Spring til indhold

Sønder Kirkeby-stenen

Koordinater: 55°40′29.55″N 12°34′32.1″Ø / 55.6748750°N 12.575583°Ø / 55.6748750; 12.575583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sønder Kirkeby-stenen
Sønder Kirkeby-stenen
Fundet1802
FundstedSønder Kirkeby
Rejst950–1000
Sekundær anvendelseBygningssten i kirkemur.
Højde79 centimeter
Bredde71 centimeter
Dybde17-35 centimeter
PlaceringNationalmuseet
StenartGranit
DK-nr.Syd 2
DR-nummerDR 220

Sønder Kirkeby-stenen er en runesten, fundet i Sønder Kirkeby på Falster i 1802. Stenen blev opdaget som Kvadersten i Sdr. Kirkeby kirkes nordvestlige mur. I 1809 blev den udtaget og opstillet i en niche i Rundetårn, indtil den i 1867 blev flyttet til Nationalmuseet, hvor den nu står i Runehallen. Den er opstillet, så runebåndene løber vandret, men oprindeligt har den været rejst, så runebåndene havde et lodret forløb. På siden af stenen er ristet et vikingeskib, hvoraf nu en stor del mangler efter tilhugningen til bygningselement. Stenen er Falsters eneste runesten.

Translitteration (-)-sur : sati : stin : þinsi : haft : ąsk(u)... bruþur : sin : ian : ... uarþ : tuþr : ą : ku...

þ=u=r : u=i=k=(i) : (r)=u=n=a=R (:) …

Transskription [Sa]ssurr satti stēn þennsi æft Āsgo[t] brōður sinn, en [hann] varð dǿðr ā Go[tlandi](?). Þōrr vīgi rūnaR [þāRsi].
Oversættelse (Sas)ser satte denne sten efter Asgot, hans bror, og han døde på Go(tland). Thor vie (disse) runer.

Indskriften er ordnet i parallelordning og har formentlig skullet læses nedefra ligesom hovedparten af alle danske og skånske runesten. Thor vie-formlen er skrevet med samstavsruner , dvs. runer, som er er afsat over og under hinanden på en lang, fælles hovedstav, ved siden af hovedindskriften og skal også læses nedefra og op. Samstavsruner findes på runesten kun på Sønder Kirkeby-stenen og på Hedeby 1. Thor vie-formler kendes fra to andre danske runesten, nemlig Virring-stenen i Jylland og GlavendrupstenenFyn. I det fjerde runebånd yderst til venstre (eller øverst, hvis man regner med stenens nuværende opstilling) mangler en række runer, formentlig ku[tlati] 'Gotland'.

  • Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
  • Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 269-271. København.
  • Moltke, Erik 1934. Sønder Kirkeby-runestenen. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1934, s. 88-98.

55°40′29.55″N 12°34′32.1″Ø / 55.6748750°N 12.575583°Ø / 55.6748750; 12.575583