Spring til indhold

Lolland-Falster Lovestorm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lolland-Falster Lovestorm er en lokal folkebevægelse, der oprindeligt startede som en reaktion mod TV 2-serien På røven i Nakskov.

Initiativet blev igangsat af kvindenetværket Quality Lolland-Falster 19. april 2015 med det formål at fremhæve de positive aspekter ved Lolland og Falster. Facebookgruppen, der bærer bevægelsens navn, fik på de fire første dage i 2015 over 20.000 medlemmer og har skaffet bedre omtale af Lolland-Falster.[1] I 2024 havde Facebookgruppen efter foreningens eget udsagn 35.000 medlemmer.[2]

Siden december 2016 er arbejdet blevet varetaget af foreningen "Lolland-Falster Lovestorm" (oprindeligt ”Sammen om Lolland-Falster”), hvor Kirsten Sydendal er formand.[3] Foreningen havde i 2023 411 betalende medlemmer.[4]

Organisationens arbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Lolland-Falster Lovestorm har især fokus på de positive og konstruktive historier fra området. Formidlingen sker gennem borgere og gæster i landsdelen. Omdrejningspunktet er foreningens website og - i særlig grad - Facebookgruppen med navnet "Lolland-Falster Lovestorm". Disse platforme drives på frivillig basis.

Organisationen samarbejder med såvel erhvervsvirksomheder, borgergrupper, medier, foreninger, netværk og landsdækkende organisationer.

Blandt de konkrete arrangementer, som Lolland-Falster Lovestorm har stablet på benene, var en høring på Christiansborg i foråret 2016. Formålet var at skabe et folkeligt pres for igangsættelsen af byggeriet af den nye Storstrømsbro. 1. juli 2016 besluttede Folketinget at arbejdet skulle igangsættes i 2017/2018.

Flere folketingspolitikere har udtrykt deres støtte til Lolland-Falster Lovestorm.[5]

Anerkendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Lolland-Falster Lovestorm og frontfiguren Kirsten Sydendal har modtaget flere lokale og nationale priser, deriblandt Lollandfondens Kulturpris.[6]

Desuden blev ordet "lovestorm" i 2015 kåret som årets ord af Dansk Kommunikationsforening.[7]

Ordet "lovestorm" blev optaget i Den Danske Ordbog i marts 2019.[8][9]

  1. ^ "EASJ: Lovestormen gav bedre omdømme til Lolland og Falster". Arkiveret fra originalen 30. juli 2019. Hentet 30. juli 2019.
  2. ^ Hvad er Lolland-Falster Lovestorm? Foreningens hjemmeside, besøgt 22. november 2022.
  3. ^ https://www.lovestorm.dk
  4. ^ Lolland-Falster Lovestorms årsberetning til generalforsamlingen 1. marts 2024 vedr. året 2023. lovestorm.dk, besøgt 22. november 2024.
  5. ^ Kommunikationsforum | Med ”Lolland-Falster Lovestorm” gør øboerne selv op med den stigmatiserende mediedækning. TV 2’s dokumentarserie "På røven i Nakskov" fik bægeret til at ...
  6. ^ Hæder og 50.000 kroner til Lolland-Falster Lovestorm | TV ØST
  7. ^ folketidende.dk - Lolland og Falster samlet et sted - Forside - Lokal nyt - Årets ord: Lovestorm
  8. ^ lovestorm — Den Danske Ordbog
  9. ^ Lovestorm

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]