Wikipedia:Selvbiografier

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Denne side i en nøddeskal Skriv ikke om dig selv. Det er overordentlig svært at skrive neutralt om sig selv, og endnu sværere at vurdere om man selv er relevant som Wikipedia-emne. Lad være.

På Wikipedia dækker begrebet selvbiografi både over artikler, som en bruger har skrevet om sig selv, og over emner, som brugeren har et nært forhold til og kan have en interesse i at promovere. Sådanne artikler er generelt uønskede, da de ikke lever op til Wikipedias grundlæggende krav om uafhængighed og neutralitet. Desuden har vi erfaring for, at sådanne brugere ofte overvurderer egen relevans, undlader negative ting og/eller tager kritik meget personligt.

Og for lige at udrydde en udbredt misforståelse med det samme: At der er artikler om tilsvarende virksomheder, institutioner, foreninger, personer etc. er ikke det samme som, at man gerne må skrive tilsvarende artikler om ens egne. Artikler skal skrives af uafhængige, der desuden alene afgør, om et givent emne har tilstrækkelig relevans. Wikipedia er ikke en gør-det-selv-udgave af De Gule Sider eller et alternativ til Facebook, Twitter, etc..

Ydermere: Ting som indhold, formatering, notabilitet og om emnet er kommercielt, er ligegyldigt. Det afgørende er, om forfatteren er uafhængig.

Typer af selvbiografier

En selvbiografi på Wikipedia kan omhandle:

• Brugeren selv
• Brugerens arbejdsplads (om det er en virksomhed, skole, myndighed eller andet er ligegyldigt)
• Brugerens leverandører, kunder eller samarbejdspartnere
• Brugerens forening eller orkester
• Brugerens hjemmeside
• Et familiemedlem eller ven af brugeren
• Ting hvor brugeren har et tillidshverv, f.eks. som bestyrelsesmedlem, bladredaktør eller webmaster
• Alt hvad brugeren er sat til at promovere

Tilsvarende, men med modsat fortegn, gælder for ting og personer, som brugeren har personlige og/eller økonomiske interesser imod. Wikipedia er ikke beregnet til brug for hadesider.

Derudover er der et par gråzoner. For større foreninger og hjemmesider, vil der normalt ikke være noget problem i, at menige medlemmer uden særlige personlige eller økonomiske interesser skriver om dem, mens medlemmer med tillidshverv (bestyrelsesmedlemmer, bladredaktører m.fl.) skal lade være, da disse må skønnes at have mere end almindelig interesse i foreningen. For små foreninger gælder forbuddet dog alle medlemmer, da det her som oftest er umuligt at finde nogen, der er helt neutrale (men her vil det dog ofte også være et spørgsmål om, hvor vidt foreningen overhoved er relevant at have en artikel om).

Noget lignende gælder for geografiske lokaliteter. I de fleste tilfælde vil der ikke være noget problem i, at man skriver om den by eller landsdel, hvor man bor. Men for helt små landsbyer eller øer, kan det være svært ikke at blive personlig, hvorfor man bør lade være med skrive om sådanne steder, hvis man bor der. For større steder skal man til gengæld passe på med, at lokalpatriotisme ikke tager overhånd. Det man selv synes er spændende er måske ikke helt så interessant for folk fra andre landsdele.

Til gengæld er der normalt ikke noget problem i at skrive om ens fagområde i almindelighed eller dele heraf. At spille fodbold er jo for eksempel ikke specielt eksklusiv for ens egen fodboldklub, og ingen har patent på blomsterne i naturen for nu blot at nævne et par eksempler, hvor hhv. fodboldspillere og botanikere frit kan skrive om det, de beskæftiger sig med. Forudsætningen er dog at man er i stand til at betragte emnet som helhed og ikke kun fokuserer på den del af det, man selv beskæftiger sig med.

Baggrund

Generelt har vi ikke noget imod hverken emnerne eller brugerne der skriver, så længe de i øvrigt holder en sober tone. Til gengæld skal denne norm ses i lyset af vores ønske om at være neutrale og uafhængige samt desværre også en del dårlige erfaringer.

Neutralitet og uafhængighed hører til blandt Wikipedias grundprincipper. Her skal helst være plads til alle seriøse brugere uanset baggrund og holdninger. Så længe man ikke skriver om noget der berører det, vil der normalt ikke være nogen problemer af betydning. Man kan koncentrere sig om fakta og medtage forskellige holdninger uden at skulle bekymre sig om, hvor vidt man kommer til at træde nærtstående over tæerne. Men så snart man begynder at skrive om noget, der berører en selv, bliver det svært at være objektiv. For så ved man, hvad der kan være fristende at fremhæve, og om der er ømme punkter, der helst skal undgås. Og dertil kan så komme forholdet til andre, som man gerne vil kunne omgås bagefter, og som måske ikke bryder sig om kritik.

Blandt de dårlige erfaringer er en hyppig genganger, at mange simpelthen overvurderer egen betydning og relevans. Små og ofte nystartede virksomheder og foreninger fristes ofte til at skrive om sig selv på linje med de store, til trods for at de selv typisk er stort set ukendte i offentligheden. Et andet problem er at en del meget hurtigt bliver fornærmede eller personlige, når vi f.eks. netop gør opmærksom på, at de ingen relevans har. Noget der imidlertid illustrerer, at de måske slet ikke ønsker at overholde vores politikker og normer og indgå i et konstruktivt samarbejde på linje med andre brugere. Men lige det med samarbejde leder os imidlertid til et tredje problem, nemlig at mange faktisk slet ikke har i sinde at blive. Tværtimod kommer de som regel for at skrive om sig selv for derefter at forsvinde igen uden i øvrigt at gavne resten af encyklopædien.

Selvbiografiens problem

I forlængelse af ovenstående skal her uddybes nogle af de kendetegn, der gør selvbiografier problematiske som genre i Wikipedia-sammenhæng:

• Der går nemt følelser i det.

Uddybet: De fleste nærer dybe følelser for deres nærmeste og vil gerne have respekt for det de laver. Kritik og andres meninger kan derfor være svære at acceptere, men det er ikke desto mindre noget, man må være forberedt på som bruger på Wikipedia. Ingen er perfekte, og derfor er ting som samarbejde og andres bidrag, kritik og vurderinger uhyre vigtige, så vi sammen kan gøre Wikipedia bedst muligt. Desværre oplever vi alligevel af og til folk, der bliver meget ophidsede, arrogante eller nedladende, når de bliver præsenteret for kritik eller andres meninger end deres egen. Noget der selv sagt ikke hjælper på hverken samarbejdsviljen eller den gensidige forståelse.

Se i øvrigt Wikipedia:Wikikette og Wikipedia:Ingen personlige angreb.

• Emnet har ofte ikke interesse for en større kreds – i Wikipedia-sprog: det er ikke notabelt.

Uddybet: Artikler skal handle om noget, der er værd at læse om for andre end ens nærmeste og lokalområde, og det kan f.eks. skoleelever og nystiftede foreninger sjældent byde på. Derudover gælder for mange ting og personer, at deres slags findes der i tusinder, hvis ikke millioner af, hvorfor den enkelte ofte ikke vil blive betragtet som noget særligt. F.eks. findes der over 100.000 registrerede virksomheder alene i Danmark, men det er hovedsageligt kun de største 1-2 %, der nyder interesse af betydning udenfor den naturlige kreds af kunder og samarbejdspartnere.

Se i øvrigt Wikipedia:Kriterier for artikler for uddybning.

• Emnet kan være for nyt til at have interesse

Uddybet: Nystiftede virksomheder, foreninger der lige er dannet og de sidste nye offentlige samarbejdsprojekter har alle det tilfælles, at der stort set ikke er nogen, der kender dem. For dem kan det være fristende at oprette artikler for at fortælle om og gøre opmærksom på sig selv. Men på Wikipedia gælder at emnerne skal være kendt i bredere kreds, før der kan skrives artikler om dem. For hvis et emne ikke er kendt endnu, er der jo heller ingen, der vil læse artiklen om det.

• Der kan være overdreven brug af positive udtryk.

