Spring til indhold

Wikipedia:AA-Taskforce/Værksted/Sarajevo

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sarajevo (Kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og største byområde i Bosnien og Herzegovina med en anslået total befolkning på omkring 450.000 (pr. december 2006).[1] Den er også hovedstad i Føderationen af Bosnien og Herzegovina-entiteten, og "de jure"-hovedstaden i Republika Srpska, såvel som centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omgivet af de dinariske alper og bygget omkring Miljackafloden. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for islam, katolicisme og østlig ortodoks kristendom har levet fredfyldt sammen i århundreder.[2]

Selvom bosættelserne i området strækker sig tilbare til præhistorisk tid, rejste den moderne by sig som en ottomansk fæstning i det 15. århundrede.[3] Sarajevo har tiltrukket sig internationel opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, det mord, der startede 1. verdenskrig, mens den 70 år senere blev værtsby for vinter-OL 1984. I senere tid gik Sarajevo igennem den længste belejring i moderne militærhistorie under den bosniske krig. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et stærre center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Herzegovina.[4]

Geografi og klima

[rediger kildetekst]

Geografi

[rediger kildetekst]

Sarajevo ligger ved 43°52′0″N 18°25′0″Ø / 43.86667°N 18.41667°Ø / 43.86667; 18.41667 i det eksakte geometriske center af det trekantformede Bosnien-Herzegovina, og inden for grænserne af den historiske region Bosnien. Den ligger i Sarajevodalen i midten af de Dinariske Alper. Dalen selv skabte engang et stort område af grøn bevoksning, men pladsen blev taget til den bymæssige udvidelse og opbygning i perioden efter 2. verdenskrig. Byen omgives af kraftigt bevoksede bakker og fem større bjerge. Den højeste af de omgivende tinder er Treskavica (2088 meter OHO), derefter Bjelasnica (2067 meter OHO), Jahorina (1913 meter OHO), Trebevic (1627 meter OHO), og til sidst Igman. De sidste fire er også kendt som de Olympiske Bjerge i Sarajevo (se også vinter-OL 1984). Gennemsnitligt er Sarajevo placeret 500 meter over havets overflade. Byen selv har sin del af det bakkede terræn, vist ved de mange stejle gader og bygninger, der tilsyneladende balancerer på bakkesiderne.

Miljackafloden er en af byens største geografiske træk. Den flyder gennem byen fra øst gennem Sarajevos centrum til den vestlige del af byen hvor den til sidst mødes med Bosnafloden. Miljacka er "Sarajevofloden" med sin kilde i byen Pale flere kilometer øst for Sarajevo. Bosnas kilde, Vrelo Bosne nær Ilidža (vest for Sarajevo), er et andet notabelt naturligt vartegn og en populær destination for Sarajevos indbyggere og andre turister. Andre smallere floder og strømme løber også gennem byen og dens nærhed.

Klima

[rediger kildetekst]

Sarajevo har et mildt kontinentalklima med sin beliggenhed mellem Centraleuropas klimazoner i nord og Middelhavet mod syd. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 9,5 ° C med januar (-1,3 °C, gennemsnitligt) som den koldeste måned og juli (19,1 °C gennemsnitligt) som den varmeste. Den højeste registrerede temperatur var 40,0 °C 19. august 1946 mens den lavest registrerede temperatur er -26,4 °C 25. januar 1942. Gennemsnitligt har Sarajevo 68 sommerdage om året (temperaturer højere end eller lig med 30,0 °C): Byen har normalt en mildt skyet himmel med et gennemsnitligt årligt skydække på 59%. Den mest skyede måned er december (75% skydække) med den klareste er august (37%). Moderat nedbør sker konsistent gennem året med gennemsnitligt 170 dage med regnvejr. Passende klimatiske tilstande har tilladt vintersport at opblomstre i regionen, eksemplificeret ved vinter-OL 1984 der afholdtes i Sarajevo.

