Lolland-Falsters Folketidende
Lolland-Falsters Folketidende | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Dagblad |
Hovedsæde | Nykøbing Falster |
Oprindelsesland | Danmark |
Grundlagt | 1873 |
Ejer(e) | Folketidende Gruppen |
Redaktør | Lars Hovgaard |
Politik | Liberalt (til 1980 tilknyttet Venstre) |
Andet | |
CVR-nr. | 39309319 |
Websted | folketidende.dk |
Lolland-Falsters Folketidende, grundlagt 1873,[1] er et dansk dagblad, der redaktionelt dækker Guldborgsund og Lolland kommuner. Hovedsædet er i Nykøbing Falster,[2][3] mens de to andre redaktioner findes i henholdsvis Maribo og Nakskov.[4]
Avisen er en af meget få tilbageværende selvstændige lokale dagblade i Danmark.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Avisen blev grundlagt af politikeren Rasmus Claussen[5] (1835-1905) og var tilknyttet partiet Venstre.[6]
Avisen tilhører et af meget få tilbageværende selvstændige lokale bladhuse i Danmark, efter at de fleste andre lokale dagblade enten er lukket eller blevet fusioneret ind i større enheder. Avisen var ejet af grundlæggeren Rasmus Claussens familie indtil 1975, hvor den kom ud i en stor økonomisk krise. Medarbejderne løste krisen ved at købe en aktiepost, hvormed de sammen med de sammen med de lovbestemte medarbejderrepræsentanter fik flertal i bestyrelsen.[7] Tilknytningen til partiet Venstre ophørte i 1980, og bladet betegner sig nu blot som liberalt.[8]
I begyndelsen af det 20. århundrede blev avisen førende på Falster og Østlolland, men den hårde konkurrencesituation gjorde, at fremgangen skete langsomt. Den konservative Vestlollands Avis gik ind i 1960, og Folketidende overtog en af de andre konkurrenter, Venstre-avisen Lollands Tidende, i 1971, mens den sidste, Ny Dag med hovedsæde i Nakskov, lukkede i oktober 1994.[9] Siden da har Lolland-Falsters Folketidende haft monopol på hele Lolland-Falster.[10]
Lolland-Falsters Folketidende har siden 1986 drevet Radio SydhavsØerne,[11] ligesom selskabet også udgiver ugeaviserne Saxkjøbing Avis, Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Nykøbing F.[12]
I 1991 tildelte avisen Middelaldercentret sin initiativpris som "belønning for ekstraordinære indsatser og ekstraordinære initiativer, som kan være til gavn for landsdelen Lolland-Falster".[13]
I 2020 fusionerede Folketidende Gruppen de lollandske ugeaviser til kun én med forventet oplag på 30.000 stk.[14]
Oplag
[redigér | rediger kildetekst]Siden 2007 er oplaget faldet:[15]
År hhv. halvår | Oplag på hverdage | Noter |
---|---|---|
1. halvår 2007 | 21.061 stk.[16] | |
2. halvår 2012 | 15.473 stk.[17] | |
2013 | 15.068 stk. | https://denstoredanske.lex.dk/Lolland-Falsters_Folketidende |
2. halvår 2019 | 10.963 stk. | https://danskemedier.dk/branchefakta/medieforbrug/oplagstal/ |
Avisen havde i 2020 et læsertal på 47.000.[7]
Ledelse og nævneværdige medarbejdere
[redigér | rediger kildetekst]Lolland-Falsters Folketidendes direktør er Jan Holmboe.[18] Bestyrelsesformanden er Lars Hvidtfeldt.[19] Chefredaktør er Lars Hovgaard.[20] Siden 2009 har Bjarne Arildsen[21] været tillidsrepræsentant for Dansk Journalistforbunds medlemmer.[15]
- Tidligere ansatte, som bør nævnes
- Journalist og typograf Julius Rasmussen[6] (1866 – 1889)
- Forfatter og DR-journalist Leif Davidsen (f. 1950),[22] Davidsen var journalistpraktikant hos Lolland-Falsters Folketidende 1973-76.[23]
- Adm. direktør Niels Kristian Bjerre[19] (1981-2011)
- Ansv. chefredaktør Søren Knudsen[19] (-2011)
- Kommerciel direktør Preben Engbæk[19] (-2011)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lolland-Falsters Folketidende | lex.dk – Den Store Danske
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. juni 2020. Hentet 20. juni 2020.
- ^ Kontakt – Folketidende Gruppen
- ^ Kontakt – Folketidende Gruppen
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. juni 2020. Hentet 20. juni 2020.
- ^ a b Julius Rasmussen, 1866-1889
- ^ a b Krarup, Anders: artiklen "Medier i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 14. december 2024.
- ^ Vedtægter for Lolland-Falsters Folketidende A/S (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Nakskov Ny Dag | lex.dk – Den Store Danske
- ^ Søllinge, Jette Drachmann; Den Store Danske: artiklen "Lolland-Falsters Folketidende" i Lex på lex.dk. Hentet 14. december 2024.
- ^ Historien | Radio SydhavsØerne
- ^ Digitale Aviser: E-aviser
- ^ "Middelaldercentrets nyhedsblad forår 2009 - "Down memory lane!"" (PDF). Middelaldercentret. 2009. s. 25-26. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. maj 2014. Hentet 2014-05-04.
- ^ Ugeavis-fusion i 2020 | folketidende.dk
- ^ a b Fyringsrunde rammer Folketidende - Journalisten
- ^ Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2007
- ^ Kontakt, folketidende.dk, hentet 26/6-2013
- ^ Lolland-Falsters Folketidende vil skære 10 procent i medarbejdernes løn - Journalisten
- ^ a b c d Lolland-Falsters Folketidende fyrer fire chefer - Journalisten
- ^ "Ny chefredaktør og ny struktur på Folketidende". folketidende.dk. 15. november 2011. Arkiveret fra originalen 19. februar 2021. Hentet 12. maj 2013.
- ^ Sparekniven rammer seks regionale aviser - Journalisten
- ^ Ruslands mørke hjerte, af Martin Krogh Andersen, Berlingske Tidende, hentet 26/6-2013
- ^ Davidsen, Leif | forfatterweb