Wikipedia-diskussion:Kriterier for biografier/arkiv 1

Anerkendte priser

Hvad er anerkendte priser? Det bør være udspecificeret, hvis det skal bruges i en whitelist som denne. --Palnatoke 2. jan 2008, 17:04 (CET)

JAH - måske skulle der bare stå priser--Villy Fink Isaksen 2. jan 2008, 17:07 (CET)

Et kriterium for at være værdig til en biografi turde vel være, at personen er biograferet andetsteds også, f.eks. i Kraks Blå Bog, Dansk Biografisk Leksikon, Salmonsens Konversationsleksikon, Den Store Danske Encyklopædi.
--Hans Christophersen 3. jan 2008, 15:31 (CET)

Biografier skrevet i aviser skal vel også tælle med? --Villy Fink Isaksen 3. jan 2008, 16:38 (CET)

Kun hvis vedkommende har interesse på længere sigt. Ikke hvis de bare er dagsaktuelle eller brugt som eksempel på en eller anden befolkningsgruppe. --Dannebrog Spy 3. jan 2008, 16:50 (CET)

Landsdækkende foreninger, fagforeninger og politiske partier. Hvad med formænd (og måske bestryelsemedlemmer) (måske også lokale formænd) for ovennænvte? --Villy Fink Isaksen 3. jan 2008, 17:36 (CET)

Ideen med denne side var netop at lave en whitelist - en række kriterier, der i sig selv kunne være stærke indikatorer for notabilitet. For at den kan fungere, skal det grå felt være så lille som muligt - der kan sagtens være bemærkelsesværdige personer, der ikke er med her. --Palnatoke 3. jan 2008, 21:21 (CET)

Alle personer i statens rangfølge bør være med indtil et vist punkt. Grænsen bør gå et vist sted i rangklase tre, Rangfølgen så grever, baroner og landsdommere kommer med. Peter Mulvany 17. aug 2009, 00:22 (CEST)

Jeg går ud fra at du alene mener lensbaroner, da andre baroner er i rangklasse fire, men uanset det, så vil jeg mene at du er for gavmild - rangklasse et, hvis medlemmer har prædikat af excellence, har den store fordel at vi let kan finde paralleller i andre lande. Allerede rangklasse to rummer en række personer, der er stort set ukendte i offentligheden. --Palnatoke 18. aug 2009, 22:09 (CEST)

Biograferede andetsteds

Det er ovenfor drøftet hvad der ligger i Biograferede andetsteds. Jeg foreslår at teksten suppleres lidt med fx "...i anerkendte kilder". Jeg står som formentlig mange andre nævnt i "en blå bog" fra studiet, i en slægtsbog og sikkert også andre steder. Dette vil efter min opfattelse IKKE kvalificere til en omtale. Anledningen til min tvivl om hvad der lå i "Biograferede andetsteds" er artiklen Carl Wilhelm Bang, hvor kilden er "H. Hjorth Nielsen, Dansk Prokuratorer 1660-1869, s. 26-27" - er det nok? --MGA73 26. sep 2008, 20:42 (CEST)

Det vil jeg ikke mene, nej - det er muligt at han er notabel, men "Dansk Prokuratorer 1660-1869" er næppe grund nok. --Palnatoke 26. sep 2008, 23:00 (CEST)

De fire nævnte kilder er brede, anerkendte biografiske opslagsværker, og hvis vi skal henvise til andre end disse fire, skal det være tilsvarende værker. --Palnatoke 26. sep 2008, 23:06 (CEST)

For eksempel er andre sprogversioner af Wikipedia ikke inkluderet - at folk er beskrevet på Wikipedia er ikke i sig selv noget, der gør at de er værd at skrive om. Det kan de sagtens være, men så vil det jo fremgå af artiklen. --Palnatoke 18. feb 2009, 17:05 (CET)

Forslag til tilføjelse

Når nu der er et afsnit på denne side om hvilke personer der er notable, kan der så ikke også tilføjes et afsnit om, hvilke personer der IKKE er notable?

Med venlig hilsen Christian Giersing (Skriv til mig her...) 5. nov 2008, 19:37 (CET)

Hvem skulle være i en sådan gruppe, havde du tænkt dig? --palnatoke 5. nov 2008, 19:49 (CET)

Se f.eks. Wikipedia:Selvbiografier. Mvh Christian Giersing (Skriv til mig her...) 5. nov 2008, 19:56 (CET)

De nævnte personer kan jo sagtens være notable - eneste problem med dem er jo at de har oprettet en artikel om sig selv. --MGA73 5. nov 2008, 20:26 (CET)

Hvorfor skulle det så være noget større problem? Christian Giersing (Skriv til mig her...) 5. nov 2008, 20:29 (CET)

Børn

Som det fremgår her og her, er der et ønske om at få en mere specifik beskyttelse af ikke-notable børn. Hvad siger I andre? --Palnatoke 9. maj 2009, 15:00 (CEST)[svar]

Enwiki har tilsyneladende en tendens til at nævne børnene ved navn, men personligt er jeg af den holdning at vi burde lade være. Ikke af hensyn til privatlivets fred, men ganske enkelt fordi det i disse sammenhænge er fløjtende irrelevant. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 9. maj 2009, 15:03 (CEST)[svar]

Jeg mener at børns navne at relevante at nænve også selv om de ikke er notable, det er når de er notable at de får deres egen side, men derfor bør de stadig blot nævnes på forældres side, ligesom kinamand siger her man i biografier som regel nævner forældrene ligegyldigt hvor lidt notable de i øvrigt er. --Thomaxz 9. maj 2009, 15:51 (CEST)[svar]

Forældre hører til den baggrund, som er med til at forme folk - det gør børn ikke. --Palnatoke 9. maj 2009, 16:02 (CEST)[svar]

Helt enig med Metalindustrien A/S: Det er inderligt ligegyldigt, om børnene hedder det ene eller det andet. Og så har børnene også en interesse i en beskyttelse af privatlivet (eller burde have det). --Pugilist 9. maj 2009, 16:12 (CEST)[svar]

Børnene kan jo ikke gøre for, at forældrene er kendte og skal vel ikke gøres kendte, bare fordi forældrene er det...
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 9. maj 2009, 16:15 (CEST)[svar]

Jeg mener at det må gælde begge veje rundt, ligesom brødre og søstrene også nævnes uanset hvor notable de er, det ser desuden også ud til hidtil at været den fælles holdning både på den Danske og den Engelske wiki at børn nævnes.--Thomaxz 9. maj 2009, 16:37 (CEST)[svar]