Uddybet: Naturskønne omgivelser, superdygtigt personale, eksklusiv betjening, ekstraordinært køkken... Er det en reklame eller en leksikonartikel, du er ved at skrive? Artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt, og selvom positive udtryk hører med, skal der heller ikke overdrives. Men det vil folk, der er tæt på, imidlertid ofte forfalde til, for man synes gerne selv, at man er den bedste, eller vil ihvertfald gerne give et positivt indtryk. Men ikke alle kan være den bedste, og derfor bør det overlades til neutrale at afgøre hvem, der faktisk er det.

• Oplysninger og data kan være umulige at kontrollere.

Uddybet: I enhver virksomhed eller forening bliver der løbende distribueret massevis af oplysninger, mundtlige såvel som skriftlige. Men det er oplysninger, udenforstående kun sjældent har adgang til og mulighed for at kontrollere og vurdere og navnlig sikre, at der ikke pyntes eller ændres på sandheden. Noget der rimer meget dårligt med Wikipedias grundlæggende krav om kilder på alt, hvad der ikke kan siges at være velkendte eller ubestridelige fakta. Men hvor enhver kan slå op i en bog og kontrollere om noget, der er refereret fra den, faktisk også står der, har udenforstående ingen adgang til interne notater og medarbejdernes hukommelse.

• Der kan være overdrevet indsættelse af encyklopædisk irrelevante oplysninger.

Uddybet: Nogle ting kan være vældigt spændende og/eller relevante for den, der beskæftiger sig med tingene til daglig, men for udenforstående er de måske ikke helt så spændende og/eller relevante. At skolebiblioteket har bøger af 117 forskellige forfattere, eller at virksomhedens kantine ligger på anden sal, er således ikke særlig relevant for den, der ikke lige færdes der.

• Der kan være klar mangel på encyklopædisk relevante oplysninger.

Uddybet: Når folk slår op på Wikipedia (eller for den sags skyld i et trykt leksikon eller en database), så er det bl.a. for at tjekke formalia og sammenligne data. Hvor stor er omsætningen, hvem er bestyrelsesformand, hvornår skete grundlæggelsen, hvad er det fulde navn etc. Altsammen noget der for den involverede typisk er indforstået, men som bare ikke er det for andre.

• Relevante, men mindre behagelige oplysninger kan være udeladt.

Uddybet: Skandaler, retssager, underskud, medlemsflugt, svigt, svindel... Listen over ubehagelige sager både enkeltpersoner, virksomheder, myndigheder og foreninger kan blive involveret i er endeløs. Ting man som oftest ikke ønsker fokus på selv, men som imidlertid ofte er årsagen til at andre fokuserer på en. Og ideen med Wikipedias artikler er bl.a. at give folk den information de søger, uanset om det er positivt eller negativt.

• Det er umuligt for en tilfældig læser at vide, om skribenten har skjulte bagtanker eller reelt blot ønsker at promovere et eller andet.

Uddybet: Når en læser præsenteres for en given artikel, fremgår det ikke umiddelbart, hvem der har skrevet den eller hvilken tilknytning den eller de har til emnet. Er det neutrale personer uden interesse i det omhandlede? Eller er det en, der forsøger at skabe tilslutning til sin sag og synspunkt? Eller er det en, der søger at øge omsætningen eller skaffe medlemmer? I de sidste tilfælde vil de fleste nok læse tingene med en sund skepsis, hvis de ved det, men det gør de ikke her. Følgen er at artikler med tvivlsom baggrund risikerer at blive blandet med de ærlige.

Det kan dog ses af artiklens historik, hvem der har lavet hvad hvornår i artiklen. Men da mange har brugernavne, der ikke svarer til deres egne navne, eller skriver fra anonyme IP-adresser (begge dele er fuldt legalt,) bliver man ikke nødvendigvis ret meget klogere af det. Skriven under eget navn er heller ikke særligt informativt, hvis man ikke kender vedkommendes tilknytning til emnet.

• Det bliver ofte ikke opdateret.

