Diskussion:Nye Borgerlige

Sletningsforslag: Nye Borgerlige

[redigér]

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Bruger:PerV markerede i januar dette nye projekt, Nye Borgerlige, med {{notabilitet}}. --Royal Export 14. apr 2016, 15:46 (CEST)

•  Kommentar - Jeg er i tvivl. De har rent faktisk formået at få pladser i både byråd og regionsråd - ikke mange, men de har pladser. Så er spørgsmålet bare, om det er nok. Toxophilus (diskussion) 14. apr 2016, 17:48 (CEST)
•  Kommentar - Jeg har oprettet artiklen og deltager derfor ikke i afstemningen. Men jeg vil påpege, at kriteriet for foreningers notabilitet er anført som "Foreninger med medlemstal svarende til minimum 0,15 ‰ af landets befolkning (svarende til f.eks. ca. 830 personer i Danmark)". Nye Borgerlige oplyste i begyndelsen af denne måned, at de har "over 800 medlemmmer". --SorenRK (diskussion) 14. apr 2016, 19:13 (CEST)
  •  Kommentar - I øvrigt er der flere end 7.000, der følger partiet på Facebook. Jeg er ikke bekendt med, om det tæller i forhold til notabilitet, men nu er det i hvert fald oplyst. --SorenRK (diskussion) 14. apr 2016, 20:49 (CEST)
  •  Kommentar - Er der nogen der kender til staus på deres opstllingaberettigelse til folketingsvalg? Vrenak (diskussion) 14. apr 2016, 23:46 (CEST)

Behold - der er tidligere vedtaget, at der er en særdeles lempelig vurdering at politiske partiers notabilitet. Skal den hidtidige praksis følges, er Nye Borgerlige helt oplagt notabelt. --Pugilist (diskussion) 15. apr 2016, 00:43 (CEST)

 Kommentar @Vrenak: Der er tidligere besluttet, at partier uden opstillingsberetigelse til folketingsvalg er notable, så dette parameter er i sig selv ikke afgørende. --Pugilist (diskussion) 15. apr 2016, 00:47 (CEST) Se i øvrigt Kategori:Politiske_partier_i_Danmark - Der er vist mange andre markant mindre partier, der er sluppet gennem nåleøjet. --Pugilist (diskussion) 15. apr 2016, 00:55 (CEST)

• Neutral - Jeg er neutral for nu, jeg vil blot påpege at partiet er blevet nævnt i en artikel omhandlende det nye system hvor man kan indgive folketingsunderskrifter gennem NemID og i en anden artikel på TV-2 om partiet selv. (Skrev InsaneHacker (diskussion • bidrag) 15. apr 2016, 12:29‎. Husk at signere dine indlæg.)
• Behold Deres byråds- og regionsrådsmedlemmer mener jeg gør dem tilstrækkelig notable. mvh. TorbenTT (diskussion) 15. apr 2016, 18:29 (CEST)
• Behold Helt enig --Honymand (diskussion) 17. apr 2016, 11:09 (CEST)
• Behold - Jeg har længe overvejet min stilling. Partiet er endnu ikke repræsenteret i Folketinget men har allerede fået repræsentanter i både regionsråd og byråd. Det er efter min mening på grænsen, lidt som lokallister. Jeg er heller ikke så sikker på, at partiet endnu har formået at fremstå i den offentlige debat på en måde, der automatisk ville gøre det notabelt. Når jeg alligevel hælder til behold, så skyldes det, at uanset dets korte eksistens, så er det i kraft af sin repræsentativitet allerede blevet en del af dansk politisk historie. Men det er et meget lille "behold". Rmir2 (diskussion) 17. apr 2016, 11:22 (CEST)
• Behold - Jeg mener, at Pugilists argument er afgørende: Vi bør være konsekvente i afgørelserne, og tidligere diskussioner har vist, at notabilitetskriterierne for politiske partier ønskes ret lempelige.--Økonom (diskussion) 20. apr 2016, 22:03 (CEST)
• Behold Jf. Pugilist. --Madglad (diskussion) 20. apr 2016, 22:13 (CEST)
• Behold - Enig i foregående argumenter. --Cgt (diskussion) 21. apr 2016, 09:39 (CEST)

Konklusion: Artiklen beholdes - ingen der er for slet. mvh Tøndemageren (diskussion) 21. apr 2016, 15:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun dette sletteforslag

Notabilitet?