Nogle har uden dokumentation påstået at biografier på den engelsksprogede Wikipedia plejer at nævne unotable børns navne. Det er ikke mit indtryk, selvom det utvivlsomt sker i nogle artikler. Men vigtigere er at det frarådes i en officiel politik: "Take particular care when considering whether inclusion of the names of private, living individuals who are not directly involved in an article's topic adds significant value. The presumption in favor of the privacy of family members of articles' subjects and other loosely involved persons without independent notability is correspondingly stronger. In all cases where the redaction of names is considered, discuss the issue on the article's talk page." Jeg er enig med den politik. Undgå at nævne navne på unotable familiemedlemmer som ikke er relevante for artiklens indhold i øvrigt medmindre der er tungtvejende grunde til at gøre andet. Byrial 9. maj 2009, 17:36 (CEST)[svar]

F.esk på Tony Blair på den engelske wiki, er der en boks hvor der et felt specifikt til Børn, og når jeg læser Biografer både her og på imdb så er det bl.a. for at få info om hvilket børn og deres navne personen har. Og vil gå ud fra at mange andre læser har det på den måde. --Thomaxz 9. maj 2009, 19:00 (CEST)[svar]

I de to eksempler som Palnatoke nævner har man ikke blot slettet navnene men også hvilket år de blev født. Hvis det handler om at beskytte privatlivets fred er det vel tilstrækkeligt at fjerne navnet men hvem er det egentligt vi beskytter mod hvad? Hvis den kendte har et specielt efternavn som fx Bircow vil deres børn jo også have det og når de er gamle nok kunne findes i telefonbogen udfra efternavnet. Det er i øvrigt mit indtryk at det er ganske almindeligt for kendte personer at de nævner deres børns navne (ligesom det er almindelig i erhvervslivet når en person præsentere sig). Den engelske wikipedia skriver også When the name of a private individual has not been widely disseminated or has been intentionally concealed (such as in certain court cases or occupations), it is often preferable to omit it, especially when doing so does not result in a significant loss of context. When evaluating the inclusion or removal of names, their publication in secondary sources other than news media, such as scholarly journals or the work of recognized experts, should be afforded greater weight than the brief appearance of names in news stories. Så man må vurdere om navnet er forsøgt holdt hemmeligt eller ej men at slette årtal for fødsel giver ikke mening. Kinamand 9. maj 2009, 22:54 (CEST)[svar]

Det er et spørgsmål om relevans; Hvis der er nogen grund til at nævne dem, vil det være fordi de er fremme i en offentlig sammenhæng i forvejen, og så er beskyttelsen af navnet ikke længere aktuelt, men ellers mener jeg børn har ret til anonymitet. - Nico 10. maj 2009, 00:39 (CEST)[svar]

Thomaxz, ifølge den artikel om Tony Blair (jeg rettede i øvrigt henvisningen så den virker) har børnene pådraget sig offentlig opmærksom i forbindelse med skolevalg og uddanelse, så der er en særlig grund til at nævne dem. Det er der ikke for Anders Bircows børn. Kinamand, det du citerer drejer sig efter min opfattelse om udeladelse af navnet på personen som en artikel handler om, ikke om unotable børn af hovedpersonen.

Hvis noget kun er relevant fordi det har givet anledning til noget kontroversielt så kan man jo med den begrundelse slette mange ting i artiklerne fx er det relevant at Anders Bircow oprindeligt er uddannet bankassistent? Du svarer i øvrigt ikke på hvor man i det mindste kan nævne hvilke år han fik børn. Kinamand 10. maj 2009, 08:48 (CEST)[svar]

For min skyld kan man gerne nævne fødselsår for børn. Byrial 10. maj 2009, 10:25 (CEST)[svar]

Jeg har svært ved at se hvordan du kan blive notable på skolevalg, men boksen bliver næppe kun brugt på Tony Blair og det må betyde at børns navne er relvante, siden den har fundet sin egen plads i en skabelon. Nu er det ikke ligefrem fordi børnens navne er hemmlige Bt artikle og som Brandsen skrev her "Jeg har svært ved at se hvorfor Wikipedia skulle lade være med at nævne børnenes navne, når de kan findes alle mulige andre steder." Og som jeg nænvnte før er der mange Biografier som jeg læser udelukkende for at finde ud af børnenes navne. Hvorfor det er relevant for mig som læser. --Thomaxz 10. maj 2009, 12:38 (CEST)[svar]

Departementschefer?

Det er muligt at departementschefer er vigtige og betydningsfulde, men på baggrund af de nulevende departementschefer, som vi har "artikler" om, er det mere end svært at skrive noget fornuftigt - det bliver nærmest bare CV'er. Måske skal vi fjerne dem fra listen? --Palnatoke 4. jun 2009, 22:23 (CEST)

De departementschefer (primært afdøde eller pensionerede), der er biograferet i fx. Kraks Blå Bog, er måske relevante. Det er nemmere at vurdere retrospektivt.--KLN 4. jun 2009, 23:40 (CEST)

Når de er biograferede andetsteds, er det jo i sig selv et notabilitetskriterium... --Palnatoke 5. jun 2009, 11:09 (CEST)

Departementscheferne er rigets øverste embedsmænd, så alene af den grund må de besidde en vis notabilitet. Og at de har opnået noget er jo hævet over enhver tvivl. Til gengæld bør det nok i almindelighed kræves, at en biografi ikke bare skal være tør cv-opremsning men have noget reelt indhold. Det er jo de færreste, der har interesse i forhold til deres uddannelse. Til gengæld kan departementschefer påkalde sig mere eller mindre tilsigtet interesse i anden sammenhæng:

Dette blot tre eksempler der dels kunne give reelt stof til artikler og dels måske kunne foranledige folk til at ønske yderligere oplysninger om personerne. Men igen skal de selvfølgelig ikke bare spises af med et cv. --Dannebrog Spy 5. jun 2009, 16:18 (CEST)

For at blive konkret, så er løsningen ikke at fjerne departementschefer fra denne liste, men at stubmærke de artikler, der blot er CV'er. --Palnatoke 7. jun 2009, 19:23 (CEST)

Politidirektører?