Erfaringen siger at de fleste brugere, der falder indenfor denne norm, kun kommer for at skrive på den ene artikel, der vedrører dem. Hvis artiklen så ikke umiddelbart bemærkes, forlader de Wikipedia igen, og vi ser dem aldrig mere. Nu er der godt nok ingen krav til hvor meget brugerne skal bidrage, men det bliver et problem på sigt, når oplysningerne bliver forældede. For hvis den oprindelige skribent er væk, hvem skal så opdatere artiklen, når den politiske kandidat ikke bliver valgt, virksomheden flytter, eller sportsklubben rykker ned?

• Det kan forveksles med kopieret indhold.

Uddybet: Det kan være fristende at kopiere tekster om et givet emne ind i en artikel. Det er jo trods alt det samme, der skal fortælles om. Problemet er bare, at når udenforstående gør det uden at have fået lov, er det brud på ophavsretten, hvilket er strafbart og kan medføre erstatningsansvar. Kopierede tekster (udover relevante citater) vil derfor normalt blive slettet, i takt med at de opdages. Er det forfatteren selv, der har indsat teksten, er det derimod naturligvis lovligt, men da det kan være svært at se, risikerer man at det antages for at være uretmæssigt kopieret.

Hvis man har tilladelse til at bruge materialet, herunder man selv er forfatter, kan man sende en tilladelse til info-da@wikimedia.org. Her skal dog være opmærksom på at tilladelsen ikke gives til Wikipedia alene, men også til at andre kan bruge og redigere materialet frit og uindskrænket, herunder kommercielt og uvedkommende.

• Der kan ske beslutninger udenfor Wikipedias rammer.

Alle virksomheder, foreninger og myndigheder vil gerne fremstå i et godt lys, i det omfang de selv har mulighed for at kontrollere og påvirke det. Men Wikipedia er ikke et alternativ til hjemmesider og avisannoncer, hvor bestyrelser og direktioner kan bestemme, hvad der skal stå og ikke stå. Tværtimod har vi nogle politikker og normer om bl.a. neutralitet, og at ting skal diskuteres på vores egne diskussionssider. Dertil kommer det forhold at vi skriver for læserne – ikke for de omhandlede – og at stort set alt kan redigeres af stort set alle.

• Der kan være modstridende opfattelser

Uddybet: Det er desværre langt fra alle, der kan nyde en tilværelse med fred og lutter ros. Tværtimod oplever mange at blive involveret i konflikter enten med andre eller internt. Konflikter hvor parterne ofte vil have stærkt modstridende opfattelser og kun nødigt vil anerkende hinandens synspunkter som ligeberettigede. Men Wikipedia er neutralt og skal repræsentere alle relevante synspunkter i passende vægtet omfang. Og dette vel at mærke med respekt for alle men også med retten til at påpege svagheder, fejl og usandheder.

Eksempler

Eksempel 1: At en virksomhed har kantineordning og underskud er begge dele fakta. Det første er imidlertid irrelevant for udenforstående (de skal jo ikke spise der), der til gengæld kan have interesse i det andet (de kunne jo være kreditorer). Noget som virksomheden imidlertid af indlysende årsager næppe vil fortælle frivilligt om, hvis det kan undgås. Den uafhængige skribent har derimod ingen personlige og økonomiske interesser i klemme og kan derfor skrive frit om både positivt og negativt, alt efter hvad der nu måtte være relevant.

Eksempel 2: Retorisk spørgsmål: Hvor stor tillid ville du have til en partileders biografi, hvis den var skrevet af partiets pressetjeneste?

Eksempel 3: Endnu et retorisk spørgsmål: Hvorfor er det lærerne, der giver eleverne karakterer, og ikke eleverne selv?

Hvorfor må de, når vi ikke må?

En klassisk indvending, når en artikel slettes med baggrund i denne norm, er, at der er artikler om andre mere eller mindre tilsvarende emner. Nogle ting som imidlertid ofte overses i den forbindelse er:

• Der sammenlignes med langt større og mere kendte foretagender. En sammenligning der mildest talt halter, når f.eks. et reklamebureau med tre personer sammenligner sig med en bank med tusindvis af ansatte og en omsætning i milliardklassen, blot fordi begge er virksomheder. Eller vendt lidt om: Hvad ville du sige til en ejendomsmægler, der forsøgte at sælge dig en toværelses lejlighed til samme pris som en herregård, blot fordi begge er boliger?
• Blot fordi en artikel handler om en given virksomhed eller forening, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er skrevet af dem selv. Tværtimod, jo større og mere kendt et foretagende er, jo større er også muligheden for, at andre kan og vil skrive om dem. Og som oftest er sådanne artikler da også netop skrevet af brugere, der hverken er aktionærer, medarbejdere eller medlemmer i de pågældende foretagender, ja faktisk vil der ofte have været flere involveret, der så efter behov har suppleret og rettet hinandens bidrag.
• Der er pt. 305.229 artikler alene på dansk Wikipedia, og tallet stiger konstant. Det kan ikke undgås, at der af og til smutter noget igennem. Mener du, at det er sket, og det ikke kan undskyldes af ovenstående, må du meget gerne gøre opmærksom på det. Det gør du bedst ved at sætte fx {{tætpå}} eller {{autobiografi}} øverst i artiklen og begrunde det i redigeringsfeltet.

Typiske indvendinger

• Det er min artikel – fingrene væk!

Ingen brugere ejer nogen som helst artikler. Tværtimod har stort set alle lov til at redigere stort set alt. Og når det gælder selvbiografier, vil administratorerne faktisk ofte slette dem uden at diskutere det først.

• Hvorfor har I sådan nogle strenge regler?

Neutralitet og forbuddet mod reklame er grundpiller for Wikipedia. Det hedder "Den Frie encyklopædi", og det omfatter også, at dem der skriver er frie og uden personlige og økonomiske interesser. Derudover ønskes i almindelighed at dæmme op for subjektive og irrelevante artikler. Dem får vi i forvejen alt for mange af fra uafhængige skribenter.

• I skræmmer folk væk med de strenge regler

Der er givetvis nogle stykker, der får et dårligt indtryk, når de kommer i konflikt med denne eller andre normer. Men erfaringen viser, at dem der kommer i konflikt som oftest kun er interesseret i den ene artikel, der vedrører dem. Det er med andre ord ikke brugere, vi og læserne kunne have glæde af i det lange løb, der mistes.

• Mit firma/forening/hjemmeside er stort/relevant/informativ.

Måske, men det synes de 117 andre tilsvarende firmaeejere/foreninger/webmastere sikkert også om deres. Her må neutrale afgøre hvilke, det reelt er tilfældet for. Hvis indvendingen holder, så vil der også på et eller andet tidspunkt være en neutral bruger, der skriver om den pågældende forening/hjemmeside/virksomhed, så hav tålmodighed.

• Jamen der er artikel om x-firma/y-forening/z-hjemmeside. Det er da ikke særlig stort/relevant/informativt.

Måske, måske ikke, men så længe de ikke selv har været involveret i artiklen, har det ikke noget med sagen at gøre. Til gengæld kan det være et spørgsmål om notabilitet. Tyder noget dog på, at de har været involveret, kan en sletning eller barbering af artiklen dog komme på tale.

• I ved ikke noget om den her slags.

Måske, måske ikke, men artikler skal også kunne læses og bedømmes af lægmand. Her er subjektive artikler meget nemme at opdage, mens artikler der kræver fagkendskab også kræver kilder, så andre kan bedømme det. Men hvis man på forhånd stempler andre som uvidende, stempler man også sig selv som arrogant, og så forsvinder den gensidige forståelse og respekt meget hurtigt.

• Vi er ikke kommercielle og vil ikke sælge noget.

Det er ligegyldigt, for I vil altid have en interesse i, at folk kender jer og har et positivt indtryk. Men det er ikke Wikipedias opgave at fortælle om alt og alle, endsige foretage skønmalerier.

• Vi har en stor fremtid foran os.

Det er muligt, men Wikipedia er ikke Instituttet for Fremtidsforskning, så hvis forventningerne til den store fremtid ikke er velunderbyggede, er det ikke noget, der bør omtales, før forventningerne faktisk er indfriede. Hvis de altså bliver det. For hvis sportsklubben lige nu taber alle sine kampe, og virksomheden endnu ingen ordrer har, hvordan ser fremtiden så ud i et mere realistisk perspektiv?

• Dem, der har med tingene at gøre, må da bedst bedst kunne fortælle om dem.

