Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Navngivning med komma-separator i stedet for parentes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
[rediger kildetekst]

Jeg syntes dansk wikipedia skal gennemgå en omfattende revision mht. navngivning af dens mange artikler, der benytter parentes som separator pga. flertydighed.

Engelsk wikipedia, svensk og flere andre benytter altid komma.

Så vidt jeg kan se er brugen af parentes et/en levn/tradion fra wikipedias tidlige begyndelse, og er nu om dage kraftigt medvirkende at den danske version sakker bagud.

I en tekst, som henviser til en artikel, er det nemmere at indsætte og evt. rette links med komma-separation end med parentes.

--Ribe (diskussion) 1. aug 2013, 15:48 (CEST)

Der må du nok være lidt mere præcis. Hvad mener du med, at der på andre wikier altid benyttes komma i flertydige artikler og ikke parentes ? Som i en:Ricochet (Bay City Rollers album) eller sv:New York (delstat) ? Så vidt jeg er bekendt benyttes på enwp og svwp parentes og ikke komma. Der er i bynavne på enwp til tider anvendt komma-seperator, men det er af sproglige årsager (eksempelvis en:Syracuse, New York) Pugilist (diskussion) 1. aug 2013, 15:55 (CEST)
Parentes har en kæmpe fordel, når vi taler om at indsætte og rette links: Hvis man skriver "[[New York (delstat)|]]", forvandles det automagisk til "[[New York (delstat)|New York]]", når man trykker på "Gem side". --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 16:00 (CEST)
Det gør komma da også: f.eks. [[Ejby, Fyn|]] til [[Ejby, Fyn|Ejby]] Ejby Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. aug 2013, 16:32 (CEST)
OK; jeg ved så ikke om det er nyt eller om det bare ikke har været relevant. Grundproblemet er at vi ikke kan have flere artikler med samme navn, og om man så bruger parentes, komma eller noget tredje, er lidt arbitrært. At det på nogen som helst måde skulle påvirke "kapløbet", er i høj grad tvivlsomt (hvor er målstregen, i øvrigt?) --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 17:01 (CEST)
Anvendelsen af komma frem for parentes er som nævnt noget, der hører sammen med det engelske sprog. Der er ikke tradition for på dansk at skrive f.eks. Ejby, Fyn. Ligeledes finder jeg heller belæg for at denne form skulle være udbredt på svensk. --|EPO| COM: 1. aug 2013, 17:08 (CEST)

Syracuse er et rigtigt nok et symptomatisk eksempel på dansk wikipedias agterudsejling, når ingen har fundet anledning eller mod til at oprette en dansk-sproget artikel om den halvstore amerikanske by med 145.000 indbyggere. Byen er opkaldt efter Syrakus/Siracusa på Sicilien og har i øvrigt en mindre navnefætter Syracuse (Kansas) på 1.800 indbyggere. Ved et hurtigt gennemsyn ses 48 sprogversioner, 17 med parentes, 15 med komma og resten har ingen separator. Strengt taget burde artiklen måske hedde Syracuse (Staten New York) eller Syracuse (New York State), men dette princip er helt fraveget af praktiske årsager.

I praksis kan google-translate let oversætte wikipedia-artikler fra for eks. den engelske sprogversion, hvor det vil være mest fordelagtigt at lade links blive stående som på original-sproget.

Jeg vil anbefale, at også Syracuse (Kansas) ændres til Syracuse, Kansas, der jo et ét tastetryk kortere. Princippet kan også overføres til danske stednavne, herunder navne på bebyggelser og bygninger, men det vil være en stor opgave at opnå fuldstændig konsensus, hvilket vel heller ikke skulle være nødvendigt. Jeg ser bare at de gamle wikipedianere åbenbart har svært ved at indse denne meget grundlæggende fejl. -- Ribe (diskussion) 1. aug 2013, 18:35 (CEST)

Hvis jeg forstår dit argument ret, så anbefaler du denne form, da den indeholder ét tegn mindre? --|EPO| COM: 1. aug 2013, 18:36 (CEST)
Det, og at du ønsker at nogen skal lægge navn til en Google-oversat tekst? Nej tak. Der kommer muligvis et tidspunkt i fremtiden, hvor dansk og engelsk syntaks kommer så tæt på hinanden, og hvor oversættelsesteknologien er så god, at maskinoversættelser kan bruges. Der er vi ikke endnu. --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 19:02 (CEST)
Parentesen er en såre nyttig indretning, som vi bestemt skal fastholde. Kommaet har sin nyttige rolle men kan (og skal) ikke bruges i utide. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. aug 2013, 19:20 (CEST)
DaWiki er åbenbart "sakket bagud" i en eller anden konkurrence. For at rette op på denne "agterudsejling", skal vi altså maskinoversætte en masse artikler. Jeg mener at hvis dansk Wikipedia skal have en eksistensberettigelse, så skal læserne kunne få oplysninger på 'rigtigt' dansk. Folk kan jo selv trykke på [google-translate], hvis de kan nøjes med maskinoversættelse. Se fx [1] "Ingen reaktion efter afskalning israelske militær ikke tage" !?! --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 1. aug 2013, 20:07 (CEST)

Eneste kommentar - jeg synes jeres debat er kørt helt af sporet og måske endda strandet på en øde ø, det her handler om at at gøre skrivning af artikler lettest muligt og jeg vil ikke indgå yderligere diskussion - just do it! -- Ribe (diskussion) 2. aug 2013, 12:31 (CEST)