Hvorfor markeres artiklens notabilitet som tvivlsom? Der er tale om en eksisterende organisation, der har været genstand for ret omfattende pressedækning. Til sammenligning er der wiki-artikler om for længst bortgåede partier som Folkesocialistisk Alternativ, Folkebevægelsen Ret- & Velfærd, Partiet De Nationale, Social Balance, Nationalpartiet Danmark, Grønne Demokrater m.fl., der (med rette, synes jeg) ikke er markeret som unotable. --SorenRK (diskussion) 6. jan 2016, 14:01 (CET)

En del af de organisationer du nævner har været igennem en længere diskussion om notabilitet. Jeg fastholddeer at notabiliteten bør diskuteres inden skabelonen fjernes. mvh Per (PerV) (diskussion) 6. jan 2016, 14:14 (CET)

Jeg har skrevet artiklen lidt om. Umiddelbart er det min holdning, at partier som er repræsenteret i et parlamentarisk forsamling er notabel, herunder også borgerlister, da de kan have lokalhistorisk interesse. --Laketown  (disk) 13. feb 2016, 14:23 (CET)

Ideologi

Vi bør være konsekvente i omtalen af partiets ideologi. I artiklen om Pernille Vermund landede vi på at kalde partiet nationalkonservativt og markedsliberalt ("I oktober 2015 stiftede Vermund det nationalkonservative og markedsliberale.."). Jeg ved ikke, hvor udbredt udtrykket markesliberalt egl. er på dansk, men det dækker meget godt deres økonomiske politik. Da nationalkonservatisme er en undergren af konservatisme fungerer "konservativt og nationalkonservativt" dårligt (lidt a la "liberalt og socialliberalt"), så hvis "konservativt" er uacceptabelt vil jeg foretrække "nationalkonservativt]] og markedsliberalt".--Batmacumba (diskussion) 1. jun 2016, 13:14 (CEST)

Er det fornuftigt nok nu? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. jun 2016, 13:27 (CEST)

Det hensigtsmæssige er at lade formuleringen stå som den var (dvs. "konservativt"), og så vente et døgns tid og se, om nogen har holdninger til sagen, og derefter snakke sig til rette om en beslutning. Når der har været en rederingskrig, er det noget bras at ændre det element i artiklen, som "krigen" drejede sig om, uden forudgående diskussion.--Batmacumba (diskussion) 1. jun 2016, 13:34 (CEST)

Hvis du og jeg ikke har (væsentlige) indvendinger mod det, det er landet på senest, kan vi også lade det stå som nu (så kan folk bedre se, hvad en opdatering af artiklen kan fører den hen til), og så se, om andre ønsker at forfægte den gamle løsning eller komme op med en helt ny. Hvis ikke yderligere bemærkninger eller ændringsforslag i den retning kommer de næste to døgns tid, ser jeg ikke noget specielt behov for en tilbagestilling til "før diskussionstid" (hverken nu eller de næste par døgn). Mindre eventuelle finpudsninger kan så foretages om et par døgn, hvis der viser sig nogenlunde enighed om hovedretningen (og ellers må vi jo starte forfra fra "konservativt", som du foreslår, hvilket jeg dog vil finde en smule træls, når vi nu har få vendt begreberne en omgang og iøvrigt kan jeg efterfølgende se, er landet på en formulering, der svarer fuldt ud til den vi finder i artiklen om Pernille Vermund). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. jun 2016, 13:48 (CEST)