Hvorfor er det, at det kun er Københavns politidirektør, der er notabel? Ved politireformen skabte man nogle markant større politikredse, og dermed burde resten af landets politidirektører vel også være notable - om end de ikke er nær så kendte. --Brandsen 21. jun 2009, 14:24 (CEST)

Som det fremgår af siden, så er listen ikke komplet. Den indeholder de personer, som forskellige brugere har skønnet som værende uden tvivl notable. Heriblandt har jeg så tilføjet politidirektøren i København, som jo ubestrideligt får en del omtale i kraft af sit embede og afgjort væsentlig mere end sine kollegaer. Men jeg har da ikke noget mod, at det udvides til politidirektører i almindelighed, hvis nogle mener, at der kan skrives noget fornuftigt om dem også. Men hvad med deres forgængere, politimestrene? Er de så også notable pr. definition, eller kan man godt kræve lidt mere af dem? --Dannebrog Spy 21. jun 2009, 16:14 (CEST)

Argumentet er som jeg læser det at nu hvor der bliver færre politixxx'ere, så bliver de mere interessante. Dette synes jeg lyder rimeligt. Hvis der er 1.000 x'ere så er de i mine øjne ikke helt så interessante som hvis der er 3 x'ere. Jeg ved ikke helt hvor grænserne går, men jeg synes det kan være passende med artikler om politidirektørene, men jeg synes ikke nødvendigvis at de gamle politimestre automatisk bør have notabilitet. --MGA73 21. jun 2009, 18:52 (CEST)

Jeg håber de ærede talere har tillid til, at jeg vil kunne skrive noget fornuftigt om politidirektørerne - så det vil jeg gøre i nær fremtid. Men jeg vil også mene, at politimestrene ikke er notable pr. definition. --Brandsen 21. jun 2009, 23:29 (CEST)

Så har jeg ændret notabilitetslisten til at gælde politidirektører i almindelighed og i samme ombæring tilføjet diverse EU-folk.

Samtidig har jeg tilføjet et afsnit med forskellige ting, der ikke i sig selv er nok til at gøre folk notable. Foreløbig er det dog kun en kortfattet liste sammensat på baggrund af diverse diskussioner og simple skøn. Den kan helt sikkert forbedres og utvivlsomt også udbygges. --Dannebrog Spy 1. jul 2009, 22:15 (CEST)

Jeg har tilføjet håndværkere og håndværksmestre til "Ikke nok"--KLN 1. jul 2009, 23:01 (CEST)

Mig bekendt er alle politimestre nævnt i Kraks Blå Bog, og det skulle så betyde at de "kan" komme med. Jeg vil dog også antage at der i tidens løb har været en hel del der har gjort sig så lidt bemærket, at der ingen grund er til at nævne dem. En kunne dog være interessant, og det er Sven Asbjørn Holten BlåBog: http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/H.htm#HOLTEN%20Sven%20A - hvis nogen en dag syntes det. --chlor 8. jun 2011, 22:47 (CEST)

Dommere?

Hej.

Er lands- og højesteretsdommere relevante nok til at måtte omtales på Wikipedia? mvh Bilindustrien ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 18. aug 2009, 20:23 (CEST)

Spørgsmålet bør nok snarere være om deres stilling i sig selv er nok til at berettige en artikel - jeg vil mene at grænsen skal gå mellem de to grupper. Der kan naturligvis sagtens være landsdommere, der gør sig bemærket nok til at komme med. --Palnatoke 18. aug 2009, 22:09 (CEST)

Pornomodeller?

Der er ved at blive oprettet en del artikler om især danske pornomodeller, -skuespillere og -producenter. Det rejser for mig at se spørgsmålet om notabilitet. Det forekommer mig forkert, at alle personer inden for en hel branche - i dette tilfælde "skuespil" i bred definition - pr. definition skulle være notable. At en person har et opslag på f.eks. IMDB er således en rimelig indikation på, om en person er notabel, mens andre er mere tvivlsomme. Hvis en pornoproducent er en kommerciel sværvægter eller har spillet en rolle i pornoens frigivelse, så kan det naturligvis også være notabelt, lige så vel som skuespillere, der har været stilskabende.

Samtidig er der for mig at se ikke det store artikelpotentiale i at biografere pornoaktører, dvs. artiklerne når ofte aldrig ud over stub-længde (med mindre de bliver meget nærgående mht. beskrivelse af seksuel gøren og laden). Og så er det, at Wikipedia begynder at minde om en samling kontaktannoncer. Kan vi formulere nogle retningslinjer på området? --KLN 17. nov 2009, 07:04 (CET)

Pornofilmfolk er vel som andre filmfolk - bortset fra at der er en større andel, der arbejder under pseudonym, såvidt jeg har forstået. Der er ingen, der har foreslået at skuespillere og andre filmfolk pr. definition skulle være notable, men de kan naturligvis gøre sig bemærket på adskillige måder - de kan således også modtage priser, komme til tops i erhvervslivet eller blive biograferet i et af de nævnte værker. --Palnatoke 4. jan 2011, 23:16 (CET)

Jeg har de seneste dage - før jeg blev opmærksom på denne debat - tilladt mig at mærke adskillige artikler om pornomodeller med {{notabilitet}}, netop fordi jeg finder artiklerne meget tyndt funderede (ofte består de ikke af meget andet end kunsternavn, borgerlige navn, bryst- og taljemål samt opremsninger af pornofilm) og listen af artikler er umulig at afgrænse (da pornoskuespillere så vidt jeg er orienteret ideligt kommer og går). Jeg ser ingen grund til, at Wikipedia bliver et opslagsværk over pornofilm, hvis ikke pågældende film eller skuespillere, som anført herover, har gjort sig ekstraordinært bemærket. --Medic (Lindblad) 4. jan 2011, 23:58 (CET)

Medic, dine redigeringer på dette område er simpelt hen den rene gang sjusk! Du har tydeligvis ingen viden overhovedet om emnet men skyder bare med spredehagl på en hel faggruppe. Det er som udgangspunkt sådan, med mindre du insisterer på blindt paragrafrytteri, at artikler om pornomodeller af praktiske grunde kræver mindre dokumentation af notabilitet end de fleste andre faggrupper, simpelthen fordi denne dokumentation ofte er meget vanskelig at diske op med. Pornomodeller kan nemlig have stor status og notabilitet inden for deres fag, og være velkendt af store dele af befolkningen, uden at det nemt lader sig dokumentere på traditionel vis, da emnet er omgærdet af utallige tabuer og andre vanskeligheder. Det gælder især danske pornomodeller. Fx uddeles der ikke årlige priser til danske pornomodeller, så selv en meget populær model har ikke en masse priser at prale med. Og langt de fleste danske pornofilm er ikke registreret på IMDb, så en model kan have hundredvis af film stående i butikkerne, uden at man lige kan dokumentere det med et link. Det gælder for nu blot at tage et enkelt eksempel Dorthe Damsgaard, som har medvirket i et meget stort antal film og tv-programmer og som næsten alle danskere over en vis alder kender. Alligevel har du foreslået artiklen om hende slettet!!! Faktisk lider langt de fleste artikler på Wikipedia af manglende notabilitets-dokumentation! Så enhver der keder sig kunne virkelig lave rav i den! Og det er hvad du har gjort, intet andet! --Fyldepennen 5. jan 2011, 03:46 (CET)

