Kejserinde Irene

Kejserinde Irene
Kejserinde Irene
Personlig information
Født	752 ; Athen, Grækenland
Død	9. august 803 ; Lesbos, Grækenland
Gravsted	De Hellige Apostels Kirke
Ægtefælle	Leon 4. (fra 768)
Barn	Konstantin 6.
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Politiker
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Irene af Athen (græsk: Εἰρήνη ἡ Ἀθηναία; født 752 i Athen, død 9. august 803 på Lesbos) var den byzantinske kejser Leo 4.s gemalinde fra 775 til 780, regent fra 780 til 797 og regerende kejserinde fra 797 til 802.

Levned og regering

Hun blev født i Athen og blev i 770 udvalgt til tronfølgerens gemalinde ved en skønhedskonkurrence, som var den gængse metode for sådanne udvælgelser frem til 900-tallet. Efter sin mands død regerede hun, mens hendes søn, Konstantin 6., var umyndig. Da han blev myndig i 790, forsøgte han at overtage magten, men hun fik ham afsat i 797 og fik ham blindet og fængslet; han døde to år senere. Derefter besteg hun selv tronen som basileus (kejser). I 800 udråbte paven Karl den Store til romersk kejser, eftersom han betragtede kejsertronen i Konstantinopel som ubesat, da kejseren ikke var en mand. Hun skal have tilbudt Karl den Store ægteskab uden held.

Irene huskes særlig for sin modstand mod ikonoklasterne og for at have indkaldt til det andet koncil i Nikæa i 787, hvor tilbedelsen af ikoner blev genindført.

Død

I 802 konspirerede patricierne mod hende og satte Nikeforos, finansministeren (logothetēs tou genikou), på tronen. Irene blev forvist til Lesbos og tvunget til at forsørge sig selv ved at spinde. Hun døde året efter.

Arv

Irenes nidkærhed for at genindføre ikonerne og styrkelse af klostrene fik Theodor Studites til at omtale hende som en helgen^[1] i den østlige ortodokse kirke, men hun blev aldrig kanoniseret. Hendes formodede kanonisering omtales hovedsageligt i vestlige kilder.^[2] Påstandene understøttes hverken af Menäon (den ortodokse kirkes officielle liturgiske skrift) eller "Helgenes liv" af Nikodimos Agioreitis, eller andre af den ortodokse kirkes officielle skrifter.

Referencer

^ Theodori Studitae Epistulae, Volume 2 (Berlin, 1992).
^ Vita Irenes, 'La vie de l'impératrice Sainte Irène', ed. F. Halkin, Analecta Bollandiana, 106 (1988) 5–27; see also W.T. Treadgold, 'The Unpublished Saint's Life of the Empress Irene', Byzantinische Forschungen, 7 (1982) 237–51.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kejserinde Irene

[1] Theodori Studitae Epistulae, Volume 2 (Berlin, 1992).

[2] Vita Irenes, 'La vie de l'impératrice Sainte Irène', ed. F. Halkin, Analecta Bollandiana, 106 (1988) 5–27; see also W.T. Treadgold, 'The Unpublished Saint's Life of the Empress Irene', Byzantinische Forschungen, 7 (1982) 237–51.

[1]

[2]

v d r Romerske kejsere
Principatet 27 f.Kr – 235	Augustus Tiberius Caligula Claudius Nero Galba Otho Vitellius Vespasian Titus Domitian Nerva Trajan Hadrian Antoninus Pius Marcus Aurelius med Lucius Verus Commodus Pertinax Didius Julianus Septimius Severus Caracalla Geta Macrinus med Diadumenian Elagabalus Alexander Severus
Krisen i det 3. århundrede 235–284	Maximinus I Thrax Gordian I og Gordian II Pupienus og Balbinus Gordian III Philippus Arabs Decius med Herennius Etruscus Hostilian Trebonianus Gallus med Volusianus Aemilianus Valerian Gallienus med Saloninus Claudius II Quintillus Aurelian Tacitus Florianus Probus Carus Carinus Numerianus
Dominatet 284–395	Diocletian Maximian Constantius Chlorus Galerius Severus Maxentius Maximinus Daia Licinius med Valerius Valens og Martinianus Konstantin den Store Konstantin II Constans I Constantius II med Vetranio Julian Jovian Valentinian I Valens Gratian Valentinian II Theodosius I
Det vestromerske rige 395–480	Honorius med Konstantin III og Constantius III Johannes Valentinian III Petronius Maximus Avitus Majorian Libius Severus Anthemius Olybrius Glycerius Julius Nepos Romulus Augustus
Østromerske rige 395–1204	Arcadius Theodosius II Marcian Leo I Leo II Zeno Basiliscus Anastasius I Justin I Justinian I Justin II Tiberius II Konstantin Maurikios Phocas Heraclius Konstantin III Heraklonas Constans II Konstantin IV Justinian II Leontios Tiberios III Philippikos Anastasios II Theodosios III Leo III Konstantin V Artabasdos Leo IV Konstantin VI Irene Nikephoros I Staurakios Mikael I Rangabe Konstantin VI Leo V Mikael II Theophilos Mikael III Basil I Leo VI Alexander Konstantin VII Porphyrogennetos Romanos I Lekapenos Romanos II Nikephoros II Phokas Johannes I Tzimiskes Basil II Konstantin VIII Zoe Romanos III Argyros Mikael IV Mikael V Kalaphates Konstantin IX Monomachos Theodora Mikael VI Bringas Isak I Komnenos Konstantin X Doukas Romanos IV Diogenes Mikael VII Doukas Nikephoros III Botaneiates Alexios I Komnenos Johannes II Komnenos Manuel I Komnenos Alexios II Komnenos Andronikos I Komnenos Isak II Angelos Alexios III Angelos Alexios IV Angelos Alexios V Doukas
Kejserriget Nicaea 1204–1261	Konstantin Laskaris Theodor I Laskaris Johannes III Doukas Vatatzes Theodor II Laskaris Johannes IV Laskaris
Byzantinske kejserrige 1261–1453	Mikael VIII Palaiologos Andronikos II Palaiologos Mikael IX Palaiologos Andronikos III Palaiologos Johannes V Palaiologos Johannes VI Kantakouzenos Matthæus Kantakouzenos Andronikos IV Palaiologos Johannes VII Palaiologos Andronikos V Palaiologos Manuel II Palaiologos Johannes VIII Palaiologos Konstantin XI Palaiologos