Skreia Station
| Skreia Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge  | ||
| Kommune |
Østre Toten Kommune | ||
| Jernbane |
Skreiabanen | ||
| Nabostationer |
Bilitt Station | ||
| Meter over havet | 161 | ||
| Åbningsdato | 28. november 1902 | ||
| Lukket |
15. september 1963 (persontrafik) 1. februar 1988 (godstrafik) | ||
| Arkitekt |
Paul Due | ||
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |||
Skreia Station (Skreia stasjon) var en jernbanestation, der lå i byområdet Skreia i Østre Toten i Norge, og som var endestation for Skreiabanen fra Reinsvoll. Stationen blev åbnet sammen med banen 28. november 1902. Persontrafikken på banen blev indstillet 15. september 1963, men stationen var bemandet indtil 1985 og eksisterede indtil den formelle nedlæggelse af Skreiabanen 1. februar 1988. Det meste af banens spor blev taget op allerede samme år, men i Skreia findes der stadig enkelte spor på stationsområdet.
Stationens bygninger blev tegnet af Paul Due. Stationsbygningen er i dragestil, der også forekommer på en række af Dues stationer på Gjøvikbanen så som Gran, Jaren, Eina, Lunner, Hakadal og Kjelsås. Udover stationsbygningen er der pakhus, udhus, lokomotivremise og vognremise. Tidligere var der også vandtårn, das, kulgård og drejeskive på stationen.[1]
Stationsområdet har til tider været noget overgroet men er siden blevet sat i stand. Området fremstår i dag relativt komplet og autentisk. Selve stationsbygningen huser gave- og interiørbutik.[2] Stationsområdet fungerer som samlingspunkt for forskellige lokale arrangementer.
Skreia Station lå 21,97 km fra Reinsvoll Station.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Nils Carl Aspenberg, Trond Børrehaug Hansen og Øyvind Reisegg (2009). Gjøvikbanen. Baneforlaget. s. 132-136. ISBN 978-82-91448-48-0.
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 151. ISBN 82-90286-28-7.
- Eivind Hartmann, Øistein Mangset, og Øyvind Reisegg (1997). Neste stasjon. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. s. 162. ISBN 82-05-25294-7.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Oslo distrikt: Gjøvikbanen. Vol. 2. NSB Arkitektkontoret. s. 217-228.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Aspenberg et al (2009), s. 134.
- ^ Ifølge Hartman et al (1997) bruges udhuset som lager og overnatningsrum, pakhuset som lager, lokomotivremisen som lager og garage og vognremisen som lager.
