Wikipedia:Sammenskrivningsforslag
Sletningsforslag | Gendannelsesforslag | Flytteforslag | Sammenskrivningsforslag |
Arkiver |
Dette er en liste over sammenskrivningsforslag. Hvis du finder en side, du mener bør sammenskrives, kan du foreslå den sammenskrevet her på siden (nederst). Hvis en sammenskrivning er oplagt, kan sammenskrivningen dog ske uden diskussion.
Alle kan deltage i diskussionerne her på siden, men kommentarer fra registrerede brugere tillægges ofte størst betydning.
Du kan hjælpe ved at kommentere nedenstående forslag, konkludere på dem eller ved at kigge i Kategori:Sammenfletningsforslag og enten sammenskrive sider, hvor en sammenskrivning er oplagt (kig evt. på sidens diskussionsside), eller sætte den på denne side. For hjælp omkring sammenskrivning af sider, se Hjælp:Sammenskrivning. For hjælp til indstilling af sider til sammenskrivning se afsnittet nedenfor.
Konkluderede sammenskrivningsforslag flyttes efter et passende tidsrum til arkivet.
Sådan indstilles to artikler til sammenskrivning
[rediger kildetekst]Generel procedure
[rediger kildetekst]Her gives en vejledning trin for trin i indstilling af artikler til sammenskrivning. I eksemplet her foreslås Artikel-1 skrevet ind i Artikel-2:
- Tilføj
{{Sammenskrivningsforslag|Forslag=Navn på Artikel-1|nytsted=[[Navn på Artikel-2]]}}
nederst her på siden.
Herefter vil dit sammenskrivningsforslag dukke op med link til de to artikler og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres. - Følg linket "Rediger" ud for dit sammenskrivningsforslag og tilføj en indledning, der beskriver hvorfor du laver indstillingen. Det kan gøre processen nemmere, hvis du (eller andre senere deltagere i diskussionen) tilbyder at foretage sammenskrivningen i givet fald, men er ikke noget krav.
- Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller såfremt du har en holdning til sammenskrivningsforslaget.
Hvis en af artiklerne i sammenskrivningsforslaget omhandler en nulevende person, skal skabelonen{{Nulevende person diskussion}}
indsættes i toppen af sammenskrivningsforslaget. Vær opmærksom på, at sammenskrivningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person.
- Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller såfremt du har en holdning til sammenskrivningsforslaget.
- Tilføj
{{Sf|Artikel-1|[[Artikel-2]]}}
på diskussionssiden for Artikel-1.
Det sørger for at begrundelsen for sammenskrivningen også kan ses på diskussionssiden for Artikel-1. - Tilføj sammenskrivningsskabeloner i de to artikler, der foreslås sammenskrevet.
I Artikel-1 indsættes{{SammenskrivesTil|Artikel-2}}
og
i Artikel-2 indsættes{{SammenskrivesFra|Artikel-1}}
.
- Alternativt kan man benytte skabelonen {{Sammenskrives}}, der er mere avanceret og egnet til forslag, der omfatter mere end to artikler.
Er du i tvivl om, hvordan ovenstående gøres korrekt, kan du altid henvende dig i dette forum, hvor der gerne skulle være nogle der kan hjælpe.
Koder for meningstilkendegivelse
[rediger kildetekst]Vil du udtrykke din mening om et forslag, kan du benytte følgende koder for meningstilkendegivelse:
Kode | Bliver til |
---|---|
*{{SSammenskriv}} begrundelse --~~~~ |
|
*{{SSkrivIkke}} begrundelse --~~~~ |
|
*{{Neutral}} begrundelse --~~~~ |
|
*{{Kommentar}} kommentar --~~~~ |
|
*{{Spørgsmål}} spørgsmål --~~~~ |
Konsensus og konklusion
[rediger kildetekst]Der er som udgangspunkt ikke tale om en afstemning, men et forsøg på konsensus. Opnås ikke konsensus, eller overvældende flertal for sammenskrivning, sammenskrives siderne ikke. Normalt bør der gå mindst en uge og højst to måneder, fra forslaget stilles, til der konkluderes. Kun registrerede brugere kan konkludere på sammenskrivningsforslaget. Alle kan dog foretage en sammenskrivning efter, at der er konkluderet, se evt. Hjælp:Sammenskrivning. Hvis den efterladte omdirigering efter en sammenskrivning ikke er nødvendig, kan du markere denne med {{hurtigslet}}.
Sammenskrivningsforslag
[rediger kildetekst]Sammenskrivningsforslag: Chossewitz skrives ind i Lauritz Melchior
Artiklen Chossewitz handler stort set udelukkende om Lauritz Melchiors ejendom og problemerne for hans arvinger med at få arven anerkendt.--Bornsommer (diskussion) 11. feb 2019, 03:43 (CET)
- Sammenskriv - Enig i ovenstående. --Kjeldjoh (diskussion) 13. mar 2019, 16:21 (CET)
- Sammenskriv - Det giver ingen mening at bibeholde artiklen. Skriv den ind i Melchior. Toxophilus (diskussion) 7. jul 2020, 14:14 (CEST)
- Sammenskriv - Enig i begrundelsen. Der er ikke i ejendomsartiklen noget om selve ejendommen. Ejendomsartiklen er imidlertid ganske omfattende, og indeholder en del interessant fakta, som vi ikke bør lade gå tabt. Biografiens balance kan derfor blive forrykket ved en sammenskrivning, så jeg mener ikke sagen er oplagt. Men samlet støtter jeg sammenskrivningen. -Pugilist (diskussion) 26. jan. 2024, 08:06 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Let ydervæg og Tung ydervæg skrives ind i Ydervæg
Let ydervæg og Tung ydervæg foreslås skrevet sammen til Ydervæg. Jeg kan ikke se formålet med to artikler. Bruger:Berger Heidi er væsentligste bidragsyder. Det bør dog undersøges om artiklerne indeholder ophavsretsbeskyttet materiale, i så fald bør de selvfølgelig slettes. --Madglad (diskussion) 30. aug 2020, 16:43 (CEST)
- Sammenskriv - Enig med forslagsstiller. Toxophilus (diskussion) 30. aug 2020, 17:28 (CEST)
- Sammenskriv - Oplagt jf. punktet om "detaljeringsniveau" på Wikipedia:Kriterier for artikler --Replayful (diskussion) 9. okt. 2023, 17:31 (CEST)
- Kommentar - Det ser ud til, at der er tilslutning til en sammenskrivning, men kunne du, Madglad, som forslagsstiller tænke dig at stå for den konkrete sammenskrivning? Økonom (diskussion) 1. feb. 2024, 20:38 (CET)
- @Økonom: Jeg har desværre ikke den faglige kompetence, jeg håber at en kompetent person (fx Bruger:Berger Heidi) kommer forbi. Ellers bliver det bare en ren copypaste-sammenskrivning. --Madglad (diskussion) 1. feb. 2024, 20:59 (CET)
- OK. Bruger:Berger Heidi har dog ikke redigeret på dawp siden 2015, så det er næppe så sandsynligt, at vedkommende vil reagere. Så forslaget bliver nok stående, indtil en bruger engang vil forbarme sig over det - fagkyndig eller ikke. Økonom (diskussion) 1. feb. 2024, 21:07 (CET)
- @Økonom: Jeg har desværre ikke den faglige kompetence, jeg håber at en kompetent person (fx Bruger:Berger Heidi) kommer forbi. Ellers bliver det bare en ren copypaste-sammenskrivning. --Madglad (diskussion) 1. feb. 2024, 20:59 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Præcompiler skrives ind i Præprocessor
Det foreslås at præcompiler flettes ind/indskrives i præprocessor, da præprocessor er den mest anvendte betegnelse. Herudover har bruger Madglad i et tidligere sammenskrivningsforslag argumenteret for at de to emner er forskellige. Jeg har søgt på danske sider men ikke fundet belæg for det. Det forhindrer ikke at man må lave flere præprocessorer i en evt. bestemt rækkefølge. På engelsk er der heller ikke lavet en sådan sondring. Denne tyske side (Katalog der Deutschen Nationalbibliothek) har heller ikke sondringen. @Madglad, Honymand, Kjeldjoh og Inc: --Glenn (diskussion) 29. dec. 2021, 14:40 (CET)
- Sammenskriv - argumentation er skrevet ovenfor. --Glenn (diskussion) 29. dec. 2021, 14:19 (CET)
- Neutral - Artiklerne har brug for forbedringer, men hvordan det gøres har jeg ikke nogen holdning til.--Kjeldjoh (diskussion) 4. jan. 2022, 09:42 (CET)
- Sammenskriv - Jeg er ikke ekspert, men det lyder fornuftigt for mig, hvad Glenn skriver. Dog vigtigt, at sammenskrivningen bliver foretaget af en, der har forstand på sagen og inddrager de relevante kilder. Er du, Glenn, evt. indstillet på at foretage den? Økonom (diskussion) 27. jan. 2024, 12:43 (CET)
- Jeg kan godt foretage sammenskrivningen - og evt hente noget fra en-wiki. --Glenn (diskussion) 27. jan. 2024, 13:00 (CET)
- Sammenskriv ikke – Begge artikler er noget rod. Artiklen Præcompiler beskriver en leksikal præprocessor. Artiklen Præprocessor beskriver overhovedet ikke en præprocessor, men en compiler der oversætter til bytecode (dog er nogle af eksemplerne noget andet end den givne definition). Derfor giver det ikke mening at sammenskrive de to artikler. Indholdet i Præprocessor bør i stedet sammenskrives med Compiler, og indholdet i Præcompiler bør generaliseres og evt. flyttes til Præprocessor. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)
- Spørgsmål Har Glenn evt. en kommentar til det seneste alternative forslag? Med de nuværende meningstilkendegivelser peger det i retning af, at status quo opretholdes, hvis ikke der opnås enighed blandt deltagerne. Økonom (diskussion) 3. feb. 2024, 18:02 (CET)
- Kommentar - jeg er helt enig i Kartebolle (Dipsacus fullonum) betragtninger. --Glenn (diskussion) 3. feb. 2024, 19:32 (CET)
- Vil du også påtage dig at foretage sammenskrivningen af teksten i Præprocessor og Compiler? Økonom (diskussion) 4. feb. 2024, 08:11 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Ultramaratonløb skrives ind i Ultraløb (løbesport)
Santac foreslog i januar 2022 at skrive indholdet af Ultramaratonløb sammen med Ultraløb (løbesport) og lagde et punkt ind i Wikipedia:Sammenskrivningsforslag, men fik ikke oprettet denne underside, så forslaget kunne blive diskuteret. Det er hermed gjort.
De to artikler forklarer tydeligvis det samme begreb, så en sammenskrivning må være oplagt. Personligt ved jeg ikke, om den ene eller den anden betegnelse er mest brugt, så det må vi lige finde ud af.
- Sammenskriv - pr. ovenstående. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. apr. 2022, 16:46 (CEST)
- Sammenskriv --Santac (diskussion) 2. maj 2022, 15:25 (CEST)
- Sammenskriv - meget oplagt --Replayful (diskussion) 24. aug. 2023, 19:30 (CEST)
- Sammenskriv – Samme emne, så der ikke rigtig noget at diskutere. Der mangler bare en frivillig til at gøre det. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. aug. 2023, 21:59 (CEST)
Kommentar - Nogen må meget gerne effektuere :-) --Santac (diskussion) 26. jan. 2024, 20:21 (CET)
- Det er vanskeligt fordi begge artikler mangler kilder, så det kan ikke gøres uden forudgående forskning i emnet hvis man vil lave en artikel ud af det, som man kan stå inde for. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. jan. 2024, 20:39 (CET)
- Nu hvor du skriver, giver det god mening. Måske får jeg kigget på det. --Santac (diskussion) 26. jan. 2024, 21:25 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Pengeindsamling skrives ind i Fundraising
Fundraising er ifølge artiklen "en måde at skaffe midler på" herunder økonomiske midler. Artiklen Pengeindsamling vedrører udelukkende økonomiske midler, men er det nødvendigt med to seperate artikler? På Pengeindsamlings wikidata findes der ingen andre oversættelser - formentlig fordi der ikke skelnes mellem former for fundraising på andre sprog.
- Sammenskriv Jeg mener, at artiklerne bør sammenskrives, og jeg ser ikke det kontroversielle i det. Hvornår er det nødvendigt med konsensus, og hvornår kan man blot sammenskrive som fx i ovenstående tilfælde? --Kefr4000 (diskussion) 26. aug. 2022, 12:39 (CEST)
- Sammenskriv Kan ikke se, hvad forskellige skulle være, så for min skyld kan de godt sammenskrives - navnlig hvis man lige tilføjer lidt kilder :-D Toxophilus (diskussion) 26. aug. 2022, 12:45 (CEST)
- Sammenskriv - Enig i, at de to artikler kan sammenskrives. Til det mere principielle spærgsmål "Hvornår kan man bare gøre det?", er det vanskeligt at give et klart svar. Det sikre er at lodde stemningen på denne side. Er der tale om åbenlyse dubletter, og peger interwiki-links i samme retning, kan man bare gøre det, men er der tvivl, så vælg den sikre løsning. --Pugilist (diskussion) 26. aug. 2022, 12:49 (CEST)
- Kommentar - Hvorfor skal Pengeindsamling indskrives i Fundraising? Er det det ikke omvendt. Fundraising er et engelsk ord, dækker mere målrettet skaffe midler fra en bestemt kreds. Jeg har også tjekket den røde Dansk-Engelske ord - der oversættes pengeindsamling til subscription Og via min Oxford ordbog finder jeg public subscription (Q101242908), som nok er det tætteste på jeg kan finde i Wikidata. Eller vi kan få via indsamling som kan oversættes til collection. Og det kan jeg også finde en definition at indsamle penge til et bestemt formål i min Oxford ordbog... Det kunne være ide at undersøge det mere før der gøre noget. For mig er det ikke oplagt at sammenskrive. Det er 2 forskellige begreber. --Steen Th (diskussion) 26. aug. 2022, 22:23 (CEST)
- Jeg er helt enig i, at artiklen bør ligge under det danske navn. Jeg mener ikke, at det er to forskellige begreber. -Pugilist (diskussion) 26. aug. 2022, 22:32 (CEST)
- Sammenskriv ikke – forskellige begreber. Fundraising drejer sig om at skaffe midler til et bestemt formål. Pengeindsamling er en af adskillige metoder som kan bruges til fundraising. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. aug. 2022, 22:34 (CEST)
- Kommentar - Jeg tænker, at de to begreber ikke er helt synonyme, omend der er et stort overlap. Jeg er skeptisk overfor, at forskellen skulle være, at fundraising også omfatter ikke-økonomiske midler - i praksis bruges det vel udelukkende om økonomiske resurser, jf. bl.a. definitionen på enwp. Til gengæld lyder det rigtigt, som der står i den danske artikel, at fundraising også kan omfatte f.eks. loppemarkeder, støttefester og andre arrangementer, som kun dårligt kan kaldes pengeindsamlinger, så det ene udtryk virker en smule bredere. Det er dog ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse til, at man ikke skal sammenskrive, der er vel præcedens for, at en enkelt artikel på udmærket vis kan dække flere tætbeslægtede, men ikke identiske emner. Jeg har ikke nogen afklaret holdning til sammenskrivning, det må afhænge af, om der er tilstrækkelig meget relevant at sige om det ene begreb, som ikke er relevant for det andet begreb, og p.t. mangler begge artikler først og fremmest en uddybning (og kilder!) Kommer der en fælles artikel, bør den hedde et dansk begreb, altså enten "Pengeindsamling" eller alternativt "Indsamling", som utvivlsomt er det mest brugte af de tre udtryk, og i dag blot eksisterer som en omdirigering til "Pengeindsamling". Indsamling er selvfølgelig igen bredere, idet det også KAN bruges om andre forhold (indsamling af tallerkener efter måltidet osv.), men formodentlig tænker de fleste på pengeindsamlinger, når de hører ordet. Jævnfør, at myndigheden, der regulerer disse aktiviteter, hedder Indsamlingsnævnet - hverken Fundraising- eller Pengeindsamlingsnævnet. --Økonom (diskussion) 28. aug. 2022, 15:35 (CEST)
- Sammenskriv - Selvom begreberne ikke er helt synonymer, så mener jeg at det med fordel vil kunne samles i en artikel.--Kjeldjoh (diskussion) 24. feb. 2023, 10:42 (CET)
- Sammenskriv - Der er tale om lidt vage begreber med stort overlap, uden den ene er klart en underkategori af den anden. Jeg tror bedst det kan ordnes med underafsnit end med separate artikler (man kunne overveje, hvilken status Indsamling har her, som omdirigerer til en af dem). --Replayful (diskussion) 6. sep. 2023, 15:19 (CEST)
- Sammenskriv - Jeg er kommet til at indskrive https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fundraising&oldid=11618577 i https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indsamling&oldid=11618586 (flyttet fra pengeindsamling for at gøre den bredere). Jeg kan omgøre det. --Glenn (diskussion) 2. dec. 2023, 16:20 (CET)
- Kommentar - jeg har gendannet https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fundraising&oldid=11618596 - og gendannet https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indsamling&oldid=11618598 (men ikke flytningen fra pengeindsamling). --Glenn (diskussion) 2. dec. 2023, 16:30 (CET)
- Kommentar Jeg synes, at Glenns sammenskrivningsløsning var fornuftig og godt kan retableres. Det er tydeligt, at der er generel tilslutning til, at de to artikler samles i én. De fleste deltagere har ikke eksplicit markeret, hvilket konkret navn de ønsker, sammenskrivningen skulle ske under, hvilket man kan udlægge som, at brugerne er fleksible her. Også på det punkt synes jeg, Glenns løsning er fornuftig. Artiklens indhold kan godt bruge lidt mere info og kilder, men det er mere et spørgsmål om almindeligt redigeringsarbejde efterfølgende. --Økonom (diskussion) 2. dec. 2023, 16:41 (CET)
- Kommentar – Jeg ser flere problemer med den sammenskrevne artikel og den foreslåede titel: 1) "indsamling" drejer sig ikke nødvendigvis om penge. Renovation er for eksempel, indsamling af skrald. 2) Artiklen handler også om andre metoder til at skaffe penge end at lave indsamling. Jeg synes det er noget rod, og fasholder min tidligere modstand mod sammenskrivningen. Det nye foreslåede navn (indsamling) gør det kun værre. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. dec. 2023, 17:34 (CET)
- Hej Kartebolle (Dipsacus fullonum) - Kig venligst på 1A her: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=indsamling Glenn (diskussion) 2. dec. 2023, 18:58 (CET)
- Ja, hvad din pointe? Ordbogens hovedbetydning er indsamling af noget i bred betydning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. dec. 2023, 19:19 (CET)
- Pointen: 1A: "indsamling...til støtte for nogen eller noget". Jeg vil påstå at fx renovation ikke er dækket. Glenn (diskussion) 2. dec. 2023, 19:29 (CET)
- Din pointe er dårlig, da 1A ikke hovedbetydning, men en mulig underbetydning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. dec. 2023, 20:08 (CET)
- Pointen: 1A: "indsamling...til støtte for nogen eller noget". Jeg vil påstå at fx renovation ikke er dækket. Glenn (diskussion) 2. dec. 2023, 19:29 (CET)
- Ja, hvad din pointe? Ordbogens hovedbetydning er indsamling af noget i bred betydning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. dec. 2023, 19:19 (CET)
- Kommentar – En lidt kompleks diskussion. Jeg vurderer, at blandt de ni deltagere i diskussionen er der et overvældende flertal, der støtter en sammenskrivning af de to artikler, også selvom det af mange anerkendes, at betegnelserne ikke er 100 % synonyme. Når der ikke p.t. kan foretages nogen klar konklusion, er det fordi der undervejs i diskussionen er dukket to alternative forslag op til, hvad den samlende artikel skal hedde, og ikke alle deltagerne har forholdt sig til, hvilket af disse navne der virker bedst. Vi kan derfor ikke rigtig komme videre uden en ny runde, der afklarer dette spørgsmål. Jeg vil derfor opfordre Kefr4000, Toxophilus, Pugilist, Steen Th, Kartebolle (Dipsacus fullonum), Kjeldjoh, Replayful og Glenn til at angive, hvordan I prioriterer de fire nævnte alternativer, der er bragt op, altså:
- De to artikler sammenskrives under navnet Fundraising
- De to artikler sammenskrives under navnet Pengeindsamling
- De to artikler sammenskrives under navnet Indsamling
- Ingen sammenskrivning, status quo opretholdes
- "Nye" deltagere i diskussionen kan selvfølgelig også bidrage!
- Selv foretrækker jeg 3, 2, 1 og 4 i den rækkefølge. Økonom (diskussion) 4. feb. 2024, 08:45 (CET)
- Jeg har ikke den stærkeste holdning eller viden... men jeg hælder mest til den samme rækkefølge som dig. //Replayful (diskussion | bidrag) 6. feb. 2024, 18:09 (CET)
- @Økonom: – Navnet på en sammenskrevet artikel (som jeg fortsat er modstander af) må komme an på hvad artiklen skal handle om. Hvis den handler om fundrasing (som ikke nødvendigvis er indsamling), bør den hedde "Fundrasing". Hvis den handler om indsamling af penge (som ikke nødvendigvis er fundrasising), bør den hedde "Pengeindsamling". Hvis den handler om indsamling i almindelighed (ikke nødvendigvis af penge), bør den hedde "Indsamling" --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)
- Kommentar - Det bliver lidt kompliceret af, at det ikke synes ganske klart, hvori forskellen på de to begreber består. Det fremgår i hvert fald ikke af artiklen Fundraising, hvad der gør begrebet til et underbegreb af Pengeindsamling. Så længe der ikke er en afklaring af det, må artiklerne sammenskrives under det danske begreb Pengeindsamling. Såfremt Fundraising har en selvstændig betydning, der er generelt anerkendt (og ikke blot er et begreb, der benyttes af NGO’er og start-up virksomheder mv om pengeindsamling til eget formål), kan Fundraising skrives ind i Pengeindsamling i et underafsnit, der beskriver den type Pengeindsamling, sim Fundraing angives at have. Jeg synes det giver mindre mening med separate artikler om forskellige pengeindsamlinger med forskellige formål. Alternativet hertil (men mindre velegnet løsning IMO) er at fastholde adskillelsen af de to artikler, men således at det klart fremgår, at Fundraising er en Pengeindsamling med de formål, der definerer Fundraising. Der skal under alle omstændigheder er solid kilde på; det ikke nok med den nuværende kilde, hvor en tilfældig “fundraiser” ”synser” om begrebet. Den nuværende løsning med to parallelle artikler uden en klar forklaring på forskellen mellem begreberne er ikke hensigtsmæssig. -Pugilist (diskussion) 4. feb. 2024, 11:56 (CET) -PS: “Indsamling” giver ingen mening. Umiddelbart forbinder jeg dette med affaldsrenovation (og selvfølgelig meget andet), og det vil være svært at skrive en artikel om alle mulige indsamlinger. -Pugilist (diskussion) 4. feb. 2024, 11:59 (CET)
- Kommentar - Ud fra de nuværende artikler, så er det uklart hvori forskellen består. Med en mere klar definition og kilder, så kan det godt give mening at have to artikler. Med det in mente er min nuværende prioritering nok 4, 2, 1, 3. Ligesom Pugilist, så synes jeg at begrebet Indsamling er for bredt, og kan dække over alt muligt andet. Toxophilus (diskussion) 4. feb. 2024, 12:22 (CET)
- Kommentar - For navnet "Indsamling" taler efter min vurdering først og fremmest simpelthen, at det er det, som er det mest anvendte om det begreb, som vi snakker om her, og dermed det, som lever bedst op til vores norm om, at vi skal navngive artiklerne under den mest brugte betegnelse. Man taler således om Danmarks Indsamling, ikke Danmarks Pengeindsamling, brancheorganisationen hedder ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ikke Pengeindsamlings-..., nævnet, der regulerer dem, hedder Indsamlingsnævnet, ikke Pengeindsamlingsnævnet, osv., uden at det virker som om, disse betegnelser nogensinde giver anledning til misforståelser. Jvf. at omdirigeringen Indsamling blev dannet i 2006 og indtil frem- og tilbageflytningen sidste år har viderestillet til Pengeindsamling, uden at nogen har protesteret over det. Så jeg synes ikke, at noget tyder på, at det i praksis ville give nogen problemer at bruge denne mest udbredte og også kortere betegnelse om velgørende o.l. indsamlinger. Men ender det fx med, at der er mest stemning for Pengeindsamling, er det også fint.
- Mht. hvad det er for et indhold, den sammenskrevne artikel tænkes at have, mener jeg, at udgangspunktet i sammenskrivningsdiskussioner naturligt må være den tekst, der i forvejen er i de to artikler, der er tale om, så jeg forudsætter, at det er det, vi diskuterer her. Økonom (diskussion) 4. feb. 2024, 13:09 (CET)
- Økonom skrev "udgangspunktet i sammenskrivningsdiskussioner naturligt må være den tekst, der i forvejen er i de to artikler". Jeg kan ikke se hvordan de kan kombineres.
- I Fundraising er der nævnt adskillige måder at lave at fundraising: sponsorater, fonde, offentlige puljer, loppemarkeder, lotterier, løb, markedsdage og indsamlinger. Tilsvarende i Den Danske Ordbog. Det vil sige at (penge-)indsamling kun er en ud af adskillige måder at lave fundraising på.
- I Pengeindsamling ses at det drejer om enhver aktivitet hvor man beder andre om penge inkl. for eksempel tiggeri. Dette er i modsætning til fundraising som ifølge artiklen typisk udføres af "NGO'er, foreninger, velgørende projekter og andre non-profit organisationer". Her siger Den Danske Ordbog "til et bestemt (velgørende) formål" Det vil sige at pengeindsamling, afhængig af formålet, ikke nødvendigvis er fundraising.
- Der er altså tale to begreber med et overlap, men hvor begge indeholder aktiviteter som ikke findes i det andet. Hvis det skal samles i én artikel, vil det overtræde den grundliggende regel om hver artikel skal omhandle ét betsemt emne. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)
- Jeg mener fortsat, at det er ganske uklart, hvorved "fundraising" skulle adskille sig. Det er i den forbindelse mindre væsentligt, hvad artiklen i den nuværende næsten kildeløse form angiver. Jeg er enig i, at Pengeindsamling ikke nødvendigvis er Fundraising, men jeg anser Fundraising for et underbegreb til Pengeindsamling; det er bare et "smartere"/"finere" ord for det samme.
- Som jeg læser argumentet for forskellen, så er det, at Fundraising adskiller sig ved, at pengene kan komme ind eksempelvis ved salg af varer på et loppemarked, salg af lodder til et lotteri osv. Er det forskellen, så er det ganske vagt. Ethvert salg af en vare eller en tjeneste mod en pengeydelse vil i den sammenhæng være "fundraising", hvilket giver mindre mening (det lokale supermarked driver ikke fundraising). Hvis begrebet Fundraising dybest set et er smart ord, der dækker over indsamling af penge på den ene eller anden måde, og i øvrigt ikke har nogen klar definition, kan det ikke bære en selvstændig artikel.
- Virksomheders (særlig start-ups') kapitalrejsning benævnes ofte fundraising, hvilket (1) viser den stærkt flydende definition af begrebet, og (2) viser, at Fundraising ikke er reserveret altruistiske formål om at redde verden fra det ene eller det andet problem. Så en definition om, at Fundraising skulle være noget med at skaffe penge til et godt formål, vil heller ikke være rigtig.
- "Fundraising" er således et underbegreb til pengeindsamling, også selv om pengene kan indsamles på en markedsdag eller gennem udbud af et lotteri.
- Hvis der ikke er enighed om det, og hvis der er stemning for at beholde en selvstændig artikel om Fundraising, bør en sådan artikel være en hel del skarpere i sine definitioner end den nuværende, ligesom den skal have nogle ret solide kilder. Så længe der ikke er det, er det min opfattelse, at Fundraising skal ind i Pengeindsamling. --Pugilist (diskussion) 4. feb. 2024, 16:37 (CET)
- Pugilist, det lyder for mig som at du ikke går ind for en sammenskrivning af de to eksisterede artikler, men i stedet argumenter for skrivning af en ny artikel med bedre indhold. Økonom skrev at "at udgangspunktet [..] naturligt må være den tekst, der i forvejen er i de to artikler", og det er det som jeg påstår er umuligt. Jeg er enig med dig om behovet for en bedre artikel, men det falder for mig at se ikke ind under sammenskrivning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)
- Beklager, hvis jeg ikke har formidlet mit synspunkt tilstrækkelig klart. Jeg går ind for, at Fundraising skrives ind i Pengeindsamling. Kvaliteten af Fundraising artiklen er lav og bør forbedres, men det ændrer ikke ved, at artiklen bør skrives ind.
- Hvis det lykkes nogen med troværdige kilder at redegøre for, at Fundraising skulle være noget andet end at indsamle eller skaffe penge og derved noget ganske andet end Pengeindsamling, kan artiklen overleve selvstædigt, men som angivet så er diskussionen på grundlag af en præmis om artiklernes indhold i dag. --Pugilist (diskussion) 4. feb. 2024, 18:32 (CET)
- Kartebolle, jeg ser ikke noget særligt problem i at sammenskrive de to artikler, som p.t. har et ganske stort overlap, også selvom begreberne ikke er fuldstændig identiske. Sammenskrivning kræver selvsagt typisk lidt gefühl, hvor man tilpasser teksten, så den ikke har unødige gentagelser, og så den hænger logisk sammen. I et tilfælde som her, hvor ingen af teksterne er voldsomt kildebelastede, burde det ikke give de store problemer. Helt generelt ser jeg intet problem i, at en artikel om et begreb også nævner et andet tætbeslægtet begreb, selvom ingen af de to begreber er ægte delmængder af hinanden. Økonom (diskussion) 4. feb. 2024, 20:48 (CET)
- Pugilist, det lyder for mig som at du ikke går ind for en sammenskrivning af de to eksisterede artikler, men i stedet argumenter for skrivning af en ny artikel med bedre indhold. Økonom skrev at "at udgangspunktet [..] naturligt må være den tekst, der i forvejen er i de to artikler", og det er det som jeg påstår er umuligt. Jeg er enig med dig om behovet for en bedre artikel, men det falder for mig at se ikke ind under sammenskrivning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)
- Kommentar Opsummering af tilkendegivelserne p.t.: Ikke alle de oprindelige deltagere har responderet på opfordringen til at forny deres tilkendegivelse. Det navn, der kan skabe bredest tilslutning i tilfælde af en sammenskrivning, ser ud til at være "Pengeindsamling", så lad os indskrænke mulighederne til at stå mellem dette og status quo. Med Toxophilus' ændrede stillingtagen peger det lige nu i retning af, at status quo blot bevares. Økonom (diskussion) 13. feb. 2024, 18:07 (CET)
- Kommentar - Jeg syntes at "Pengeindsamling" vil være meget fint.--Kjeldjoh (diskussion) 14. feb. 2024, 07:56 (CET)
Konklusion: Med de seneste tilkendegivelser er der en tilstrækkelig - omend ikke meget bred - tilslutning til, at de to artikler sammenskrives under det fælles navn Pengeindsamling. Økonom (diskussion) 26. feb. 2024, 20:38 (CET) |
Sammenskrivningsforslag: Junior-EM i håndbold (mænd) skrives ind i U/20-EM i håndbold (mænd)
Jeg foreslår at Junior-EM i håndbold (mænd) skrives ind i U/20-EM i håndbold (mænd). Det er i praksis samme turnering, der bare fik nyt navn efter 2002. Engelsk, tysk og svensk wp har fx også kun en artikel: fx engelsk: en:European Men's U-20 Handball Championship.
- Sammenskriv jf. ovenfor. --Santac (diskussion) 27. jan. 2024, 18:07 (CET)
- Sammenskriv - hvis det er samme turnering, der bare har skiftet navn, er der ingen grund til, at der er to artikler.
- Sarrus (d • b) d. 27. jan. 2024, 18:25 (CET) - Sammenskriv - Er der bare tale om en navneændring uden nogen væsentlige organisatoriske ændringer i samme forbindelse, lyder det som en forenklingsgevinst. Økonom (diskussion) 28. jan. 2024, 10:08 (CET)
- Slet - Enig med ovenstående. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. feb. 2024, 09:07 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Supermode skrives ind i Steve Angello
Nogen har lavet et sammenskrivningsforslag om at Supermode skrives ind i artiklen Steve Angello. --Santac (diskussion) 3. feb. 2024, 14:20 (CET)
- Behold. Jeg tænker gruppen godt kan have en selvstændig side, men det er ikke noget jeg har stærke holdninger til. --Santac (diskussion) 3. feb. 2024, 14:20 (CET)
- Sammenskriv ikke – Sammenskriv ikke til en af to medvirkede. Sangen er lavet er Steve Angello og Axwell. Jeg synes det vil virke underligt at omdirigere en artikel om en duo til den ene af deltagerne i duoen og på den måde gøre forskel på de to. Men eventuelt Flyt og omskriv. Tilsyneladende er navnet Supermode kun brugt ved udgivelsen af en sang med navnet "Tell Me Why". På enwiki er en:Supermode en omdirigering til en:Tell Me Why (Supermode song). --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb. 2024, 14:55 (CET)
Sammenskrivningsforslag: King Diamond (band) skrives ind i King Diamond
Nulevende person Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer. |
Bille, Torben, red. (2002). Dansk rockleksikon (1. udgave). Politikens Forlag. s. 254. ISBN 87-567-6525-8. Oprindelig stod Diamond fast på, at der var tale om et band, som blot bar hans (kunstner)navn. Men en gennemstrømning af musikere, der ikke lader en transithal i myldretiden noget efter, samt det faktum at Diamond selv skriver alle tekster og hovedparten af musikken, gør, at man må betegne King Diamond som solist.
Nielsen, Jens-Emil (2014). 80'er rock: Dansk rock 1980-1990 (1. udgave). Her & Nu. s. 74. ISBN 978-87-93093-85-0. King Diamond starter i 1985 et nyt band [...] i det, der ligner en solo-karriere i det forjættede rockland USA.
Bevidsthed (diskussion) 6. feb. 2024, 11:09 (CET)
- Sammenskriv ikke - to forskellige omfattende artikler på engelsk. Det må også kunne lade sig gøre på dansk. Toxophilus (diskussion) 7. feb. 2024, 09:20 (CET)
- Sammenskriv ikke - Personen har været med i en række bands og bandet har indeholdt en lang række kunstnere udover personen. --Santac (diskussion) 22. maj 2024, 09:40 (CEST)
Sammenskrivningsforslag: Herren skrives ind i Gud (monoteistisk)
Den ganske korte artikel Herren angiver, at Herren en et navn for Gud i de abrahamitiske religioner. Er der ikke mere at sige om det (og det er der næppe), kan det korte eksercits i etymologien fint skrives ind i artiklen om Gud. --Pugilist (diskussion) 12. feb. 2024, 00:00 (CET)
- Lyder fornuftigt. Brandsen (diskussion) 12. feb. 2024, 00:18 (CET)
- Sammenskriv - Enig, det giver god mining at sammenskrivet det. På SV-wiki har de det som to artikler, men det ser jeg ikke behovet for.--Kjeldjoh (diskussion) 13. feb. 2024, 11:40 (CET)
- Sammenskriv - Enig i begrundelsen. Økonom (diskussion) 26. feb. 2024, 20:53 (CET)
Konklusion: |
Sammenskrivningsforslag: Sjælerejse skrives ind i Astralprojektion
Det foreslås at Sjælerejse sammenskrives med Astralprojektion - de omhandler samme tema/emne. Astralprojektion-interwiki omhandler temaet/emnet. Fx den tyske artikel de:Seelenreise omhandler både sjælerejse og Astralprojektion (astralrejse). --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 00:21 (CET)
Sammenskrivjf. ovenfor. --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 00:19 (CET)- Sammenskriv ikke - grundet AntropologGert argumentation. --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 19:30 (CET)
- Sammenskriv - Jeg kan ikke umiddelbart se den store forskel. Toxophilus (diskussion) 13. feb. 2024, 07:48 (CET)
- Sammenskriv, men jeg vil foreslå at Astralprojektion sammenskrives til Sjælerejse. Sjælerejse er den generelle term, med rod i de naturbaserede religioner, hvor astralprojektion er specifik term, med rod i 19-tallets mystik.--Kjeldjoh (diskussion) 13. feb. 2024, 11:51 (CET)
- Kommentar - På Diskussion:Sjælerejse har @AntropologGert: skrevet hvorfor han ikke mener de skal sammenskrives. Jeg håber han deltager i diskussionen her. --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 17:23 (CET)
- Kommentar - AntropologGert har også skrevet i [1] hvad forskellen er. --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 17:46 (CET)
- Den tyske artikel er en sammenblanding af forskellige fænomener, og her bruges sjælerejser først om det fænomen, der kaldes sjælevanding på dansk, altså livet efter døden. Den tyske artikel bruger altså begrebet Seelenreise i en meget bred betydning, der ikke svarer helt til dansk sprogbrug.
- Det giver dog mest mening at skelne mellem sjælevandring, sjælerejser og astralprojektion, der dækker forskellige fænomener og har forskellig historisk og kulturel baggrund. Derfor anbefaler jeg, at man fastholder de tre artikler som forskellige.
- Sjælerejser er et gammelt fænomen, der stammer fra shamanisme og forhistorisk tid og findes i forskellige religioner og filosofier og peger på muligheden af at opleve sjælen.
- Astralprojektioner eller astralrejser er en mere snæver fagbetegnelse, der stammer fra okkultismen og blandt andet er blevet udbredt gennem Teosofien. Grundantagelsen er, at der findes en astral sfære uafhængigt af den fysiske, og det begreb og den antagelse er ikke en del af de gamle religioner, hvor sjælerejser praktiseres. Sjælerejser er ikke noget, der stammer fra det moderne alternative miljø, og det vil være en forvirrende sammenblanding af fænomener, hvis artiklen både skal dække opfattelser af livet efter døden og reinkarnation, indre shamanistiske rejser og dybdepsykologi samt moderne alternative okkulte opfattelser af, at der findes et såkaldt astralplan, og at mennesket har et astrallegeme.
- Derfor synes jeg, de tre artikler skal bibeholdes med henvisninger til hinanden og forklaringer på forskellene. AntropologGert (diskussion) 13. feb. 2024, 18:49 (CET)
- Sætter du lighedstegn mellem reinkarnation og sjælevandring? --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 18:58 (CET)
- Nej, det gør jeg ikke, men det vil for nogen være en almindelig måde at bruge ordet sjælevandring på. Det er f.eks. den betydning, som ordet sjælevandring gives i Den Store Danske.
- Jeg troede egentlig, der var en selvstændig artikel om sjælevandring, men det fænomen beskrives under artiklen om reinkarnation. AntropologGert (diskussion) 13. feb. 2024, 19:08 (CET)
- Reinkarnation er et lidt bredere begreb end sjælevandring. "Sjælerejser" og "sjælevandring" er under alle omstændigheder to meget forskellige fænomener. Sjælerejser er en midlertidig rejse i bevidstheden med det formål at opnå forbindelse med det sjælelige, mens sjælevandring er til en cyklus af genfødsel, der strækker sig over mange liv, og skal føre til endelig frigørelse, Moksha eller Nirvana AntropologGert (diskussion) 13. feb. 2024, 19:18 (CET)
- Sætter du lighedstegn mellem reinkarnation og sjælevandring? --Glenn (diskussion) 13. feb. 2024, 18:58 (CET)
Sammenskrivningsforslag: Andens standup-shows skrives ind i Anders Matthesen
Der findes artikler om en række af Anders Matthesens standupshows, som egenlig ikke rummer meget andet end, hvornår det blev afholdt og herefter udgivet på DVD. Generelt har jeg svært ved at se at traditionelle standup-shows kan være notable, da de kan være vanskelige at beskrive. Derfor mener jeg at følgende shows kan skrives ind i artiklen om Anders Matthesen (det er de stort set allerede), og kan få en omdirigering. Det drejer sig om følgende artikler:
- Tal for dig selv
- Anders Matthesen...vender tilbage
- Bytte Bytte Købmand (sammen med Thomas Hartmann, så er omdirigeringen ikke indlysende)
- Anders (stand-up)
- Shhh
- ANDEN 25
Den eneste jeg mener kan bære en selvstændig artikel Anden paa coke?, som mere er en teaterforestilling. Toxophilus (diskussion) 17. apr. 2024, 13:43 (CEST)
- Sammenskriv Som forsalgsstiller. Toxophilus (diskussion) 17. apr. 2024, 13:43 (CEST)
- Sammenskriv ikke - Jeg ser ikke den væsentlige forskel på standupshows og teaterforestillinger. Så på samme måde som en instruktør eller forfatter kan have listet en række uddybende artikler som sine værker, så kan en stand-up komiker have listet sine værker i biografien, og der kan være uddybende artikler om disse værker. De enkelte værker en måske ikke selvstændigt notable, men det er okay at der er en uddybende artikler om det enkelte værk. Arne Nougatgren er måske ikke selvstændig notabel, men som en uddybende artikler under Anders Matthesen, er det helt fint.--Kjeldjoh (diskussion) 17. apr. 2024, 14:45 (CEST)
- Kommentar Jeg mener der er en væsentlig forskel på en teaterforestilling og et standup-show. En teaterforestilling har scenografi som oftest flere medvirkende på scenen foruden dem bag kulisserne, og bliver nogle gange genopført i årevis med skiftende skuespillere og instruktører. Standupshows er normalt noget som én person står for (ja det skal stadig skrives, indøves og forberedes), og scenografien er som oftest et mikrofonstativ og måske en taburet. Desuden er indholdet i et standupshow langt vanskeligere at beskrive på en meningsfyldt måde i en aritkel, da der ikke på samme måde er en fortælling eller plot. Mængden af anmeldelser (dvs. ekstern omtale), vil jeg også vurdere er mindre en for de fleste teaterforestillinger, men der er selvfølgelig komikere som skaber store overskrifter i de fleste medier, når de kommer med et nyt show - dette tæller bl.a. Matthesen. Så hvis der ikke er et plot, som kan opsummeres og ejheller er anmeldelser, hvad skal man så fylde i artiklerne? Jeg vil gerne understrege, at jeg bestemt ikke mener at teater er bedre end standup, og at de skulle være "finere", fordi det har en længere historie. Mvh. Toxophilus (diskussion) 18. apr. 2024, 09:07 (CEST)
- Sammenskriv - Der kan stort set ikke meningsfuldt skrives andet end hvad der allerede står i artiklerne og det er ikke mere end hvad man ville kunne skrive i et resume i hovedartiklen. Jeg forstår ikke helt Kjeldjohs kommentar om at det er ok at have artikler som ikke er selvstændigt notable. Jeg mener at alle artikler vi har på wp skal være notable. --Santac (diskussion) 22. maj 2024, 09:34 (CEST)
- Kommentar - Lidt forklaring vedr. at jeg mener at det er ok at have artikler, som ikke er selvstændigt notable. En uddybende artikel som f.eks. Arne Nougatgren, syntes jeg er helt fin. Denne fiktive karakter kunne være beskrevet under Anders Matthesen, men det fungere bedre at den ligger i en uddybende artikel. På samme måde, kunne sangen Pesto (sang) være beskrevet under Anders Matthesen, men det fungere også bedre at den ligger der. Det giver ikke mening for mig, at diskutere om den fiktive karakter eller sangen er notabel, da de er en del af den samlet pakke om Anders Matthesen.--Kjeldjoh (diskussion) 22. maj 2024, 10:21 (CEST)
- Kommentar Men hvorfor mener du så, at hans standup-shows skal ud i selvstændige artikler, når der ikke umiddelbart kan skrives særlig meget mere? Informationerne om sangen Pesto (sang) giver mening at skrive i en infoboks, hvilket vil blive noget rod i artiklen om Matthesen selv, og med en placering på hitlisten bør den også kunne bære en artikel selv, for der er "nok" at skrive. Ligeledes mener jeg at indholdet om Arne Nougatgren giver mening at skrive i artiklen om Matthesen, da der er nok stof til en artikel, men jeg har svært ved at se, hvad der skal i artiklerne om hans shows. Mvh. Toxophilus (diskussion) 22. maj 2024, 19:41 (CEST)
- Kommentar - Lidt forklaring vedr. at jeg mener at det er ok at have artikler, som ikke er selvstændigt notable. En uddybende artikel som f.eks. Arne Nougatgren, syntes jeg er helt fin. Denne fiktive karakter kunne være beskrevet under Anders Matthesen, men det fungere bedre at den ligger i en uddybende artikel. På samme måde, kunne sangen Pesto (sang) være beskrevet under Anders Matthesen, men det fungere også bedre at den ligger der. Det giver ikke mening for mig, at diskutere om den fiktive karakter eller sangen er notabel, da de er en del af den samlet pakke om Anders Matthesen.--Kjeldjoh (diskussion) 22. maj 2024, 10:21 (CEST)
Sammenskrivningsforslag: Blandede stuff-pakker skrives ind i The Sims 2
Der findes en række artikler om ekstra-pakker eller stuff packages til The Sims 2. De er alle meget korte, og findes ikke som særskilt artikler på en:wiki, da de typisk kun tilføjer en håndfuld ekstra ting (tøj, møbler eller lign.) til spillet. Derfor foreslår jeg at sammenskrive de til hovedartiklen om The Sims 2, ligesom det er gjort på en:wiki, hvor de blot står i en tabel. Det drejer sig om følgende artikler, som alle er oprettet af IP-brugere:
- The Sims 2: Happy Holiday Stuff
- The Sims 2: Glamour Life Stuff
- The Sims 2: Celebration! Xtra Pakke
- The Sims 2: Teen Style Stuff
- The Sims 2: Store Edition
- The Sims 2: Holiday Party Pack
- The Sims 2: Holiday Edition (2006)
Derudover foreslår jeg at få fjernet dem i navigationsboksen. Toxophilus (diskussion) 24. maj 2024, 12:36 (CEST)
- Sammenskriv - lad os bare gøre det. Der er dog noget mere "kød" på The Sims 2: Store Edition end de andre foreslåede artikler, men det berettiger næppe til en selvstændig artikel af den grund.
- Sarrus (d • b) d. 24. maj 2024, 17:38 (CEST) - Sammenskriv - Som forslagsstiller. Toxophilus (diskussion) 24. maj 2024, 19:31 (CEST)
- Sammenskriv - Helt enig i Toxophilus' argumenter. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. maj 2024, 09:01 (CEST)
- Sammenskriv - Virker oplagt at samle i hovedartiklen.--Brandsen (diskussion) 7. jul. 2024, 02:01 (CEST)