Bylandskab

[rediger kildetekst]

Sarajevo er placeret tæt på centret i Bosnien-Herzegovinas triangulære form i det sydøstlige Europa. Den består af fire kommuner (eller Općina): Centar (Centrum), Novi Grad (Den Nye By), Novo Sarajevo (Ny Sarajevo) og Stari Grad (Den Gamle by). Sarajevos metroområde inkluderer disse samt de tilstødende kommuner i Ilidža og Vogošća. Byen har et byområde på 141,5 kvadratkilometer.

Historie

[rediger kildetekst]

Sarajevodalen har en lang og rig historie, der daterer sig tilbage til den neolithiske periode, da butmirkulturen blomstrede. Flere illyriske bosættelser eksisterede i området før det blev erobret af Romerriget i år 9 e.Kr.[5] Under de romerske tider eksisterede en by ved navn "Aquae Sulphurae" omtrent der hvor nutidens Sarajevo-forstad Ilidža ligger.[6] Efter romerne bosatte gotherne sig i området, efterfulgt af slaverne i det 7. århundrede.[7] Under Isa-Beg Isaković, den første ottomanske guvernør i Bosnien-provinsen, blev bosættelsen etableret som en by ved navn "Bosna-Saraj" omkring citadellet i 1461. Navnet Sarajevo stammer fra det tyrkiske "saray ovası", der betyder "marken omkring saray".

Guvernøren iagttog opførslen af byens gamle bydel indeholdende et vandforsyningssystem, moské, lukket markedsplads, offentligt bad, hostel og guvernørens palads. Gazi Husrev-beg blev udnævt til byens anden guvernør i 1521 og byggede byens første bibliotek, madrassa, sufi-skole såvelsom Sahat Kula-klokketårnet.

I 1697, under den store tyrkiske krig, angreb Prins Eugen af Savoy af det Habsburgs Monarki det Ottomanske rige, og Sarajevo besattes og blev efterladt pestramt og brændt til jorden. Byen blev senere genopført, men kom sig aldrig helt fra ødelæggelsen. Det Ottomanske rige gjorde Sarajevo til et vigtigt administrativt centrum i 1850, men magtbalancen skiftede da Østrig-Ungarn erobrede Bosnien-Herzegovina i 1878 som en del af Berlin-traktaten og annekserede området fuldstændigt i 1908. Sarajevo blev industrialiseret af Østrig-Ungarn, der brugte byen som test-område for nye opfindelser som [[sporvogn]ene før de blev installeret i Wien.[7][8]

28. juni 1914 blev ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig og hans kone Sophie, hertuginde af Hohenberg snigmyrdet i Sarajevo af en serber, Gavrilo Princip, nationalistisk provokatør-snigmorder. I den efterfølgende krig skete de fleste Balkan-offensiver dog omkring Beograd, og Sarajevo slap nogenlunde helskindet fra skade og ødelæggelse gennem krigen. Efter krigen blev Balkanområdet forenet i Kongeriget Jugoslavien, og Sarajevo blev hovedstad i Drinaprovinsen.

I april 1941 besatte Nazi-Tyskland Jugoslavien og bombarderede Sarajevo. På denne tid boede der omkring 10.500 jøder i Sarajevo, der, sammen med sigøjnere og ortodokse serbere, blev forfulgt af den kroatiske Ustaše-regering (hvoraf en del af den muslimske befolkning udgjorde en del), eller også blev de transporteret til koncentrationslejre.[kilde mangler]. De jugoslaviske modstandskæmpere, anført af Josip Broz Tito, befriede Sarajevo 6. april 1945.

