Spring til indhold

Nye Borgerlige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nye Borgerlige  
 
PartilederMartin Henriksen
 
Grundlagt2015
HovedkontorChristiansborg
1241 København K
Antal medlemmer6.500 (oktober 2023)[1]
UngdomsorganisationNye Borgerliges Ungdom
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 14
Pladser i byråd:
15 / 2.436
Pladser i regionsråd:
0 / 205
 
Politisk ideologiØkonomisk liberalisme[2][3]
Markedsliberalisme
Konservatisme[4]
Nationalkonservatisme[4]
Euroskepticisme[2][3][5]
Anti-immigration[2][3]
Anti-islam[6][2]
Anti-establisment[7]
Politisk placeringHøjre[2]
Partifarve(r)     Blågrøn
PartibogstavD
 
Websitenyeborgerlige.dk

Nye Borgerlige er et nationalkonservativt og økonomisk liberalt dansk politisk parti, der pr. april 2024 ikke er repræsenteret i Folketinget, men udelukkende i byråd og regionsråd. Partiets formand er siden 16. april 2024 Martin Henriksen, der er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Partiet blev stiftet i efteråret 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen. 10. januar 2024 blev partiets folketingsgruppe overraskende nedlagt, og det blev indstillet til partiets hovedbestyrelse, at partiet skulle nedlægges. Partiet havde indtil da tre mandater i Folketinget. Pernille Vermund meldte sig 17. januar 2024 ind i Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen fortsatte som løsgænger. Det tredje folketingsmedlem, Peter Seier Christensen, var langtidssygemeldt på dette tidspunkt og blev ekskluderet fra folketingsgruppen af de øvrige medlemmer, men er fortsat medlem af partiet.

På et ekstraordinært årsmøde i april 2024 blev et forslag om at nedlægge partiet afvist af et overvældende flertal af de fremmødte.[8]

Partiet opstiller med partibogstavet D.

Partiet havde i oktober 2023 ifølge dets egen angivelse ca. 6.500 betalende medlemmer.[1]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Pernille Vermund, Nye Borgerliges medstifter og første leder.

Partiets start

[redigér | rediger kildetekst]
Nye Borgerliges tilstedeværelse ved Folkemødet på Bornholm, 2016.

Den 24. september 2015 annoncerede Pernille Vermund, der var tidligere byrådsmedlem i Helsingør Kommune for Det Konservative Folkeparti og tillige folketingskandidat,[9] at hun var i gang med etablere et nyt parti i samarbejde med Peter Seier Christensen og Svend Pedersen under arbejdstitlen Vi Konservative.[10][11] Den 19. oktober 2015 præsenterede partiet sit navn – Nye Borgerlige.[12] I løbet af januar og februar 2016 blev partiets første 10 lokalafdelinger stiftet.[13][14] I begyndelsen af februar 2016 fik partiet sin første kommunale repræsentation, da de to medlemmer fra borgerlisten Det Nye Allerød i Allerød Kommunes kommunalbestyrelse meldte sig ind i Nye Borgerlige. I oktober 2016 blev partiet officielt opstillingsberettiget til Folketinget og fik partibogstavet D.[15]

Ved kommunalvalget i november 2017 blev den tidligere konservative Mette Thiesen valgt ind i Hillerød Byråd for Nye Borgerlige, men partiet mistede alle sine øvrige pladser i by- og regionsråd.[16]

2019-2022

[redigér | rediger kildetekst]

Nye Borgerlige var ikke opstillet ved europaparlamentsvalget i 2019. Ved folketingsvalget samme år opnåede partiet 2,4 % af stemmerne og blev repræsenteret med fire mandater i Folketinget,[17][18] og ved kommunal- og regionsrådsvalget 2021 fik partiet valgt repræsentanter ind i alle fem af landets regionsråd og i 59 af landets kommunalbestyrelser.[19] I februar 2021 var partiet ifølge partiets oplyste medlemstal tredjestørst blandt danske partier, kun overgået i medlemstal af Socialdemokratiet og Venstre.[20] Senere satte flere avisartikler dog spørgsmålstegn ved den officielle medlemsopgørelse, der også talte personer med, som ikke betalte kontingent til partiet.[1][21][22]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet anbefalede Nye Borgerlige at stemme nej.[23]

2022-2024

[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalget 2022 opnåede partiet 3,7% af stemmerne, svarende til seks mandater. Men seks dage efter folketingsvalgets afholdelse meldte folketingsmedlem Mette Thiesen for Nye Borgerlige sig ud af partiet og blev løsgænger efter interne stridigheder, der bundede i korporligheder mellem Thiesens daværende kæreste og medarbejdere til partiets valgfest.[24][25]

Den 10. januar 2023 meddelte Pernille Vermund, at hun ønskede at stoppe som partiets formand.[26] Folketingsmedlemmet Lars Boje Mathiesen blev derpå valgt som ny partiformand på det efterfølgende ekstraordinære årsmøde den 7. februar.[27][28] Som følge af formandsskiftet brød det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn den 24. januar med partiet og skiftede over til Dansk Folkeparti.[29] I marts 2023 blev Lars Boje Mathiesen pludselig afsat som formand og ekskluderet fra partiet efter en strid med forretningsudvalget og hovedbestyrelsen om finansiering og et krav fra Mathiesen om formandshonorar.[30][31] Herefter havde partiet tre medlemmer i Folketinget. Vermund meddelte derpå, at hun igen stod til rådighed som leder af partiet, og på partiets årsmøde i oktober 2023 blev hun atter valgt som formand. På årsmødet understregede hun, at hun nu var formand uden udløbsdato.[32] Uroen omkring partiets ledelse medførte, at 2023 blev et omtumlet år for partiet, der udover at få halveret sin folketingsgruppe mistede flere tusinde medlemmer og en række byrådsmedlemmer. Af de 64 lokalpolitikere, der blev valgt i november 2021, var 40 tilbage i oktober 2023.[1]

Forslag om nedlæggelse

[redigér | rediger kildetekst]

10. januar 2024 meddelte Pernille Vermund på sine sociale medier, at partiets folketingsgruppe ville nedlægge sig selv, og at partiets hovedbestyrelse havde vedtaget, at partiet skulle nedlægges. Selve nedlæggelsen skulle dog ske efter flere generalforsamlinger i partiet. Pernille Vermund begrundede ønsket om nedlæggelse med, at der er for mange borgerlige partier i Danmark, og at det er bedre at samle de borgerlige kræfter i færre partier. I første omgang blev partiets folketingsmedlemmer løsgængere,[33] men Vermund sluttede sig til Liberal Alliance efter en uge.[34] Der skal afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger hvor to tredjedele af de stemmeberettigede stemmer for nedlæggelse for at nedlægge partiet.[35]

Nogle medlemmer var imod at nedlægge partiet. 11. januar havde både Nis Otto Kristensen, som er formand for lokalforeningen i København,[36] og Githa Nelander, som er medlem af regionsrådet i Region Sjælland og Næstved Byråd,[37] meldt sig som kandidater til formandsposten i en videreførelse af partiet. Omkring 100 partimedlemmer som var samlet til et møde 20. januar, bakkede op om at fortsætte partiet. Martin Henriksen blev på mødet foreslået som formandskandidat. Han var efter mødet endnu ikke afklaret om hvorvidt han ønskede stille op til formandsposten,[38] men annoncerede sit kandidatur til formandsposten 22. februar 2024.[39] Nye Borgerlige holder ekstraordinært årsmøde 16. april 2024, hvor man skal stemme om nedlæggelse af partiet og vælge ny formand.[40] I februar blev det desuden klart, at den ene af partiets stiftere, folketingsmedlem Peter Seier Christensen fortsat var medlem af partiet, men var blevet ekskluderet af folketingsgruppen under sit fravær som sygemeldt. Han var dermed officielt løsgænger i Folketinget.[41]

Det ekstraordinære årsmøde april 2024

[redigér | rediger kildetekst]

Det ekstraordinære årsmøde april 2024 afviste at nedlægge partiet og valgte en ny ledelse med Martin Henriksen som formand.[42]

Politisk profil

[redigér | rediger kildetekst]

Politisk repræsenterer partiet nationalkonservative synspunkter og kombinerer dette med en udpræget liberal tilgang til den økonomiske politik.[43][30] Ved stiftelsen beskrev formanden Pernille Vermund partiets politik som en kombination af Liberal Alliances økonomiske politik og Dansk Folkepartis værdipolitik.[44] Med denne kombination er partiet placeret til højre på den politiske skala, både hvad den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension angår.[30]

Partiets fem grundprincipper er:[45][30]

  • "Et stærkt kulturelt værdifællesskab"
  • "Mindre stat, mere menneske"
  • "Fælles ansvar for samfundets svageste"
  • "Fornuftig beskyttelse af naturværdier"
  • "Frihed, folkestyre og national suverænitet"

Partiet ønsker dansk udmeldelse af EU[46] og udviser ifølge sit principprogram "en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre".[30]

Udlændingepolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Partiet går ind for en restriktiv indvandringspolitik.[30] Det ser integration som den enkeltes personlige ansvar og ikke en offentlig opgave.[47]

Økonomisk politik

[redigér | rediger kildetekst]

I 2021 fremlagde Nye Borgerlige en økonomisk plan ved navn Planen – for et mere borgerligt Danmark. Ifølge planen vil partiet sænke en række skatter med tilsammen over 100 mia.kr., finansieret ved at afskaffe 100.000 stillinger i det offentlige, ved lavere overførselsindkomster og ved at spare knap 140 milliarder kroner på det offentlige forbrug.[48]

Valgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalg
Valg Leder Stemmer % Mandater +/– Regering
2019 Pernille Vermund 83.201 2,4
4 / 175
 Stigning 4 Opposition
2022 129.524 3,8
6 / 175
 Stigning 2

Kommunalvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Kommunalvalg i Danmark
Valg Stemmer % Mandater +/–
2017 29.073 0,92
1 / 2.432
 Stigning 1
2021 107.103 3,57
65 / 2.436
 Stigning 64

Flere af de valgte har forladt Nye Borgerlige siden valget i 2021. 27. marts 2023 havde partiet 42 kommunalbestyrelsesmedlemmer,[49] og 30. januar 2024 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer.[50]

Regionsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Regionsrådsvalg i Danmark
Valg Stemmer % Mandater +/–
2017 37.292 1,2
0 / 205
 Uændret 0
2021 120.078 4,2
8 / 205
 Stigning 8

Formænd

[redigér | rediger kildetekst]

Lokalforeninger

[redigér | rediger kildetekst]

Partiet har 68 lokalafdelinger, der tilsammen dækker samtlige 92 opstillingskredse.[51]

Ungdomsorganisation

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Nye Borgerliges Ungdom.

Nye Borgerliges Ungdom (NBU) blev i 2015 stiftet som Nye Borgerliges officielle ungdomsparti. Ungdomspartiet havde 428 medlemmer i 2023.[52] NBU opløste dog sig selv den 3. marts 2024 i kølvandet på opløsningen af moderpartiets folketingsgruppe.[53]

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]

I valgåret 2019 havde Nye Borgerlige indtægter på ca. 3 mio. kr. og udgifter på knap 4 mio. kr. Af indtægterne kom 1 mio. kr. fra medlemskontingenter, godt 1 mio. kr. var offentlig partistøtte og 300.000 kr. var bidrag, heraf ca. 200.000 kr. fra privatpersoner og 76.000 kr. fra erhverv. Partiet modtog ingen enkeltbidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb).[54]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d Nye Borgerlige bløder medlemmer: Flere tusinde er væk. Artikel på Berlingske.dk 28. oktober 2023.
  2. ^ a b c d e "Meet Denmark's new anti-Islam, anti-immigration, anti-tax party". Politico. 6. februar 2017.
  3. ^ a b c "Meet Denmark's new anti-immigration party". The Local. 22. september 2017.
  4. ^ a b "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Dagbladet Information. 10. oktober 2015.
  5. ^ Nye Borgerlige: "Principprogram - Grundprincipper - Frihed, folkestyre og national suverænitet" (hentet 16. juni 2022)
  6. ^ Man kan ikke være loyal til både islam og Danmark Pernille Vermund på nyeborgerlige.dk 10. juli 2020
  7. ^ Marker, Silas L. (27. maj 2020). ""Danmark er danskernes land": Højrepopulistisk diskurs i Danmark". Politik. Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library. 23 (1). doi:10.7146/politik.v23i1.120315. ISSN 2446-0893.
  8. ^ "Nye Borgerlige fortsætter som politisk parti". www.bt.dk. 16. april 2024. Hentet 18. april 2024.
  9. ^ "Pernille Vermund bliver konservativ folketingskandidat". Lokalavisen Nordsjælland. 5. februar 2014. Arkiveret fra originalen 17. februar 2016. Hentet 13. februar 2016.
  10. ^ Møller Rasmussen, Dorte (25. september 2015). "Konservativ afhopper stifter nyt konservativt parti". sn.dk.
  11. ^ Søren Domino: "Borgerligt oprør: Nyt parti kan presse de Konservative", Politiko, 28. september 2015
  12. ^ Nye Borgerlige
  13. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side d. 12. december 2015 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/posts/666813813460178
  14. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side, d 25. februar 2016 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/photos/a.653879394753620.1073741828.646746285466931/696538163821076/?type=3
  15. ^ Ritzau (6. oktober 2016). "Officielt: Nye Borgerlige er godkendt til valg". TV2 Nyhederne. Hentet 7. oktober 2016.
  16. ^ "Nye Borgerlige er kun valgt ind i én kommune" TV2 Nyheder, 22. november 2017
  17. ^ Resultater - Hele landet - Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019 - Danmarks Statistik
  18. ^ Nye Borgerlige kommer i Folketinget
  19. ^ Straka Skjødt, Rasmus (16. november 2021). "Her er valgresultaterne fra alle 98 kommuner". Altinget. Hentet 1. juli 2022.
  20. ^ Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 16. februar 2021.
  21. ^ I lang tid var det en succeshistorie. Nu beskyldes Nye Borgerlige for at pumpe medlemstal kunstigt op. Artikel på berlingske.dk 7. februar 2023.
  22. ^ Nye Borgerlige anklages for at pumpe sine medlemstal op: »Det er kendt internt i partiet, at det er sådan, det kører«. Artikel på politiken.dk 5. februar 2023.
  23. ^ "Stem NEJ den 1. juni". Nye Borgerlige. 8. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  24. ^ Danmarks Statistik, DR
  25. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-thiesen-melder-sig-ud-af-nye-borgerlige
  26. ^ "Pernille Vermund stopper som formand i løbet af i år: 'Vi må se, hvem der melder sig på banen'". Arkiveret fra originalen 14. januar 2023. Hentet 18. januar 2023.
  27. ^ "Lars Boje er valgt som formand for Nye Borgerlige". Berlingske. 7. februar 2023. Hentet 7. februar 2023.
  28. ^ Nu er det officielt: Lars Boje er eneste formandskandidat. Berlingske.dk 25. januar 2023.
  29. ^ »Jeg vidste jo godt, at det kunne blive grimt,« erklærede Pernille Vermund. Det blev det. Berlingske.dk 24. januar 2023.
  30. ^ a b c d e f Smidt, Poul: artiklen "Lars Boje Mathiesen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 20. marts 2023.
  31. ^ Anders Melchior Frigaard (10. marts 2023). "Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige". DR.
  32. ^ Nye Borgerlige bløder medlemmer - og fire andre nedslag fra årsmødet. Nyheder.tv2.dk 28. oktober 2023.
  33. ^ Emil Eller (10. januar 2023), Nye Borgerlige bliver opløst, DR
  34. ^ Emil Eller (17. januar 2024), Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance, DR
  35. ^ Anne Meisner Synnestvedt (11. januar 2024), "Er Nye Borgerlige ikke død? Nu vil lokalformand stå i spidsen for partiet", Berlingske
  36. ^ Olivia Høj (11. januar 2024), Lokalformand holder gang i ilden og stiller op som formand for Nye Borgerlige, DR
  37. ^ Maria Hollænder (11. januar 2024), Næstved-profil klar som ny formand for Nye Borgerlige, DR
  38. ^ Tobias Leth Klinge (20. januar 2024), Skæbnemødet er slut, og der er '100 procent opbakning' til at kæmpe videre for Nye Borgelige, DR
  39. ^ Line Rønn Tofte; Anja Westphal (22. februar 2024), Han bliver 'aldrig stueren': Martin Henriksen går efter formandspost i Nye Borgerlige, DR
  40. ^ Cathrine Bloch (22. februar 2024), Nu er der sat dato på: Nye Borgerliges fremtid skal afgøres til april, DR
  41. ^ En syg mand skal redde Nye Borgerlige fra at sive skamfuldt ud i glemslen. Mød et af de mest mærkværdige mennesker i dansk politik. Artikel på berlingske.dk 10. februar 2024.
  42. ^ Klinge, Tobias Leth (16. april 2024). "Martin Henriksen bliver ny formand for Nye Borgerlige". DR. Hentet 17. april 2024.
  43. ^ Andreas Abildlund: "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Information, 10. oktober 2015
  44. ^ Her er Danmarks nye borgerlige parti
  45. ^ https://nyeborgerlige.dk/wp-content/uploads/nyeborgerlige_principprogram.pdf
  46. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. februar 2020. Hentet 4. juli 2022.
  47. ^ Udlændingepolitik - Nye Borgerlige
  48. ^ Nye Borgerlige klar med drastisk plan: Privatiser DSB og sælg DR. Nyhed på tv2.dk 8. august 2021.
  49. ^ Siden kommunalvalget i 2021 er Nye Borgerlige gået fra 64 til 42 medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser., TV 2, Ritzau, 27. marts 2023, hentet 31. marts 2023
  50. ^ "Én til DF og én til LA: Ti byrådsmedlemmer har meldt sig ud af Nye Borgerlige", Altinget.dk, 30. januar 2024
  51. ^ Vælgerforeninger | Nye Borgerlige
  52. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2023. DUFs hjemmeside, dateret 9. januar 2024.
  53. ^ Nye Borgerliges Ungdom opløser sig selv. Ritzautelegram på tv2.dk 3. marts 2024.
  54. ^ De politiske partiers regnskaber for 2020. Folketinget juni 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nye_Borgerlige&oldid=11882830"