Den ønskede formulering kunne du bare have indsat under diskussion, der var ingen grund til at gøre det i selve artiklen. Jeg tilbagestillede og bad dig udtrykkelig vente på diskussionen var afsluttet.--Batmacumba (diskussion) 1. jun 2016, 15:22 (CEST)

Har tilbageført til status før redigeringskrigen. Lad os diskutere formuleringer, når vi ha set, om der kommer andre input.--Batmacumba (diskussion) 1. jun 2016, 20:40 (CEST)

Jeg er godt træt af denne tendens til at tilplastre feltet Politisk ideologi for politiske partier med subjektive vurderinger af partiets ideologi(er). Et grelt eksempel er Enhedslisten, der er tilplastret med 5 ideologier, nogle af dem baseret på en udlændings vurdering, hvorefter en engelsk betegnelse er forsøgt tilnærmet til dansk. Jeg synes generelt man skal fjerne disse subjektive vurderinger og kun anvende betegnelser, der forekommer i partiernes vedtægter og programmer, eller i samstemmende vurderinger baseret på anerkendte, neutrale kilder. Hvad enkelte Wikipedia-skribenter personligt vurderer er irrelevant. Man bør i givet fald helt undlade at bruge feltet, i stedet for at begynde at foretage en personlig refleksion.

I det konkrete eksempel skriver partiet i sit program kombinerer en klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik. Alt hvad der er kilder for er således Konservatisme. Bl.a. derfor skal nationalkonservatisme slettes fra ideologierne.

--Madglad (diskussion) 2. jun 2016, 03:39 (CEST)

Partiernes vedtægter og programmer er noget af det allermindst neutrale, der findes. De er per definition netop subjektive og POV. --Palnatoke (diskussion) 2. jun 2016, 09:07 (CEST)

Subjektiv? ja. POV? nej. De er udtryk for hvorledes et parti forstår sig selv ideologisk, og det må vi tage til efterretning. Det er så at sige et partis ret. I forbindelse med begreberne "konservatisme" og "nationalkonservatisme" er problemet nok, at Det konservative Folkeparti med tiden har flyttet sig så meget, at et nyt parti nu har overtaget den oprindelige tankegang. Det gør kravene til at forklare de politiske ideologier i en historisk-udviklingsmæssig kontekst større, og den opgave må vi så i folkeoplysningens tjeneste forsøge at løse efter bedste evne. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 2. jun 2016, 09:35 (CEST)

Hvis partiets formand (eller andre markante ledere af partiet) udtaler sig om, at partiet er nationalkonservativt, og dette også refereres videre som en gældende betegnelse i medierne, så er det vel for lidt kun at forholde sig til noget, der er blevet trykt i et partiprogram? Citat Pernille Vermund: "Vi er mere nationalkonservative, end Konservative er. Partiet spænder i dag ret bredt, og vores fløj er ikke repræsenteret ved flertal i folketingsgruppen"[Konservative Folkeparti her at forstå] - dermed må hun vel mene, at de udgjorde en særlig nationalkonservativ 'fløj' i partiet, mens de stadig var medlemmer af dette parti (TV2, Mikkel Secher, 20. okt. 2015: Her er Danmarks nye borgerlige parti: Vil udfordre DF og LA). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 2. jun 2016, 17:56 (CEST)

Eller et andet citat, hvor det nationalkonservative islæt berøres: ".... medgiver, at hendes projekt skriver sig ind i rækken af nye partier i Europa, som tyske Alternative für Deutschland, der fusionerer en hård EU-kritik med en stærkt nationalkonservativ indvandringsmodstand." (Zetland - Lea Korsgaard, 17. maj 2016: Her er partistifteren fra Nordsjælland, der får Pia Kjærsgaard til at lyde som en spejderpige). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 2. jun 2016, 18:40 (CEST)

Jeg ville foretrække, at vi holdt os til deres selvopfattelse som (klassisk) konservative, men ellers er der kildegrundlag for nationalkonservativ, "borgerlig økonomisk politik" er for vagt og her mener jeg godt en "oversættelse" til markedsliberalisme/økonomisk liberalisme er forsvarlig bl.a. i lyset af deres udsagn om at ville kombinere "DFs værdipolitik og LAs økonomiske politik".--Batmacumba (diskussion) 2. jun 2016, 19:54 (CEST)