Efterfølgende voksede byen hurtigt da den blev et vigtigt regionalt industricenter i Jugoslavien. Som en del af byudviklingsplanen fra 1945 blev der opført boligblokke vest for den gamle by som en tilføjelse til Sarajevos arkitektoniske forskellighed. Højdepunktet i byens vækst opnåedes i de tidlige 80'ere, da Sarajevo var vært for vinter-OL 1984.[9]

6. april 1992, da den tidligere kommunistiske stat Jugoslavien faldt fra hinanden, blev Sarajevo omringet den Jugoslaviske Nationalarmé (JN), der blev der indtil alle soldaterne og deres familier blev reddet og evakueret fra de dele af byen, der var i hænderne på de bosniske muslimske paramilitære formationer, der senere omdøbte sig selv til Den Bosniske Hær). Da JN's mission var fuldført og det militære personel og deres familier blev evakuret, var dele af byen og de omkringliggende territorier, hvor størstedelen af befolkningen er serbere, under paramilitær (Bosnisk-Serbiske Hærs) kontrol i formationer skabt en lokalbefolkningen (senere blev alle formationer samlet under Republikken Srpskas Hær. Undtaget var Stup og Kiseljak, der var under kroatisk paramilitær kontrol kendt som HVO. Sarajevos belejring, der varede indtil oktober 1995, resulterede i en storstilet ødelæggelse og dramatiske befolkningsskift. Genopbygningen startede da krigen endte med Daytonaftalen i november 1995.

I 2003 var det meste af byen genopbygget eller repareret med kun få tilbageblivende synlige ruiner i byens centrum. Mange af granatkasserne fra 2. verdenskrig der blev brugt under angrebene, er blevet skåret og poleret i lokal tradition og bliver solgt som kunst. Den amerikanske skuespiller Terrance Howard har samlet sådanne kasser og udpeget paralleller til indskriften i Esajas' bog 2:4 omkring ressourcer, der bliver brugt til fredelige formål i stedet for militære.[10] Moderne kontorbygninger og skyskrabere er siden blevet opført i hele byen.[11]

Administration

[rediger kildetekst]

Sarajevo er hovedstaden i landet Bosnien og Herzegovina og den underentitet, Føderationen af Bosnien og Herzegovina, såvel som Sarajevokantonen. Den er også "de jure"-hovedstad i en anden entitet, Republika Srpska. Hvert af disse niveauer af administration har deres eget parlament eller råd såvel som domstole i byen. I tillæg er mange udenlandske ambassader placeret i Sarajevo.

Byen består af fire kommuner, der hver opererer deres egen kommunale administration, men dog er forenet for at skabe en helbysadministration med sin egen forfatning. Den udøvende magt (Gradska Uprava) består af en borgmester med to viceborgmestre og et ministerium. Den lovgivende magt består af byrådet, eller Gradsko Vijeće. Rådet har 28 medlemmer, indeholdende en rådsformand, to vicerådsformænd og en sekretær. Rådsmedlemmer vælges af kommunerne i tal der er nogenlunde proportionale med deres befolkning. Byens administration har også en dømmende magt baseret på det post-transitionelle retslige system der defineres af højrepræsentatet for Bosnien og Herzegovinas Højere retslige og dømmende råd.[12]

Sarajevos kommuner er yderligere inddelt i lokalkommuner (bosnisk: Mjesne zajednice). Lokalkommunerne har en mindre rolle i byens administration og er tiltænkt som en måde for normale borgere at få indflydelse på byens administration. Disse lokalkommuner er baseret omkring nøglekvartererne i byen.

Bosnia og Herzegovinas parlamentkontor i Sarajevo blev kraftigt beskadiget i den bosniske krig. På grund af skaderne blev medarbejderne og arkiverne flyttet til et nærliggende jord-niveau kontor for at fortsætte arbejdet. I slutningen af 2006 begyndte genopbygningsarbejdet på parlamentet og forventes afsluttet i starten af 2007. Genopførslen finansieres 80% af den græske regering gennem Det Græske Program for Balkans Genopbygning (ESOAV) og 20% af Bosnien-Herzegovina.