Ser man grundigt efter, vil man opdage at artikler, der blot tilnærmelsesvis er notable ikke er blevet markeret med {{notabilitet}}; jeg kan henlede opmærksomheden på f.eks. Denice Klarskov, der ud over sin optræden på skærmen også er erhvervsaktiv og lader til at bidrage væsentligt til det danske pornografi-miljø. Indrømmet, der er ikke mange af slagsen, hvilket blot understreger min pointe om, at pornostjerner ikke er notable per se. Derudover betvivler jeg grundigt, at de med skabelon markerede aktører vitterligt er almindeligt kendte blandt den brede befolkning. Dersom aktører som bemeldte Dorthe Damsgaard og andre som påstået er så velkendte burde dokumentationen herfor ikke være svær at finde; til sammenligning er der ingen problemer med at dokumentere politikeres omtale i blade, aviser eller fjernsynsudsendelser. Det samme gør sig gældende for skuespillere, erhvervsfolk, adskillige realitystjerner, gejstlige, forbrydere osv. Derfor: hvis ikke notabiliteten kan eftervises med andet end en række pornofilm - som næppe er almindeligt samtaleemne i den almindelige, danske husholdning - er det svært at se relevansen af at inkludere artikler i en encyklopædi. Afslutningsvis vil jeg blot indføje, at jeg er meget enig i, at der generelt mangler dokumentation i mange af dansk Wikipedias artikler - men jeg har meget svært ved at forstå argumentet om, at én fejl skal retfærdiggøre en anden. Eller sagt anderledes: jeg mener ikke, denne debat drejer sig om at slette notable artikler blot fordi notabiliteten ikke er dokumenteret, men om at slette unotable artikler netop fordi de er - unotable. --Medic (Lindblad) 5. jan 2011, 04:18 (CET)

Medic, du har altså ingen som helst forstand på det område, du forsøger at kloge dig om. Det er helt korrekt, at der ikke er noget problem med at dokumentere notabilitet for politikere, skuespillere, erhvervsfolk, realitystjerner, gejstlige eller forbrydere, men det er der altså - som det hyppigt anføres på fx engelsksproget Wikipedia - mht. pornomodeller, og det skyldes moralsk forargelse (fra bl.a. folk som dig - sygeplejere har jo gjort sig grundigt bemærket som en af Danmarks mest sexforskrækkede faggrupper, jf. JBS-sagen)! Bare et enkelt eksempel: Sidste år døde en af de mest berømte pornostjerner nogensinde, Jamie Gillis, men prøv at finde bare een nekrolog i et dansk medie! Dine redigeringer på dette område er foretaget på baggrund af sjusk, uvidenhed og nypuritanisme, og kan kun gøre Wikipedia dårligere for brugerne! --Fyldepennen 7. jan 2011, 14:59 (CET)

Allerførst: Skulle vi ikke forsøge at holde debatten på emnet - og på det dokumentérbare? Blot for korrekthedens skyld - jeg er sygeplejerske, ikke sygeplejer, hvorfor jeg har endnu sværere ved at se relevansen af at hæfte dén faggruppes formodede uniforme sexuelle præferencer på min person.

Dernæst til den egentlige debat. Som jeg anførte sidst finder jeg at pornomodeller, der ikke kan dokumenteres at have notabilitet, ikke er notable, og derfor ikke hører hjemme på Wikipedia. Hvis notabiliteten kan dokumenteres bliver mit argument ugyldigt, hvorfor skabelonen kan fjernes. Kan notabiliteten ikke dokumenteres, bevises gyldigheden af skabelonen, hvorfor artiklen kan slettes. Disse kriterier gælder for alle biografier på Wikipedia. Hvorfor skal pornomodeller pludselig ophæves til særstatus? --Medic (Lindblad) 8. jan 2011, 19:37 (CET)

Tak for pointen om forskellen på de to faggrupper. Det er naturligvis sygeplejersker og ikke sygeplejere, der via JBS-sagen har gjort sig bemærket som en af Danmarks mest sexforskrækkede faggrupper. Det strejf af pikant glamour, der var over faget, er dermed forsvundet, og nu er sygeplejersker blot ordinære arbejdere ligesom alle andre. Jeg forstår godt, det kan være svært at sluge misundelsen over, at andre, mindre puritanske faggrupper såsom pornomodeller kan have diverse former for særstatus. Du må trøste dig med, at de også er mål for en vis social udstødelse og stigmatisering. Og ja, det ér emnet! --Fyldepennen 15. jan 2011, 16:37 (CET)

For pornomodeller gælder ligesom med modeller, skuespillere og flere andre emneområder: der er i tusindvis af aktører, hvoraf nogle gør sig bemærket på forskellig vis, men hvor mange andre stort set bare er der. Her er spørgsmålet, om man så ikke bør sætte nogle minimumsgrænser. For det siger sig selv, at en person der har medvirket i f.eks. tyve film eller billedeserier nok nyder noget større opmærksomhed både i og udenfor branchen, end den der kun har haft et par småroller i et par enkelte film. Efterhånden som de fleste over grænserne bliver beskrevet, kan man så sætte grænserne ned og give plads til flere. Nøjagtig som det for nyligt er besluttet at gøre med virksomheder og foreninger, som der også er mange af, men hvor interessegraden varierer betydeligt.

Hvad selve indholdet angår, så skal det som alt andet holdes på et nogenlunde seriøst niveau uden tvivlsomme historier af sladderbladskarakter. Her er oplistninger af film og andre fakta til gengæld velkomne.

Angående kilder er jeg med på, at dette hører til de områder, hvor der kan skrives både korrekt og relevant om emnerne, men hvor det kniber med kilder i gængs forstand. Her må man så tænke lidt mere alternativt og prøve, om man kan finde noget, som opfattes som anerkendt i branchen selv, f.eks. databaser, nyhedssider om branchen, fagblade og andet håndfast. At de landsdækkende aviser ikke skriver om det, er jo ikke ensbetydende med, at andre heller ikke gør, tværtimod. --Dannebrog Spy 11. jan 2011, 17:28 (CET)

De særlige problemer med at dokumentere notabilitet vedrørende pornomodeller hidrører fra den generelle tabuisering af området, samt det forhold, at de i forvejen få eksisterende avisartikler, tv-programmer etc. om emnet generelt ikke findes på nettet, så man lige kan linke til dem. Kvalificeret redigering af Wikipedia-artikler om emnet kræver derfor et vist basalt kendskab til området, så man ikke opererer ud fra hjemmelavet ønsketænkning såsom i Medics idealiserede verdensbillede: "Dersom aktører som bemeldte Dorthe Damsgaard og andre som påstået er så velkendte burde dokumentationen herfor ikke være svær at finde". Jeg er enig i, at flere af artiklerne om pornomodeller nok kan slettet, men at vælge hvilke er ikke et arbejde for folk, der rager i blinde og gætter sig til tingene. Fyldepennen 13. jan 2011, 20:16 (CET)