Hvis et hypotetisk parti havde et program, der hyldede demokratiet, mens dets praksis var fascistisk, skulle vi så tage udgangspunkt i programmet eller praksis? Praksis kan (som vi allerede ser med en række ikke-hypotetiske partier) være meget varieret - enkeltmedlemmers udtalelser, afstemningspraksis, analytikeres vurdering, men i længden er det praksis, der fortæller os om partiprogrammet er løgn og sminke. Og det er praksis, som med tiden former historikeres vurdering. --Palnatoke (diskussion) 2. jun 2016, 23:22 (CEST)

I dette tilfælde er der ikke en etableret praksis, så selvopfattelse bør gælde. Hvis vi finder ekspertkilder, der vurderer partiet anderledes bør de bruges som supplement/nuancering.--Batmacumba (diskussion) 3. jun 2016, 00:25 (CEST)

Lokalforeninger

Vermund nævnte i sin grundlovstale, at de har 15 lokalforeninger. Vi har 13 opregnet, så der mangler et par stykker.--Batmacumba (diskussion) 6. jun 2016, 17:21 (CEST)

Ifl. deres facebook er de to sidste er Næstved og Aalborg, men vi skal vel have direkte kilder til det.--Batmacumba (diskussion) 6. jun 2016, 18:55 (CEST)

Ringsted/Sorø oprttes 20/6: http://dit-ringsted.dk/event/nye-borgerlige-stiftes/. Vejle skulle også være "på trapperne".--Batmacumba (diskussion) 8. jun 2016, 20:13 (CEST)

Partiet har nu lokalafdelinger, der dækker 92 ud af de 103 opstillingskredse. Og Viborg afdelingen stiftes 12/9, hvilket bringer tallet op på 94. Dermed er de meget tæt på at være landsdækkende, og vi nævner jo ikke lokalafdelinger under andre partier, så jeg ville helst slette den lange opremsning af lokalafdelinger. Det var relevant i pionerfasen, hvor partiet udbyggede sin organisation (og længe kun havde reel styrke i hovedstadsområdet), men forekommer passé.--Batmacumba (diskussion) 9. sep 2017, 12:02 (CEST)

Enig. Vh. SorenRK (diskussion) 9. sep 2017, 12:39 (CEST)

Tøv en kende. Naturligvis har en liste i sig selv ikke særlig informationsværdi, men hvis den kobles sammen med fx etablerede politikere, der har skiftet til partiet, kan det måske indgå som led i partiets historie fx mht rækkefølgen for udbygningen af partiets lokale organisering. Dertil kommer, at det muligvis kan have relevans, hvem der har tilsluttet sig partiet, når vi ved kommunal- og regionsvalg samt næste folketingsvalg vil få at se, hvor partiet har sine højborge eller lignende. Fx havde partiet Liberalt Centrum sin styrkeposition i Midtjylland, hvor partiets to folketingsmedlemmer stillede op i midten af 1960-erne. Derfor mener jeg at afsnittet snarere bør flyttes til historie og omskrives i en sådan kontekst. Rmir2 (diskussion) 9. sep 2017, 13:06 (CEST)

Det er svært at se forbindelsen ml. den nuværende liste (der hverken er kronologisk el. indeholder oplysninger om personer), og så det afsnit du ønsker. Det ønskede afsnit om nøglepersoner og udbygning skulle skrives fra grunden af (og det er du selvfølgelig velkommen til at gøre), nogle af kilderne fra listen kan anvendes, men det er jo ikke afhængigt af at bevare listen i artiklen.--Batmacumba (diskussion) 9. sep 2017, 13:44 (CEST)