Økonomi

[rediger kildetekst]
Fil:SarajevoHolidayInn.JPG
The Holiday Inn, Sarajevo, 1983, arkitekt Ivan Straus. Pr. 2008 bliver den en del af Grand Media Center Complex.


Efter års krig har Sarajevos økonomi været mål for genopbygning og genetableringsprogrammer.[13] Blandt andre økonomiske vartegn kan nævnes Centralbanken for Bosnien og Herzegovina, der åbnede i Sarajevo i 1997 og Sarajevos Børs, der begyndte handel i 2002. Byens store produktions-, administrations- og turistbase kombineret med et stort informationsmarked,[14] gør den til en af de stærkeste økonomiske regioner i Bosnien og Herzegovina.

Mens Sarajevo havde en stor industriel base under dens kommunistperiode, har kun få før-eksisterende firmaer succesfuldt omstillet sig til markedsøkonomi. Sarajevos industri udgøres nu af tobaks-, møbel-, trikotage, bil- og kommunikationsudstyrsproduktion.[7] Blandt firmaer baseret i Sarajevo kan nævnes B&H Airlines (tidligere Air Bosna), BH Telecom, Bosmal City Centre, Bosnalijek, Energopetrol, Sarajevo Tobacco Factory og Sarajevo Pivara (Sarajevos bryggeri).

Sarajevo har en stærk turistindustri og blev udnævnt af Lonely Planet som den 43. bedste by i verden i 2006.[15] Sportsrelateret turisme bruger de efterladte faciliteter fra vinter-OL 1984, specielt skifaciliteterne i det nærliggende bjerge Bjelašnica, Igman, Jahorina, Trebević og Treskavica. Sarajevos 600 års historie, under indflydelse af både vestlige og østlige riger, er også en stærk turistattraktion. Sarajevo har været vært for rejsende i århundreder fordi den var et stærkt handscentrum under de Ottomanske og det Østrig-Ungarske Riger. Blandt eksempler på populære destinationer i Sarajevo kan nævnes Vrelo Bosne-parken, Sarajevo-katedralen og Gaze Husrev-begs Moské.

Demografi

[rediger kildetekst]

Den sidste officielle folketælling i Bosnien og Herzegovina fandt sted i 1991, og der blev alt 527.049 mennesker i byen Sarajevo (ti kommuner). I selve bebyggelsen Sarajevo var der 416.497 beboere.[16]Krigen fik hundredetusinder af mennesker til at flygte, hvoraf mange ikke er vendt tilbage. Pr. 2006 anslog Sarajevokantonen befolkningen til at være 418.891 mennesker (304.136 i byen Sarajevo, resten i metropolområdet).[17] Med et område på 1280 kvadratkilometer har Sarajevo en befolkningstæthed på omkring 2173 indbyggere pr. kvadratkilometer. Novo Sarajevo-kommunen er den tættest befolkede del af Sarajevo med omkring 7524 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens den tyndest befolkede del er Stari Grad med 742 indbyggere pr. kvadratkilometer.[18]

Krige har ændret byens etniske og roligiøse profil. Mens byen længe har været kendt som en mulitkulturel by,[19] eller Europas Jerusalem,[20] er muslimske bosniakker vendt tilbage så de nu udgør en endnu større del af befolkningen. I 1991 udgjorde bosniakker 45% af befolkningen, efterfulgt af østlige ortodokse serbere med 38% og romansk katolske kroatere med 7%. Dog udgjorde bosniakker i 1997 87% af befolkningen, mens serberne udgjorde 5% og kroaterne 6%.[21] Hvis Østsarajevos (Republika Srpska) befolkning (130.000, størstedelen serbere) blev talt med, ville bosniakkerne stadig have det absolutte flertal efterfulgt af serberne med omkring 33% af den samlede befolkning.