Dansk Wikipedia lider desværre under at antallet af brugere er begrænset, og på en række områder er der måske kun to eller tre brugere, der har den fornødne viden til for alvor at kunne bedømme tingene og evt. udbedre. Det har ingen betydning for et emnes relevans, men det kan være svært for andre at skelne rygter, digt og nonsens fra reelle fakta. Her kan kildeangivelse hjælpe betydeligt, men det behøver altså ikke nødvendigvis være landsdækkende aviser eller hjemmesider. Bøger, broshurer, blade, rapporter, pressemeddelelser osv. er også i orden. At de er gamle eller udsolgte betyder ikke noget, for hvis folk virkelig vil nærstudere, kan de gå til Det Kongelige Bibliotek eller tilsvarende efter dem. Prøv også selv at tænke over det: hvor har du din egen viden om emnet fra udover det rent mundtlige? --Dannebrog Spy 13. jan 2011, 23:32 (CET)

Jeg vil skyde på, at højst 5% af alle danskproducerede pornofilm er registreret på IMDb og IAFD. Men hvis jeg gennem en årrække med egne øjne har konstateret, at en pornomodel er rigt repræsenteret på hylderne i diverse videobutikker, så VED jeg, at vedkommende har en vis notabilitet, uanset om det kan bekræftes med kildehenvisninger. Dertil kommer mange andre forhold. Personligt finder jeg de mange Wikipedia-artikler primært skrevet af Peter2meter om danske pornomodeller meget nyttige og værdifulde, og jeg vil hellere have to for meget end en for lidt. Det må være tydeligt for enhver, at han har en stor basisviden på dette område. Vi arbejder alle gratis her, og verificerbare kildehenvisninger lader sig ikke altid lige fremtrylle med et fingerknips, de kan tage tid at finde frem og tilføje. Jeg har stor respekt for princippet med kildehenvisninger, men ingen regel uden undtagelser, og Medics forsøg på at få slettet en masse nyttige artikler pga. manglende dokumentation af notabilitet, på et område hvor dokumentation er notorisk vanskelig, kan kun gøre mere skade end gavn. Det er den slags situationer, hvor man bør stoppe op, tage en dyb indånding og tænke sig om en ekstra gang, inden man trykker på slettetasten! --Fyldepennen 14. jan 2011, 16:23 (CET)

Jeg kan fuldt ud følge dine tankegang. Jeg har selv skrevet flere artikler om forskellige begreber vedrørende fiktion, og her er kilder altså heller ikke noget, det ligefrem vrimler med (udover kortfattede "leksikon"-opslag), selv om tingene faktisk er ganske udbredte. Ikke at jeg hidtil har haft problemer af betydning, men risikoen for at der stilles spørgsmål og tvivl er da noget, jeg har i baghovedet.

Måske kunne det være en ide med en skabelon til sådanne problematiske tilfælde, der sagde noget i stil med: "Denne artikel omhandler et emne, der kun er dækket af kilder i begrænset omfang. Trods bestræbelser på at sikre korrektheden må indholdet derfor tages med et vist forbehold. Har du kendskab til kilder, der kan be- eller afkræfte oplysningerne i artiklen, må du meget gerne tilføje dem." Forudsætningen er selvfølgelig at artiklen er tilstrækkelig saglig, og notabiliteten skønnes i orden. Er der derimod nærmere tale om sladder, rygter, digt, ønsketænkning og andre tvivlsomheder skal skabelonen omvendt naturligvis ikke indsættes. --Dannebrog Spy 14. jan 2011, 21:50 (CET)

Gode tanker, Dannebrog Spy, tak for inputtet! --Fyldepennen 15. jan 2011, 16:38 (CET)

Nu er jeg vendt tilbage til denne side flere gange - ikke i tvivl om hvad jeg skal skrive, men i tvivl om, hvordan jeg skal formulere det. Først til Fyldepennen: Bliv ved emnet og lad være med at skyde andre dine generaliserende holdninger i skoene. Specielt når du ikke selv er særlig nuanceret i din vedholdenhed. Dernæst er jeg heller ikke selv den store kender af området selvom mit erhverv burde sætte mig på en fremstående førsteplads blandt kendere:-). Det er en vanskelig sag at dokumentere notabilitet på alle disse few-hits-wonders, men sådan er livet og WP-betingelserne: Notabiliteten skal kunne dokumenteres og ikke bare med et: Jamen det er hun! Vi har alle vore kæpheste, og mener alle at vores egne favoritpersoner da er notable. Det er derfor at vi har diskussionssiderne, og her bør man diskutere og ikke påstå. Jeg har da hørt om Dorte Damsgård og enkelte andre, da de er blevet nævnt/omtalt/interwievet i medierne, men så er det jo de sager, der skal stå i artiklerne.... En bruger, der slår fx DD op i wikipedia fordi navnet sagde ham/hende noget, bliver ikke ret meget klogere hvis der bare står at hun var i medierne på grund af noget uspecificeret. Så kunne man lige så godt have een artikel, der hed Danske pornomodeller og så liste dem allesammen op dér. Det er muligt at branchen er blevet behandlet noget stedfaderligt af det borgerlige samfund, men det giver ikke automatisk hverken notabilitet eller undtagelse fra notabilitetsreglerne. Men igen: Gå efter bolden. --Jørgen 17. jan 2011, 11:12 (CET)

Jeg støtter Jørgens sidste opfordring. Mht. diskussionens emne har jeg den almindelige holdning, at vi har plads nok på wikipedia, så bestræbelserne hverken her eller på andre områder bør gå på at slette artikler, men derimod på at få dem skrevet. Hvis der, som det tilsyneladende er tilfældet for en del af aktørerne her, er liste over indspillede film, ville jeg lade biografien blive. På længere sigt kan den udvides, eller den være med til at danne grundlag for sådan en samleartikel, som Jørgen er inde på. --Sir48 (Thyge) 17. jan 2011, 12:42 (CET)

Vi havde i artiklen pornoskuespiller en fin, lang liste over danske pornomodeller, men den blev i oktober 2009 noget uklogt slettet af Peter2meter og erstattet af artikler om hver enkelt. Så nu er vi nødt til at kæmpe for at bevare hver enkelt af disse artikler, for at de folk, der har tegnet dansk pornos profil, ikke helt skal forsvinde fra Wikipedia. --Fyldepennen 23. jan 2011, 11:22 (CET)

Jeg støtter fuldt ud Jørgens formulering.

Hvad angår listen, så kan den uden problemer genfindes i artiklens historik. Men den liste dokumenterer ikke notabilitet - eller manglen på samme. --|EPO| ^COM: 25. jan 2011, 20:54 (CET)

Sportsfolk?