Nu er det jo ikke "vores" debat. Det er en debat du har startet, hvor du har argumenteret med, at der altid på engelsk og svensk Wikipedia benyttes kommaseperator ved flertydige artikler. Du har hernæst udvidet debatten med, at dansk wikipedia skulle være sejlet agterud og at der til imødegåelse heraf skal oprettes maskinoversatte artikler. Jeg er enig i, at debatten ikke er stringent, men også enig i, at det nok er mere frugtbart i stedet at skrive nogle forhåbentlig interessante artikler fremfor at fortsætte den noget diffuse debat. Pugilist (diskussion) 2. aug 2013, 12:52 (CEST)

Kig på flertydigheds-artiklen Springfield, der 2004 oprettedes med komma som separator, men ændredes 2005 af en daværende admininstrator bruger:Maitch til parentes. Links med komma-separator passer altså bedst ind i kontekst når man skriver wiki-kildekode. -- Ribe (diskussion) 3. aug 2013, 17:58 (CEST)

"altså" - den fangede jeg ikke logikken i (lige så lidt som jeg køber den med et tastefelt mindre). Hvis Ribe ikke har bedre argumenter end disse, er der næppe grundlag for at fortsætte diskussionen. Men lad mig endelig gengive Nudansk Ordbog (Politikens Forlag), hvori det om tegnsætning blandt andet hedder:
"Komma bruges på forskellige måder.
a) til at afgrænse og adskille hovedsætninger
b) til at afgrænse bisætninger
c) mellem sideordnede led, der ikke er forbundne med bindeord, og mellem sideordnede led, der er forbundne med men, dels-dels, snart-snart
d) foran og efter et navnetillæg (apposition) - derimod ikke hvis der betegnes noget, der er flere af samme slags af (min fremhævning)
Parentes sættes omkring et indskud, der kun har løs forbindelse med den øvrige sammenhæng"
så lad os fremover skrive på dansk, ikke på engelsk (undtagen måske navne og direkte citerede afsnit), her på dansk wiki.
venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 3. aug 2013, 20:20 (CEST)
Jeg fatter ikke argumenterne om at benytte kommaer - det er ikke dansk. Det eneste sted på dansk jeg har set det benyttet (i overflod) er den særlige dialekt, de bruger i sætfortegnelser m.m. i forsvaret. Her er det endda ophøjet til talesprog (med en vis ironi): værs'go, eet styk hammer komma stor. Og hvis det gælder om at spare tastetryk, så vil jeg gerne se regnestykket (1000+ artikler)*(1 sat komma minus 2 slettede parenteser) blive til 5 velskrevne artikler. --Jørgen (diskussion) 4. aug 2013, 15:17 (CEST)

Uanset jeres tomme argumenter vil jeg samtidig foreslå Liège (provins) omdøbes til provinsen Liège og tilsvarende for mange andre lignende eksempler, da navnet er mere mundret og passer ind i kontekst. Og så vil jeg minde på at det her er en Wiki og ikke Politikens nudanske ordbog. Det hedder da i øvrigt også Region Syddanmark og ikke Syddanmark (Region). Ellers skal du nok over på dansk Wiktionary, bruger:Rmir2, hvis du skal belære mig noget om dansk sprogbrug! -- Ribe (diskussion) 6. aug 2013, 04:28 (CEST)

Du har ganske ret i at det hedder Region Syddanmark - det er et egennavn. Og "provinsen Liège" er et godt forslag, bortset fra at det ikke følger normen, risikerer at blive alfabetiseret under P og risikerer at blive opfattet som "Provinsen Liège", der ville være et opfundet navn. Alt i alt giver det god mening at lave en redirect fra provinsen Liège til Liège (provins), ganske som på engelsk. (Skrev Palnatoke (diskussion • bidrag) 6. aug 2013, 09:08. Husk at signere dine indlæg.)
Alfabetisering er et problem som kan løses. Provinser er et eksempel på at vi gøre det forskellig måde. På den nederlandske Wikipedia bruges parentes og den franske bruger provins i navn. På wikidata kan det ses de fleste wiki'er bruger parentes.. --Steen Th (diskussion) 6. aug 2013, 11:19 (CEST)
Alfabetisering er et meget lille problem rent teknisk, men der er folk, som har æstetiske problemer med det, så derfor bør det nævnes. Den franske og den tyske Wikipedia har den særstilling, at provinsens officielle navn findes på de to sprog. Hvis provinsen havde været omtalt i væsentligt omfang på dansk, kunne vi være så heldige at der var et etableret dansk navn, men nej.. --Palnatoke (diskussion) 6. aug 2013, 12:43 (CEST)
Grunden at jeg nævnte den nederlandske Wikipedia, at nederlandske også er en af de officielle sprog i landet.. --Steen Th (diskussion) 6. aug 2013, 16:15 (CEST)
Ja, den burde være oplagt relevant, men af en eller anden grund synes provinsen ikke at den skal have mere end to officielle navne (det er i alt fald hvad jeg udleder fra http://www.provincedeliege.be/ - skift sprog og se, hvad der står i logoet). --Palnatoke (diskussion) 6. aug 2013, 16:36 (CEST)
Der er mere interessant er hvad for nogle principper kategorier/artikler er navngivet efter. Og for alle 3 sprog følger hver deres princip og de ikke tager ikke nødvendigvis hensyn til det officielle navn. Og det er jo principperne om navngivning, som diskussionen er startet med. --Steen Th (diskussion) 7. aug 2013, 07:16 (CEST)