Det er for så vidt rigtig nok, og mange brugere skriver da også netop om ting, de i forvejen ved noget om. Der er imidlertid to problemer: Dels skal alle artikler dækkes af kilder, der er offentligt tilgængelige. Og dels kan udenforstående have ønsker om viden, som skribenten enten ikke tænker over, fordi det er indforstået for vedkommende, eller udelader bevidst, fordi der ikke ønskes fokuseret på det.

• Hvis jeg/vi ikke skriver om dette emne, er der ingen der gør.

Hvis det er rigtigt, kunne det tyde på, at der så heller ikke er ret mange, der vil læse om det, hvorfor emnet så ofte heller ikke vil være notabelt. Dog må det også påpeges, at Wikipedia har brugere med mange forskellige interesser, hvoraf nogle måske også deler din. Så hav tålmodighed, er emnet notabelt, kommer der sikkert også en artikel om den før eller siden.

• Der er en masse mennesker, der har efterspurgt information om det her.

Hvis det er rigtigt, kunne det tyde på, at de gængse og primære informationskanaler er mangelfulde eller måske slet ikke eksisterende. Så prøv at tage et kig på din/jeres egen hjemmeside, brochurer, kataloger osv. i stedet, da de jo alt andet lige må være de primære kilder til emnet. Når informationerne først er der, vil andre brugere på Wikipedia kunne bruge dem som kilder. Og udenforstående vil kunne få informationerne med det samme uden at behøve at spilde tid med at spørge efter dem.

• Min artikel er oplysning, ikke reklame.

Grænsen mellem bevidst reklame og oplysning om ting, man har interesse i, er flydende. Ydermere har alle virksomheder, foreninger, institutioner og lignende en grundlæggende interesse i, at nogle kender dem, da hele deres eksistens afhænger af det. For udenforstående kan det derfor ofte være umuligt at vurdere, hvornår noget er uskyldig oplysning, og hvornår det er bevidst reklame. Men da Wikipedia under alle omstændigheder er erklæret reklamefrit, tæller dette hensyn tungest.

Det skal i øvrigt understreges, at artikler, uanset hvem der har skrevet dem, generelt ikke bare skal være tør opremsning af formelle oplysninger som adresser, telefonnumre, e-mailadresser osv. Den slags hører generelt hjemme på de officielle hjemmesider.

• Kan man overhovedet skrive om firmaer/foreninger/hjemmesider, uden at det bliver reklame?

Jo, hvis man er uafhængig, holder sig til verificérbare fakta og i øvrigt skriver neutralt med passende inddragelse af positive og negative elementer.

• Jeg skriver som privatperson, ikke ansat. Ingen har bedt mig om at skrive.

Den påstand er desværre umulig for os andre at vide om passer. Hvad der derimod er klart nok er, at man altid er en repræsentant for f.eks. sin arbejdsplads – også selv om man ikke er på arbejde. Desuden er det heller ingen hemmelighed, at den gør noget ekstra for firmaet, her ved at skaffe det omtale, gerne stiger i sin arbejdsgivers agtelse til fordel for sig selv. Men Wikipedia er ikke til for at give brugerne fordele eller arbejdspladser ekstra omtale.
Tilsvarende gælder i øvrigt også hvis man er sur på det omhandlede emne. Wikipedia er ikke beregnet til nedrakning og udhængning. Brug de relevante kanaler hvis du har problemer med f.eks. din arbejdsplads men hold os andre udenfor.

• Jeg har kun skrevet fakta.

Måske, men det er ikke nødvendigvis alle fakta, der også er relevante. Mens brugere, der skriver om sig og sine, er ofte tilbøjelige til at ignorere eller nedtone mindre behagelige, men relevante fakta.

• Artiklen er korrekt formateret.

Det har ikke noget med sagen at gøre. Indholdet er det vigtigste, da formatering altid kan rettes senere.

• Jeg har brugt en masse tid på det her.

Der er brugt meget tid på mange artikler, men hvis udgangspunktet er forkert, eller den basale research ikke er gjort, hjælper det ikke meget. I det her tilfælde tjekke om Wikipedias politikker og normer siger god for den ønskede slags artikel, hvad den altså netop ikke gør for denne. Og for den sags skyld også en del andet, uanset hvor meget tid der er blevet brugt på at skrive om det.