Over de seneste uger har jeg lagt mærke til, at der bliver oprettet en del artikler omhandlende især sidste århundredes atleter. Mange af artiklerne minder meget om f.eks. Svend Fogh, som ganske vist har været en dygtig sportsmand, men som dels aldrig har markeret sig internationalt, dels aldrig har formået at opnå mere end en sølvmedalje ved danske mesterskaber. Heller ingen rekorder er det blevet til, hvor kortlivede de end måtte have været. Er en sådan mand notabel? Eller har atletik-/sportsartiklerne efterhånden nået en detaljeringsgrad, hvor sådanne artikler er inkluderingsværdige? Umiddelbart, efter gældende retningslinier i nærværende artikel, kan jeg ikke se, at f.eks. Hr. Fogh er notabel - men lad os tage debatten, så konsensus kan findes. --Medic (Lindblad) 23. jan 2011, 14:54 (CET)

Måtte lige slå op i ordbogen: Notabilitet: en højt anset person. Ja - det er jo lige som at sælge elastik i metermål. Nogen kan få elastikken til en meter og andre kun til 30 cm. Men skal man sætte en grænse kunne man bruge som et minimum en dansk guldmedalje eller medaljer ved Europamesterskab eller Verdensmesterskab. --Villy Fink Isaksen 23. jan 2011, 15:04 (CET)

Eller har sat Danmarksrekorder osv --Villy Fink Isaksen 23. jan 2011, 15:09 (CET)

Jeg har et godt eksempel i Knud Greenfort‎. Det blev aldrig til mere end sølv, men han var den 18. bedste på verdensranglisten i 1945. Det mener jeg ikke er nok i dette tilfælde, selvom artikelopretter mener at han tilhørte verdenseliten. (Det er vist elastiken om igen). Hvad siges til denne? Knud Winckelmann 25. jan 2011, 20:39 (CET)

Min oprindelige tanke med denne debat var dels at finde ud af, hvor langt detaljeringsniveauet for sportsartikler er nået, dels at finde ud af, om min egen tanke om notabilitetsgrænsen var holdbar. Jeg synes at kunne konkludere at min oprindelige tanke - at der for tiden oprettes artikler om unotable atleter - ikke er helt ved siden af. Min tanke er, at der mindst skal dansk guldmedalje eller international medalje til, alternativt verdensrekord. I skrivende stund kan jeg ikke genfinde diskussionen, men mener at kunne huske, at der tidligere er truffet beslutning om at ikke alle danske guldmedaljer er notable, heller; jeg mener at især roere uddeler rigtigt mange af slagsen. Er der nogen, der kan huske hvilken diskussion, det drejer sig om? Jeg vil mene, at dén vinkel er relevant at overveje også i denne forbindelse, men vil ellers overlade dén diskussion til brugere der er mere sportskyndige end undertegnede. --Medic (Lindblad) 25. jan 2011, 21:10 (CET)

Det kan have været sletteforslaget om Bjørn Sætterstrøm, som du tænker på. Generelt har jeg ikke så meget imod oprettelsen af de ganske mange artikler om atleter. Har de opnået et par medaljer ved DM (gerne mindst én af guld), og er artiklerne ellers velskrevne, har vi vel plads til dem. Det ændrer ikke ved, at der kan være enkelte artikler, der konkret er for tynde, men det må vi så tage op en ad gangen. Pugilist 25. jan 2011, 22:54 (CET)

Jeps - det var dén. Takker. --Medic (Lindblad) 25. jan 2011, 23:15 (CET)

Runde to

Afledt af denne diskussion føler jeg mig kaldet til at tage sportsfolks notabilitet op igen. Jf. kriterierne er automatisk notable sportsfolk defineret som hhv. olympiske mestre, verdensmestre i olympiske sportsgrene eller personer der har sat verdensrekord i olympiske sportsgrene. Der er en debat på Brønden om at udvide disse kriterier til at omfatte danske mestre i en DIF-sportsgren. Ikke desto mindre... Jeg skal gerne være den første til at indrømme at min viden om sport er noget begrænset, men når jeg støder på sportsartikler rundt omkring på da.wiki bliver jeg mere og mere i tvivl om, hvorvidt de lever op til de kriterier, vi har stillet op. Denne opfattelse bestyrkes af tilfælde som førstnævnte debat, hvor en relativt ny bruger med hjemmel i de nedskrevne kriterier rejser tvivl om en sportsudøvers notabilitet, men ser sine indvendinger afvist med en henvisning til et notabilitetskriterie, der ikke eksisterer, hverken under nuværende kriterier eller dem, vi debatterer at indføre. Ej heller teksten under "Gråzoner" ("[...] professionelle sportsfolk, som utvivlsomt har opnået noget, men hvor mange ikke er videre kendte udenfor de kredse, hvor de naturligt færdes. Eller det kan være vindere af mesterskaber [...]"),hjælper til at bevise netop denne fodboldspillers notabilitet. Beklager, men det er hverken fair eller brugbart. Derfor må vi, som jeg ser det, tage ét af de to valg, vi kan tage herfra: enten må vi udvide kriterierne til at passe overens med praksis omkring sportsartikler, således at flere artikler kan inkluderes under reglerne, eller også må vi tage konsekvensen af valget om lidt smallere kriterier for sportsartikler og acceptere sletningsforslag på artikler, der falder udenfor. Hvad siger folket? --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. sep 2012, 20:45 (CEST)

Problemet er at sportsgrene varierer stærkt når det gælder offentlighedens interesse og det endda tillige fra land til land. Personer der har været i kamp for landshold eller tilsvarende på seniorplan vil dog nok i almindelighed være notable. De har trods alt opnået og præsteret mere end de fleste andre for at komme så langt. På de nationale plan begynder gråzonerne derimod at melde sig. Tager vi for nemheds skyld Danmark som eksempel, så er der stor opmærksom på fodbold- og håndboldspillere i de bedste rækker og til dels også ishockeyspillere. Ved de fleste andre sportgrene noterer man derimod højst hvem eller hvilket hold, der nu lige har vundet over nogle andre. Til gengæld kan vi roligt se bort fra folk, der kun er aktive på regionalt eller lokalt plan, for de har sjældent interesse udenfor eget lokalområde. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. sep 2012, 21:10 (CEST)

Virksomhedsejere

Er man notabel, hvis man er indehaver af en notabel virksomhed? Hvor går grænsen? --|EPO| ^COM: 18. jul 2011, 17:21 (CEST)

Er der tale om en eneejer af en notabel virksomhed vil ejeren ofte være notabel, men jeg mener ikke, at notabiliteten kommer pr. automatik. Pugilist 21. sep 2011, 13:40 (CEST)

Direktører og bestyrelsesformænd

Foranlediget af slettediskussionen vedrørende Leif Jensen foreslår jeg, at der foretages følgende tilføjelse til kriterierne for erhvervsfolk:

Administrerende direktører og bestyrelsesformænd i de største virksomheder i et land, hvorved forstås virksomheder, der er blandt landets ca. 20-25 største virksomheder målt på omsætning.

Jeg foreslår at barren sættes forholdsvist højt, således at det alene bliver den absolutte top, der kommer med (nr. 25. på den danske liste er aktuelt Topdanmark og nr. 26 er Lego).

Er der ikke kommentarer til dette i løbet af den kommende tid, vil jeg skrive ændringen ind. Pugilist 21. sep 2011, 13:40 (CEST)

Hvor finder man troværdige lister over omsætningstal? --Palnatoke 21. sep 2011, 13:48 (CEST)

Eksempelvis hér for så vidt angår nordiske virksomheder. Herudover vil langt de fleste større virksomheder have offentliggjorte omsætningstal på hjemmesider med kopier af reviderede årsrapporter. Sidstnævnte giver ikke sammenligning med øvrige, men kan bruges til verifikation af den overflod af diverse ranglister over virksomheders størelse, der løbende offentliggøres af diverse nyhedsmagasiner og erhvervsblade. Er det et problem at skaffe valide oplysninger om en konkret virksomhed, så vil det være et problem for bedømmelsen af notabiliteten for pågældende virksomheds ledelse, men vel næppe et problem for princippet. Pugilist 21. sep 2011, 13:54 (CEST)

Dén side nævner også antal ansatte - det er måske også et relevant tal. --Palnatoke 21. sep 2011, 14:04 (CEST)

Antal ansatte er helt klart relevant, men er efter min erfaring lidt mere vanskeligt at finde præcis information om. Tilføjelsen ovenfor kan måske justeres til " ... blandt landets ca. 20-25 største virksomheder målt på omsætning og/eller antal ansatte". Så kommer topledelsen i eksempelvis Ecco med ;-) Pugilist 21. sep 2011, 15:54 (CEST)

Jeg synes det er en god formulering, omend jeg mener at vi sætter barren lige vel lavt med 25 største. Jeg mener at 50 største er bedre. MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 21. sep 2011, 16:36 (CEST)

Jeg har ikke stærke følelser for om det er 25 eller 50, men når jeg har foreslået 25, er det fordi vi vurderer personernes notabilitet og ikke virksomhederenes. Yderligere skelede jeg til den nugældende regel om noterede selskaber, hvor det netop er OMXC20's 20 virksomheder, der leverer notable topledelser. Ansættelse som direktør i en stor virksomhed gør efter min opfattelse ikke pr. definition personen notabel, med mindre der er tale om en "meget" stor virksomhed. Men igen, om det er 25 eller 50 er ikke så afgørende. Pugilist 21. sep 2011, 18:16 (CEST)

Politikere

Hvad med menige medlemmer af kommunalbestyrelser/byråd/Borgerrepræsentation og regionsråd? Er de notable og har der været en diskussion om det, hvor? Selv mener jeg, at hvis man er folkevalgt, er man notabel nok til at have almen interesse. Peter Mulvany 9. okt 2011, 15:24 (CEST)

Hvad med menighedsråd? Eller historisk sogneråd? Og hvad med lande, hvor kommunerne er væsentligt mindre end Danmark? --Palnatoke (diskussion) 28. jun 2012, 10:28 (CEST)

Regionsrådsmedlemmer - notable eller ej?

Jeg har oprettet diskussionen Regionsrådsmedlemmer - notable eller ej? på landsbybrønden. Interesserede opfordres til at give deres besyv med der. MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 11. okt 2011, 11:54 (CEST)

Statens Kunstfonds arbejdslegat?

Jf. diskussionen her kunne jeg godt tænke mig at få drøftet om modtagere af Statens Kunstfonds arbejdslegat er synlige nok i offentligheden til at vi automatisk skal regne dem for notable. P.t. har vi "Modtagere af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse" på listen, men skal vi udvide, eller skal vi blot sige at arbejdslegatet er en af flere faktorer, der kan medvirke til at vi betragter kunstneren som notabel? --Palnatoke (diskussion) 28. jun 2012, 10:26 (CEST)

Jeg mener ikke arbejdslegatet er nok til automatisk notabilitet, men at det derimod, som du skriver kan bidrage til samlet at give notabilitet. Modtagere af livsvarig ydelse er klart automatisk notabel. --Santac (diskussion) 2. jul 2012, 09:30 (CEST)

Jeg mener hverken at arbejdslegat eller livslang ydelse er notable i sig selv. Det må bero på, hvad der bliver ydet for disse statslige støttebeløb. --Rmir2 (diskussion) 3. jul 2012, 19:48 (CEST)

Er alle professorer automatisk notable?

Jf. gendannelsesdiskussionen vedrørende Birte Siim vil jeg stille forslag om at professorer fjernes fra listen over personer, der er automatisk notable. Det er fint at være professor, men det er over tid blevet mere en almindelig stillingsbetegnelse end noget helt ekstraordinært. Hvis personen har udrettet andet, der medfører notabilitet kan vi selvfølgelig stadig have en artikel om vedkommende, men jeg mener ikke det er nok bare at være professor. --Santac (diskussion) 2. jul 2012, 09:23 (CEST)

Naturligvis er de ikke det. En professortitel er en stillingsbetegnelse, og en lønklassificering. Mindstekravet må være, at de har præsteret mindst et væsentligt akademisk arbejde (doktordisputats eller lignende). --Rmir2 (diskussion) 2. jul 2012, 17:51 (CEST)

Det er ikke et forslag, som jeg kan tilslutte mig. Bortset fra rektor/dekan er professor den højeste stillingsbetegnelse inden for akademia, og ligesom generaler og admiraler inden for Forsvaret er automatisk notable, bør professorer også være det inden for universitetsverdenen. Desuden havner de fleste professorer ad åre i Kraks Blå Bog og er notable ad den vej, så jeg har svært ved at se, at vi skulle behandle dem anderledes. Jeg kan heller ikke se, at kravet om en doktordisputats vil være en mere retfærdig skelnen: Et sådant krav vil gøre stort set alle overlæger notable (da de ofte er dr.med.), mens en række professorer inden for andre fag, hvor doktorgraden sjældnere tildeles, vil falde igennem. Der er andre kategorier, der i meget højere grad er problematiske - et hurtigt kig på de flere tusind artikler om danske skuespillere og journalister (jf. debatten) afslører ikke meget, som er "helt ekstraordinært". --KLN (diskussion) 2. jul 2012, 19:19 (CEST)

