger
[redigér | rediger kildetekst]
Efter anneksationen af Karakhoja blev oase staten placeret under direkte Tang administration og struktureret som præfektur. Karakhoja blev overvåget som en del af Anxi-protektoratet, eller general-protektoratet for det pacificerede Vest, der blev oprettet for at styre Xinjiangs vestlige regioner.[1] Kort efter erobringen blev der foretaget en folketælling for at gennemføre jord-ligefordelingssystemet, der var obligatorisk for kinesiske præfekturer.[4] I 640, året for Karakhojas anneksation, blev der rapporteret, at der var 8.000 husstande og 37.700 indbyggere, der bor i Turfan.[5]
Karakhojas efterår rejste mistanke om det nærliggende kongerige Karasahr.[6] Truet af kinesiske tropper, der er stationeret i regionen, sidder Karasahr sammen med de vestlige tyrkere.[7] Tang svarede ved at invadere og annektere Karasahr i 644.[6]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Hansen 2012, s. 91.
- ^ Wechsler 1979, s. 224-225.
- ^ Wechsler 1979, s. 225.
- ^ Hansen 2012, s. 91-92.
- ^ Hansen 2012, s. 92.
- ^ a b Grousset 1970, s. 99.
- ^ Wechsler 1979, s. 226.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Grousset, René (1970). The Empire of the Steppes: A History of Central Asia. Rutgers University Press. ISBN 978-0-8135-1304-1.
- Hansen, Valerie (2012). The Silk Road: A New History. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-515931-8.
- Wechsler, Howard J. (1979). "T'ai-tsung (reign 626–49) the consolidator". I Twitchett, Dennis (red.). The Cambridge History of China, Volume 3: Sui and T'ang China, 589–906, Part I. Cambridge: Cambridge University Press. s. 188-241. ISBN 978-0-521-21446-9.