Byrådsmedlemmer

Der er kommet to mere, så de har 9 nu, men svært at holde styr på. Holger Gorm Petersen og Karsten Grau i hhv. Vejle og Sønderborg. Grau fra DF og HGP fra "Vejle Folkeparti" (lokalliste el. intern DF joke?). Har det kun fra PVs hjemmeside, men opdater gerne.--Batmacumba (diskussion) 20. jul 2016, 16:01 (CEST)

JP nævner 5 som ex-DF. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8883372/nye-borgerlige-hoester-byraadsmedlemmer-hos-partierne-i-blaa-blok/--Batmacumba (diskussion) 3. aug 2016, 19:52 (CEST)

Nye Borgerliges forhold til danske nazister og racister

I går så jeg Deadline og blev meget overrasket over, hvor parate Nye Borgerlige var til at undskylde for en åbenlys racist. Derfor undersøgte jeg om de har/har haft forbindelser eller kontakt til andre højre-ekstreme partier og grupper. Jeg fandt ud af at deres medstifter, Peter Seier Christensen, deltog i Mosbjerg 2015, hvor blandt andet medlemmer af Danskernes Parti, Blood and Honour og ORG var til stede og talte. https://redox.dk/nyheder/mosbjerg-2015-h%C3%B8jrefl%C3%B8js-vips-og-blood-honour-sympatis%C3%B8rer

Jeg synes det er relevant og vigtigt info, at det næste nye parti i folketinget har nazi-venner. (Skrev Acidstar032 (diskussion • bidrag) 19. aug 2016, 07:46‎ . Husk at signere dine indlæg.)

At bruge propagandamateriale fra en kriminel organisation som Redox som dokumentation for noget som helst er i sig selv et tegn på desperation. Man har ikke "nazi-venner", fordi der er nogle suspekte typer blandt tilhørerne til éns foredrag. Og dit forsøg på associationstrick bliver direkte komisk, når der selv i Redox-artiklen står, at flere af talerne "ikke var tilfredse" med de ekstreme typers tilstedeværelse. Men hvis du gerne vil diskutere NB generelt, så hop over på Facebook eller Reddit eller andre fora; en encyklopædi er ikke stedet at begynde et "anti"fascistisk korstog, heller ikke på diskussionssiderne. --SorenRK (diskussion) 19. aug 2016, 11:34 (CEST)

Mener du, at fakta er propagandamateriale? Hvis du læser https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Identifying_reliable_sources#Biased_or_opinionated_sources, https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Neutral_point_of_view#Bias_in_sources og https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Neutrality_of_sources vil du hurtigt lære at en kilde ikke nødvendigvis behøver at være neutral. Redox's redaktion er måske på venstrefløjen, men det eneste de laver er at dokumentere, hvad den yderste højrefløj går og laver. Deres research om blandt andet ORG har også været omtalt i flere store danske aviser, som Information og Ekstrabladet. Udover det, så har partier, som foreksempel Dansk Folkeparti også et afsnit der hedder Kritik.

Selvfølgelig skal det skrives neutralt i artiklen. (Skrev Acidstar032 (diskussion • bidrag) 13:01. Husk at signere dine indlæg.)

Som SorenRK påpeger: Redox er ikke en troværdig neutral kilde, derfor ikke brugbar. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2016, 13:04 (CEST)

Netop. Redox er ikke "måske" på venstrefløjen; flere af deres "dokumentarister" er dømt for hacking og vold, og at dokumentere er ikke "det eneste de laver", eftersom deres "dokumentation" er blevet brugt som grundlag for AFA's voldelige overfald. --SorenRK (diskussion) 19. aug 2016, 13:15 (CEST)

Hvorfor er Redox ikke troværdig? Er information, som er skaffet via hacking, mindre troværdigt end information som ikke er? Det synes jeg er meget interessant. Er Wikileaks troværdigt? Jeg synes også det er interessant, at I overhovedet snakker om deres hacking i det her sammenhæng, da kilden jeg linkede til intet har med hacking at gøre. Hvordan folk reagerer på Redox dokumentation har heller intet at gøre med deres troværdighed. Foreslår I seriøst, at billederne er lavet i Photoshop og Seier Christensen's eget citat er fabrikeret, baseret alene på, at de har brugt hacking før i tiden og at folk i ANTIFA har brugt deres research? Det er jo fuldstændig ulogisk.