I en tid, da der var to universiteter i Danmark, kunne der være mening i at lade professorer være notable pr. definition, men i dag med 8 (mere eller mindre) "rigtige" universiteter og med hvad jeg kan tælle ca. 20 "højere læreanstalter", hvor der er professorer ansat, er der min opfattelse, at selve det at være professor "blot" er en stillingsbetegnelse som så mange andre, og ikke noget der giver notabilitet. Professorer uden for Universiteterne (eksempelvis ved professionhøjskolerne, Hotel- og Restaurantskolen m.fl.) er i min optik klart ikke notable alene i kraft heraf, og tilsvarende er ansat en lang række professorer på universiteterne, der ikke i sig selv er notable. Det hindrer naturligvis ikke, at professsorer kan være notable (og mange er), såfremt de har deltaget i den almindelige samfundsdebat, har præsteret en akademisk karriere af en vis kvalitet (eksempelvis erhvervet en doktorgrad eller har udgivet væsentlige artikler, bøger m.v.), eller er optaget i KBB. Jeg er ikke så nervøs for, at eksempelvis læger får et forspring for andre faggrupper, da det ved vurderingen af lægers notabilitet jo kan indgå, at det er noget mere alment forekommende, at der ligger en disputats. At vi har en noget liberal holdning til eksempelvis journalister, mener jeg ikke kan tillægges voldsom vægt, allerede fordi journalister ikke pr. definition er notable. Journalisternes notabilitet administreres blot forholdsvist lempeligt, og det samme kan jo ske med professorer. Pugilist (diskussion) 2. jul 2012, 20:33 (CEST)

Det er netop det med at professorer pr definition er notable jeg er imod. Det kan meget vel være at det viser sig at de fleste professorer er notable og det er også helt fint med mig. Journalister og skuespillere synes jeg ikke skal inddrages i denne diskussion, men jeg er da enig i at vi har en meget liberal holdning til hvad vi tillader. Det er også fint med mig, så længe vi tager stilling. Vi har trods alt endnu ikke sagt at journalister pr. definition er notable, som Pugilist også skriver. --Santac (diskussion) 3. jul 2012, 14:04 (CEST)

Efter min opfattelse er det ikke rimeligt at inddrage fx journalister og skuespillere i en diskussion om professorers notabilitet. En professor vil i almindelighed blive vurderet på akademiske præstationer, en journalist på journalistiske og en skuespiller på skuespillerpræstationer (på scenen eller på film). Det er indlysende, at journalister og skuespillere som oftest vil være mere kendte i offentligheden i kraft af deres fag og derfor måske også omgærdet med større offentlig interesse, hvilket gør deres adgang til notabilitet noget lettere. Anderledes med akademikere, hvis meriter overvejende skabes ved deres faglige forskning. Nok er akademikere i nogen grad begyndt at optræde som pauseklovne i medierne, men det er ikke just det, de i givet fald skal bedømmes på. Som hovedregel har universiteter med mere et vist (begrænset) antal højt betalte stillinger med rimelig høj ansættelsessikkerhed, men motiverne til uddeling af professortitler synes i voksende grad at være alt muligt andet end deres faglige kvaliteter (med skam at melde). Efter min opfattelse gør vi sande akademiske professorer uret ved at ligestille sådanne venne-udnævnelser med folk, der gennem slidsom forskning opnår professorat (ikke at forglemme dem, som af den ene eller anden grund er "i unåde" uanset deres faglige meriter og derfor må nøjes med mindre fine titler og stillinger). Lad træerne blive bedømt på deres frugter. --Rmir2 (diskussion) 3. jul 2012, 18:07 (CEST)

Med dine ikke-underbyggede meninger om nepotisme og inkompetence synes jeg, at du bedriver smagsdommeri og motivgætteri, som nærmer sig POV. Vi skal netop ikke lege overdommere over hvilke professorer, som fortjener deres titel, og hvilke som ikke gør. Det er det gode ved tingenes nuværende tilstand. Der er sikkert også middelmådige generaler, og der findes halvdårlige skuespillere, som har modtaget en Oscar. --KLN (diskussion) 3. jul 2012, 18:43 (CEST)

Uden at ville køre diskussionen ud på et sidespor: hvis skuespillere har modtaget en Oscar, har de i i det mindste lavet een præstation, som har fundet anerkendelse blandt sagkyndige. Men min egentlige pointe var nu den, at akademikere skal bedømmes ene på deres akademiske meriter og intet andet. I dette ligger der intet smagsdommeri. En doktorgrad opnås ikke uden en særdeles stor og fagligt anerkendt præstation (omend mindre naturligvis kan gøre en akademiker notabel alligevel). Alligevel medgiver jeg gerne, at jeg ved formuleringen af ovenstående havde en bestemt person i tankerne, som netop har stillingsbetegnelsen uden tilsyneladende nogensinde at have gjort den indsats, der sagligt og objektivt berettiger dertil (hvilket ryster mig). Og netop fordi jeg har dyb respekt for de folk, der gennem et grundigt og måske livslangt arbejde vinder den faglige anerkendelse, finder jeg det dybt beskæmmende, hvis andre uden en tilsvarende indsats ligestilles i henseende til notabilitet. hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. jul 2012, 19:38 (CEST)

Vi har en lignende diskussion på landsbybrønden: Wikipedia:Landsbybrønden#Er_Riddere_af_Dannebrog_automatisk_notable, der godt nok ikke er konkluderet endnu. Mit bud er at professorer jvf. flere ovenstående argumenter er notable. Så må vi så bare se om der er nogen, der får skrevet om dem....--Jørgen (diskussion) 3. jul 2012, 19:46 (CEST)

Artiklen 'Professor' angiver at for en professor "skal der under alle omstændigheder dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau [og det skal] dokumenteres, at ansøgeren til professoratet har været med til at udvikle fagområdet." Såfremt det er korrekt - og det går jeg selvfølgelig ud fra at det er :) - så er alle professorer i min optik automatisk notable. MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 1. aug 2012, 09:12 (CEST)

Nu er Wikipedia jo som bekendt ikke en kilde, og jeg føler mig langt fra overbevist om, at samtlige professorer ved professionshøjskolerne og Hotel- og Restaurantskolen lever op til kriteriet "høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau" blot fordi det står på Wikipedia. Og selv om nogle af professionsskolerne m.v. formentlig på deres hjemmesider måtte skrive, at det er kriteriet, føler jeg mig fortsat ikke overbevist om, at samtlige ansatte professorer kan leve op til det krav. Det er ikke for at nedgøre de sikkert udmærkede professorer, men det giver i min optik ikke notabilitet, at en uddannelsesinstitution i en skåltale taler sine egne kvaliteter op. Pugilist (diskussion) 2. aug 2012, 11:55 (CEST)

Skal vi tilføje dansk mester i en DIF-anerkendt sportsgren til Wikipedia:Kriterier_for_biografier#Sport?

Alle opfordres til at deltage i diskussionen på Wikipedia:Landsbybrønden/Skal vi tilføje dansk mester i en DIF-anerkendt sportsgren til Kriterier for biografier?. MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 1. aug 2012, 09:04 (CEST)