Miyamoto Musashi
Miyamoto Musashi var en japansk ronin, hvilket vil sige en herreløs kriger og var således ikke en samurai. Miyamoto Musashi levede fra 1584-1645 e.v.t. Allerede mens han levede, blev han en legende på grund af sin uovervindelighed i sværdkamp.
Legendarisk – som uovervindelig og som forfatter
[redigér | rediger kildetekst]Efter sin død har han lige siden ikke blot været kendt for sin bemærkelsesværdige uovervindelighed, men også for De fem ringes bog – 五輪書 Go rin no sho – som han skrev i 1645 kort før sin død. Denne bog hører til blandt verdensklassikerne på linje med værker som de kinesiske Daode jing og Den Gule Kejsers Klassiker om Indre Medicin.
Kampmåde – strategi
[redigér | rediger kildetekst]Det var hans kampmåde, som han kaldte sin strategi, der var afgørende for hans sejre, mere end det våben han brugte. Ud over at sværdkæmpe var han også med i nogle af tidens store slag mellem hære. Hans strategi drejer sig om rytme – med et moderne ord kunne man kalde det timing. Det er især dette aspekt, han beskriver i De fem ringes bog – evnen til at udvikle rytme, præcision og total opmærksomhed.
Kunstner og maler
[redigér | rediger kildetekst]Miyamoto Musashi brugte ikke blot sin taktik i sværdkamp, men også som kunstner. Han blev en anerkendt kunstner og håndværker som kalligraf, træ- og metalkunstner og sumiemaler, hvor tingenes energi inkarneres i kunstværket.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Japanske kampdiscipliner inden for sværdkamp:
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Miyamoto Musashi: De fem ringes bog. På dansk ved, med kommentarer og efterskrift af Hugo Hørlych Karlsen. Sphinx 2006. 2. udgave, 2. oplag. Bogens efterskrift med afsnittene: "Om Miyamoto Musashi" (side 97-111), "Zen og Miyamoto Musashi" (side 112-123), "Haiku og Miyamoto Musashi" (side 124-125).