I har absolut ingen gode argumenter for, hvorfor Redox ikke kan bruges som en kilde. Udover det, så kender ikke overhovedet ikke Wikipedia's regler om pålidelige kilder. Acidstar032 (diskussion) 19. aug 2016, 13:37 (CEST)

Jeg synes, dine egne indlæg udmærket illustrerer problemet ved at benytte Redox-materiale som kilde: Nogle folk med yderligtgående baggrund er set blandt tilhørerne til et foredrag holdt af Nye Borgerliges næstformand; ergo har Nye Borgerlige "nazi-venner". Det handler jo ikke om dokumentation, men om at bruge Wikipedia som platform for udbredelse af Redox' voldsfremmende projekt. --SorenRK (diskussion) 19. aug 2016, 13:44 (CEST)

Og i øvrigt er det smagløst at sammenligne Wikileaks med Redox. Wikileaks er måske nok ulovligt i den forstand, at de offentliggør ellers hemmeligt materiale; men de fungerer ikke som leverandør til fascistoide tæskehold som AFA. --SorenRK (diskussion) 19. aug 2016, 13:45 (CEST)

PSC har holdt foredrag for Pegida i Malmø, hvilket er relevant for en artikel om ham, men ikke NB. Mosbjerg Folkefest er primært for nationalkonservative, at der også deltager mere yderliggående typer gør ikke hovedparten af deltagerne til nazi-sympatisører eller højreekstremister, det er for søgt. Generelt er de ting, du fremhæver, relevante at nævne i en evt. artikel om PSC (som du i øvrigt er velkommen til at skrive), men ikke for partiet (det er alt for perifert og uden forbindelse til partiet).--Batmacumba (diskussion) 19. aug 2016, 14:04 (CEST)

Tak for et sagligt svar Batmacumba. Du har nok ret i, at det ville være mere relevant i en artikel om Peter Seier Christensen selv. Det kan godt være, at jeg skriver noget til den en af dagene.

Jeg vil også gerne understrege for en god ordens skyld, at jeg ikke tror at hovedparten af deltagerne i Mosbjerg Folkefest er nazister, men der er nazister, fascister og åbenlyse racister som bliver inviteret til det.

Acidstar032 (diskussion) 19. aug 2016, 14:30 (CEST)

Logo

Det logo som jeg tilføjede til siden blev fjernet, da jeg ikke har rettighederne til det og ikke kender ophavsmanden. Hvad har i gjort med logoerne til de andre partisider? --Amargaard (diskussion) 7. nov 2019, 15:51 (CET)

Deres logo med svanen er beskyttet af ophaveretten, så hvis det skal uploades, skal man have ophavsmandens tilladelse, som der f.eks. er til Commons:File:Alternativet.svg. Jeg har i stedet uploaded deres simple D logo Commons:File:Nye Borgerlige.jpg, da det ikke er beskyttet af ophavsret, da det kun består af bogstav og simple geometriske figurer.--Kjeldjoh (diskussion) 8. nov 2019, 08:04 (CET)

Jeg har pr dags dato anmodet om brug af logo på siden :D FroulundDK (diskussion) 10. dec. 2021, 19:16 (CET)

kilde til medlemstal

En IP-adresse har gentagne gange erstattet det kildebelagte medlemstal i artiklen med et andet tal uden at ændre kilden. Det nye tal kan godt være korrekt, medlemstal ændrer sig jo jævnligt, men jeg har ikke kunnet få det bekræftet nogen steder via google. At erstatte et kildebelagt tal med et andet kræver, at man også udskifter kilden med en ny troværdig af slagsen. Ellers bliver sætningen misvisende, når tal og den opgivne kilde ikke stemmer overens.Økonom (diskussion) 22. sep 2020, 07:43 (CEST)