I dag er Sarajevos befolkning ikke klart kendt og baseres på estimater fra FN's statistikdivision og Det Føderale Kontor for Statistik, Bosnien og Herzegovina og andre nationale og internationale non-profit organisationer. Det anslås at Sarajevos befolkning til dato faktisk er steget i stedet for det forventede fald, på grund af mange migranter fra diverse landsbyer, der blev ødelagt under den Bosniske Krig.

Sarajevo undergår i øjeblikket et storstilet byggo-boom med mange nye kommercielle, industrielle, beboelses- og kontorbygninger under opførsel. Byen vokser med en stor hastighed og vil have genvundet sit befolkningstal fra før krigen inden for en periode på 10-20 år. På grund af den hastige vækst er mange nye lejlighedskomplekser blevet opført i Sarajevo; mere specifikt i den østlige forstad Ilida. Byen renoverer også sine sportsfaciliteter såsom hovedstadionet, såvel som de velkendte skihoteller. Opførslen af motorvej 5C vil give et yderligere løft til Sarajevos i forvejen store vækst.

Kommunikation og medier

[rediger kildetekst]

Som hovedstad og største by i Bosnien og Herzegovina er Sarajevo centrum for byens medier. Det meste af kommunikations- og medieinfrastrukturen blev ødelagt under krigen, men en genopførsel anført af et internationalt organ for genopførslen af Bosnien og Herzegovina har hjulpet til med at modernisere industrien.[22] For eksempel blev internettet først tilgængeligt i byen i 1995.[23]

Oslobodenje (Frigørelse), grundlagt i 1943, er Sarajevos længst kørende avis og den eneste, der har overlevet krigen. Dog er denne gamle og stolte avis faldet efter Dnevni Avaz (Den Daglige), grundlagt i 1995, og Jutarnje Novine (Morgennyhederne) i Sarajevo.[24] Blandt andre lokale fast udkommende aviser kan nævnes den kroatiske avis Hrvatska Rijec og det bosniske magasin Start, såvelsom de ugentlige aviser Slobodna Bosna (Befri Bosnien) og BH Dani (BH Dage). Novi Plamen, et månedligt magasin, er den mest venstreorienterede avis i byen i øjeblikket.

Den Offentlige Udsendelsesservice i Bosnien og Herzegovina er Sarajevos offentlige tv-station, en af tre i Bosnien og Herzegovina. Blandt andre stationer i byen kan nævnes NRTV Studio 99, NTV Hayat, Open Broadcast Network, TV Kantona Sarajevo og Televizija Alfa. Mange mindre uafhængige radiostationer eksisterer, blandt dem kan etablerede stationer som Radio M, Radio Grad (Radio Den Gamle By), Studentski eFM Radio, Radio 202 og RSG. Radio Free Europe såvelsom flere amerikanske og vesteuropæiske stationer er også tilgængelige i byen.

Transport

[rediger kildetekst]
Sarajevo var den første by i Europa, der havde en fuld-tids (fra solopgang til solnedgang) operationel elektrisk sporvognslinje Siden da er der opgraderet til andre mere moderne sporvogne.

Sarajevos placering i en dal mellem bjerge gør den til en kompakt by. Smalle bygader og mangel på parkeringsområder lægger en dæmper på biltrafikken men giver bedre forhold for fodgængere og cyklister. De to hovedgader i byen er Titovagaden (Marshal Titos gade) og den øst-vestlige Zmaj od Bosne (Husein Gradaščević) motorvej. Den transeuropæiske motorvej, korridor 5C, løber gennem Sarajevo og forbinder byen med Budapest i nord og Ploče mod syd.[25]

Elektriske sporvognssystemer, der har opereret siden 1885, er den ældste form for offentlig transport i byen.[26] Der er syv sporvognslinjer i byen, suppleret af fem trolleyvognslinjer og mange busruter. Hovedbanegården i Sarajevo ligger i det nordlige-centrale område i byen. Derfra løber sporene mod vest før de deler sig i forskellige retninger, blandt andet til industrielle zoner i byen. Sarajevo undergår i øjeblikket en større fornyelse i infrastrukturen; mange motorveje og gader omasfalteres, sporvognssystemet undergår modernisering og nye bror og veje anlægges.