• Er det i orden, hvis jeg får en anden til at skrive det?

Nej. Wikipedias brugere skal skrive af egen fri lyst og vilje. Den person, du beder om at skrive, vil derimod være alt for tilbøjelig til at skrive det, du synes, der skal skrives.

Andre spørgsmål

• Der står at artiklen ikke har notabilitet. Hvordan gør jeg den mere notabel?

Ordet notabilitet handler om emnets relevans, ikke artiklen. Ændringer af artiklen kan ikke gøre et emne mere relevant i sig selv, men de kan vise hvorfor det eventuelt er.

• Hvem bestemmer om min artikel skal slettes?

Normen her er ens for alle og er ligesom de øvrige normer baseret på konsensus og praksis blandt brugerne. Med dette udgangspunkt vil administratorerne derfor ofte blot slette artiklen uden diskussion. I andre tilfælde bliver der oprettet et sletningsforslag, hvor brugerne så søger at finde frem til konsensus om, hvad der skal ske. Det kan blive sletning, men hvis emnet er notabelt, kan det dog ske, at en neutral vælger at nyskrive artiklen. Du må i øvrigt gerne selv deltage i diskussionen om sletningsforslaget men husk at holde en pæn og sober tone og lade være med at angribe andre, der måske mener noget andet end dig.

• Hvordan kan I vide, at jeg skriver om mig selv eller noget jeg er tæt på?

Der er forskellige typiske tegn. Subjektive tekster og unotable emner hører til klassikerne. Brugere der kalder sig det samme som emnet er også nemme at gennemskue. Og har brugeren stort set kun skrevet om dette ene emne indenfor kort tid, vil det ofte også betyde, at vedkommende netop kun er her for at promovere lige det. Dette i modsætning til almindelige brugere, der ofte er aktive indenfor en række forskellige områder over et længere tidsrum.

Hvis der allerede er en artikel om dig

Nogle gange er man i et dilemma, idet en artikel, man af ovenstående årsager ikke er berettiget til at oprette eller rette i, kan være behæftet med fejl.

Hvis fejlene er af mindre omfang, skal man naturligvis rette det, men ellers bør man holde sig fra at redigere artiklen. Er artiklen i større omfang fejlbehæftet, er det bedste, man kan gøre, at skrive et indlæg på artiklens diskussionsside. Her kan man gøre opmærksom på problemerne, fx hvis beskrivelsen af det firma, man repræsenterer, er forældet, og man kan følge op med at sætte {{Forældet}} eller {{Eftersyn}} øverst i selve artiklen (evt. i et afsnit, der er forældet). Der er nu et begrundet håb om, at en anden bruger, der ikke har relation til artiklens emne, bliver opmærksom på fejlen og retter artiklen til. Denne fremgangsmåde betyder, at artiklen ikke bliver mistænkt for ikke at være neutral.

Specielt for personer

Tillykke. Hvis du i øvrigt vil bidrage til andre artikler på Wikipedia, kan du med god samvittighed sætte skabelonen {{Bruger biograferet}} på din brugerside.

Hvis du skriver en artikel om dig selv

Hvis en artikel ser ud til at handle om skribenten selv eller noget/nogen vedkommende har et tæt forhold til, vil den typisk blive udstyret med skabelonen {{tætpå}} eller {{autobiografi}}, hvorefter den med største sandsynlighed vil blive slettet. Gentagen oprettelse af selvbiografier opfattes som hærværk og kan dermed føre til blokering.

Slettede selvbiografier kan normalt ikke kræves gendannet. Mener du, at en artikel er blevet slettet uretmæssigt med en af de nævnte begrundelser, kan du dog kræve den gendannet, men det fordrer, at du kan godtgøre, at du vitterligt er uafhængig. Bemærk dog desuden, at artikler også kan blive slettet af andre årsager. Det gælder blandt andet, hvis emnet ikke er notabelt, indholdet er kopieret uretmæssigt, eller artiklen er mere rod end forståeligt indhold.

Alternativer til artikel om dig selv

Hvis du gerne vil skrive noget om dig selv på Wikipedia, uden at dette kommer i konflikt med ovenstående, så kan du som altid skrive din biografi ind på din brugerside. Derudover kan du under din brugerside oprette en separat side á la Bruger:Bruger1/Bruger1s_selvbiografi, hvor oplysningerne om dig selv kan blive frit udfoldet. Du kan nu henvise til denne side fra f.eks. diskussionssider, men dog ikke fra artikler.

Bemærk: Wikipedia er ikke en CV-database og heller ikke brugersider skal anvendes til at promovere folks biografier. Overvej derfor relevansen af din selvbiografi.

En anden mulighed er at foreslå en artikel på Wikipedia:Efterspurgte artikler. Du kan ikke være sikker på, at artiklen i givet fald laves, men der er i hvert fald en chance for, at en anden bruger ser forslaget og får lyst til at starte artiklen op. Efterfølgende kan du så på normal vis rette småting og faktuelle, verificérbare fejl.

Endelig er du naturligvis til enhver tid hjerteligt velkommen til at skrive om noget nær alt muligt andet, du nu aktuelt måtte have forstand på. F.eks. en fritidsinteresse.

Ved mistanke om selvbiografi

Hvis du har mistanke om, at en artikel falder ind under denne norm, bedes du indsætte en af skabelonerne {{reklame}}, {{Tætpå}} eller {{autobiografi}} i toppen af artiklen. Desuden bedes du begrunde det i kommentarfeltet eller eventuelt på artiklens diskussionsside. Om nødvendigt kan du også tage kontakt til brugeren der skrev på dennes brugerdiskussionsside.

Link til egen hjemmeside

I stedet for at skrive eller bidrage til en artikel om sig selv eller noget man har et tæt forhold til, kan det være fristende bare at indsætte et link (i Wikipedia-sprog ekstern henvisning) til sin egen hjemmeside. Men med mindre det er den officielle hjemmeside for emnet, så gælder det samme som ved artikelskrivning: lad være. Dels får det alt andet lige karakter af reklame og fremhævning på andres bekostning. Og dels findes der for mange emner hundredvis eller tusindvis af hjemmesider, der beskæftiger sig med emnet, hvorfor det bør overlades til neutrale at afgøre hvilke, der eventuelt bør fremhæves, om nogen overhoved. Wikipedia er ikke en link-samling, så hvis det ikke er sikkert, at en given hjemmeside kan bidrage med noget udover det, der står i artiklen (og den ikke er kilde eller emnets officielle hjemmeside), bør den generelt ikke medtages.

Jeg vil ikke omtales

Det er ikke alle, der bryder sig om offentlighedens søgelys, så det sker at enkelte ønsker en artikel om sig fjernet. Her spiller flere ting dog ind:

Hvis artiklen helt eller delvist består af løgn, personangreb, uunderbyggede påstande, intime detaljer eller lignende, vil der normalt ikke være noget i vejen for en barbering eller sletning af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia.

Hvis indholdet derimod er korrekt, underbygget, neutralt og uden private og intime detaljer, stiller sagen sig derimod lidt anderledes. For så er det et spørgsmål om den omhandledes notabiliet, dvs. hvor stor er omverdenens interesse. Og har man med eller mod sin vilje gjort sig bemærket (udover det rent dagsaktuelle) i en større kreds, så er man ofte notabel og kan ikke forhindre andre i at skrive om sig. Er man derimod bare en blandt mange, så er der til gengæld ikke den store interesse, og så kan en sletning komme på tale.

Hvis du fortsat ønsker sletning så følg vejledningen på Wikipedia:Sletningsforslag eller evt. Wikipedia:Anmodning om administratorassistance, hvis der er tale om grove forhold. I så fald kan indgreb mod skribenten nemlig også blive aktuelt.

Bemærk i øvrigt at du ikke selv kan slette artikler, det kan kun administratorer. Fjernelse af al indhold i artiklen (såkaldt sidetømning) sletter ikke artiklen, for andre vil straks kunne gendanne den fra historikken. Sådan sidetømning betragtes desuden som hærværk og kan medføre blokering.