Man kunne eventuelt oplyse partiernes egne påstande om medlemstal og medlemstal med andre kilder side om side. På den måde får vi det hele med. Lukan27 (diskussion) 25. jan 2021, 12:32 (CET)

Alle opgørelser af partiernes medlemstal kommer vist i sidste ende fra partierne selv, så jeg tror ikke, det er en meningsfuld skelnen. Man bør blot bestræbe sig på altid at have den seneste dokumentérbare opgørelse, og altid have den eksplicitte kilde på. Mht. ungdomspartier er det lidt anderledes, der laver DUF en opgørelse efter standardiserede retningslinjer, som bør fremgå ensartet af alle artiklerne på WP; og så kan man i tilgift oplyse organisationens egen opgørelse, som i nogle tilfælde er et andet tal, f.eks. fordi de medregner støttemedlemmer over aldersgrænsen. Økonom (diskussion) 25. jan 2021, 12:52 (CET)

Det har du vidst ret i. Jeg mindes heller ikke om nogen efterkontrollering af medlemsantallene for partierne. Lukan27 (diskussion) 25. jan 2021, 15:42 (CET)

fejl i "cite web" referancen 23/24

Er der nogen der kan forklare mig hvad der er problemet og hvordan det fixes (så jeg kan selv i fremtiden)? Chri695a (diskussion) 23. jan. 2023, 10:29 (CET)

Hej Chri695a. Fejlen var at titelparameterne indeholdt en URL i stedet for en almindelig tekst som forventet af skabelonen. Jeg har rettet det. --23. jan. 2023, 11:16 (CET)

Ah, det giver god mening, tusind tak for forklaringen og rettelsen :) Chri695a (diskussion) 23. jan. 2023, 13:36 (CET)

Efter sidste ændring

Er der en mening med at 2022 går igen i 2 underoverskrifter, eller er det bare blevet overset i redigeringen? Chri695a (diskussion) 25. jan. 2023, 22:23 (CET)

Årsagen er, at det sidste afsnit begynder med folketingsvalget 2022, mens det foregående beskriver begivenhederne fra og med folketingsvalget 2019 indtil slutningen af den pågældende valgperiode. Folketingsvalg(-perioder) virker som en mere naturlig afsnitsinddeling i beskrivelsen af et politisk partis historie end kalenderårsskift. --Økonom (diskussion) 26. jan. 2023, 08:12 (CET)

Det giver glimrende mening, men vi skal måske tænke over at gøre det mere tydeligt for tungnemme folk som mig.

jeg er ikke sikker på hvordan det skal gøres men det er værd at tænke over. :-) Chri695a (diskussion) 27. jan. 2023, 11:10 (CET)

Oversæt?

En:wp-artiklen som jeg er hovedbidragsyder til er meget mere udbygget end da:wps. Ikke perfekt, men kunnne være et bedre udgangspunkt for forbedringer end den nuværende her. Vil derfor blot spørge om det ville være i orden at jeg oversætter den i min sandkasse til brug på da:wp? Folk her fra wp:da skal naturligvis også være velkomne til at give den engelske et eftersyn først. Til dem, der kan huske mig, har jeg efter hændelserne i januar i år absolut intet med partiet at gøre længere. På en personlig note er min motivation for at skrive artiklen at overskueliggøre hændelsesforløbet. "Jeg skriver ikke for at huske – jeg skriver for at glemme" med Dan Turèlls ord. Tak.--Marginataen (diskussion) 2. jun. 2023, 20:45 (CEST)

Indholdet i brugersandkasser bestemmer man som hovedregel selv over, men som du har fået at vide mange gange, senest for få dage siden på din brugerdiskussionsside, er du for tæt på emnet, til at du skal bidrage til artiklen om Nye Borgerlige. Det gælder også for oversat tekst. Dawp's artikler om politik skal skrives af uafhængige personer og ikke af brugere, som har, eller har haft, personlige forbindelser til de involverede parter. --Økonom (diskussion) 3. jun. 2023, 13:20 (CEST)