Sarajevos Internationale Lufthavn (IATA: SJJ), også kaldet Butmir, ligger kun få kilometer sydvest for byen. Under krigen blev lufthavnen brugt til FN-flyvninger og humanitær nødhjælp. I 2006 havde 534.000 passagerer rejst gennem lufthavenen, hvorimod der kun rejste 10.000 10 år tidligere i 1996.[27]

Culture

[rediger kildetekst]
Nationalmuseet for Bosnien og Herzegovina i Sarajevo.

Sarajevo har været hjem for mange forskellige religioner i århundreder, og dette har givet byen en stor forskellighed blandt kulturer. Slaviske muslimer, ortodokse, katolikker og jøder deller alle byen mens de dyrker deres egne identiteter. I dag er byen dog overvældende bosnisk muslim, men i de senere år er mange vendt tilbage, blandt dem udlændinge fra Østasien.

Byen er rig på museer, blandt dem Sarajevos Museum, Ars Aevi, Nationalmuseet for Bosnien og Herzegovina (oprettet i 1888 og hjem for Sarajevo Haggadahen), Det Historiske Museum for bosnien og Herzegovina og Museet for Litteratur og Teaterkunst i Bosnien og Herzegovina. Byen er også hjem for Bosnien og Herzegovinas Nationalteater, oprettet i 1919, såvel som Sarajevos Ungdomsteater. Blandt andre kulturelle institutioner kan nævnes Center for Sarajevokultur, Sarajevos Bibliotek, Bosnien og Herzegovinas Kunstgalleri og Bosniakinstituttet, et privat ejet bibliotek og kunstsamling der fokuserer på bosniakkernes historie.

Sprængninger under krigen,[28] såvel som genopbygning, har ødelagt flere institutioner og kulturelle eller religiøse symboler som Gazu Husrev-beg-biblioteket, Sarajevos Orientale Institut og et museum dedikeret til Vinter-OL i 1984. Som en konsekvens har de forskellige lag administration oprettet stærke kulturelle beskyttelseslove og -institutioner. Blandt institutioner der varetager kulturel bevarelse i Sarajevo kan nævns Instituttet for Beskyttelsen af den Kulturelle, Historiske og Naturlige arv fra Bosnien og Herzegovina., og Bosnien og Herzegovinas Kommision til Beskyttelse af Nationale Monumenter.

Historisk har Sarajevo været hjem for flere berømte bosniske poeter og tænkere under det Ottomanske rige. Nobelprisvinderen Vladimir Prelog er fra byen, ligesom den Oscar-vindende instruktør Danis Tanovic. Nobelprisvinderen Ivo Andric levede meget af sit liv i Sarajevo.

Sarajevos Film Festival, oprettet i 1995, er blevet premierefilmfestivalen for Balkan-landene. Sarajevos Vinterfestival og Sarajevos Jazzfestival er velkendte, ligesom Bašćaršija Nights, der er en månedlang udstilling af lokal kultur, musik og dans.

Sarajevos Skole for Pop Rock udvikledes i byen mellem 1961 og 1991. Denne type musik begyndte med bands som Indexi, Bijelo dugme og singer/song writeren Kemal Monteno. Den fortsatte ind i 1980'erne med bands som Plavi orkestar, Zabranjeno pušenje og Crvena jabuka, men sluttede med krigen i 1992. Efter krigen blev det irske rockband U2 det første band, der gav koncert i byen.

Sport

[rediger kildetekst]

Byen var vært for Vinter-OL 1984. Jugoslavien vandt én medalje, en sølvmedalje i storslalom for mænd, vundet af Jure Franko.[29] Mange af de olympiske faciliteter overlevede krigen eller blevgenopført, blandt andet Den Olympiske Hal Zetra og Asim Ferhatović Stadion. Efter at have været medvært ved Sydøsteuropas Venskabslege blev Sarajevo tildelt vinterspecial-OL i 2009,[30] men planerne blev afblæst.[31][32]

Fodbold er populært i Sarajevo; byen har holdene FK Sarajevo og FK Željezničar, der begge konkurrerer i europæiske og internationale cups og turneringer, såvel som holdene FK Olimpik og SAŠK. En anden populær sport er basketball; basketballklubben KK Bosna Sarajevo vandt Euroleague i 1979. Skakklubben, Bosna Sarajevo, har været et mesterskabshold siden 80'erne. Sarajevo er ofte vært for internationale events og konkurrencer i sport såsom tennis og kickboksning.

Uddannelse

[rediger kildetekst]
Sarajevos Kunstakademi ved Miljackas bred.

Højere uddannelse har en lang tradition i Sarajevo. Den første institution der kan klassificeres som sådan var en skole i Sufifilosofi der blev etableret af Gazi Husrev-beg i 1531; flere andre religiøse skoler er blevet oprettet over tid. I 1887, under det østrigsk-ungarske rige, begyndte en Shariaskole et fem-årsprogram.[33] I 1940'erne blev Sarajevos Universitet byens første sekulære højere uddannelsesinstitution. I 1950'erne blev post-bachelauratgrader tilgængelige.[34] Mens universitetet blev svært skadet under krigen blev det genopbygget i samarbejde med mere end 40 andre universiteter.

Desuden var der i 2005 46 grundskole (1. til 9. klasse) og 33 gymnasier (10. til 13. klasse), blandt disse tre skoler for børn med specielle behov.[35]

Søsterbyer

[rediger kildetekst]

[36]

References

[rediger kildetekst]
  1. ^ "Estimation total number of present population by age, sex and cantons and municipality, June 30, 2007". Federal Office of Statistics, Federation of Bosnia and Herzegovina. Hentet 2008-04-03..
  2. ^ Malcolm, Noel. Bosnia: A Short History. ISBN 0-8147-5561-5.
  3. ^ Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed. Sarajevo.
  4. ^ Kelley, Steve. Rising Sarajevo finds hope again. The Seattle Times. Hentet 19. august 2006.
  5. ^ Tourism Association of Sarajevo Canton. The Culture & History. World Weather - Average Conditions. Hentet 3. august 2006.
  6. ^ Bosnia and Herzegovina Commission to Preserve National Monuments. II – PROCEDURE PRIOR TO DECISION. Roman remains at Ilidža, the archaeological site - Elucidation. Hentet 3. august 2006.
  7. ^ a b c New Britannica, volume 10, edition 15 (1989). Sarajevo. ISBN 0-85229-493-X.
  8. ^ FICE (International Federation of Educative Communities) Congress 2006. Sarajevo - History. Congress in Sarajevo. Hentet 3. august 2006.
  9. ^ Sachs, Stephen E. (1994). Sarajevo: A Crossroads in History. Hentet 3. august 2006.
  10. ^ A Candid Chat with Terrence Howard
  11. ^ World Bank Operations Evaulation Department (2004-09-02). "Bosnia and Herzegovina Country Assistance Evaluation" (pdf). OED Reach. Hentet 2006-08-03.
  12. ^ Government of Sarajevo on Sarajevo Official Web Site
  13. ^ European Commission & World Bank. The European Community (EC) Europe for Sarajevo Programme The EC reconstruction programme for Bosnia and Herzegovina detailed by sector. Retrieved on 5 August 2006.
  14. ^ CIA (2006). Bosnia and Herzegovina CIA World Factbook. Retrieved on 5 August 2006.
  15. ^ Lonely Planet (March 2006). The Cities Book: A Journey Through The Best Cities In The World. Lonely Planet Publications, ISBN 1-74104-731-5.
  16. ^ Population density and urbanization. Hentet 5. august 2006.
  17. ^ Federal Office of Statistics, Federation of Bosnia and Herzegovina. Estimation of the present population by age and sex. Annually Statistical Information. (download pdf required). Retrieved on 5 August 2006.
  18. ^ Sarajevo Canton. Population Density by Municipalities of Sarajevo Canton. About Canton. Retrieved on 5 August 2006.
  19. ^ Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor, US Department of State. Bosnia and Herzegovina International Religious Freedom Report 2005. Retrieved on 5 August 2006.
  20. ^ Stilinovic, Josip (03. januar 2002). In Europe's Jerusalem Catholic World News. Retrieved on 5 August 2006.
  21. ^ Sarajevo. Crucible of War: A Journey Back to the Balkans. Retrieved on 5 August 2006.
  22. ^ European Journalism Centre (November 2002). The Bosnia-Herzegovina media landscape. European Media Landscape. Retrieved on 5 August 2006.
  23. ^ Vockic-Avdagic, Jelenka. The Internet and the Public in Bosnia-Herzegovina in Spassov, O. and Todorov Ch. (eds.) (2003), New Media in Southeast Europe. SOEMZ, European University "Viadrina" (Frankfurt - Oder) and Sofia University "St. Kliment Ohridski".
  24. ^ Udovicic, Radenko (03-05-2002). What is Happening with the Oldest Bosnian-Herzegovinian Daily: Oslobodenje to be sold for 4.7 Million Marks Mediaonline.ba: Southeast European Media Journal.
  25. ^ Bosmal. Corridor 5C. Retrieved on 5 August 2006.
  26. ^ About trams on Virtual City of Sarajevo
  27. ^ Krkic, Zahid The ariport is also seeing new airlines begin operation; such as British Airways, which operates direct flights to London as of 2007 , and many other European arilines will begin operation in Butmir. soon/Statatistic data for Sarajevo Airport. Retrieved on 5 August 2006.
  28. ^ Perlez, Jane (12 August 1996). Ruins of Sarajevo Library Is Symbol of a Shattered Culture New York Times.
  29. ^ IOC (2006). Jure Franko Althete: Profiles. Retrieved on 5 August 2006.
  30. ^ Special Olympics, (2005 - Quarter 2). 2009 Games in SarajevoPDF (277 KiB) Spirit. Retrieved on 5 August 2006.
  31. ^ Hem, Brad (29 July 2006). Idaho may be in the running to host the 2009 Special Olympics IdahoStatesman.com.
  32. ^ Special Olympics (May 2006). Boise, Idaho (USA) Awarded 2009 Special Olympics World Winter Games Global News.
  33. ^ University of Sarajevo on Sarajevo official web site
  34. ^ History of University of Sarajevo
  35. ^ Sarajevo Canton, 2000 Primary Education & Secondary EducationPDF (1.28 MiB). Sarajevo 2000, p107–08.
  36. ^ Søsterbyer på Sarajevo Official Web Site
  • Officielle resultater fra bogen: Official results from the book: Ethnic composition of Bosnia-Herzegovina population, by municipalities and settlements, 1991. census, Zavod za statistiku Bosne i Hercegovine - Bilten no.234, Sarajevo 1991.

Videre læsning

[rediger kildetekst]
  • City of Sarajevo. Fraternity cities.
  • Maniscalco, Fabio (1997). Sarajevo. Itinerari artistici perduti (Sarajevo. Artistic Itineraries Lost). Naples : Guida
  • Prstojević, Miroslav (1992). Zaboravljeno Sarajevo (Forgotten Sarajevo). Sarajevo: Ideja
  • Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed (1997). Sarajevo. Sarajevo: Svjetlost
  • My Life in Fire (a non-fiction story of a child in a Sarajevo war)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:AA-Taskforce/Værksted/Sarajevo&oldid=11891596"