Valentinian 3.
| Valentinian 3. Romerske Kejserrige | |
|---|---|
.jpg) Buste af Valentinian, sat på nyere statue. | |
| Personlig information | |
| Født | 2. juli 419  Ravenna, Italien |
| Død | 16. marts 455 (35 år) Rom, Italien |
| Far | Constantius 3. |
| Mor | Galla Placidia |
| Søskende | Grata Justa Honoria |
| Ægtefælle | Licinia Eudoxia |
| Børn | Placidia, Eudocia |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Monark, politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Valentinian 3. (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455. Han blev kejser som barn og fik på den måde en af Romerrigets længste regeringsperioder, men årene var præget af borgerkrige mellem de ledende generaler og af det sammenbrud af rigets grænser, der prægede folkevandringstiden.
Under hans regeringsperiode blev hele den romerske verden angrebet af hunnere, anført af Attila, fra øst.
Familie og barndom
[redigér | rediger kildetekst]Valentinian var født i Ravenna, der på det tidspunkt var hovedstad i det Vestromerske Rige, og han var den eneste søn af Galla Placidia og Constantius 3., der kortvarigt var kejser i 421.[1] Hans mor var yngre halvsøster til den vestromerske kejser Honorius (r. 393–423), mens hans far var patricier og på det tidspunkt rigets egentlige magthaver.[2].
På sin mors side var Valentinian efterkommer af både kejser Theodosius 1., der var hans morfar og Valentinian 1., der var far til hans mormor, Galla. Det var også gennem moderens slægt, at han var nevø til kejser Honorius og fætter til den østromerske kejser Theodosius 2. (søn af Honorius' bror Arcadius). Valentinian havde en søster, Justa Grata Honoria. Hans mor havde tidligere været gift med den visigotiske leder Ataulf og de fik sønnen Theodosius i Barcelona i 414. Drengen døde imidlertid det følgende år, så der blev ingen romersk-visigotisk slægt.[3]
I enten 421 eller 423 fik Valentinian titlen nobilissimus af Honorius, men denne vigtige titel blev i begyndelsen ikke anerkendt af hoffet i øst, under Theodosius 2.[1] Efter at Constantius var død i 421 blev intrigerne ved det vestromerske hof så voldsomme, at Galla Placidia valgte at flygte fra Honorius og flytte til Konstantinopel, hvor hun sammen med Valentinian og Honoria kom under beskyttelse af Theodosius.[4]
Tidlige regeringsperiode (423–437)
[redigér | rediger kildetekst]Caesar
[redigér | rediger kildetekst]
I 423 døde kejser Honorius, og en af hans vigtigste embedsmænd, Johannes, der havde rang som primicerius notariorum ("leder af notarerne") lod sig udråbe til kejser i Rom. Dette var uacceptabelt for kejser Theodosius i Konstantinopel, så han reagerede ved at godkende Valentinians far Constantius som augustus (posthumt) og ved at nominere den femårige Valentinian som caesar og arving til det Vestromerske Rige. Dette skete den 23. oktober 424.[1] Theodosius lod tillige sin datter Licinia Eudoxia forlove med Valentinian, og de to blev lovformeligt gift i 437, da Valentinian blev 18. Der blev indledt et felttog til lands og til vands mod Johannes, som blev overvundet og henrettet. Valentinian (og hans mor) vendte tilbage til Rom, hvor han den 23. oktober 425 blev kåret som augustus af Helion, der repræsenterede kejser Theodosius og havde titel som både patricius og magister officiorum.[4]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Martindale 1980, s. 1138–1139.
- ^ Martindale 1980, s. 323.
- ^ Ralph W. Mathisen (1996) "Galla Placidia". DIR
- ^ a b Blockley, p. 136
- ^ Doyle, Chris (2018). Honorius: The Fight for the Roman West AD 395–423 (engelsk). Routledge. s. 189. ISBN 978-1-317-27807-8.
- ^ Lee, A. D. (2013). From Rome to Byzantium AD 363 to 565 (engelsk). Edinburgh University Press. s. 86. ISBN 978-0-7486-6835-9.
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |